Tryk på pauseknappen for de unges skyld

Elever får ikke de nødvendige pauser og ro på efterskolen, mener efterskolelærer og diplomstuderende Lone C. Sørensen. Hun opfordrer efterskoler til at prioritere pausen og mener, at det kan være med til at højne elevernes trivsel.

Debattør

TEKST Lone C. Sørensen, lærer på Gudenaadalens Efterskole FOTO Gudenaadalens Efterskole

Det er mere populært end nogensinde at tage på efterskole, og aldrig har de unge haft så travlt på efterskolen. Forventningerne stiger og indfries gennem kompakte årsplaner. Der er kun lidt luft i skemaet, og aftnerne byder også på aktiviteter. De unge skal være omstillingsparate, når hverdagen med boglige fag og linje- og valgfag afbrydes af alternative dage, ture, stævner mv. Ud over undervisning og aktiviteter, skal de unge socialisere sig, pleje interesser og holde kontakt til alt og alle hjemme og ikke mindst tjekke et utal af sociale medier. Det kan være en udfordring at finde tid til pause. Netop pauser har jeg fokus på i en opgave, jeg har skrevet på den diplomuddannelse, jeg tager sideløbende med mit job som efterskolelærer. I opgaven undersøger jeg konsekvenserne af manglende pauser. Den viden vil jeg gerne dele med jer.

Efterskoler melder om stigende frafaldstal begrundet i hjemve, skoletræthed, sociale udfordringer, skuffelse osv. Elever giver bl.a. udtryk for udmattelse ved konstant at have mennesker omkring sig og frustration over manglende tid til at trække sig.

For mig rejser det spørgsmål om, hvordan de unge slapper af og holder pause, og ikke mindst hvilken rolle skærme spiller i pausen? Oveni vækker det bekymring for konsekvenserne af manglende pauser. Hvordan kan behov for pauser i højere grad imødekommes på efterskolen?

Efterskolen er et mødested, hvor unge indordner sig i fællesskaber. Her får de relationer og fællesoplevelser. Det møde er positivt og let for mange, mens det for nogen er så intenst, at behovet for at trække sig øges. Skole og fritid smelter sammen. De unge går ikke hjem og holder fri og pause på samme måde, som de kender fra f.eks. folkeskolen.

Forventningerne til året er af både faglig og personlig karakter. Afgangsprøver stiller faglige krav. Det personlige udbytte indfries primært i den frie tid, men er programmet for pakket, øges behovet for pause og frirum. Mange af elevernes initiativer i den frie tid indebærer på samme måde krav. De stiller krav til hinanden, og logger de på sociale medier, føler de sig som regel også nemt målt og vejet. At faglige krav er en stressfaktor, er ikke nyt, men vi kender endnu ikke konsekvenserne, når flere faktorer påvirker de nødvendige pauser – og meget peger i retning af mistrivsel.

Sæt skærmen på pause

Tre udvalgte synonymer for pause er: ro, pusterum og hvile. De beskriver, hvad et flertal af de elever, jeg arbejder med i hverdagen, udtrykker at have behov for – men har svært ved at finde på efterskolen. Der er sjældent ro i et fyldt skema, pusterum sker med skærm på sociale medier, og om natten frister skærm også. Det er svært at finde hvile og sikre den nødvendige, dybe, sammenhængende søvn, som skaber overskud.

Et læringsmiljø indebærer faglig og personlig dannelse. For at læringskurven kan være opadgående, skal skolen give tid og rum til pause, så der genereres energi og overskud til at håndtere udfordringer. Hvis tid ved skærm udfylder pausen, er det så en egentlig pause? De unge føler, de slapper af med skærm, men er pausen reel, hvis hjernen skal forholde sig til platforme med et væld af indtryk?

I min opgave er konklusionen klar: Et højt gennemsnitligt skærmforbrug stresser og frarøver eleverne nødvendige pauser, uden at de nødvendigvis selv indser det. Og efterskoler bør imødekomme de unges behov for pause. I den frie tid inviterer faciliteter til samvær: Hal, fællesrum, kreative lokaler osv. Hvis mobilen er til stede her, er der risiko for, at elever bliver målt og vurderet efter antal reaktioner på opslag på sociale medier. Der opstår et konkurrenceelement i pausen, hvor fritidsaktiviteter iscenesættes med fokus på at poste de mest populære aktiviteter. Ingen har lyst til at være uden for hverken det fysiske eller det sociale mediefællesskab, hvor det forventes, man er på. Det kræver tid – og tiden stjæles fra pausen. Vi må hjælpe de unge til at begrænse skærmtiden.

Flere skoler eksperimenterer med mobiltelefonpraksisser for at minimere forstyrrende mobilbrug. Flere unge udtrykker, at tid væk fra skærmen er befriende, men også svært. Årsagen kan både være mental mobilafhængighed, men også fysisk: mobilen bruges som ur, kalender, skema, betaling – den er med allevegne.

Statistikker afslører høje tal for gennemsnitlig skærmtid – tid primært brugt på sociale medier, hvor forskning peger på negativ påvirkning af unges trivsel.

Om debattøren

Lone C. Sørensen er lærer på Gudenaadalens Efterskole og studerende på diplomuddannelsen ‘Formidling af kunst og kultur for børn og unge’, hvor hun har skrevet en opgave om pauser.

Lovforslag dukker op om at begrænse skærmtid. Kan efterskolerne gå foran ved at skabe flere skærm- og mobilfrie aktiviteter i den frie tid og i undervisningen? Skærm frister og forstyrrer. Kan vi, ved at gøre dele af undervisningen skærmfri, være med til at fastholde koncentration, nærvær og fællesskab? Mange fantastiske materialer er til rådighed via skærm, men når skærmene optager så meget af elevernes fritid, bør der arbejdes på, at de i undervisningen ikke nødvendigvis altid skal gøre det samme. Vi må tilstræbe bevidst vekselvirkning mellem at integrere skærmene –med det gode, de også kan – og give pause derfra.

Faktum er, at manglende pauser har konsekvenser. Pauser kan ikke alene minimere frafaldet af elever, men jeg tror, at flere regulære pauser og mindre skærmtid kan skabe bedre trivsel generelt. 0

L R Dig Selv Og Verden Bedre At Kende

Rejs ud med Global Contact

Tag på højskole i udlandet (18-29 år)

ƒ Oplev andre landes kulturer og natur i trygge og sikre rammer

ƒ Lær om globale problemstillinger gennem udflugter og besøg

Tag på Work Camp i udlandet

ƒ Lav frivilligt arbejde i din sommerferie (2-3 uger)

ƒ Få nye venner i det internationale fællesskab og udfør spændende arbejdsopgaver, der støtter lokalsamfundet

Vi skaber rammerne for et godt ophold

Læs mere på: globalcontact.dk eller ring til os på: 7731 0155 af alle danske børn og unge mellem 15 og 29 år bruger en form for nikotinprodukt enten hver dag eller lejlighedsvis

Knap halvdelen af dem, 14,7 procent i alt, bruger udelukkende andre nikotinprodukter end cigaretter.