rapporteret
Eleverne kan stadig fritages fra folkeskolens kristendomskundskab, ligesom faget er aflyst, det år præsten afholder konfirmationsforberedelsen.
Kristendomskundskab mellem videnskab og religion Faget fik en opblomstring, da det blev prøvefag, men kæmper med lav status og få linjefagsuddannede, fortæller religionslærerformand. Religionsforsker savner akademisk forankring for faget. Tekst
Esben Christensen
illustration
Craig Stephens
Hjemkundskab, der jo handler om mad, bliver med skolereformen til madkundskab. Kristendomskundskab, hvor der foregår religionsundervisning, beholder derimod sit navn og sigtet på kundskab i kristendom. Da kristendomskundskab i midten af sidste årti blev gjort til prøvefag, gav det ifølge John Rydahl, der er formand for Religionslærerforeningen, en opblomstring for faget. »Der kom en kort pukkel af positiv op44 /
mærksomhed i et par år, hvor flere lærere kom på kursus, og der blev bestilt nye materialer hjem. Men det er fladet ud igen«, siger John Rydahl. Han fortæller, at lærere, før faget blev et prøvefag, fortalte om, at det var svært at få skolerne til at prioritere, at lærerne skulle på kursus i faget. I dag, fortæller han, er den store udfordring for faget igen lav status. »Kun 22 procent af underviserne i faget har linjefagskompetence, og der skal jo være fuld linjefagsdækning med den nye skolereform«, siger John Rydahl. Han fortæller, at faget derudover er udfordret af indholdsfortegnelsen. Selvom det fremgår af faghæftet
for faget, at det er et bredt religionsfag med undervisning i forskellige religioner, kan skolerne nøjes med at undervise i kristendom de første seks skoleår – derefter er faget i øvrigt almindeligvis aflyst, det år eleverne har mulighed for at gå til konfirmationsforberedelse hos en præst. »Man påtager sig ikke den opgave at folde fagets indhold ordentligt ud, og det er utilfredsstillende i 2014«, siger John Rydahl. En konsekvens af fokus på kristendom i indskolingen er ifølge John Rydahl, at der bliver valgt få bibelske tekster til afgangsprøverne – fordi andre religioner fylder mere i udskolingen. En anden konsekvens er, at det bliver
folkeskolen / 04 / 2014
141953 p44-45_FS0414_rapporteret_religion.indd 44
17/02/14 11.29
