debatteret
Folkeskolens
magtforskrækkelse Intet er mere ødelæggende for elevernes skolegang end undervisningsforstyrrende uro. Hvis enhedsskolen skal overleve, må lærerne genvinde magten i klasselokalet.
KRONIK NIELS CHRISTIAN SAUER MEDLEM AF DANMARKS LÆRERFORENINGS HOVEDSTYRELSE
For en måneds tid siden var jeg igen på visit i en engelsk skole. Her kiggede jeg ind i kantinen i middagspausen, hvor hen ved 75 børn under opsyn af én lærer spiste sammen i et ikke særlig stort, meget højloftet rum med en rungende akustik. Nogle stod roligt i kø ved kantinedisken, andre var i målrettet bevægelse frem eller tilbage til deres pladser, der var en del kommen og gåen. De fleste børn sad ved fire langborde og spiste. Rummet var fuldt af kvidrende børnestemmer, men lydtrykket var på ingen måde ubehageligt. Der var ingen forvirring, intet råberi, ingen synlige konflikter, ingen smækkende døre eller vild stoleskramlen, kort sagt intet behov for indgreb fra læreren, der kunne sidde afslappet på sin stol og spise sin mad i fred og ro. I et glimt så jeg for mit indre blik, hvordan en tilsvarende situation på en typisk dansk skole ville være, og tænkte uvægerligt: Hvad er det dog, vi har gjort galt? For noget må vi have gjort galt. Tallene taler deres tydelige sprog. En række undersøgelser (fra Dansk Center for Undervisningsmiljø 2009, FTF/Casa 2004, Skole og Samfund 2005 og DLF 2010) viser, at 67 procent af eleverne fra 4.-10. klasse mener, at konflikter tit giver en dårlig stemning i klassen. 55 procent oplever, at der kun »somme tider«, »sjældent« eller »aldrig« er »den fornødne ro« i undervisningen. 28 procent af lærerne angiver at have været udsat for psykisk og/eller fysisk vold i løbet af et år. 87 procent af skolelederne i større byer angiver, at der er problemer med uro på deres skole. 26 /
Og 52 procent af lærerne under 30 år angiver, at den største udfordring ved lærerjobbet er urolige elever. Forskning foretaget af professor Per Fibæk Laursen i 2008 viser, at de lærerstuderende angiver angsten for ikke at kunne styre klassen som deres største karrieremæssige bekymring.
Uro er folkeskolens største udfordring Ingen enkelt faktor er ifølge Pisa mere destruktiv for elevernes udbytte af skolegangen end undervisningsforstyrrende uro. Vi taler med andre ord om folkeskolens største pædagogiske udfordring – intet mindre. Hvorfor skal så mange danske lærere bruge så enorme mængder af tid og energi på alle disse magtkampe i folkeskolens klasserum? Den svenske professor Åsa Bartholdsson har forsket i den svenske folkeskole, der kæmper med den samme slags problemer. Hun beskriver i sin doktorafhandling, hvordan skolens magtudøvelse er i krise. Kort fortalt er hendes pointe, at skolen lider af magtforskrækkelse. Dens lærere har et så anspændt forhold til fænomenet magt, at de nødigt vedgår deres egen magtudøvelse. De forsøger konsekvent at forklæde den som omsorg, og det forhindrer dem i at tage nødvendige konflikter med børnene på hensigtsmæssig og troværdig vis. Åbenlyst udfordrende, uacceptabel opførsel fra elevernes side konfronteres ikke direkte, men mødes med forstående og psykologiserende attituder. De grænseoverskridende børn – langt overvejende drenge – oplever imidlertid lærernes reaktioner som utroværdige og manipulerende. Disse drenge har et stærkt behov for at blive taget alvorligt, og er der noget,
der trigger hankønnet, så er det oplevelsen af at blive usynliggjort. For dem er der ofte kun en ting at gøre: Skærpe konfrontationen indtil det punkt, hvor læreren bliver nødt til at lade masken falde.
Lærerne udstiller magtesløshed Når det så endelig sker, er det en ulykke. Ikke blot er der blevet spildt rigtig meget energi, inden man når dertil, læreren er desuden bragt ud over den grænse, hvor han kan agere rationelt. Den konflikt, der muligvis kunne have været taget i opløbet med en tydelig markering fra den magtfulde lærer med styr på klasserummet, bliver i stedet til en udstilling af magtesløshed oppe fra det røde felt, hvor læreren er nødt til at påkalde sig autoritet udefra. Så skal forældrene indblandes, og så skal inspektøren tage affære. Eleven er måske undervejs i processen røget så langt ud ad tangenten, at skolepsykologen må ind og undersøge, og så venter eksklusionen lige om hjørnet. Åsa Bartholdssons opsigtsvækkende konklusion er, at skolen i vid udstrækning selv »producerer« sine utilpassede elever. Ret beset er lærernes handlemønster produktet af en naturlig udvikling. Fortidens skole var blandt andet kendetegnet ved et systematisk og institutionaliseret magtmisbrug i form af autoritære læreres overlagte intimidering af eleverne og ruti-
FOLKESKOLEN / 01 / 2012
p26-27_FS0112_kronik.indd 26
09/01/12 14.53
