debatteret
Vi vil ikke gøre eleverne dumme DLF mener Af Dorte lange næstformand for DLF
Politikerne risikerer at begå en forfærdelig fejltagelse, som grundlæggende vil skade kreativitet og demokrati hos kommende generationer. Hvis Folketinget beslutter de senest foreslåede ændringer i folkeskoleloven, vil det ødelægge den nordiske uddannelsestradition, som ligger til grund for vores demokratiske velfærdssamfund. I Danmark inddrages eleverne i målsætningen for undervisningen, og folkeskolens opgave skal løses i samarbejde med forældrene. Hvis loven vedtages, vil det arbejde blive erstattet af centralt fastsatte læringsmål. Det sætter elever og forældre uden for indflydelse, og det forhindrer det nye og kreative i at opstå. De har problemer i Asien, USA og England, fordi hele systemet indrettes på, at eleverne skal indlære de centralt besluttede færdigheder. Lærernes arbejde er styret af centralt fastsatte læringsmål og færdighedsbeskrivelser for eleverne med testresultater som kontrol. Derfor får det uforudsete, den nye ide eller den anderledes løsning ikke plads i undervisningen. Uanset hvor tit man siger
»spændende og anderledes skoledag«, så vil testfokus og centralt fastsatte mål betyde, at eleverne lærer det, der kan måles – og kun det! I England advarer de os og siger »gør ikke som os«. De har erfaret, at eleverne bliver dummere og dummere, jo mere de testes, fordi systemet bliver »blindt« i forhold til de bredere dannelsesmål. Ifølge det nye lovforslag skal skolerne nu måles på, om 80 procent af eleverne klarer sig godt i de nationale test i læsning og regning, og der indføres videns- og færdighedsmål efter hvert klassetrin. »Men det skader vel ikke, at eleverne bliver dygtige til at læse og regne«, hedder argumentet. Nej, men i den nordiske uddannelsestradition er kundskaber og færdigheder ikke mål i sig selv. De er blot nogle af de nødvendige midler, der skal til for at opnå de egentlige mål, som i de nordiske lande alle i en eller anden grad handler om at danne demokratiske medborgere, der er kulturelt velfunderede og forstår menneskers samspil med hinanden og naturen. Nogle trøster sig med, at man ikke kan drive skolen i en retning, som lærerne ikke ønsker, og danske lærere ønsker da også fortsat at arbejde efter de brede dannelsesmål, som også lærernes professionsideal beskriver. I en hverdag med mindre forberedelse til mere undervisning kan det imidlertid blive svært at undslå sig testkulturens lette løsninger.
I England advarer de os og siger »gør ikke som os«. De har erfaret, at eleverne bliver dummere og dummere, jo mere de testes, fordi systemet bliver »blindt« i forhold til de bredere dannelsesmål. 22 /
Deltag i netdebatten. Folkeskolen.dk holder åbent hele døgnet. Niels Christian Sauer:
»Jamen så skulle de jo ikke have skrevet i lov 409, at lærerens arbejdstid begynder, når han ankommer til arbejdspladsen, og slutter, når han forlader den, vel, Anders?« Mogens Christiansen:
»Arbejder man så i en kommune uden lokalaftale, er man ifølge DLF af hensyn til frygten for grænseløst arbejde/ modstanden mod individuelle aftaler stadig tvunget til at tilbringe 40 ugentlige timer på skolens matrikel. Så er vi jo for så vidt lige vidt?« Christian Nikolajsen:
»Det kan undre, at skolelederne uden at kny har tiltrådt præmissen om læring frem for undervisning«. Richard H. Sørensen:
»Når den linjeudannede teamboss skal forberede sig med de lærere, der ikke kan stå på egne ben, binder man på den måde lærerene til fælles forberedelsestid og ventetid«. Natasja Lysgaard:
»Nogle gange bliver jeg så ganske i tvivl, om Balle reelt ved, hvad det vil sige at undervise!? Jeg skal i hvert fald ikke have ansvaret for kvaliteten af mine kollegers undervisning – og slet ikke hvis de reelt ikke er uddannede til opgaven«.
}➢Klip fra kommentarer til artiklen »Skolelederne: Lærerne kan arbejde hjemmefra«
folkeskolen / 03 / 2014
141952 p22-26_FS0314_Debatteret.indd 22
31/01/14 15.35
