ORD
Stine Grynberg
FOTO
Tobias Nicolai
Tema/fondsmidler i naturfag
De mange penge fra filantropiske fonde til naturfagsundervisningen betyder, at lærerne og didaktikerne har mistet kontrollen over fagets udvikling. ”Vi mangler ’frie midler’ til at udvikle naturfagene”, siger lektor og ph.d. Jette Reuss Schmidt.
Forsker: Fonde styrer naturfagene Der var engang, hvor almennyttige fonde var noget, der var etableret af en velmenende rigmand, som dels ville sikre sig et godt eftermæle, dels gøre noget godt for samfundet. Så hvis en biologilærer havde en god ide til et projekt, hun kunne lave med sine elever, eller hvis skolelederen syntes, at fysiklokalet trængte til en renovering, så skrev de en ansøgning og sendte den til fonden. Fonden besluttede så, om man ville støtte ideen, og hvis svaret var ja, fik skolen en pose penge, og eleverne fik et nyt faglokale, nogle materialer til biologiprojektet eller noget andet fedt. Sådan er det ikke mere, fortæller Jette Reuss Schmidt, lektor på UC Nordjylland. Hun forsker hovedsageligt i den kritiske naturfagsdidaktik og undersøger, hvem der definerer naturfagsundervisningen i Danmark. Med afsæt i internationalt forskningsarbejde har hun blandt andet undersøgt den økonomiske elites indflydelse på Stem-uddannelserne, herunder de store fondes indflydelse på naturfagene i folkeskolen. “Det er typisk gået fra, at man søgte midler til en ide, man selv havde, til at fondene er meget mere styrende i forhold til projektets indhold, ja, faktisk i mange tilfælde selv udvikler
20
projektet”, siger hun. “Så kan man så søge om at komme med til at lave lige netop det, de gerne vil”. I dag giver fondene typisk penge til projekter, der er præget af den såkaldte Stem-tænkning, hvor naturfagene er integreret i hinanden, viser Jette Reuss Schmidts forskning. Hun nævner blandt andet Leaps-skolerne som et sådant projekt. Se boks side 22. “Det er der mange spændende aspekter i, men hvis man ser på naturfagene enkeltvis, så er det forskellige måder at spørge ind til virkeligheden på – nogle gange med konflikter mellem fagene. Og den måde at spørge ind til virkeligheden på går tabt, hvis Stem-tænkningen dominerer for meget”, siger hun. EFTERLYSER FRIE MIDLER TIL PROJEKTER
Ifølge en kortlægning fra Undervisningsministeriet i december 2018 har fem store fonde øremærket næsten tre milliarder kroner til Stem-relaterede projekter inden for grundskolen. Dertil kommer en række projekter støttet af mindre fonde.
