LÆ RERUDDANNELS EN
Korte, valgfri moduler går ud over kvaliteten på læreruddannelsen Ny evaluering af læreruddannelsen rejser kritik af den modulopbygning, der blev indført i 2013. Den koster fordybelse og naturlig progression i uddannelsesforløbet. De studerende vil helst bevare strukturen, mens læreruddannelsen gerne ser nye politiske rammer. TEKST
ANDREAS BRØNS RIISE
Siden ændringen af læreruddannelsen i 2013 har studerende på uddannelsen skullet vælge tre såkaldte moduler per halvår. Den ordning har reduceret den samlede kvalitet i læreruddannelsen. Det fremgår af en større evaluering af uddannelsen, der blev offentliggjort den 15. januar. Modulordningen har givet mere fleksibilitet og valgfrihed for de studerende, men det er sket på bekostning af fordybelse, sammenhæng og progression i uddannelsesforløbet, lyder konklusionen. Det flugter fint med erfaringerne i Lærerstuderendes Landskreds, fortæller formand Jenny Maria Jørgensen. »Men man har ændret rammerne for uddannelsen ofte, og mit indtryk er, at professionshøjskolerne tager problemerne seriøst. Så vores holdning er, at vi tror på, at udfordringerne med at skabe sammenhæng og dybde i uddannelsen kan løses inden for den nuværende struktur, og at professionshøjskolerne skal forpligtes på at gøre det i stedet for at bruge en masse resurser på igen at ændre den«, siger hun.
»Det er altså i sidste ende professionshøjskolernes ansvar at tilrettelægge et fireårigt forløb, der indeholder en naturlig progression«. Jenny Maria Jørgensen, formand for Lærerstuderendes Landskreds
Lærerstuderende: Vejledningen halter
Professionshøjskolerne vil ændre strukturen Formand for Danske Professionshøjskoler Stefan Hermann kan ligeledes genkende evalueringens bekymringer over en ordning, som han mener både er dyr og fører til manglende fordybelse og progression. Han mener modsat de lærerstuderende, at strukturen skal ændres. »Vores holdning er ret klar: Det skal man simpelthen have lavet om«, siger han. »Vi er i gang med at løse det, vi kan inden for de 6/
FOLKESKOLEN / 02 / 2019
nuværende rammer, men man er også nødt til fra politisk hold at kigge på bekendtgørelsen og på den retning, man med lovgivningen signalerer til os, at man vil i«. I evalueringen fremgår det, at det er professionshøjskolerne selv, der har indført modulordningen på baggrund af en evaluering af den daværende læreruddannelse i 2012. Den udlægning mener Stefan Hermann er en stramning. »Ministerierne udstedte dengang nogle bekendtgørelser og sendte nogle hyrdebreve ud i huj og hast, og der var signalet ganske klart: Man så meget gerne en uddannelse med korte og adskilte moduler. Set i bakspejlet burde vi nok have holdt fast i, at man skal have nogle nationale modulordninger, men man skal passe på ikke at gøre de enkelte moduler for korte«, siger han og tilføjer, at længere moduler ud over progression og fordybelse vil muliggøre færre, men mere krævende eksaminer end på den nuværende læreruddannelse. »Det vil bidrage til at afhjælpe en anden udfordring, evalueringen peger på. Nemlig at vi har brug for at løfte ambitionsniveauet i studiekulturen«.
»Det er uddannelsen og dem, der udstikker uddannelsens rammer, der har ansvaret«. Stefan Hermann, formand for Danske Professionshøjskoler
Jenny Maria Jørgensen peger især på den øgede fleksibilitet i forbindelse med udvekslingsophold, orlov og barsel undervejs på studiet som en fordel ved den nuværende struktur på læreruddannelsen. Men det vil kræve bedre mulighed for underviserne for at koordinere indhold af de forskellige moduler, hvis man skal udnytte strukturens potentiale, mener hun. »Og så synes jeg, at der er brug for en generel diskussion af, hvordan man bedst
