aktualiseret
LÆRERE:
Kommunerne reagerer sjældent på underretninger Nye regler skal sikre hurtig respons ved underretninger. Loven blev i fjor skærpet, men syv ud af ti lærere kender ikke de nye regler, og de fleste lærere oplever sjældent, at en underretning fører til noget, viser undersøgelse. Tekst
Esben Christensen og Maria Becher trier
Foto
Peter Helles
Seks ud af ti lærere oplever sjældent, at der sker noget, når de har underrettet kommunen om mistrivsel hos et barn. Det viser en ny undersøgelse, som Ankestyrelsen har foretaget. Undersøgelsen viser desuden, at over en tredjedel af de adspurgte lærere ikke har tiltro til, at kommunen gør nok ved problemet. Formand for skole- og uddannelsespolitisk udvalg i Danmarks Lærerforening Bjørn Hansen får samme meldinger fra undersøgelser i Lærerforeningens kredse. »Det er ikke godt nok. Derfor er det vigtigt, at en kampagne får sat lys på problemet. Det skal tales op over for lærerne. Der er underretningspligt, og I har en ret til at få en tilbagemelding fra kommunen«, siger han. Det er lærerens pligt at underrette myndighederne om mistrivsel hos et barn. Det er ikke længere nok at opfordre lederen til at gøre det. Med de nye regler, der blev vedtaget i oktober sidste år, har læreren ret til at høre kommunen om, hvorvidt underretningen har givet anledning til undersøgelser eller foranstaltninger. Læreren skal selv tage kontakt til kommunen for at få oplysningerne. De nye regler er en del af den såkaldte »overgrebspakke«, der skal beskytte udsatte Problemerne er ofte mere synlige i underklassen – mens velstillede forældre lettere kan skjule svigt. Michael Oxhøj blev svigtet bag en flot facade, og man kan roligt skrue ned for forældrebeskyttelsen, siger han. Læs Michael Oxhøjs beretning i baggrundshistorierne om underretning fra side 20. 12 /
folkeskolen / 07 / 2014
141956 p12-15_FS0714_Aktualiseret_Underretning.indd 12
28/03/14 14.52
