Succes er, når friske råvarer trumfer kopnudlerne

Køkkenleder på Vejstrup Efterskole, Rasmus Skov Lolk, står bag ‘Madspildskrigerne’, hvor Vejstrup og en anden efterskole konkurrerer om at nedbringe madspild og om at gøre eleverne mere bevidste om deres mad(u)vaner. Han håber, at flere vil være med, skriver han i stafetten.

Rasmus Skov Lolk har stafetten

TEKST Rasmus Skov Lolk, køkkenleder på Vejstrup Efterskole FOTO Vejstrup Efterskole

Det var noget af et skifte, da jeg i 2020 stod over for at skifte restaurationskøkkenet ud med efterskolekøkkenet på Vejstrup Efterskole. Jeg skulle ændre mit mindset fra ‘fine dining’ og finurlige anretninger til hverdagsmad tilpasset 250 fysisk aktive teenagere. Og jeg ville da lyve, hvis jeg sagde, at det ikke til tider kan give mig lidt sved på panden, når eleverne f.eks. efterspørger jordbærsalat i februar eller ikke ved, at æbler er plukket fra et træ.

Men en stor del af min arbejdsglæde ligger netop i at gøre de unge klogere på, hvad mad er, hvor det kommer fra – og hvor nemt det egentlig er at piske en hjemmerørt mayonnaise. Og forhåbentlig har de også set et æbletræ eller to i plantagerne omkring Vejstrup, inden de vender snuden hjem igen efter ti måneder her.

Det er enormt vigtigt, at eleverne tilegner sig en helt grundlæggende madforståelse og respekt for det arbejde, der bliver lagt i køkkenet. Det betyder faktisk noget for os, når vi skræller 120 kilo gulerødder til forfriskning hver uge, at vi ikke bare ser det kastet ud i hækken bagefter.

Til krig mod madspild

Nu er stafetten specifikt sendt videre til mig med ønsket om også at høre noget om madspild. Og det er uden tvivl en af mine og køkkenets helt store kæpheste og noget, vi både bør og skal tage stilling til og handle på. Og netop det prøver vi at komme til livs ved at tracke elevernes madspild.

Helt konkret vejer vi, hvor meget mad der smides ud ved alle måltider. De første tre uger af skoleåret var eleverne gladeligt uvidende om det – og der kunne vi så få et udgangspunkt for, hvordan det stod til. Vores mål er nu at reducere madspildet med 30 procent dagligt. I skrivende stund er det lykkedes os at nå målet 13 dage i streg som det højeste, men jeg har lovet eleverne, at jeg deltager i en Grand Prix-time, når de har gjort det i 50 sammenhængende dage.

Og til de af jer, der ikke ved det, er Grand Prix en rytmisk gymnastikdisciplin, hvor æstetik og synkrone bevægelser er i højsædet – og jeg vil være gevaldigt på udebane. Men jeg synes faktisk, det er vigtigt, at jeg sætter mig selv på spil og også viser eleverne, at det betyder noget, at vi tager et fælles ansvar.

I år konkurrerer vi med Rejsby Europæiske Efterskole om at nedbringe madspildet mest muligt gennem projektet ‘Madspildskrigerne’, som jeg har opstartet. Projektets formål er at gøre eleverne bevidste om deres egne mad(u)vaner og gennem spilelementer motivere dem til at smide mindre mad ud og være med til at hjælpe klimaet og den grønne omstilling på vej. Jeg tror ikke på løftede pegefingre, men vi oplever faktisk, at den helt konkrete synliggørelse af problemet giver eleverne blod på tanden. Jeg håber på sigt, at endnu flere skoler vil være med i legen.

Farvel til oksekød

Som skole har vi et overordnet ønske om at blive grønnere og mere klimabevidste i alle aspekter af efterskolelivet. Siden jeg kom til Vejstrup, har vi bl.a. udfaset

Vejstrup Efterskole har stafetten

Køkkenleder på Vejstrup Efterskole Rasmus Skov Lolk har modtaget stafetten fra forstander på Koldingegnens Efterskole Morten Svane. I sin begrundelse opfordrede Morten Svane Rasmus Skov Lolk til at dele sine tanker om og ambitioner for efterskolekost, madspild og livretter.

oksekød. Overordnet set vil vi også gerne have, at der er fokus på, at mad, krop og klima hænger sammen. Eleverne kan godt have modstand mod det til en start, men de kan godt se meningen med det, når de hører begrundelserne bag.

Generelt taler vi så meget som muligt med eleverne om mad, og mit stille håb er, at det rykker noget hos dem. For mig er det en succes, hvis de rejser fra Vejstrup og er blevet klogere på mad generelt – men især hvis de er blevet bevidste om kvalitet og har fået lysten til selv at lave retter fra bunden af gode, friske og helst lokale råvarer. De skal få en oplevelse af, at det godt kan være simpelt at lave noget lækkert. Forhåbentlig kan det trumfe deres lyst til hurtige kopnudler og forarbejdede fødevarer.

Eleverne har madbestemmelse

Hvis vi skal rykke ved elevernes forståelse for og glæde ved mad, så har vi en helt klar overbevisning om, at eleverne skal have medbestemmelse. Det er på ingen måde en religion for os, at eleverne skal præsenteres for løgsuppe eller hjerter i flødesovs. Vi præsenterer dem for sæsonens friske råvarer og tilbyder mad, der kan dække deres energibehov i en travl hverdag.

Erfaringen siger os, at jo mere eleverne mærker, at deres ønsker og meninger bliver hørt, jo større er deres engagement, og jo mindre mad i skraldespandene oplever vi. Så når forstander på Koldingegnens Efterskole Morten Svane i stafetoplægget bad om at høre mine tanker om livretter, vil jeg sige det sådan: ‘Dem laver vi også!’

Eleverne er i køkkenet med deres familiegrupper, og i god tid før de har tjansen, holder de møde med os i køkkenet og laver ønsker til menuen. På den måde får de også en forståelse for, hvad der økonomisk og sæsonmæssigt er tilgængeligt, når man serverer måltider for 250 elever tre gange dagligt. Så de ikke forventer jordbær i februar eller rejser herfra med troen om, at æbler gror op af jordbunden. 0

Claus

Køkkenleder på Vejstrup Efterskole Rasmus Skov Lolk sender stafetten videre til køkkenleder på Rejsby Europæiske Efterskole Claus Bogh Christensen med ønsket om, at han bl.a. deler sine tanker om fokus på international madkultur i efterskolekøkkenet, og hvordan eleverne omfavner det.

Bagom Stafetten

‘Stafetten’ er et debatformat, som giver plads til de mange stærke efterskolestemmer. Debattøren vælger selv et emne for sin version af debatstafetten. Det eneste krav er, at emnet skal være relateret til skoleformen. Debattørerne giver stafetten videre til en anden, som repræsenterer en anden del af efterskoleverdenen og/eller en anden faggruppe inden for efterskoler end dem selv.