Folkeskolen nr. 07, 2014

Page 6

aktualiseret

År 1 efter

lockouten

Foto: Bo Tornvig

»Jeg håber, at jeg bliver positivt overrasket«

»Vi ser fremad på Kildevældsskolen«

Tekst: Lise Frank · Foto: Today Film

Tekst: Simon Brix · Foto: Pernille Aisinger

»Hvis vi nu synes, at det kunne give god mening at sidde på skolen 40 timer om ugen, fordi det giver bedre undervisning, så ville det ikke være et problem. Jeg sad også gerne oppe i et træ og forberedte mig, hvis jeg syntes, der var kvalitet i det«, siger Janne Møller Petersen fra Ørkildskolen i Svendborg, da Folkeskolen i anledning af etåret for lockouten spørger til hendes forventninger til næste skoleår. »Jeg har et åbent sind og håber da, at jeg bliver positivt overrasket. Jeg synes, at vi som kollegaer opbyggede et godt sammenhold under lockouten. Det kan vi forhåbentlig bruge næste år«, tilføjer hun. Men Janne Møller Petersen er blandt andet utryg ved udsigten til at skulle være til stede fuld tid på skolen. »Den fulde tilstedeværelse vil ødelægge min fleksibilitet, hvilket jeg er dybt bekymret over. Jeg kan ikke undvære fleksibilitet i forhold til min planlægning og mit samarbejde med forældrene om børnene«, siger hun. På samme måde har hun brug for at kunne forberede sig fleksibelt til undervisningen. »Forberedelsen kommer jo ikke i lige store størrelser hver uge. Den kommer jo i bunker, og både efterbehandling og differentiering af min undervisning kræver meget tid. Jeg kan ikke se, hvor jeg skal finde den tid næste år. En time midt imellem noget andet midt på dagen, det går ikke«. Frustrationen over ikke at vide, præcis hvordan hverdagen kommer til at se ud fra næste år, er også stor blandt Janne Møller Petersens kollegaer på Ørkildskolen i Svendborg, fortæller hun. »Både personalet og vores ledere knokler for at implementere og finde fodfæste i reformen og arbejdstidsloven. Men vi mangler en afklaring i Svendborg Kommune, og så er det udsigten til, at arbejdsvilkårene ændrer sig drastisk og til det dårligere, der frustrerer«.

Fik lærerne noget ud af lockouten? »Demonstrationerne under lockouten var ikke forgæves. Jeg synes, vi fik vist, at fagfolk burde høres, når store ændringer skal gennemføres. Jeg tror ikke, at vi lærere er imod nye måder at arbejde på. Vi vil bare som et minimum med på råd«, sige lærer Jeppe Krogh på Kildevældsskolen på Østerbro. Han mener, at lærerne har fået svar på mange spørgsmål om, hvad lov 409 kommer til at betyder for dem fra august. Du sagde sidste år til Folkeskolen, at du var »skuffet over, at vi ikke er blevet hørt«. Fylder den skuffelse stadig? »Det er min oplevelse, at vi på Kildevældsskolen ser positivt på fremtiden, selvom mange lærere ikke er glade for den måde, hvorpå vi bliver påtvunget en reform og en helt ny arbejdstid. Tiden vil vise, om de mange ændringer er en god eller dårlig idé. Jeg tænker, at vi lærere under alle omstændigheder har et ansvar for, at eleverne får så god en undervisning som muligt – også selvom forholdene ikke er optimale«. Hvordan var det at starte igen efter lockouten? »Det var et mærkeligt vakuum at komme tilbage på skolen, men vi var heldige at have et rigtig fint forhold til tjenestemændene på skolen. Og vi andre havde det også rigtig fint sammen, mens det hele stod på«. sbj@dlf.org

lif@dlf.org

6/

folkeskolen / 07 / 2014

141956 p06-07_FS0714_Aktualiseret_1_aar.indd 6

28/03/14 14.40


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.