Folkeskolen nr. 05, 2012 by Fagbladet Folkeskolen

N R . 05 / 8 . M ARTS 20 12 / FO LK ES KOLEN. DK

FO RS KNIN G

PROFESSOR I KREATIV LEG Hvordan kan skolen lære børn at tænke kreativt? Mød den amerikanske professor Mitchel Resnick, som samarbejder med Lego-koncernen. SIDE 18

EFTERLØN ELLER EJ?

LÆRER I GRØNLAND

SPØRG BØRNENE

Valget er dit – hvad gør kollegerne? Gode råd og vink fra Lærernes A-kasse. SIDE 06 OG 07

Langt færre tager til Grønland. Læs om både gode og dårlige oplevelser. SIDE 08 OG 30-36

Først når børn selv føler sig inkluderet, er de inkluderet. Læs kronikken. SIDE 24

p01_FS0512_Forside.indd 1

05/03/12 13.46

13701

kritik Fandango til 1. klasse

Afkodning og sprogforståelse

Bestil en GRATIS plakat på gyldendal-uddannelse.dk

Fiktionskompetence

Fandango! Nu til 1. klasse Fandango er et dansksystem til indskolingen og mellemtrinnet, som lægger sig op ad Fælles Mål 2009. I indskolingen er Fandango bygget op omkring de tre søjler fiktionskompetence, sprogforståelse og afkodning. Kernen i grundbogen er moderne billedbøger, som findes i deres helhed på Fandangos i-bog til 1. klasse. Gennem dialogisk oplæsning arbejdes der med udviklingen af elevernes sprogforståelse og deres fornemmelse for fiktion. Bl.a. introduceres genreskrivning som stillads for elevernes læseforståelse. Bogstavlydbogen bygger oven på det fundament, der blev grundlagt i Fandango Mini, og indledes med et repetitionsforløb, hvor eleverne arbejder med læsning og stavning af lydrette og lydnære ord med fokus på bogstavernes lyde. Fandango 1 Grundbog – Arbejdsbog – Bogstavlydbog – i-bog – Vejledning – Vejledning til bogstavlydbog

Læs mere på gyldendal-uddannelse.dk

13701 GYL_Ann_FO nr 5_Fandango1_210x285.indd 1 p02-03_FS0512_leder.indd 2

- veje til viden gyldendal-uddannelse.dk • tlf. 33 75 55 60

21/02/12 14.08 05/03/12 14.41

13701

»Folkeskolen – fagblad for undervisere« og tilhørende netmedier udgives af Danmarks Lærerforening. De redigeres efter journalistiske væsentlighedskriterier, og det er chefredaktøren, der har ansvaret for alt indholdet. Bladenes ledere udtrykker ikke nødvendigvis foreningens synspunkter. 05

N R . 0 5 / 8. MA RTS 20 1 2 / FO LK ES KO LE N .D K

12 14.08

kritik

FO RS K N I N G

PROFESSOR I KREATIV LEG Hvordan kan skolen lære børn at tænke kreativt? Mød den amerikanske professor Mitchel Resnick, som samarbejder med Lego-koncernen. SIDE 18

EFTERLØN ELLER EJ?

LÆRER I GRØNLAND

SPØRG BØRNENE

Valget er dit – hvad gør kollegerne? Gode råd og vink fra Lærernes A-kasse. SIDE 06 OG 07

Langt færre tager til Grønland. Læs om både gode og dårlige oplevelser. SIDE 08 OG 30-36

Først når børn selv føler sig inkluderet, er de inkluderet. Læs kronikken. SIDE 24

Forsidefoto: Palle Peter Skov p01_FS0512_Forside.indd 1

05/03/12 13.46

Folkeskolen er fremstillet hos Stibo Graphic, der er miljøcertificeret af Det Norske Veritas efter ISO 14001 og EMAS. Papirfabrikkerne, der fremstiller Norcote og Maxi Gloss, er alle miljøcertificeret efter såvel ISO 14001 som EMAS. 129. årgang, ISSN 0015-5837 Udebliver dit blad, så klik ind på folkeskolen.dk og klik på »Klag over bladleveringen« nederst til højre. Forhold/ændringer vedrørende fremsendelse af bladet: Telefon: 33 69 63 00 E-mail: medlemsservice@ dlf.org Henvendelser til redaktionen Folkeskolen Postboks 2139 1015 København K Telefon: 33 69 64 00 E-mail: folkeskolen@dlf.org folkeskolen.dk

Hanne Birgitte Jørgensen chefredaktør, ansvarshavende hjo@dlf.org Bente Heger chefsekretær beh@dlf.org telefon: 33 69 64 00 Henrik Ankerstjerne Hermann bladredaktør hah@dlf.org telefon: 33 69 64 01 Karen Ravn webredaktør kra@dlf.org telefon: 33 69 64 06 Journalister Pernille Aisinger, pai@dlf.org Esben Christensen, esc@dlf.org Lise Frank, lif@dlf.org Kasper Stougaard Andersen, ksa@dlf.org Helle Lauritsen, hl@dlf.org John Villy Olsen, jvo@dlf.org Thorkild Thejsen, tt@dlf.org Maria Becher Trier, mbt@dlf.org Layout og grafisk produktion Datagraf Anmeldelser og meddelelser Stine Grynberg Andersen redaktør af anmeldelser sga@dlf.org telefon: 33 69 64 04 Kontrolleret oplag Juni 2011: 76.928 (Specialmediernes Oplagskontrol) Ugentlige læsere: 175.000 (1. halvår 2011) Index Danmark/Gallup. folkeskolen.dk Faglige netværk: Specialpædagogik, Ernæring og sundhed.

175.000 LÆSERE ANNONCER DG Media, Saturnvej 65, 8700 Horsens Telefon: 70 27 11 55, fax: 70 27 11 56 Forretningsannoncer: folkeskolen@dgmedia.dk Stillings- og rubrikannoncer: folkestil@dgmedia.dk Forretningsannoncer 7. marts 19. marts 29. marts 17. april

Vi er mange, som længe har haft en mistanke. Men nu er det endelig bevist:

Det har afgørende betydning for elevernes indlæring, hvor mange elever der er proppet ind i klassen. Forskerne har ellers længe sagt, at forskellen på resultaterne i små og store klasser kun var på cirka et halvt karaktertrin, og at det derfor ikke kunne betale sig at indføre et klasseloft. Men i starten af marts kunne folkeskolen.dk offentliggøre den hidtil grundigste og mest omfattende undersøgelse i form af ny svensk forskning, som viser, at skoleresultaterne forbedres med cirka ti procent for de elever, som går i små klasser. Tre svenske forskere har undersøgt skoleresultaterne for ti procent af årgang 1967 og 1972 og fem procent af årgang 1977 for at nå frem til det opsigtsvækkende resultat. Eleverne er blevet testet i både kognitive (ordforråd og logisk tænkning) og ikke-kognitive evner (selvtillid, udholdenhed, selvsikkerhed og forventninger) i 13-års-alderen, og på begge fronter giver fem elever færre i klassen cirka ti procent bedre resultater. Der er tale om sammenlignelige klasser – og effekten holdt ved, da eleverne blev testet igen som 16-årige. Man skulle tro, at resultaterne var nok til at få politikerne til at gå i krig for at finde de millioner, som skal til for at genoplive klasseloftet. For der findes få andre områder, hvor en indsats vil kunne give så store resultater. Der er også opbakning til det blandt vælgerne. Undersøgelser viser stor tilslutning blandt befolkningen som helhed, og ønsket om mindre klasser ligger som topscorer, når man spørger forældre, hvorfor de vælger en privatskole.

Gyldendal

Marianne Jelved fra Radikale har da også svært ved at forklare, hvorfor hun ikke går ind for forslaget. Den tidligere folkeskolelærer siger, at det er en prioriteringssag, og at efteruddannelse til lærerne trods alt er vigtigere.

ABONNEMENT Telefon: 33 69 63 00, e-mail: nvl@dlf.org Årsabonnement for Folkeskolen – fagblad for undervisere: 1.100 kroner inklusive moms. For abonnementer i udlandet tillægges porto. Abonnement kan opsiges med en måneds varsel til udgangen af et kalenderår. Løssalgspris: 40 kroner.

Udgivelser Folkeskolen nr. 6 Folkeskolen nr. 7 Folkeskolen nr. 8 Folkeskolen nr. 9

Man skulle tro, at resultaterne var nok til at få politikerne til at gå i krig for at finde de millioner, som skal til for at genoplive klasseloftet. For der findes få andre områder, hvor en indsats vil kunne give så store resultater.

Stillingsannoncer 14. marts 26. marts 10. april 24. april

Udkommer 22. marts 3. april 19. april 3. maj

En anden indvending er, at klasseundervisning i traditionel forstand er på vej ud til fordel for en mere fleksibel holddannelse kombineret med klasser, som en forsker påpeger. Men selv hvis det er sandt, rokker det ikke ved argumentet. For det handler ikke om, at alle eleverne nødvendigvis skal sidde i samme lokale. Det drejer sig om at få mere lærertid til den enkelte elev. Vælgertilslutning og beviselige resultater. Det burde være en politisk vindersag. En regering, som det er lykkedes at finde en lille milliard som et plaster på såret efter nedlæggelsen af betalingsringen, burde også kunne finde nogenlunde det samme til at indføre et klasseloft. Man har da lov til at håbe.

HANNE BIRGITTE JØRGENSEN, ANSV. CHEFREDAKTØR HJO@DLF.ORG

Læs mere side 16.

p02-03_FS0512_leder.indd 3

05/03/12 14.41

Mød os på

indhold

Skolemesserne

i Roskilde og Århus

82%

af forældrene mener, at det frie skolevalg er en god ordning.

Læring i fokus Vi har samlet alt det nye på vores stand, så du kan få ny inspiration i din undervisning. Det gælder ikke mindst inden for digital læring, hvor vi glæder os til at præsentere mange bud på nye digitale læremidler.

Mød Lego-professoren Mitchel Resnick, der tegner en lege- og læringsspiral.

Du kan desuden deltage i vores konkurrence, hvor præmien er et gratis årsabonnement til din klasse på et af vores digitale læremidler. Og kommer du forbi standen og udtaler forlagets navn korrekt, får du en goodiebag med hjem.

Vi glæder os til at se dig!

82% Hverken god eller dårlig 11% En dårlig ordning 4% 2% Ved ikke En god ordning

(16688 · BureauLIST.dk) FS5-2012

Du kan læse mere om Skolemesserne på skolemessen.dk. Her kan du også tilmelde dig vores spændende foredrag.

Leg og tænk kreativt i skolen

Roskilde d. 14.-15. marts Århus d. 18.-19. april

Færre lærere tager til Grønland Grønland er en udfordring, og færre danske lærere rejser af sted. Vi har talt om drømme og virkelighed med Morten Glistrup, Tobias Zimling og Chris Paton.

Side 08 og 30-36

alinea.dk · tlf.: 3369 4666

p04-05_FS0512_indhold.indd 4

05/03/12 15.19

Kronikken:

Anmeldelser

»Den viden, som samtalen gav lærerne om deres egen betydning for Mads, gav dem lyst til en lille forandring af deres egen praksis, så Mads i højere grad følte sig anerkendt og inkluderet i klassen«.

Brug sproget som spejl.

à OVERSIGT Aktualiseret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . / 06 Kvantificeret. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . / 13 Konfronteret. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . / 14 Folkeskolen.dk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . / 16 Forsket . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . / 18

Lærer til lærer

Spisning og eksp

erimenter.

Kronik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . / 24 Debatteret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . / 26 Fotograferet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . / 30 Rapporteret: Grønland . . . . . . . . . . . . . . / 32 Ny viden/Spot . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . / 38 Lærer til lærer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . / 41 Læserrejser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . / 43 Publiceret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . / 44 Korte meddelelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . / 50

»Det vil vi ikke lægge børn til«

Siger Louise Paridon Brüggemann, der tog sine fire børn ud af den lokale folkeskole. Hun mener, at urolige elever forstyrrer lærerne i det, der er deres metier: at undervise.

Ledige stillinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . / 50 Bazar . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . / 55 Uskolet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . / 58

Side 14-15

FOLKESKOLEN / 05 / 2012 /

p04-05_FS0512_indhold.indd 5

05/03/12 15.19

aktualiseret

De vælger det trygge

Hvis jeg bliver i efterlønsordningen, kan jeg holde op med at arbejde, når jeg er 64 år, og den mulighed vil jeg gerne holde åben. Derfor bliver jeg i ordningen. Birgitte Slot, 43 år

Lærere vil hellere blive i efterlønsordningen end have en pose penge her og nu. TEKST

JOHN VILLY OLSEN

FOTO

KLAUS HOLSTING

De mange penge frister. De ligger nærmest og skinner for enden af regnbuen. Over 60.000 skattefrie kroner. Skulle man ikke tage dem ud? Nej, siger de fleste af de lærere, som Folkeskolen talte med i begyndelsen af marts. Det er bedst at lade pengene stå, hvor de står. De bliver forrentet bedre dér end i nogen bank. Og så giver de adgang til sådan noget som efterløn, fleksjob, seniorjob, forlænget dagpengeperiode og skattefri præmie. Lærerne kan godt lide den sikkerhed, som ordningen giver dem, siger de.

»Jeg ved ikke i dag, hvordan jeg har det, når jeg bliver 64 eller 67. Det kan man jo ikke vide«, siger Birgitte Slot, Tranegårdskolen i Gentofte. Hun er født i 1968. Hun kan komme på folkepension som 67årig og få efterløn, når hun fylder 64 og tre år frem. Det betyder for hende 108.000 kroner om året i efterløn. Går hun ikke på efterløn, men arbejder helt frem til hun er 67 år, får hun i stedet udbetalt næsten 150.000 kroner i skattefri præmie.

Efterlønsordningen giver tryghed Men det, hun faktisk mest tænker på, er den mulighed for at trække sig tilbage som 64årig, som ordningen giver hende. Hvis hun nu

ikke orker at arbejde mere til den tid. Og man kan også få et fleksjob, hvis man skulle blive syg. Og et seniorjob, hvis man skulle miste sit lærerjob i den sene ende af arbejdslivet. Og ret til forlænget dagpengeperiode. De rettigheder vil hun miste, hvis hun går ud af efterlønsordningen. Så hun regner med at blive. Også den endnu yngre Nanna Mølbak, 36 år, Maglegårdsskolen i Gentofte Kommune, regner med at blive i ordningen. Hun kunne her og nu godt bruge de 54.000 kroner, som hun har stående, men det er en god forretning at lade dem blive i ordningen, har hun fundet ud af. Og fortsætte med at indbetale 460 fradragsberettigede kroner om måneden.

(16638 · BureauLIST.dk) FS4 2012

Natur og teknik i hverdagen Gennem iagttagelser, praktiske forsøg og øvelser får eleverne en helt konkret forståelse af naturens forunderlige indretning og hverdagens teknik. Systemet dækker 1.-6. klasse og tager udgangpunkt i fire gennemgående temaer: • Bevægelse • Kredsløb • Kommunikation • Konstruktion Systemet er forfriskende, og inspirerer alle elever til at gå på opdagelse i naturens og teknikkens verden. alinea.dk · tlf.: 3369 4666

FOLKESKOLEN / 05 / 2012

p06-11_FS0512_Aktualiseret.indd 6

05/03/12 17.27

Efterlønsordningen er en god forretning. Nanna Mølbak, 36 år

Måske tager jeg mine penge ud af ordningen og sætter dem ind på min pension. Helle Kirstine Petersen, 48 år

Når hun rammer efterlønsalderen som 64årig, har hun i alt indbetalt godt 165.000 kroner til ordningen. Det svarer til godt 100.000 nettokroner. Som efterlønner får hun 100.000 bruttokroner om året. Altså 300.000 bruttokroner i de tre år frem til hendes folkepension. »Så det er en god forrentning«, siger hun. Hvis hun bliver ved med at arbejde, til hun bliver 67 år, får hun næsten 150.000 skattefri kroner udbetalt i ét hug. Også det er en bedre forrentning, end hun ville kunne få i nogen bank. »Selv om der ikke skulle være noget, der hedder efterløn, når jeg bliver 64, så står pengene der jo alligevel og venter på mig«, siger hun.

De ældste lærere – dem, der er født før 1. juli 1959 – regner stærkt med at blive i ordningen. De får en endnu bedre forrentning end deres yngre kolleger. En enkelt lærer, Helle Kirstine Petersen, Hellerup Skole, født 1963, overvejer at tage sine 63.000 kroner ud og bruge dem til mad og husleje og så i stedet indbetale for eksempel 100.000 kroner af sin løn på sin pensionsordning. Hun kan så trække de 100.000 kroner fra på sin selvangivelse. Men hun vil tale med Lærernes Pension, før hun beslutter sig. Der er meget at tænke over, men det er nok en god idé at blive i ordningen, mener de fleste af lærerne. jvo@dlf.dk

Penge ud eller penge ind Fra den 2. april til og med 1. oktober 2012 kan du få udbetalt de penge, du har indbetalt til din efterlønsordning, uden at betale skat af dem. Hvis du gør det, går du glip af:  Muligheden for at gå på efterløn  Muligheden for at få et seniorjob, hvis du bliver arbejdsløs  Muligheden for at få fleksydelse (efterløn for personer i fleksjob)  Muligheden for at få op til 147.516 kroner i skattefri præmie, når du går på pension. Læs mere på www.dlfa.dk > Overvej din efterløn nøje

Længe leve de gode oplevelser Oplev Christian Bitz med LIC Torsdag den 29. marts 2012 kl. 19.00- 21.00. Dørene åbnes kl. 18.30 Sted: Peder Lykke Skolen, Brydes Allé 25, 2300 København S

Bestil billetter på www.lic.dk /oplev

27521 Annonce Folkeskolen.indd 1

p06-11_FS0512_Aktualiseret.indd 7

I dette nytænkende og underholdende foredrag giver Christian Bitz sine tilhørere en ultrakonkret og overkommelig guide til et sundere liv, baseret på helt almindelige råvarer, til helt almindelige mennesker, der skal have en travl hverdag til at gå op i en højere enhed. ”Luk munden og let røven!” - et foredrag for helt almindelige dødelige væsener. Som foredragsholder er Christian Bitz energisk og super entusiastisk – han gør op med myten om at mad er noget man skal frygte og fravælge.

Billet u de n p r i s bog

150,Bille inkl. tpris Bitz d bogen it køk ke n

250,-

FOLKESKOLEN / 05 / 2012 / 7 21/02/12 11.40

05/03/12 17.27

aktualiseret

Færre lærere tager til Grønland Kun halvt så mange danske lærere prøver lykken i Grønland i dag i forhold til for 15 år siden. Danskerne har sværere ved at finde sig til rette og bliver ikke så længe.

TEKST

PERNILLE AISINGER

I 1997 kom mere end hver fjerde lærer i Grønland fra Danmark. Det gjorde det nemmere for nye danske lærere at falde til, fordi der var andre danskere, man kunne tale med om alt det nye. I 2010 var der 136, og dermed er antallet af danske lærere i Grønland halveret. »De seneste år er der ikke kommet ret mange. Sidste år kom der kun cirka 25 nye danske lærere. Tidligere var vi oppe på mindst 50. Før i tiden blev de også meget længe, de blev en del af Grønlands befolkning. Nu er der flere, der tager hurtigt hjem,

Ikke alle grønlandske skoler sender danske lærere på introkursus. Det er en fejl, mener formand for lærerforeningen, Sivso Dorph. Lige nu må ingen medlemmer af Danmarks Lærerforening i øvrigt søge job i Grønland, fordi Imak har varslet blokade.

fordi de ikke får dannet et godt netværk«, fortæller formanden for den grønlandske lærerforening Imak, Sivso Dorph. En anden årsag kan være, at grundlønnen i Grønland er blevet mindre. Det er ikke længere så økonomisk attraktivt, medmindre man er klar til at tage flere overarbejdstimer. I Imak er man meget bevidst om, at det kan være en stor omvæltning for danske lærere at komme til Grønland.

Udfordring og forandring »Man skal være omstillingsparat og villig til at møde en helt ny kultur. Kommer man til Nuuk, vil meget være ligesom i Danmark, men tager man helt op til Qaanaaq i nord eller ud i en lille bygd, så kan man hurtigt

MASTER PÅ UNI MASTERUDDANNELSER

Ansøgningsfrist: 1. maj www.edu.au.dk/master 8/

Masteruddannelser på Aarhus Universitet inden for pædagogik, uddannelse og ledelse – i København (Campus Emdrup) og i Aarhus. INFORMATIONSMØDER: • 13. marts, Campus Aarhus • 20. marts, Campus Emdrup

FOLKESKOLEN / 05 / 2012

p06-11_FS0512_Aktualiseret.indd 8

05/03/12 16.35

1996/97

1997/98

1998/99

2000/01

2001/02

2002/03

1.022

1.028

1.047

1.114

1.191

1.222

740

762

824

888

944

961

282

266

223

226

247

261

komme til at føle sig meget isoleret«, fortæller Sivso Dorph. Kommer man ud i yderområderne, taler mange af børnene ikke dansk, og der kan være en modvilje mod at lære det. Man skal have gode faglige kompetencer for at kunne

Blokade i Grønland Ingen medlemmer af Danmarks Lærerforening må i øjeblikket søge job i Grønland. De grønlandske lærere skulle have haft ny overenskomst for to år siden. Men lærerforeningen Imak og landsstyret Naalakkersuisut har ikke kunnet blive enige. Landsstyret har senest meldt ud, at man vil have lærerne til at undervise op til 120 timer mere om året, og det har fået Imak til at varsle blokade.

2003/04

2004/05

2005/06

2006/07

2007/08

2008/09

1.217

1.268

1.247

973

1.006

1.011

1.216

1.189

1.092

1.021

1.012

956 Grønlandske lærere i alt

244

262

236

195

177

136

undervise på en anderledes måde, men i høj grad også gode sociale evner. »Og så skal man kende til de sociale problemer. En stor del af børnene er blevet misbrugt. I nogle områder er befolkningen meget afhængig af fangst, og det påvirker livet meget. Det er vigtigt, at man kommer til en ansættelsessamtale, så man får set hinanden an – allerhelst i Grønland, så man kan se forholdene«. Imak arrangerer i samarbejde med selvstyret og KL sommerkurser i Danmark for lærere, der skal til Grønland. »Det er vigtigt, at de ikke kommer helt uforberedte herop, og kurset giver også et godt netværk«. »De, der har været på kursus, får ikke det samme chok. De får en bedre start og kan

Lærere i alt

Danske lærere i alt

få alle de positive oplevelser, der også er. De kommer jo op til en spændende kultur, en storslået natur og nogle steder også en helt anden form for nærhed. Det er også lettere at tage af sted som familie. Det er meget positivt at opleve, hvordan grønlænderne byder en velkommen og glæder sig og leger med børnene. Vi har heldigvis stadig masser af danske lærere, som er utroligt glade for at være her og skaber venskaber for livet«. pai@dlf.org

Den enes drøm, den andens mareridt: Læs historierne om Grønland fra side 32.

NATUREN HAR BRUG FOR JERES HJÆLP Meld jer som indsamlere til Danmarks Naturfredningsforenings store landsindsamling af affald Fra den 16.-20. april – kan I igen være med i en fælles indsats for en renere og smukkere natur. Tilmeld jer og få en gratis pakke med undervisningsmateriale, indsamlingssække og vejledning.

l i r p a . 0 16.-2

Tilmeldingsfrist er den 16. marts, hvis I vil sikre jer en deltagerpakke.

Læs mere og meld jer som indsamlere på tlf.: 31 19 32 11 eller på

www.dn.dk/affaldsindsamling Affaldsindsamlingen for børn er støttet af Amagerforbrænding og Politiken FOLKESKOLEN / 05 / 2012 /

p06-11_FS0512_Aktualiseret.indd 9

05/03/12 17.00

aktualiseret

Vigtigt at udvikle digitale læremidler Og undervisningen i skolen skal baseres på, at eleverne får stillet gratis pc’er til rådighed, mener Danmarks Lærerforening. TEKST

Faglig læsning succes

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30

Det vigtigste er at få it integreret i fagene for alvor og få udviklet en it-didaktik for de enkelte fag. Desuden skal der udvikles digitale læremidler og et fælles fagsprog omkring itlæremidler. Sådan lyder nogle af konklusionerne fra en arbejdsgruppe om it, som afleverede nogle anbefalinger til DLF’s hovedstyrelse på mødet i slutningen af februar. Og så skal det være slut med tilfældige it-satsninger i folkeskolen, mener Lærerforeningen. Hovedstyrelsen bakkede op om konklusionerne og diskuterede, hvordan lærerne skal forholde sig til elevernes egne medbragte pc’er. Konklusionen blev, at skolen som altid skal stille gratis pc’er til rådighed for eleverne, men at det på den anden side er i

En række møder om faglig læsning og skrivning har fået så mange tilmeldinger, at gruppen bag Danmarks Lærerforenings projekt »Vi læser for livet« har valgt at fordoble antallet af møder. 1.200 har tilmeldt sig. Møderne giver en særlig mulighed for, at tillidsrepræsentant, skoleleder og læsevejleder på en skole sammen kan blive inspireret til at sætte gang i udviklingen af faglig læsning og skrivning på skolen. »Jeg tror, vi har ramt ind i noget helt rigtigt. Der er et videnshul på skolerne. Møderne kan sætte noget i gang, som skolerne gerne vil«, siger Bolette Larsen, der er konsulent i DLF.

KAN DU SPARE PENGE PÅ DIT BILLÅN?

Lærerstuderendes Landskreds, LL, har midlertidigt fået ekstra midler fra DLF. Det har givet foreningen flere muskler til arbejdet med at få lærerstuderende til at melde sig ind. Nu er den midlertidige ordning udløbet, og fremover vil tilskuddet blive sat ned igen. Det er lykkedes LL gennem en kampagne at få cirka 6.600 medlemmer, og det betragter LL som tilfredsstillende. Det er cirka halvdelen af de lærerstuderende, og mange af dem læser på første år. Efter en overgangsordning vil tilskuddet være på 2.800.000 kroner plus tilskud til LL-klubberne. Det er et fald på cirka en halv million kroner. hjo@dlf.org

Nu har DLF sørget for, at det kan blive billigere for dig at have bil. Som medlem kan du nemlig få et billån hos Lån & Spar med en meget lav rente på kun 4,45 %*. Hvis du har et dyrt billån et andet sted, kan du flytte lånet til Lån & Spar og spare penge hver eneste måned. Og du behøver ikke at flytte alle dine konti. Du kan også låne til at købe ny bil. Det eneste krav er, at du selv har 20 % i udbetaling og at du er medlem af DLF. Se et låneeksempel her: Bilens pris 250.000 kr. Udbetaling (20 %) 50.000 kr. Lånebeløb 200.000 kr. Månedlig ydelse 2.164 kr. Rente 4,45 %. Løbetid 10 år. Debitorrente 4,52 %. ÅOP 5,57 %. Gebyr til banken 4.500 kr. Gebyr til andre 4.950 kr. Samlede renter i perioden 50.231 kr. Tilbagebetaling i alt 259.681 kr. *Renten er variabel, angivet p.a. og gældende pr. 12. januar 2012. Lånet forudsætter kreditgodkendelse. Bilen skal kaskoforsikres. Udgifter til forsikring er ikke medregnet. Ring til Lån & Spar på 3378 1930 og få at vide hvor mange penge du kan spare. Måned efter måned. Du skal blot oplyse os ganske få ting. Ringer du på hverdage mellem 9 og 17, får du svar med det samme. Du kan også læse mere om billån på www.lsb.dk/dlf Her kan du også lave dine egne beregninger på billån.

Indfri dine dyre lån, spørg: Danmarks Lærerforenings Låneafdeling Du kan se den aktuelle rente og beregne dit lån på:

www.dlf-laan.dk

DLF_120213_Billån-billede_183x130.indd 1

10 /

En halv million mindre til lærerstuderende

orden, at nogle elever gerne vil medbringe deres egen pc.

HANNE BIRGITTE JØRGENSEN

13/02/12 15.56

FOLKESKOLEN / 05 / 2012

p06-11_FS0512_Aktualiseret.indd 10

05/03/12 16.35

Natur/teknik

terrængående n/t-system ”Natur/teknik for …” lægger op til en faglig velfunderet og spændende undervisning med udgangspunkt i elevernes hverdag. Gennem arbejdet med systemet indføres eleverne i en naturvidenskabelig tankegang samt introduceres til naturvidenskabelige forklaringer på hverdagsfænomener. ”Natur/teknik for …” er det nye solide system til faget natur/teknik, der udfordrer både elever og lærere i folkeskolens begynderundervisning og senere på mellemtrinnet. Serien sammentænker en række nye læremidler og teknologier som fx Smart Boards og netbaserede materialer som fx web-TV og spil. ”Natur/teknik for ...” og vores øvrige materialer er skrevet og bearbejdet af erfarne undervisere med afsæt i deres egne gennemprøvede undervisningsforløb. Læs mere og se bøgerne på meloni.dk

Klassesæt bestående af 25 elevbøger plus Lærerens håndbog

Kun 2.000 kr. Pris er eksklusiv moms og forsendelse

www.meloni.dk

gode solide lærebøger til den rigtige pris p06-11_FS0512_Aktualiseret.indd 11

05/03/12 16.35

INSPIRATION TIL

BEDRE PRAKSIS I UNDERVISNINGEN KOMMENDE BØGER OM LÆSNING OG SKRIVNING SKRIVELYST I ET SPECIALPÆDAGOGISK PERSPEKTIV

MØD KIRSTEN FRIIS

Af Sigrid Madsbjerg og Kirsten Friis (red.)

PÅ SKOLEMESSEN I ROSKILDE DEN 15. MARTS OG I AARHUS DEN 19. APRIL

Bogen indeholder eksempler og giver bud på, hvad skrivelyst er, og hvordan man kan fremelske og fastholde skrivelysten for elever med skriftsproglige vanskeligheder. Udkommer 16. april 2012

LÆSELÆRING OG SKRIVEFORSTÅELSE I FAGENE

MØD FORFATTERNE

Af Birgitte Blomgren, Lene René Nielsen, Lisbeth Haahr Pedersen og Helle Vaabengaard

PÅ SKOLEMESSEN I ROSKILDE DEN 14. MARTS.

Et motiverende og kreativt undervisningsmateriale til at arbejde med elevernes læse- og skrivelyst i skolens ældste klasser. Alle teksttyper og fag kommer i spil. Udkommer forsommer 2012

BESØG DANSK PSYKOLOGISK FORLAGS STAND PÅ SKOLEMESSEN I ROSKILDE OG AARHUS – FÅ 20% RABAT PÅ ALLE UDSTILLEDE BØGER STAV 0-1 indeholder:

Indeholder side for side facitliste,

Metodik til fælles arbejde,

forslag til løsninger af opgaver,

bogstavgennemgang, sider til

staveregler samt sproglige og

bogstavskrivning, små tekster,

pædagogiske kommentarer.

individuelle opgaver, ekstraopgaver m.m. STAV 2-8 indeholder bl.a.: Metodik til fælles arbejde, individuelle opgaver, differentierede diktater, grammatik, ordlister m.m. FØR STAV 0 80 sider. ISBN 7706 205 6 FØR STAV 1 80 sider. ISBN 7706 222 3 STAV2 80 sider. ISBN 7706 354 6 STAV 3 64 sider. ISBN 7706 250 7 STAV 4 64 sider. ISBN: 7706 251 5 STAV 5 64 sider. ISBN: 7706 252 3

Lærerens bog til STAV 0 88 sider. ISBN: 7706 212 4

stav

Lisbet Bjerg og Inger-Lise Jørgensen © 2008 Psykologisk Forlag Forlagsredaktion: Lone Berg Jensen Grafisk tilettelæggelse: Jesper Frederiksen Illustration: Annette Carlsen Omslag: Jesper Frederiksen Sat med: LeMonde Journal Tryk: Xxxxxxxxxxxxx

Facit til STAV 2 76 sider. ISBN: 7706 387 2

Facit til STAV 4 66 sider. ISBN: 7706 389 9 Facit til STAV 5 60 sider. ISBN: 7706 390 2 Facit til STAV 6 60 sider. ISBN: 7706 391 0 Facit til STAV 7 60 sider. ISBN: 7706 392 9 Facit til STAV 8 60 sider. ISBN: 7706 393 7

FØR STAV 0-1 indeholder:

Indeholder side for side facitliste,

Metodik til fælles arbejde,

forslag til løsninger af opgaver,

bogstavgennemgang, staveregler samt sproglige og LISBET BJERGsider OGtil INGER-LISE JØRGENSEN bogstavskrivning, små tekster,

STAV 2-8 indeholder bl.a.: Metodik til fælles arbejde, individuelle opgaver, differentierede diktater,

FØR STAV 0 80 sider. ISBN 7706 205 6

Oplysninger om hæfternes pris, brochure over systemet m.m. kan ses på www.dpf.dk Bestilling og yderligere oplysninger:

FØR STAV 1 80 sider. ISBN 7706 222 3 STAV2 80 sider. ISBN 7706 354 6 STAV 3 64 sider. ISBN 7706 250 7

STAV 4 64 sider. ISBN: 7706 251 5 STAV 5 64 sider. ISBN: 7706 252 3

STAV 6 64 sider. ISBN: 7706 253 1

STAV 7 64 sider. ISBN: 7706 255 8

STAV 8 64 sider. ISBN: 7706 355 4

STAV huset

Lærerens bog til FØR STAV 0 88 sider. ISBN: 7706 212 4 Lærerens bog til FØR STAV 1 88 sider. ISBN: 7706 224 7

c a b

grammatik, ordlister m.m.

Fotokopiering forbudt Ifølge dansk lov og aftaler med CopyDan er enhver fotokopiering også af enkeltsider af dette hæfte forbudt.

Dansk psykologisk Forlag Kongevejen 155, 2830 Virum Telefon 3538 1655 Fax 3538 1665 salg@dpf.dk

pædagogiske kommentarer.

individuelle opgaver, ekstraopgaver m.m.

1. udgave, 1. oplag 2008 ISBN: 978 7706 2056 Printed in Denmark 2008

Lærerens bog til STAV 1 88 sider. ISBN: 7706 224 7

Facit til STAV 3 64 sider. ISBN: 7706 388 0

Lærerens facitbøger

Facit til STAV 2 76 sider. ISBN: 7706 387 2 Facit til STAV 3 64 sider. ISBN: 7706 388 0 Facit til STAV 4 66 sider. ISBN: 7706 389 9

Facit til STAV 5 60 sider. ISBN: 7706 390 2

Forlagsredaktion: Lone Berg Jensen Grafisk tilettelæggelse: Jesper Frederiksen Illustration: Annette Carlsen Omslag: Jesper Frederiksen Sat med: LeMonde Journal Tryk: Xxxxxxxxxxxxx 1. udgave, 1. oplag 2008 ISBN: 7706 222 3 Printed in Denmark 2008

Facit til STAV 6 60 sider. ISBN: 7706 391 0 Facit til STAV 7 60 sider. ISBN: 7706 392 9

Plakat med tilhørende vejledning ISBN: 7706 368 6

Kan du alfabetet? Lyt og skriv 1 Stavelser Navne på ting Lyt og skriv 2 Fletord Hvad kan du gøre? Lyt og skriv 3 Hvad hedder du, og hvor bor du? Ål rimer på mål Lyt og skriv 4 Her skrives sætninger En bestemt ting INGER-LISE Lyt og skriv 5JØRGENSEN Ord, der fortæller Her er der flere Lyt og skriv 6 Kender du punktum? Hvad gjorde du i går? Lyt og skriv 7 Det svære d Bogstaver, der driller Lyt og skriv 8 Lav nye ord Hvordan er tingene? Lyt og skriv 9 Hvor mange er der? Find ord og digt med

2 3 4 6 7 8 10 11 12 14 15 16 18 19 20 22 23 24 26 27 28 30 31 32 34 35 36 38

27/04/06

11:55

Side 2

Elevbøger

Forlagsredaktion: Lone Berg Jensen Grafisk tilrettelæggelse: Kjeld Pedersen

Illustration: Jesper Deleuran

E N S E N

, P

Kan du høre lyde?

O U L

Facit til STAV 5 60 sider. ISBN: 7706 390 2

N G E R

-L

8 12

Hvad er navneord?

Lær disse regler

22 24

26 28 30

Lær at bruge udsagnsord

Stumme bogstaver

Ord, der kan drille

Hvad skrives med stort?

44-47

48-51

Diktater med 3-ord (Røde diktater)

52-55

Dine egne fejlord

56-58

Oversigt over grammatik

59-60

Ordliste for 3. klasse (1.026 ord)

61-64

S y s t e m e t S TAV b e s t å r a f

STAV 3 64 sider. ISBN: 7706 250 7

Oplysninger om hæfternes pris, brochure over systemet m.m.

STAV 7 64 sider. ISBN: 7706 255 8

Facit til STAV 7 60 sider. ISBN: 7706 392 9

Bestilling og yderligere oplysninger:

Facit til STAV 8 62 sider. ISBN: 7706 393 7

Dansk Psykologisk Forlag

kan ses på www.dpf.dk

Kongevejen 155, 2830 Virum Telefon 3538 1655 Fax 3538 1665

Stavning og grammatik for 3. klasse

Ø R G E N S E N

43315_om_stav 4_6.0

27/04/06

11:58

P hOoUl dL i ESRTAV I K J4E Ind

Side 2

Lyt efter kort og lang vokal

STAV 4 64 sider. ISBN: 7706 251 5

STAV 5 64 sider. ISBN: 7706 252 3 STAV 6 64 sider. ISBN: 7706 253 1

Svære stumme bogstaver

Kjeld Pedersen

Facit til STAV 7 60 sider. ISBN: 7706 392 9

STAV 8 64 sider. ISBN: 7706 355 4

Facit til STAV 8 62 sider. ISBN: 7706 393 7

O UI n Ldh EoRl d I Ki

27/04/06

12:02

E N S E5 N SJ TAV

Særlige navneord & I N G iEflertal R - L

I S E

Ø R G E2 N S E NS T A V

Data, data, data

Stav ikke, som du taler Sæt ordene sammen

Hvad skrives med stort?

Er det navneform eller nutid?

DANSK PSYKOLOGISK FORLAG

D D

A N S K A N S K

Da cyklen var en maskine

Illustration: Jesper Deleuran

Lav tillægsord

Omslag: Art/Grafik

Illustration: Jesper Deleuran

Stort og småt

Omslag: Art/Grafik

Sat med: Palatino

Navneord

Tryk: Color Print A/S

Lær at kende egennavne Tillægsord

1. udgave, 11. oplag 2006

kopiering også af enkeltsider af dette hæfte forbudt.

brochure over systemet m.m. kan ses på www.dpf.dk Bestilling og yderligere oplysninger:

Dansk Psykologisk Forlag Kongevejen 155, 2830 Virum

Sat med: Palatino

Tryk: Color Print A/S

Hvad er stærkt bøjede udsagnsord? Er det å eller aa?

Talord

ISBN-10: 87 7706 250 7

Udsagnsord

ISBN-13: 978 87 7706 250 6

Ord, der betyder næsten det samme

Printed in Denmark 2006

Telefon 3538 1655

O O

R R

L L

A A

Grafisk tilrettelæggelse:

Fax 3538 1665

F F

Forlagsredaktion: Lone Berg Jensen

salg@dpf.dk

S Y K O L O G I S K S Y K O L O G I S K

Poul Erik Jensen og Inger-Lise Jørgensen

Konsonanter, vi tit bytter om på

Ord inde i ord Svære staveord

Lær om kort og lang tillægsform

1. udgave, 9. oplag 2006

ISBN-13: 978 87 7706 251 3

Sådan staver du talord

Printed in Denmark 2006

Sådan bruges : og ?

Diktater med 2-ord (Gule diktater)

48-51 52-55

Dine egne fejlord

56-58

Oversigt over grammatik

59-60

Ordliste for 4. klasse (1.104 ord)

61-64

Sat med: Palatino Tryk: Color Print A/S

S y s t e m e t S TAV b e s t å r a f

Printed in Denmark 2006

42-46 47-51

Diktater med 3-ord (Røde diktater)

52-56

Dine egne fejlord

57-59

Oversigt over grammatik

60-61

Ordliste for 5. klasse

61-64

Elevbøger

Hver bog indeholder bl.a.: Metodik til fælles arbejde, individuelle opgaver, differentierede diktater, grammatik, ordlister m.m.

Indeholder side for side facitliste, forslag til løsninger af opgaver, staveregler samt sproglige og pædagogiske kommentarer.

STAV 2 80 sider. ISBN: 7706 354 6

Facit til STAV 2 76 sider. ISBN: 7706 387 2

STAV 3 64 sider. ISBN: 7706 250 7

Facit til STAV 3 64 sider. ISBN: 7706 388 0

STAV 4 64 sider. ISBN: 7706 251 5

Facit til STAV 4 66 sider. ISBN: 7706 389 9

STAV 5 64 sider. ISBN: 7706 252 3

Facit til STAV 5 60 sider. ISBN: 7706 390 2

ati k

STAV 6 64 sider. ISBN: 7706 253 1

Facit til STAV 6 58 sider. ISBN: 7706 391 0

STAV 7 64 sider. ISBN: 7706 255 8

Facit til STAV 7 60 sider. ISBN: 7706 392 9

STAV 8 64 sider. ISBN: 7706 355 4

Facit til STAV 8 62 sider. ISBN: 7706 393 7

G G

D DA

AN NS SK K

P PS SY YK KO OL LO OG GI IS SK K

Ifølge dansk lov og aftaler med CopyDan er enhver foto-

Er det endelsen -ene eller -ende?

-L

I S E

af dette hæfte forbudt.

Tillægsord i flertal

Kort og godt

Forstavelser

Sproget ændrer sig

brochure over systemet m.m. kan ses på www.dpf.dk Bestilling og yderligere oplysninger:

Inger-Lise Jørgensen

Forlagsredaktion: Lone Berg Jensen Grafisk tilrettelæggelse:

Ord, der staves med bogstavet c

Kjeld Pedersen

Illustration: Jesper Deleuran

Kend ordenes betydning

Skal der -t til slut?

Er det ét eller to ord?

Omslag: Art/Grafik

Sat med: Palatino

Tryk: Color Print A/S

Hvad er stedord?

1. udgave, 7. oplag 2006

ISBN-10: 87 7706 253 1

34 36

ISBN-13: 978 87 7706 253 7 Printed in Denmark 2006

Facit til STAV 5 60 sider. ISBN: 7706 390 2

Facit til STAV 7 60 sider. ISBN: 7706 392 9

Facit til STAV 8 62 sider. ISBN: 7706 393 7

Oplysninger om hæfternes pris, brochure over systemet m.m. kan ses på www.dpf.dk Bestilling og yderligere oplysninger:

Dansk psykologisk Forlag Kongevejen 155, 2830 Virum Telefon 3538 1655 Fax 3538 1665

N G E R

Hvordan staves [-sjon]?

I S E

S T A V 7

Ø R og G grammatik E N S E for N 7. klasse Stavning

10 12

Gammeldags stavning

Inger-Lise Jørgensen

Forlagsredaktion: Lone Berg Jensen Grafisk tilrettelæggelse:

Hvad er rigtigt sprog?

Kjeld Pedersen

Illustration: Jesper Deleuran

Bogstaver, der ikke udtales

Biord

Ord med anderledes udtale

Omslag: Art/Grafik

ISBN-10: 87 7706 255 8

Indeholder side for side facitliste, forslag til løsninger af opgaver, staveregler samt sproglige og pædagogiske kommentarer.

Facit til STAV 2 76 sider. ISBN: 7706 387 2

ng og gra mm

STAV 3 64 sider. ISBN: 7706 250 7

ati k

Facit til STAV 6 58 sider. ISBN: 7706 391 0

Bestilling og yderligere oplysninger:

Facit til STAV 8 62 sider. ISBN: 7706 393 7

Dansk psykologisk Forlag

Oplysninger om hæfternes pris, brochure om systemet m.m. kan ses på www.dpf.dk

Kongevejen 155, 2830 Virum

STAV huset Plakat med tilhørende vejledning ISBN: 7706 368 6

Telefon 3538 1655 Fax 3538 1665

Elevbøger

STAV 2 80 sider. ISBN: 7706 354 6

E N S E N

, P

O U L

R I K

E N S E N

N G E R

-L

I S E

Ø R G E N S E N

ati k

Facit til STAV 4 66 sider. ISBN: 7706 389 9

STAV 5 64 sider. ISBN: 7706 252 3

Facit til STAV 5 60 sider. ISBN: 7706 390 2

STAV 6 64 sider. ISBN: 7706 253 1

Facit til STAV 6 58 sider. ISBN: 7706 391 0

STAV 7 64 sider. ISBN: 7706 255 8

Facit til STAV 7 60 sider. ISBN: 7706 392 9

STAV 8 64 sider. ISBN: 7706 355 4

Facit til STAV 8 62 sider. ISBN: 7706 393 7

Fotokopiering forbudt Ifølge dansk lov og aftaler med CopyDan er enhver fotokopiering også af enkeltsider af dette hæfte forbudt.

Oplysninger om hæfternes pris, brochure om systemet m.m. kan ses på www.dpf.dk Bestilling og yderligere oplysninger:

Dansk Psykologisk Forlag

ISBN-10: 87 7706 355 4

ISBN-13: 978 87 7706 355 8 Printed in Denmark 2006

Lærerens facitbøger

Hver bog indeholder bl.a.: Metodik til fælles arbejde, individuelle opgaver, differentierede diktater, grammatik, ordlister m.m.

Indeholder side for side facitliste, forslag til løsninger af opgaver, staveregler samt sproglige og pædagogiske kommentarer.

STAV 2 80 sider. ISBN: 7706 354 6

Facit til STAV 2 76 sider. ISBN: 7706 387 2

STAV 3 64 sider. ISBN: 7706 250 7

Facit til STAV 3 64 sider. ISBN: 7706 388 0

STAV 4 64 sider. ISBN: 7706 251 5

Facit til STAV 4 66 sider. ISBN: 7706 389 9

STAV 5 64 sider. ISBN: 7706 252 3

Facit til STAV 5 60 sider. ISBN: 7706 390 2

STAV 6 64 sider. ISBN: 7706 253 1

Facit til STAV 6 58 sider. ISBN: 7706 391 0

STAV 7 64 sider. ISBN: 7706 255 8

Facit til STAV 7 60 sider. ISBN: 7706 392 9

STAV 8 64 sider. ISBN: 7706 355 4

Facit til STAV 8 62 sider. ISBN: 7706 393 7

Telefon 3538 1655 Fax 3538 1665

Sta vni ng og gra mm atik

Fotokopiering forbudt Ifølge dansk lov og aftaler med CopyDan er enhver fotokopiering også af enkeltsider af dette hæfte forbudt.

Oplysninger om hæfternes pris, brochure om systemet m.m. kan ses på www.dpf.dk Bestilling og yderligere oplysninger:

Dansk Psykologisk Forlag

STAV huset Plakat med tilhørende vejledning ISBN: 7706 368 6

Kongevejen 155, 2830 Virum

STAV huset Plakat med tilhørende vejledning ISBN: 7706 368 6

1. udgave, 4. oplag 2006

Stavning og grammatik

Facit til STAV 3 64 sider. ISBN: 7706 388 0

STAV 4 64 sider. ISBN: 7706 251 5

Sat med: Palatino

Tryk: Color Print A/S

S y s t e m e t S TAV b e s t å r a f

Lærerens facitbøger

Hver bog indeholder bl.a.: Metodik til fælles arbejde, individuelle opgaver, differentierede diktater, grammatik, ordlister m.m.

St av ni

Facit til STAV 7 60 sider. ISBN: 7706 392 9

Grafisk tilrettelæggelse: Kjeld Pedersen Illustrationer: Jesper Deleuran Omslag: Art/Grafik

62-64

S y s t e m e t S TAV b e s t å r a f

STAV 7 64 sider. ISBN: 7706 255 8

A R G O T

Forlagsredaktion: Lone Berg Jensen

39-47

Ordliste

57-59

STAV 8 64 sider. ISBN: 7706 355 4

Margot Jensen, Poul Erik Jensen og Inger-Lise Jørgensen

Godt dansk – og dårligt! 90 kerneord

Diktater med 1-ord

60-61

62-64

STAV 6 64 sider. ISBN: 7706 253 1

I Stavning S E JogØgrammatik R G E NforS8.Eklasse N

Hei Norge

Almindelige sprogfejl

48-56

60-61

med CopyDan er enhver foto-

Ord, der tit forveksles

Andre ord, som er svære at skelne

ISBN-13: 978 87 7706 255 1 Printed in Denmark 2006

57-59

Hvilke fejl laver du?

Elevbøger

Diktater med 2-ord

Oversigt over grammatik

kopiering også af enkeltsider

, ,

S T A V 8

-L

6 8

10 12 14

Hvilke fejl laver du?

Ordliste

af dette hæfte forbudt.

N G E4 R

Oversigt over grammatik

57-59

Fotokopiering forbudt

Hvordan skrives sammensatte ord?

62-64

Ifølge dansk lov og aftaler

Netikette

Engelsk på dansk

Hvordan udtales -ment?

Hej Sverige

60-61

Indeholder side for side facitliste, forslag til løsninger af opgaver, staveregler samt sproglige og pædagogiske kommentarer.

E N S E N

Er det ét eller flere ord?

Til dig, der vil noget ekstra På jagt efter stavefejl

1. udgave, 6. oplag 2006

Hvilke fejl laver du?

Facit til STAV 5 60 sider. ISBN: 7706 390 2

Variér dit sprog Det trækker ned

Sat med: Palatino

Oversigt over grammatik

Facit til STAV 3 64 sider. ISBN: 7706 388 0

Ny stavning

Tryk: Color Print A/S

Ordliste

Facit til STAV 2 76 sider. ISBN: 7706 387 2

Side 2

O U 90 L kerneord ERIK

42-46

47-51

Lærerens facitbøger

12:31

, P

Diktater med 1-ord (Grønne diktater)

52-56

Facit til STAV 4 66 sider. ISBN: 7706 389 9

E N S E N

Sådan staves fremmedord

Hvor er der punktum i forkortelser?

Diktater med 2-ord (Gule diktater)

STAV 5 64 sider. ISBN: 7706 252 3

Udvid dit ordforråd

Se’fø’li ka’ det bru’es

Diktater med 3-ord (Røde diktater)

STAV 4 64 sider. ISBN: 7706 251 5

A R G O T

Margot Jensen, Poul Erik Jensen og

Hvad en computer ikke kan

47-51

Stavning og gra mm

27/04/06

I n d h o l d i S TAV 8

s t a v6 s t a v7 s t a v8 7

Svære endelser Stort og småt

Hvad er afledning?

Godt dansk – og dårligt

42-46

-4L 6

Sæt ordene sammen

52-56

STAV 3 64 sider. ISBN: 7706 250 7

Facit til STAV 6 58 sider. ISBN: 7706 391 0

STAV 7 64 sider. ISBN: 7706 255 8 STAV 8 64 sider. ISBN: 7706 355 4

42147_om_stav 8_6.0

Side 2

Diktater med 2-ord (Gule diktater)

STAV 2 80 sider. ISBN: 7706 354 6

Ifølge dansk lov og aftaler med CopyDan er enhver fotokopiering også af enkeltsider af dette hæfte forbudt.

12:27

Diktater med 3-ord (Røde diktater)

Hver bog indeholder bl.a.: Metodik til fælles arbejde, individuelle opgaver, differentierede diktater, grammatik, ordlister m.m.

Fotokopiering forbudt

27/04/06

Låneord I n d hJoEl Nd S iE SNTAV , P O7U L E Sommermarked R I K J E N S E N

A R G O T

Kort og godt om ental og flertal

Diktater med 1-ord (Grønne diktater)

Ét eller to ord – forskellig betydning

Det vanskelige r

Sådan bruges ” ”

Brevet til skatten

Facit til STAV 3 64 sider. ISBN: 7706 388 0 Facit til STAV 4 66 sider. ISBN: 7706 389 9

STAV 5 64 sider. ISBN: 7706 252 3

STAV huset Plakat med tilhørende vejledning ISBN: 7706 368 6

Kongevejen 155, 2830 Virum

Margot Jensen, Poul Erik Jensen og

På jagt efter stavefejl

Elevbøger

Indeholder side for side facitliste, forslag til løsninger af opgaver, staveregler samt sproglige og pædagogiske kommentarer.

Facit til STAV 2 76 sider. ISBN: 7706 387 2

STAV 4 64 sider. ISBN: 7706 251 5

STAV 6 64 sider. ISBN: 7706 253 1

Oplysninger om hæfternes pris,

S T A V 6

Ø R G E4 N S E NStavning og grammatik for 6. klasse

Særlige navneord i flertal Sæt ordene sammen

Lær biord at kende

Lærerens facitbøger

STAV 2 80 sider. ISBN: 7706 354 6

Stavning og grammatik

kopiering også af enkeltsider

Telefon 3538 1655

F FO

42146_om_stav 7_6.0

Side 2

S E N Sådan & kan duI bøje N Gord E R

S y s t e m e t S TAV b e s t å r a f

Hver bog indeholder bl.a.: Metodik til fælles arbejde, individuelle opgaver, differentierede diktater, grammatik, ordlister m.m.

STAV 3 64 sider. ISBN: 7706 250 7 Fotokopiering forbudt

Dansk Psykologisk Forlag

STAV huset Plakat med tilhørende vejledning ISBN: 7706 368 6

12:24

Nogle fremmedord

1. udgave, 11. oplag 2006 ISBN-10: 87 7706 252 3 ISBN-13: 978 87 7706 252 0

Diktater med 1-ord (Grønne diktater) Diktater med 2-ord (Gule diktater)

S y s t e m e t S TAV b e s t å r a f Lærerens facitbøger

Stavning og gra mm

27/04/06

I Pn d h o l d i S TAV 6 O U L E R I K J E N

Godt dansk – og dårligt

44-47

Diktater med 3-ord (Røde diktater)

30 32 34 36

Rigtige eller forkerte ord

24 28

Fremmede ord Det er dansk, det er dejligt!

Kan du sætte punktum? Diktater med 1-ord (Grønne diktater)

Kjeld Pedersen

Hvad skrives i ét eller flere ord?

ISBN-10: 87 7706 251 5

32 34 36

Kender du forskel?

Fax 3538 1665

DANSK PSYKOLOGISK FORLAG

Stavning og grammatik for 5. klasse

6 8

Hvad er forholdsord? Forlagsredaktion: Lone Berg Jensen Grafisk tilrettelæggelse: Kjeld Pedersen

, , ,, 45466_om_stav 6_6.0

Side 2

Én eller to konsonanter?

Oplysninger om hæfternes pris,

STAV huset Plakat med tilhørende vejledning ISBN: 7706 368 6

Stavning og grammatik for 4. klasse

Poul Erik Jensen og Inger-Lise Jørgensen

Illustration: Jesper Deleuran

Fotokopiering forbudt

Facit til STAV 6 58 sider. ISBN: 7706 391 0

STAV 7 64 sider. ISBN: 7706 255 8

4 6 8 10

Omslag: Art/Grafik

med CopyDan er enhver foto-

Facit til STAV 5 60 sider. ISBN: 7706 390 2

A V 4 Ø2 R G E N SST E N

Ifølge dansk lov og aftaler

Facit til STAV 4 66 sider. ISBN: 7706 389 9

Indeholder side for side facitliste, forslag til løsninger af opgaver, staveregler samt sproglige og pædagogiske kommentarer.

Facit til STAV 3 64 sider. ISBN: 7706 388 0

I S E

Forlyd og udlyd Lyden fra næsen Stumme bogstaver

Elevbøger

ati k

Hvilken vokal er det? Vokaler, der driller

Forlagsredaktion: Lone Berg Jensen Grafisk tilrettelæggelse:

Facit til STAV 2 76 sider. ISBN: 7706 387 2

Sta vn ing og gra mm

45465_om_stav 5_6.0

N S EKan N man høre, & hvordan I N det G Estaves? R -

Poul Erik Jensen og Inger-Lise Jørgensen

Lærerens facitbøger

STAV 2 80 sider. ISBN: 7706 354 6

STAV 8 64 sider. ISBN: 7706 355 4

Diktater med 1-ord (Grønne diktater) Diktater med 2-ord (Gule diktater)

Hver bog indeholder bl.a.: Metodik til fælles arbejde, individuelle opgaver, differentierede diktater, grammatik, ordlister m.m.

med CopyDan er enhver fotokopiering også af enkeltsider af dette hæfte forbudt.

, S T A V 3

I S E

s t a v2 10

Hvad er tillægsord?

Fotokopiering forbudt

STAV huset Plakat med tilhørende vejledning ISBN: 7706 368 6

E N S E N

Hvordan slutter ordet? Hvordan staves

Kan du høre kort/lang vokal? Er det eller e ? Er det e eller i ?

Hvad er udsagnsord?

Ifølge dansk lov og aftaler

Facit til STAV 6 58 sider. ISBN: 7706 391 0

Hvilke lyde gemmer sig i ordet?

Navneord, der er anderledes

ISBN-13: 978 87 7706 354 1 Printed in Denmark 2006

Indeholder side for side facitliste, forslag til løsninger af opgaver, staveregler samt sproglige og pædagogiske kommentarer.

Facit til STAV 3 64 sider. ISBN: 7706 388 0 Facit til STAV 4 66 sider. ISBN: 7706 389 9

STAV 5 64 sider. ISBN: 7706 252 3

Sådan deler du ord

R I K

Elevbøger

STAV 4 64 sider. ISBN: 7706 251 5

STAV 6 64 sider. ISBN: 7706 253 1

Er der én eller to konsonanter?

1. udgave, 5. oplag 2006 ISBN-10: 87 7706 354 6

Facit til STAV 2 76 sider. ISBN: 7706 387 2

STAV 3 64 sider. ISBN: 7706 250 7

A R G O T

Sådan får navneord flertal

Omslag: Art/Grafik Sat med: Palatino

Tryk: Color Print A/S

Lærerens facitbøger

Hver bog indeholder bl.a.: Metodik til fælles arbejde, individuelle opgaver, differentierede diktater, grammatik, ordlister m.m.

Pas på ord med r

42-73 42-72 74-75 76-80 80

S y s t e m e t S TAV b e s t å r a f

I n d h o l d i S TAV 3

S T A V 2

Stavning og grammatik for 2. klasse

Margot Jensen, Poul Erik Jensen og

k b a STAV 2 80 sider. ISBN: 7706 354 6

Facit til STAV 8 60 sider. ISBN: 7706 393 7

43314_om_stav 3_6.0

Side 2

Diktater Træning i kerneord Dine egne fejlord Ordliste for 2. klasse (982 ord) Skriv sådan

Oplysninger om hæfternes pris, brochure over systemet m.m. kan ses på www.dpf.dk Bestilling og yderligere oplysninger: Dansk psykologisk Forlag Kongevejen 155, 2830 Virum Telefon 3538 1655 Fax 3538 1665 salg@dpf.dk

11:53

LISBET BJERG OG

Fotokopiering forbudt Ifølge dansk lov og aftaler med CopyDan er enhver fotokopiering også af enkeltsider af dette hæfte forbudt.

STAV huset

Plakat med tilhørende vejledning ISBN: 7706 368 6

s2 t a v 27/04/06

I n d h o l d i S TAV 2

FØR STAV 1 Bogstavgennemgang for 1. klasse

Elevbøger

, 42133_om_stav 2_6.0

Systemet STAV består af

STAV 0 Bogstavgennemgang for 0. klasse Lærervejledning

Lærerens facitbøger

Systemet STAV består af Elevbøger

Kongevejen 155, 2830 Virum Telefon 3538 1655 Fax 3538 1665

salg@dpf.dk

OR RL LA AG G

ND S A K N

S PK S

Y P KS OY

K L

O O

LG OI

SG KI

OL RA L G A

D D

N S K A N S K

S Y K O L O G I S K P S Y K O L O G I S K

R L A G O R L A G

S DD

K P S Y AA NN SS KK

PKP

O L O G I S K F O SS YY KK OO LL OO GG I I SS KK

FFL

A G OO RR LL AA GG

STAV 0-8

STAV 0-8 er et systematisk stavemateriale (0.-8. klasse), som opfylder kravene i Fælles Mål 2009. Selvom eleverne har samme bog, er det muligt at differentiere undervisningen på tre niveauer.

HUSK AT BESTILLE STAV – ALLEREDE I DAG

Bestil på www.dpf.dk eller tlf. 4546 0050 D

K N A B R O S T R Æ D E 3 , 1 . S A L • 1 2 1 0 K Ø B E N H A V N K • T L F. 4 5 4 6 0 0 5 0 • W W W . D P F. D K • I N F O @ D P F. D K

p12-13_FS0512_kvantificeret.indd 12

05/03/12 13.44

kvantificeret Mener du, at det samlet set er en god ordning eller en dårlig ordning, at forældrene selv kan vælge en folkeskole til deres børn?

37%

En god ordning 82% Hverken god eller dårlig 11% En dårlig ordning 4% Ved ikke 2%

Anvendelse af frit skolevalg fordelt på landsdele Distriktsskolen

København by Københavns omegn Nordsjælland Østsjælland Vest- og Sydsjælland Bornholm Fyn Sydjylland Østjylland Vestjylland Nordjylland Grafik: peterydejensen@gmail.com

77% 82% 81% 88% 89% 100% 89% 89% 90% 95% 91%

Anden folkeskole

23% 18% 19% 12% 11% 0% 11% 11% 10% 5% 9%

Research: Esben Christensen

af forældrene er blevet mere engagerede i deres barns skole på grund af det frie skolevalg.

90%

af forældrene havde IKKE undersøgt den nye skoles afgangskarakterer før et skoleskift.

BREDT FORLIG OM FRIT VALGG

Det frie skolevalg bliver permanent. Folkeskoleforligskredsen har vedtaget at gøre det frie skolevalg permanent, men med modifikationer, blandt andet bliver det fra august muligt at beskytte sårbare klasser mod nye elever.

51%

af forældrene fortæller, at muligheden for frit skolevalg har gjort dem mere tilfredse med deres barns nuværende skole. Kilde: Rambøll for Børne- og Undervisningsministeriet.

FOLKESKOLEN / 05 / 2012 /

p12-13_FS0512_kvantificeret.indd 13

05/03/12 13.44

konfronteret

o Foto: B Tornvig

»Det ville vi ikke lægge børn til« Louise Paridon Brüggemann, Gentofte, er pædagog og mor til fire børn, der har gået i folkeskole, i privatskole og på lilleskole. LISE FRANK SPØRGER

LOUISE PARIDON BRÜGGEMANN SVARER:

Hvorfor fravælge den fælles skole? »Vores to ældste sønner gik i den lokale folkeskole til og med henholdsvis 5. og 7. klasse. Men da der opstod nogle sociale problemer med enkelte elever, der forstyrrede undervisningen, blev vi bekymrede for det faglige niveau. Skoleledelsen var konfliktsky og gav ikke støtte til, at problemet blev løst. Problemet var så massivt, at klassen blev opløst, efter at knap halvdelen af eleverne blev meldt ud«. I jeres kommune har man udviklet folkeskolen omkring det pædagogiske læringsprojekt Skub. I dag hedder det »Læring uden grænser«. Hvorfor ikke bakke op om det projekt som forældre? »Det var tydeligt, at nogle lærere følte sig frustrerede over at skulle på kursus i en undervisningsform, de var blevet pålagt. Vores ældste søn var bekymret for, om han ville lære nok til, at han kunne komme videre i gymnasiet. Skub-projektet var på det tidspunkt uklart og på forsøgsbasis. Det ville vi ikke lægge børn til«. Hvorfor ikke bare vælge en anden folkeskole? »Det skulle være nært og lokalt. Så da alle folkeskoler i Gentofte Kommune blev involveret i Skub, valgte vi den nærmeste privatskole. Da vores to yngste børn skulle i skole, ville vi gerne undgå at komme ud i et skoleskift. Derfor startede de også i privatskolen. Men i indskolingen oplevede vi, at de sociale konflikter i klassen blev negligeret. Det led vores børn under. Så måtte vi igen på jagt på skolemarkedet«. 14 /

I endte med at vælge en lilleskole. Hvad kan de frie grundskoler tilbyde, som folkeskolen ikke kan? »Vi så efter en lilleskole, fordi jeg på det tidspunkt var ved at skrive bacheloropgave om anvendelsen af pædagoger i skoleregi. Friskolerne har en beskrevet pædagogik og tilbyder et lille miljø, hvor det enkelte barn kendes ved navn og ikke bare er én af drengene i 4. klasse. Det er det absolut væsentligste, at lærere og pædagoger gennem deres arbejdsfællesskab kender det enkelte barn indgående. Lærerne i folkeskolen i vores kommune skulle på tvungen efteruddannelse og kurser i Skub. Lærere og pædagoger på lilleskolen havde allerede det tværfaglige på skemaet«. En far har i et debatindlæg i Information kaldt privatskole-forældrene for »dovne og resursesvage forældre«. Han mener ikke, at disse forældre har evne eller lyst til at leve op til de krav, en folkeskole stiller – hvor det blandt andet handler om at kunne fungere på tværs af sociale og etniske forskelle. Hvad siger du til det synspunkt? »Jeg kan godt forstå hans tanke – at man ved at vælge en privatskole forpupper sig i selvtilstrækkelighed og ensartethed. Det findes helt sikkert – men også i folkeskolen. Og så er det jo ikke sådan, at der ikke er konflikter på en privat- eller lilleskole, men de løses tit i fællesskab. Eksempelvis har vi på lilleskolen noget, der hedder ’åbne børnegennemgange’. Her har alle forældre 15 minutter til at fortælle om, hvad der rører sig i deres og deres barns liv for tiden. Lærere og andre forældre byder så ind med oplevelser af, hvor-

FOLKESKOLEN / 05 / 2012

p14-15_FS0512_konfronteret.indd 14

05/03/12 14.41

Christine Antorini har netop bebudet, at hun vil gennemføre forsøg med to lærere eller en lærer og en pædagog i folkeskolens klasseværelser. Som pædagogstuderende har du skrevet bacheloropgave om pædagoger i skolen. Er det retningen, hvis folkeskolen skal forbedres, eller hvordan styrker vi den? »Folkeskolens største udfordring er, at lærerne står meget alene – uanset om de er to i klasseværelserne – fordi urolige elever forstyrrer lærerne i det, der er deres metier; at undervise. Hvis nu pædagogens kompetence, i forhold til at kende det enkelte barns styrker og svagheder i forhold til læring, kunne indarbejdes i planlægningen af undervisningen, så ville læreren måske få mere ro til at undervise«.

PRÆMIE

Rejsegavekort til Team Benns – 15.000 kroner

.co

De frie grundskoler får også tilskud fra staten. Reelt 73 procent af prisen for en elev i folkeskolen. Burde de frie grundskoler tage et større socialt ansvar, end de gør? »På både privat- og lilleskolen var der fremmedsprogede elever, socialt og indlæringsmæssigt svage elever. Efter vores opfattelse var der også optaget en større andel af fysisk handicappede elever. Vi har flere eksempler på resursesvage børn, der har opgivet folkeskolen, og som kommer til friskolen og bliver hjulpet. Eksempelvis er en elev blevet konstateret ordblind – det havde man overset i folkeskolen«.

kolen.dk, erprofil på folkes ug br en et tt re op arbejdsNår du har er emneside – om hv en på g« øl »f mail i kan du klikke rerliv. Så får du en læ r le el sk ty i, m restid, om fysik/ke n for det, der inte de in t ny er sk r de din indbakke, når hedsmailserer dig. kker lod blandt ny æ tr ts ar m i vi at Husk præmier. masser af skønne modtagerne om

and

dan barnet fungerer i klassen. Det kræver stor tillid og åbenhed fra de enkelte og afgjort resursestærke, engagerede forældre«.

PÅ G A F T I D G L Ø F DK . N E L O K S E K L FO

kell

Louise Paridon Brüggemann

VIND!

Folkeskolens største udfordring er, at lærerne står meget alene – uanset om de er to i klasseværelserne – fordi urolige elever forstyrrer lærerne i det, der er deres metier; at undervise.

Skræddersy dit nyhedsbrev fra og

PRÆMIE

ELvira Madigan el-cykel, syv gear – værdi: 9.999 kroner

Præmierne kan ikke ombyttes til kontanter. Ansatte på fagbladet Folkeskolen/folkeskolen.dk og deres pårørende kan ikke deltage i konkurrencen.

lif@dlf.org

FOLKESKOLEN / 05 / 2012 /

p14-15_FS0512_konfronteret.indd 15

05/03/12 14.42

NY HED ER F R A NETTET

To uger med musikalsk talentundervisning

Forskere: Små klasser giver meget bedre resultater

Den står på sampling, sammenspil og strygere for en gruppe særligt musikinteresserede elever på Søndre Skole i Viborg, når de deltager i musikforløbet Elektro Opus 1. »Vi vil gerne prøve at åbne elevernes øjne for at lære musikken at kende på en anden måde«, siger lærer Gitte Vinther.

Fem elever færre i en klasse giver ti procent bedre skoleresultater og 3,4 procent højere løn. TEKST

PERNILLE AISINGER

FOTO

PALLE PETER SKOV

»Effekten er så stor, at det helt klart kan betale sig samfundsøkonomisk at sænke klassekvotienten«, siger Björn Öckert, der står bag undersøgelsen. Tidligere forskning har vist, at klassestørrelsen kun har en lille effekt på elevernes afgangskarakterer. Men i rapporten »Långsiktiga effekter av mindre klasser« finder tre svenske forskere efter en omfattende undersøgelse, at klassestørrelsen har signifikant betydning både for skoleresultaterne og for den senere livsindkomst. »Vi kan ikke svare på, hvad den ideelle klassestørrelse er, eller om der er en nedre grænse for en klasses størrelse. Gennemsnittet i de klasser, vi har undersøgt, var 25 elever, men vi kan se, at fem elever færre giver ti procent bedre resultater i skolen og 3,4 procent højere løn over et livsforløb«, fortæller Björn Öckert. Han har sammen med Peter Fredriksson og Hessel Oosterbeek set på skoleresultater fra ti procent af årgang 1967, 1972 og 1982 samt fem procent af årgang 1977. Eleverne er 16 /

blevet testet i både kognitive (ordforråd og logisk tænkning) og ikke-kognitive evner (selvtillid, udholdenhed, selvsikkerhed og forventninger) i 13-års-alderen, og på begge fronter giver fem elever færre i klassen cirka ti procent bedre resultater. Og effekten holdt ved, da eleverne blev testet igen som 16-årige. »Der er mere tid per elev i de mindre klasser, og risikoen for forstyrrelser er mindre. Eleverne er blevet spurgt til deres skolemiljø. Og her fortæller eleverne fra de små klasser, at de er tryggere, ikke så bange for at stille spørgsmål, de har bedre selvtillid og giver ikke så let op«, fortæller Björn Öckert. Han har fulgt eleverne frem til i dag og set på uddannelsesniveau og livsindkomst. For første gang kan man derfor påvise, at mindre klasser også giver højere livsindkomst. Han har derfor også beregnet, om det kan betale sig at sænke klassekvotienten. »Hvis vi ser lønstigningen som et mål for øget produktion i samfundet, som jo bliver ved hele livet, så vil det klart opveje omkostningerne ved mindre klasser. Selv hvis vi tager højde for usikkerheden i vores beregninger ved at halvere indtægter og fordoble omkostningerne, så er effekten så stor, at det klart kan betale sig samfundsøkonomisk«.

Overraskende stor interesse for læseprojekt En række møder om faglig læsning og skrivning har fået så mange tilmeldinger, at gruppen bag »Vi læser for livet« har valgt at fordoble antallet af møder. 1.200 har tilmeldt sig. Møderne giver en særlig mulighed for, at tillidsrepræsentant, skoleleder og læsevejleder på en skole sammen kan blive inspireret til at sætte gang i udviklingen af faglig læsning og skrivning på skolen. »Det her lægger op til at implementere nye tiltag, hvor både tillidsrepræsentant, læsevejleder og skoleleder mødes. Det er sjældent, at de tre mødes om at lægge handleplaner på skolen«, siger Bolette Larsen, der er konsulent i DLF.

pai@dlf.org

FOLKESKOLEN / 05 / 2012

p16-17_FS0512_Netnyheder.indd 16

05/03/12 17.00

Arbejder du med specialundervisning? Tjek det faglige netværk Specialpædagogik på à folkeskolen.dk

Brobygning mellem læreruddannelse og lærerjob

Slut med automatkarakter i biologi og geografi

Otte ud af ti lærere: Skolen er blevet ringere

Lyngby-Taarbæk sender KL’s partnerskab ud

Lærer-i-LIVE er titlen på et nyt projekt i forbindelse med forsøgsskoleprojekterne i Aarhus, som ifølge dets bagmænd har til formål at gøre det lidt nemmere at være nyansat lærer. Det er også en forkortelse: Læring, Inspiration, Viden og Erfaring. »Vi startede projektet i frustration over at være nye lærere. Det var svært, og vi tænkte: ’Hvorfor skal vi og andre stå alene med den frustration?’ Så jeg oprettede en blog og fik hurtigt mange henvendelser fra folk, der stod i samme situation som mig selv. Det her projekt er næste skridt i den proces«, fortæller Line Engel Poulsen, der har startet projektet med Ida Lund Kongsbak.

I 2009 og i 2011 fik elever en forkert karakter på grund af en fejl i selve afgangsprøvematerialet, derfor har Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen nu besluttet, at 9.-klasserne ikke længere får en automatisk beregnet karakter med det samme. »Det handler om at sikre, at eleverne får den rigtige karakter første gang. Derfor indfører vi nu forcensur ligesom i de øvrige skriftlige prøver, forklarer projektleder på de digitale prøver i Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Stine Sønberg Madsen. »Sidste år oplevede vi, at der var en fejl i et prøvesæt på trods af gennemgribende kvalitetssikringsprocedure«.

Undervisningens kvalitet er faldet, arbejdsmiljøet er blevet dårligere, og lærerne løber hurtigere end nogensinde før. En ny spørgeskemaundersøgelse blandt 646 lærere foretaget af FTF viser nu de hårde fakta om lærernes syn på skolens tilstand. 93 procent af de adspurgte lærere er ansat på en skole, hvor der i løbet af de seneste år har været spareøvelser. Otte ud af ti lærere mener, at besparelserne har gjort undervisningens kvalitet ringere. »Det er klart, at når kommunerne sparer på skolernes resurser, så går det ud over kvaliteten af lærernes undervisning«, siger formand for skoleog uddannelsespolitisk udvalg i DLF Bjørn Hansen.

Forvaltning og borgmester ville indgå i KL’s partnerskab om arbejdstid, men økonomiudvalget stemte imod. »Fra min og Socialdemokraternes side er det her en afstandstagen til den koldkrigsfront, som KL har lavet. Skal vi løfte folkeskolen, så skal vi gøre det i et samarbejde«, siger viceborgmester i LyngbyTaarbæk Simon Pihl Sørensen, der var med til at afbryde partnerskabet om arbejdstid. »Man er nødt til at stille skarpt på sin egen rolle – nemlig det politiske lederskab af folkeskolen. Det er fuldstændig vanvittigt at tage et enkelt element – som lærernes undervisningstid – ud«.

Lange udsigter til frivillig kanon Et flertal i Folketinget vil ændre status for kanon, så den i stedet for at være obligatorisk bliver frivillig. Flertallet består af de tre regeringspartier samt Enhedslisten og Liberal Alliance. »Jeg tager det som en klar tilkendegivelse om, at vi skal se på kanon, og vi vil tage det med i forbindelse med den kommende reform af folkeskolen«, siger Christine Antorini til folkeskolen.dk Kanon har været på dagsordenen, siden Folkeskolen nummer 1 den 12. januar udkom med et tema om emnet. Af temaet fremgik det, at halvdelen af lærerne i både historie og dansk kun ser kanonen som vejledende. Ifølge Christine Antorini skal en revision af kanon ske over et længere for-

løb – sideløbende med Fælles Mål. »Det er ikke ret lang tid siden, vi var igennem samtlige Fælles Mål. Det var, mens Bertel (Haarder, redaktionen) var minister, og man skal passe på med at arbejde for drypvist«, siger Christine Antorini. En revision vil ske i samarbejde med folkeskoleforligskredsen.

Læs flere nyheder på:

• Bredt forlig om frit skolevalg

• Forældrenes uddannelse afgør afgangskarakterer

• Slået fast på samråd: Tolærerforsøg består ikke af to lærere

• 1.400 bruger ordningen: Fleksjob bliver skåret

FOLKESKOLEN / 05 / 2012 /

p16-17_FS0512_Netnyheder.indd 17

05/03/12 15.05

forsket

SKOLEN SKAL LÆRE AF BØRNEHAVEN Skolens vigtigste opgave er at lære børn at tænke kreativt, mener amerikansk professor. Børnehaven giver en god start med fingermaling og klodser. Det skal skolen føre videre ved hjælp af it.

TEKST

PERNILLE AISINGER

FOTO

PALLE PETER SKOV

Kreativ tænkning er ifølge Mitchel Resnick en spiral: Finde på, skabe, lege, dele, reflektere og finde på igen. Læs mere på folkeskolen.dk 18 /

i kan ikke vide, hvordan den verden ser ud, som vores børn skal leve i, og fremtidens kernekompetence vil være at skabe kreative løsninger på uventede problemer. Derfor er skolens vigtigste opgave at lære børn at tænke kreativt. Sådan lyder det fra professor Mitchel Resnick, som er leder af Lifelong Kindergarten-gruppen på The Media Lab på Massachusetts Institute of Technology i USA. »Det allervigtigste for børn i grundskolen at lære er glæden ved den kreative proces, det er at angribe et problem og løse det. Det er langt mere værd, end om de kan huske fakta«. Mitchel Resnick er uddannet fysiker fra Princeton, men videreuddannede sig inden for computerteknologi og har de seneste 20 år delvist i samarbejde med Lego-koncernen forsket i, hvordan kreative processer kan bruges i skolen. I sin søgen efter inspiration er han nået frem til, at skolen kan lære meget af børnehaven.

FOLKESKOLEN / 05 / 2012

p18-23_FS0512_Forsker.indd 18

05/03/12 13.55

Artikel af Mitchel Resnick om den kreative spiral: »Alt, jeg behøver at vide, lærte jeg i børnehaven« à Ekstra på folkeskolen.dk

Hvis læreren tør sige: ’Det ved jeg ikke, men lad os finde ud af det sammen’, så oplever eleven at se læreren lære og finder ud af, at det er en sjov proces, som læreren nyder. Mitchel Resnick

Projektarbejde fremmer den kreative proces, mener Mitchel Resnick. Matematiske formler og nye ord skal komme, når børnene har brug for dem, ikke efter en læreplan.

Lego-professoren fra MIT Mitchel Resnick er såkaldt Lego-professor, hvilket betyder, at han samarbejder tæt med Lego-koncernen fra Massachusetts Institute of Technology (MIT) i USA, hvor han er leder af Lifelong Kindergarten group på Media Lab. Han har en bachelor i fysik og en master og ph.d. i computerteknologi. Han har arbejdet som videnskabsjournalist og rådgivet over hele verden i brugen af computere i uddannelse. Han har skrevet »Turtles, Termites, and Traffic Jams« og er medforfatter til »Constructionism in Practice« og »Adventures in Modeling«. I 2011 modtog han The McGraw Prize in Education.

FOLKESKOLEN / 05 / 2012 /

p18-23_FS0512_Forsker.indd 19

05/03/12 17.02

forsket

Det er vigtigt, at it-redskaber er lige så åbne som fingermaling og klodser. De må ikke holde børnene fast i en bestemt måde at tænke på, og de skal kunne tiltrække børn med alle slags interesser, baggrunde og læringsstile. Mitchel Resnick

»I en traditionel børnehave er børnene konstant optaget af at designe, skabe, eksperimentere og udforske. Når børn for eksempel bygger et tårn af klodser, og det braser sammen, så taler pædagogen med dem om, hvad der skal til for at gøre det stærkere, og de prøver igen med et bredere fundament. Der foregår en masse udforskning og eksperimenteren, og børnene lærer at udtrykke sig selv gennem det, de skaber«. Den kreative arbejdsform består ifølge Resnick af en positiv spiral, hvor børnene finder på ideer, skaber et projekt baseret på ideerne, leger med det, deler ideer og skabelser med andre, reflekterer over erfaringerne og derfra finder på nye ideer og projekter. Det foregår konstant i børnehaven, og det kunne skolen lære en masse af at videreføre. Virkeligheden er tværtimod, at mange lande i højere grad er ved at gøre børnehaverne til små skoler. »Når skolerne ikke i højere grad har overtaget modellen, tror jeg, det skyldes, dels

Hjælp til kreativ undervisning På Massachusetts Institute of Technology’s side Lifelong Kindergarten kan du finde inspiration http://llk.media.mit.edu/index.php  For eksempel crickets, som er små programmerbare enheder, der kan få ting til at lyse eller spille musik.  Eller Scratch, som er et programmeringssprog. På siden www.scratch.mit.edu kan man sætte små programmeringsblokke sammen og let skabe interaktive historier, animationer, spil, musik og kunst og dele dem på nettet.  Eller Lego Mindstorms, som er robotsæt, hvor eleverne selv kan lære at designe, bygge og programmere.

20 /

at lærere og ledere ikke i tilstrækkelig grad anerkender vigtigheden af kreativitet, dels at de materialer, børnene bruger i børnehaven – fingermaling og træklodser – ikke kan bruges til at lære større børn ret meget. Det er så her, moderne teknologi kommer ind i billedet«, siger Resnick. Han mener, at ny teknologi har udvidet mulighederne for at bringe kreativitet i spil i skolen.

Den rigtige måde at bruge it på Computere løser ikke noget i sig selv. Computere kan sagtens bruges i undervisningen på måder, som hverken bliver mere kreative eller mere effektive i forhold til læring, understreger Mitchel Resnick. Hvis de for eksempel bare bruges til at give børnene test eller til informationssøgning. »Men hvis vi er enige om, at det vigtigste at lære i skolen er det, jeg kalder de tre X’er: ’eXplore, eXperiment and eXpress’, og ikke de traditionelle tre R’er: ’Reading, wRiting and aRithmetics’, så kan computere åbne en helt ny verden. Vi har altid kunnet bygge sandslotte, og i de sidste 50 år har vi kunnet bygge legohuse, men ved hjælp af computerteknologi kan vi nu designe huse, hvor lyset eller musikken tænder, når jeg komme hjem«. Computere skal bruges til at gøre undervisningen interaktiv. Hvis eleverne for eksempel skal lære noget om økosystemer, så skal de ikke bare se en film eller høre den samme forklaring på computeren som fra læreren. De kan bygge deres eget økosystem på computeren, hvor de kan forstå processerne ved at se, hvad der sker, hvis de tilfører flere ænder eller mere sollys til systemet. Mitchel Resnick understreger, at skolen selvfølgelig stadig skal have fokus på at lære børnene at læse og skrive og regne. Men han mener, at børnene lærer disse færdigheder

bedre, hvis det foregår som en del af den kreative proces. »Det er helt misforstået at tro, at kreativitet hører hjemme i musik eller billedkunst. Kreativitet er en del af alle fag, og jeg ser allerhelst, at fagene bliver mikset, og børnene lærer de kompetencer, der er nødvendige for den proces, de er i gang med. Der er ingen tvivl om, at lærdommen sidder langt bedre fast, hvis den giver mening for børnene, der hvor de er. Hvis en dreng er ved at designe et computerspil og gerne vil holde regnskab med pointene, er han langt mere motiveret for at forstå den nødvendige matematiske viden. Og børnene er mere motiverede for at skrive en historie om den robotalligator, de selv lige har bygget«.

Børnene skal se læreren lære På Media Lab har Mitchel Resnick og hans kolleger været med til at udvikle Lego Mindstorms, crickets, som er små programmerbare dimser, som kan få ting til at lyse eller spille musik, og senest Scratch, som er et programmeringssprog, som gør det let at skabe interaktive historier, animationer og spil og dele dem på nettet. Det er alt sammen redskaber, som skal gøre det lettere at arbejde kreativt med læring i skolen. »Det er vigtigt, at it-redskaber er lige så åbne som fingermaling og klodser. De må ikke holde børnene fast i en bestemt måde at tænke på, og de skal kunne tiltrække børn med alle slags interesser, baggrunde og læringsstile. Vi skal have lavt gulv, så alle kan finde ud af det, højt til loftet, så der er plads til sofistikerede løsninger, og brede vægge, så teknologien kan bruges til hvad som helst og af hvem som helst«. Han kan godt forstå, hvis nogle lærere finder det skræmmende at arbejde med nye teknologier og programmer i undervisningen,

FOLKESKOLEN / 05 / 2012

p18-23_FS0512_Forsker.indd 20

05/03/12 13.55

Se Mitchel Resnick fortælle om de vigtigste pointer i kreativ undervisning i et videointerview på folkeskolen.dk à

Når børnene arbejder med at bygge robotter, som de for eksempel gør på Søndermarkskolen i Billund, lærer de en masse om teknologi. Men det vigtigste er, at de lærer den skabende proces at kende, mener Mitchel Resnick.

hvis eleverne er stærkere på it, end de selv er. Men han mener, at det handler om et skift i nogle læreres måde at se deres egen rolle på. »Lærere skal acceptere, at de ikke behøver at vide alt for at kunne undervise i det. Du skal vide alt, hvis du skal forelæse, men ikke hvis du skal foretage et eksperiment. De vigtige kompetencer er at lære eleven, hvordan han eller hun kommer videre, når noget ikke fungerer – stille de rigtige spørgsmål. Og på den følelsesmæssige side hjælpe eleven til ikke at blive frustreret, men acceptere, at alting ikke lykkes første gang, og at det er fejlene, man lærer mest af. De kompetencer har de gode lærere jo allerede«. Desuden mener han, at der ligger en uhyre vigtig pointe i at se læreren lære.

folkeskolen.dk

»Hvis læreren tør sige: ’Det ved jeg ikke, men lad os finde ud af det sammen’, så oplever eleven at se læreren lære og finder ud af, at det er en sjov proces, som læreren nyder«. En vigtig del af processen er, at fejl ikke er negative, og at der ikke er rigtige og forkerte svar på alting. Det betyder også, at Mitchel Resnick ikke har meget fidus til at bruge stor energi på test. »Det er helt naturligt at ville holde skoler ansvarlige for læring og holde øje med, om børnene lærer det, de skal, så man kan sætte ind. Men det er som regel lettere at teste områder, der har ét korrekt svar, og nogle gange kan skoler ende med at have mest fokus på det, der er lettest at bedømme, i stedet for på det, der er vigtigst. Det vigtigste for børn at lære er at tænke kreativt, ræsonnere systematisk og arbejde sammen. Det er det, de får brug for senere, og det er det, læreren skal bruge tid på at lære dem og evaluere dem på, snarere end at administrere test, der kun tager fat på et lille faktuelt hjørne«. pai@dlf.org

FOLKESKOLEN / 05 / 2012 /

p18-23_FS0512_Forsker.indd 21

05/03/12 13.56

11034_LAK_Ann_420x285.indd 3 p18-23_FS0512_Forsker.indd 22

05/03/12 13.56

VI ARBEJDER FOR DEM DER ÅBNER VERDEN

p18-23_FS0512_Forsker.indd 23

11/10/11 14.35 05/03/12 13.56

debatteret

Tør vi spørge børnene?

Først når børn selv føler sig inkluderet, er de inkluderet. De største eksperter er lige ved hånden.

KRONIK AF BENTE TRANUM, SELVSTÆNDIG PÆDAGOGISK PSYKOLOGISK KONSULENT. UDDANNET LÆRER OG CAND.PÆD. I PÆDAGOGISK PSYKOLOGI

Måske kan du som voksen huske en situation, hvor du har været på »tålt ophold« i en eller anden form for fællesskab, for eksempel et kursus eller en fest. Måske kan du også huske, hvad situationen gjorde ved dig, og hvordan du reagerede. Gad vide, om de andre opdagede, hvordan du oplevede det? … Formodentlig ikke. Den eneste, der ved, hvordan du har det, er nemlig dig selv – og hvis andre er interesserede i at få denne viden, er de nødt til at spørge dig. Det gælder også for børn. For nogle år siden havde jeg nogle samtaler på en skole med en lille dreng, Mads, som havde et voldsomt temperament, og som var i evig konflikt med både børn og voksne omkring sig.

Kog-over-djævelen Vi lavede blandt andet en narrativ eksternalisering af problemstillingen, hvor Mads navngav sit temperament Kog-over-djævelen. Et udtryk, som gav mig kuldegysninger, men mening for Mads, så det beholdt vi selvfølgelig. Sammen kiggede vi på, hvad der kunne sætte gang i Kog-over-djævelen: de andre børns handlinger, dumme lærere, kedelige 24 /

lektier med mere – og hvad effekten var af den: masser af konflikter – samt hvordan man måske kunne snyde Kog-over-djævelen til ikke at dukke op så tit.

Det interessante og nye, som disse samtaler fik frem, var, at Kog-over-djævelen især blev udløst, når lærerne sagde: »Nej, Mads« – og det var ret problematisk. For i klassen var de tre drenge, der hed Mads, og Kog-over-djævelen kom på banen, uanset om det blev sagt til Mads selv eller til hans navnebrødre. Effekten var, at det trak i Mads’ højre ben, han fik lyst til at sparke, og han gjorde det ofte – enten på en stol eller på sidemanden.

Da Mads og jeg sammen fortalte klasselæreren om Kog-over-djævelen, fandt klasselæreren og Mads en rigtig god fidus til at snyde den: Hun ville i fremtiden huske at sige Mads’ navn med »blød stemme« flere gange hver dag – og så ville hun og Mads lave en sjov øvelse, som gik ud på, at hun, når hun gik forbi ham, indimellem ville træne ham i at høre udtrykket »Nej, Mads« sagt i alle mulige forskellige tonefald og tonehøjder, så Kogover-djævelen lærte, at den ikke behøvede at reagere hver gang. Derudover aftalte læreren og Mads, at han ville prøve, om han kunne gå ud og trampe i gulvet på toilettet i stedet for at sparke, næste gang Kog-over-djævelen var på banen. Desuden blev resten af lærer-

teamet og forældrene, efter aftale med Mads, orienteret herom. Eksemplet er med for at give et indtryk af, hvordan åbne voksne har mulighed for at lære noget helt nyt og skabe et inkluderende læringsmiljø ved at få en indsigt i barneperspektivet. Lærerne her havde ikke tænkt på, hvor ofte Mads’ navn blev sagt med negativ klang i klassen – og hvor meget det egentlig betød for Mads’ selvværd, hans position i klassen og hans temperament. Og de havde da aldrig gættet på, at hans voldsomme adfærd også

FOLKESKOLEN / 05 / 2012

p24-25_FS0512_kronik.indd 24

05/03/12 17.02

Illustration: Mai-Britt Bernt Jensen

som forskellige eksperter som Niels Egelund og Rasmus Alenkjær turnerer landet rundt med deres bidrag til. I Alenkjærs oplæg udstyres professionelle blandt andet med tre anvendelige cirkler til analyse og vurdering af, om børn er inkluderede på det sociale, det faglige og det fysiske plan. I forlængelse heraf finder jeg det ufatteligt vigtigt at huske, at den eneste forsvarlige undersøgelse og vurdering af kvaliteten af skolens inklusion af børn med særlige behov indebærer en reel inddragelse af børneperspektivet. Den eneste, der ved, hvor skoen trykker, er jo den, der har den på, hvilket i øvrigt er i fuld overensstemmelse med LPmodellens forskningsmæssigt underbyggede vægtning af aktørperspektivet.

Lærerkvalifikationer

kunne udløses af, at de voksne irettesatte de andre »Mads’er« i klassen.

Den viden, som samtalen gav lærerne om deres egen betydning for Mads, gav dem lyst til en lille forandring af deres egen praksis, så Mads i højere grad følte sig anerkendt og inkluderet i klassen. Reel inddragelse af børneperspektivet I disse tider er alle kommuner i gang med den svære og spændende inklusionsøvelse,

På spørgsmålet »Hvad siger barnet selv?« svarer de nærmeste voksne ofte »Han siger ikke så meget« eller »Jo, han kunne godt forstå, når jeg sagde …« – og det fortæller, at det ikke er så let som klasselærer at få barnets stemme på banen. Det kræver nogle kvalifikationer, som man som lærer ikke automatisk udstyres med på læreruddannelsen, og som traditionelt ikke har været anset for at være en del af lærerfagligheden. Derfor er det nødvendigt at tænke i opkvalificering af lærerne, hvis man som skole er enig i, at barneperspektivet er én af de vigtigste parametre i vurderingen af inkluderende praksis. Heldigvis har en del skoler allerede nu resursepersoner, som har en teoretisk, didaktisk, metodisk efteruddannelse i at samtale med børn. For eksempel AKT-lærere (adfærd, kontakt, trivsel), inklusionspersonale og andre, som kan tage nogle af samtalerne og vejlede kolleger, hvis rammerne på skolen ellers er til det.

dragelse af barneperspektivet er noget, som skolen kan se værdi i og har valgt at prioritere. Børnesamtaler kræver derfor organisatorisk strukturering på den enkelte skole, som rækker ud over den enkelte klasselærers planlægning. Der kan være behov for tid til selve samtalerne og tid til kollegavejledning, supervision med mere.

Formål med samtalerne Endelig skal formålet med samtalerne være klart både for eleven selv, for den voksne, som afholder samtalen, for de andre lærere, som omgås eleven i timer og frikvarterer, og naturligvis for forældrene. Hvis ikke forventningerne er afstemt og italesat, kan der tit være en uudtalt forventning om, at samtalerne i sig selv skal kunne »reparere eleven« eller som minimum »minimere en bestemt problemstilling hos eleven« og have nærmest terapeutisk karakter. Og det projekt er dømt til at mislykkes, hvis det står alene. Hele inklusions-/LP-tankegangen indebærer, at det allervigtigste formål med samtalerne er, at de voksne får indsigt i barneperspektivet, så de kan inddrage dette i planlægningen af deres videre pædagogiske praksis. Fokus på samtalernes formål skifter altså fra individudvikling til kontekstudvikling. Afslutningsvis en lille krølle tilbage til overskriften: Tør vi spørge børnene? Det kræver mod at spørge børnene, for deres svar kan jo kalde på forandring af lærernes og skolens egen praksis. Men svaret må alligevel være: Det er vi nødt til, for den eneste, der ved, hvordan det enkelte barn har det, er barnet selv – og hvis vi ikke spørger, aner vi ikke, om det reelt er inkluderet!

Prioritering, organisering og tid Samtaletiden skal nemlig ikke være tid, der bliver »stjålet« fra andre gøremål, men tid, som er planlagt og afsat i kalenderen hos både den voksne og barnet, fordi reel ind-

Bente Tranum har tidligere arbejdet som konsulent i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning med fokus på adfærd, kontakt og trivsel og ADHD i både almen- og specialområdet.

FOLKESKOLEN / 05 / 2012 /

p24-25_FS0512_kronik.indd 25

05/03/12 13.48

debatteret

Mens vi venter på KL

Deltag i netdebatten. folkeskolen.dk holder åbent hele døgnet.

Anita Bach Danielsen:

DLF MENER AF GORDON ØRSKOV MADSEN FORMAND FOR DLF’s OVERENSKOMSTUDVALG

Den økonomiske udfordring i kommunerne er til at få øje på, den har vi set. Det har kommunerne også, og de har sparet og sparet, faktisk mere end det var krævet i aftalen med staten. Behovet for at fastholde og udvikle kvaliteten er lige så åbenbart. Det drejer sig ikke bare om at gøre skolen billigere – det drejer sig om at »skabe kvalitet i opgaveløsningen«, som det hedder i arbejdstidsaftalen A08. Aftalen har et kæmpe stort potentiale, der endnu ikke er udnyttet. Det skal vi i gang med. Den ekstraordinære kongres har slået fast, at vi vil samarbejde i bestræbelserne på at fastholde og skabe kvalitet i undervisningen. Dette er et meget vigtigt tidspunkt. Vælger KL samarbejde med lærerne eller sololøb med sig selv? Vi har fortalt, hvad vi gerne vil. Det har vi gjort på kongressen, på møder holdt for ganske nylig, og vi siger det gerne igen. Vi har også et konkret initiativ til, hvordan samarbejdet skal folde sig ud. Regeringen lægger op til et samarbejde om skolens udvikling på det overordnede plan, et partnerskab med folkeskolens parter. Det ser vi frem til, og det vil vi kaste alle

gode kræfter ind i. Folkeskolen har brug for det! Men det skal følges op af et samarbejde om og et konkret ansvar for kvaliteten i undervisningen. Netop dette fælles ansvar er arbejdstidsaftalen udtryk for. Den enkelte lærer skal have de bedste rammer for at udfolde sit potentiale. Det kræver god skoleledelse, der kan kvalificere dialogen med lærerne om kvaliteten i undervisningen. Det er et område, der trænger til udvikling. For nylig holdt vi i fællesskab med Skolelederforeningen og KL en minikonference om emnet – det skal der følges op på! Lærernes samarbejde om at løse opgaven kvalificeret er et andet område, hvor der er et stort uforløst potentiale – lad os gøre noget ved det! Dygtige og veluddannede lærere, der løbende får inspiration til at udvikle undervisningen i et godt undervisnings- og arbejdsmiljø, er et tredje. På disse tre felter har vi udfordringer, der skal tages fat på. Ambitionerne er udtrykt i arbejdstidsaftalen, hvor »kvalitet i undervisningen« er overskriften. Fra Danmarks Lærerforenings side ønsker vi at sætte konkret udvikling i gang på de nævnte områder. Det er nemlig udtryk for effektivitet, når vi kan skabe begejstring, prioritere bevidst og opnå bedre resultater – og det er ambitionerne med arbejdstidsaftalen.

Vælger KL ”samarbejde med lærerne eller sololøb med sig selv? Vi har fortalt, hvad vi gerne vil.

26 /

»Er fuldstændig enig! Det er logik!« Rasmus Rex Iversen:

»Hørt! Og når selv Niels Egelund er klar til at lade sig overbevise, må der være noget om snakken :)« Jesper Nielsen:

»En optimal klassestørrelse er 18-20 ... det kan også blive for småt. Har engang haft en sammenlæst 1.-2. klasse på syv elever :)«

}Kommentarer til »Forskere: Små klasser giver meget bedre resultater« på Folkeskolens Facebook-væg Jan Thrane:

»En femårig kandidatuddannelse vil ikke bare kunne løfte lærernes anseelse i samfundet og tiltrække flere stærke studerende – ved at gøre den forskningsbaseret og lade det ske ved at teori og praksis bliver tæt forbundet, så vil hele fundamentet for det at drive folkeskole i Danmark blive forandret, opkvalificeret og fremtidssikret«.

}Klip fra blogindlægget »Ny læreruddannelse på tegnebrættet (2)«

FOLKESKOLEN / 05 / 2012

p26-27_FS0512_debat.indd 26

05/03/12 14.26

DELTAG I DEBATTEN Skriv kort og send dit indlæg som e-mail til folkeskolen@dlf.org. Maksimalt 1.750 enheder inklusive mellemrum. Redaktionen forbeholder sig altid ret til at forkorte yderligere. Læserindlæg til Folkeskolen nummer 7 skal være redaktionen i hænde senest mandag den 19. marts klokken 9.00. Peter Hess-Nielsen, København

Niels Villefrance Andersen, Køge

ER VI SKOLE FOR LIVET? »Lære for livet« er et udtryk, vi kender! At lære for livet må betyde: Lyst til at udvikle sig og være virksom. Med mulighed for at klare tilværelsen. Men tænker vi også på et ungdomsliv i køen af arbejdsløse? Ingen tror vel mere på, at en lang boglig uddannelse er en garanti for job? Måske er det nærmere korte og praktiske uddannelser, der kan holde de unge på afstand af kontanthjælpen? Vi har haft Finland som den store lysende fakkel – og nu er det Canada, der, som en mand med en lygte, skal føre os gennem mørket. Men hvorfor finder vi ikke selv nye veje i den pædagogiske labyrint? En vej med optimisme og livsnære opgaver. Skolen kunne træne eleverne i at være igangsættere! Vi har værdisat en masse øvelser vedrørende grammatik og stavetræning. Samt jobsøgning. Men det er ikke nok, at eleverne kan skrive en ansøgning. Et mål kunne være: At give de store elever mod på at tænke iværksætteri. Vi ved jo, at mange mennesker ønsker at »få foden under eget bord« – men det kræver mere virksomhedslære på skemaet. Danmark er ikke just et land, der fremmer iværksættertrang. Men i fremtiden – med 40 procent unge uden job i Spanien – vil der runge ekkoer af håbløshed helt op i det høje nord. Min gamle bedstemor sagde altid: Hvis du vil op at sidde på den grønne gren, må du selv male den grøn! Og hvor havde hun ret: Vi skal tilgodese elever med iværksættergenet i dagens skole, en skole for livet. Og forhåbentlig en sjovere skole med flere tråde til erhvervslivet.

Lærere underviser Undervisningsminister Antorini vil gennemføre forsøg med tolærerordninger. Når det kommer til stykket, skal den ene lærer godt nok være tømrer, kok, pædagog eller noget andet. Det skal i hvert fald ikke være en lærer. Antorini har bemærket, at i mangel af rigtige tolærerordninger så er der gode erfaringer med undervisningsassistenter – som for det meste er ikke-uddannede og ofte underbetalte. Derfor kan man ifølge ministeren godt fortsætte med at hælde alt muligt andet godtfolk ind til eleverne i en klasse for at se, hvordan det går. Det er måske billigere. Men en »tolærerordning« er det ikke. Og det er ikke rart at tænke på, at den lille smule ekstraøkonomi (30 millioner), som den nye regering vil bruge på skolen, skal vise elever og lærere, at det, skolen har brug for til at løfte opgaven efter års nedskæringer, er alt andet end uddannede lærere.

Derfor kan man ifølge ”ministeren godt fortsætte med at hælde alt muligt andet godtfolk ind til eleverne i en klasse for at se, hvordan det går.

håndlavet kvalitet Det profesionelle portrætstudie på skolen....... hvorfor nøjes.....kvalitet koster ikke ekstra ......

Forældrene har det største udvalg ved Gauss Foto Portrætter med og uden udtoning valgfrit i sort/hvid, farve og bruntoning 4 forskellige udtryk i luxusmappen - foto leveres signeret i kartongavemappe Fotos kan købes fra kun 60,- kr. incl. fotografering Store 20x30 cm. klassefotos som standard i alle serier

Vi leverer den servicepakke i ønsker. Se det store udvalg på vores webside Fotograferne er gennemrutinerede og i får besøg af den samme hvert år Vi er godkendt leverandør af KMD, Tea Tabulex og alle elevintrasystemer Vi producerer selv på vores moderne maskiner - sikrer Jer kvalitet til tiden 40 års erfaring med portrætfoto og 20 år med skolefoto

Gauss Foto - Møllergade 61 - 5700 Svendborg - www.gaussfoto.dk - jette@gaussfoto.dk - tlf. 62 22 90 57 FOLKESKOLEN / 05 / 2012 /

p26-27_FS0512_debat.indd 27

05/03/12 13.14

Ungdomsroman

MØD SYNNE GARFF debatteret PÅ SKOLEMESSEN I ROSKILDE Synne Garff, forfatter til Græskarbanden og De Mindstes Bibel præsenterer sin prisbelønnede ungdomsroman Himmelhelten på Skolemessen i Roskilde. Tilmeld dig foredraget og få gratis et signeret eksemplar af bogen.

– Nej, nej, for katten da. Jesus kalder sig selv for Menneskesønnen. For nylig spurgte han os, hvem folk troede, at Menneskesønnen var. Der er mange meninger om Jesus. Nogle opfatter ham som en profet. Andre mener bare, at han er en helt almindelig mand. Jesus ville også gerne vide, hvordan vi disciple så på ham. Simon svarede: “Du er Messias, den levende Guds søn”. Og så var det Jesus sagde: “Peter! Du skal hedde Peter. Det navn betyder klippe, og du er den klippe, jeg vil bygge min kirke på”. Jesus satser altså på Peter, fordi han er så stærk i troen. – Hedder Peter så ikke længere Simon? – Nixen. Men ved du, hvad Jesus mere sagde? Judas lænede sig fortroligt frem, kneb øjnene sammen og sagde: – Kan du holde på en hemmelighed? Sara nikkede hurtigt. – Du må ikke sige det til en levende mors sjæl, for det har jeg lovet Jesus. – Mig kan du stole på. – Godt. Jesus bekræftede, at han er Messias. Sara spærrede øjnene op. – Jesus er Guds søn? Jamen, det er da fantastisk, sagde hun uden helt at vide, hvad hun egentlig skulle mene om den sag. – Ja, men så pludselig begynder Jesus at fable om, at han i Jerusalem skal lide meget ondt, at det jødiske råd vil slå ham ihjel, men at han vil opstå på den tredje dag ... og jeg ved snart ikke hvad. Peter trak da også Jesus til side for at berolige ham. Peter sagde, at det selvfølgelig aldrig ville gå så galt. Og hvad tror du så, Jesus svarede? 112

113

Himmelhelten af Synne Garff illustreret af Peter Madsen Kr. 159,96 ekskl. moms

Foredrag i ord og billeder med Synne Garff 15. marts, kl. 14.30 Tilmelding: www.skolemessen.dk

www.bibelselskabet.dk/undervisning Mail: undervisning@bibelselskabet.dk Tlf. 3393 7744

www. bibelselskabet.dk/undervisning | Tlf: 33 93 77 44 p26-27_FS0512_debat.indd 28

debatteret Lærke Søndergård, Vrå

ÅBENT BREV TIL UNDERVISNINGSMINISTEREN:

Kære Antorini – jeg er så træt! Jeg er arbejdsløs lærer, og jeg ville næsten give min højre arm for at få et job! Jeg er så frustreret over, at jeg ikke kan få et arbejde! Derfor bliver jeg så ked af at læse, at du vil til at ansætte andre faggrupper i skolen for at klare inklusionsopgaven! Kære Antorini, hvad med os ledige lærere? Hvad med simpelthen at ansætte mennesker i folkeskolen, som har brugt fire år på at uddanne sig til at løfte denne opgave? Jeg forstår simpelthen ikke, hvad en tømrer kan gøre for inklusionen i folkeskolen! Antorini, hvorfor tror du ikke på de uddannede læreres evne til at løfte inklusionsopgaven? Hvorfor er det nødvendigt at ansætte en tømrer for at hjælpe de ældste drenge med at blive bedre inkluderet? Tror du ikke, at der findes lærere, som er i stand til at se ud over kanten på læsebogen og igangsætte alsidig og differentieret under-

visning, som kan inkludere de børn? For mig at se kan det ikke forsvares at ansætte alle mulige andre faggrupper i skolen, når så mange lærere er arbejdsløse. Uanset hvordan du vil forsvare denne forsøgsordning, så ændrer det ikke på, at jeg sidder tilbage med en følelse af ikke at være god nok til at varetage et job, jeg har uddannet mig til. Hvor er jeg ked af, at jeg ikke kan få et arbejde! Jeg ville nemlig meget gerne bruge mine kompetencer på at være en del af den lærerstab, der skal løfte en stor opgave med at inkludere specialområdet. Jeg ville gerne vinke farvel til dagpengene, arbejde for min løn og tage min del af ansvaret i samfundet. Men i stedet for sidder jeg som 30-årig og venter ... venter spændt på hvornår jeg får lov til at være med på arbejdsmarkedet.

Charlotte Damgaard Hansen, lærerstuderende, UCL Jelling

ANGÅENDE ALDERSINTEGRERET INDSKOLING Jeg har det sidste halvandet år beskæftiget mig med den aldersintegrerede indskoling i forbindelse med min bacheloropgave og er glad for, at der igen komme fokus på emnet. Da jeg undersøgte antallet af folkeskoler med denne indskolingsform, fandt jeg ud af, at der inden for de sidste fem år har været en stigning fra 12 til 64 folkeskoler, og flere ser ud til at indføre den i fremtiden. Jeg mener, at det er lovændringen i paragraf 25, stykke 7, i 2007, der er årsagen til udviklingen. Ændringen giver kommunerne mulighed for at etablere aldersintegreret undervisning i 0.-2. klasse, blot det kan begrundes pædagogisk. Samtidig må jeg konstatere, at det er på grund af besparelser, at aldersintegration bliver indført. Men det interessante i forhold til udviklingen er, at der i dansk regi ikke findes viden omkring effekten af denne indskolingsform. Derfor ved man ikke med sikkerhed, hvordan man påvirker elevernes sociale og faglige færdigheder. Jeg kan derfor finde det svært at begrunde det pædagogisk.

Her vil enkelte muligvis påpege, at der findes folkeskoler, som har arbejdet med den aldersintegrerede indskoling igennem længere tid og derfor har opnået gode erfaringer. Det er rigtigt, at der i 1998 blev åbnet op for forsøg med aldersintegrerede klasser, og cirka 20 folkeskoler fik godkendelse til dette. Men jeg mener ikke, at erfaring er det samme som forskning. Men hvorfor så arbejde med aldersintegration? Et spørgsmål, der kan være svært at besvare, da de argumenter, der taler for aldersintegration, samtidig også taler imod aldersintegration. Jeg vil ikke være dommer i denne sag, da jeg har oplevet lærere, som har været og er glade for denne form for indskoling. Men jeg ser et problem i, at enkelte kommuner vælger aldersintegration på grund af økonomi frem for et pædagogisk grundlag.

05/03/12 13.14

Temadag Bent Thøsing, pensioneret viceinspektør, Nørre Åby

LOGIK FOR BURHØNS Deltag i netdebatten. folkeskolen.dk holder åbent hele døgnet. Nicolaj Christensen:

»Jeg har faktisk forsøgt at skille mig lidt ud ved at gå til time, så jeg var mødt i klassen, når klokken ringede. Det var eleverne jo ikke lige vant til, så de blev frustrerede over det og sagde for eksempel: Hvorfor kommer du for tidligt? Og oftest blev spørgsmålet stillet på en noget mere bebrejdende måde!« »I industrialderen var pædagogikken meget mere i retning af, at i frikvartererne var gårdvagten en autoritet, der kunne afgøre konflikter hurtigt og effektivt, uden at der blev protesteret eller noget. Det betød ofte, at nogle (svage) elever blev ’tabere’ af konflikten, imens andre blev ’vindere’. Nutidens ’konfliktmæglingskultur’ i skolen skal skabe ’win-win’-situationer ud af konflikterne«. »Timen burde begynde, når underviseren begynder at undervise, hvilket aldrig kan blive før tid. Men nogle gange må de ældste elever affinde sig med, at det bliver lidt senere end planlagt. De skal jo også lære, at samfundet i dag er indrettet sådan, at alle skal have en chance for at få anvendt deres potentiale, også de svageste. Og de ældste må derfor affinde sig med, at man som lærer, selv om det egentlig er opgaven, ikke altid samtidigt kan inkludere (de svageste) elever, udvikle de mest konfliktskabende elever og undervise resten«.

}Kommentar til »Lærerne kommer ofte for sent til undervisningen«

p26-27_FS0512_debat.indd 29

Man vil nu i Odense forsøge på at bedre skolen ved at fyre 120-130 ældre lærere for så at ansætte nyuddannede i stedet – man kalder det at sætte det bedste hold! De nye formodes at have bedre styr på edb og lignende. Det har de sikkert også! Men de savner den viden og erfaring, som kun indfinder sig efter lang tids arbejde blandt børnene – men bevares, »erfaring er noget billigt skidt«, som man siger. Nu har jeg jo før gjort opmærksom på, at 15-20 procent af enhver klasse på forhånd er undskyldt – fordi de ikke kan! (Folkeskolen nummer 29/2011, redaktionen). »Eksperterne« udtaler sig altid med afsæt i de bedste 20 procent. Og alene derved vil der jo automatisk opstå en betydelig forskel. Det underlige er, at man aldrig sætter alle dem, som bliver hængende i offentlig forsørgelse på såkaldt overførselsindkomst, i forbindelse med den pågående »eksport« af simple job og automatiseringen. Jeg har hævdet, at man per år vil få 15.00020.000 »tilovers« – folk, som vil blive hængende i offentlig forsørgelse. Det er der ikke noget problem i. Første, andet og måske tredje år vil man »kun« havne på 45.000-50.000. Men nu er det et problem, da man har registreret 80.000 – uheldigvis vil det tal vokse med cirka 15.000 om året. Man skyder så skylden på de ældre lærere, som betragter edb som slet og ret et hjælpemiddel og intet andet eller mere – og da slet ikke et vidunderredskab til højnelse af intelligensen. Her er det, at overskriften skal ses i sin fulde form. Vi gamle, som har deltaget i og bidraget til skabelse af samfundet, som det fremtræder – velfærdsstaten – må slå tre kors for os og sige »Vorherre bevares«.

Det underlige er, ”at man aldrig sætter

alle dem, som bliver hængende i offentlig forsørgelse på såkaldt overførselsindkomst, i forbindelse med den pågående »eksport« af simple job og automatiseringen.

hos Protac

Privatpraktiserende børneergoterapeut Connie Nissen, Sansemotorik.dk holder et oplæg om

Sensorisk sarte børn – hvordan hjælper vi dem bedst i hverdagen? Når børn reagerer anderledes end de fleste på sanseindtryk, medfører det ofte vanskeligheder for både barnet selv og for de voksne der er omkring barnet i hverdagen. Få mere viden og forståelse samt konkrete forslag til, hvordan vi kan hjælpe børn med vanskeligheder indenfor sensorisk bearbejdning, som blandt andet er, at overreagere på harmløse sanseindtryk. Kaffe og kage. Præsentation af Protac produkter samt udveksling af erfaringer.

Tid Tirsdag d. 17.04.2012 Kl. 12.30 – 16.30 Sted University College Lillebælt Auditorium L1.02 Blangstedgårdsvej 4 5220 Odense SØ Pris Gratis Tilmelding Senest d. 10.04.2012 til protac@protac.dk. Venligst oplys navn, arbejdssted, mail, tlf. nr. for hver deltager

05/03/12 13.14

fotograferet portrætteret

FORSYNINGER Alle dagligvarer kommer med skib fra Aalborg, og skibene kan kun komme igennem isen tre-fire måneder i sommerhalvåret hvert år.

GRØNLAND ER EN UDFORDRING FOTO: HELENE BROCHMANN

Ledige job, gæstfrihed, chancen for at gøre en forskel og fantastisk natur. Danske lærere er gennem mange år taget til Grønland. Men hvor hver fjerde lærer i 1997 var dansk, er det i dag kun hver ottende. Morten Glistrup nyder at undervise og bo med sin familie her i Tasiilaq i Østgrønland. I Qaanaaq helt mod nord kunne Tobias Zimling kun holde det ud i tre måneder. Man skal tænke over, hvorfor man tager af sted, siger Chris Paton, som stadig underviser i Qaanaaq.

30 /

F O L K E S K O L E N // 00 55 // 22001122

p30-37_FS0512_Grønland.indd 30

05/03/12 13.40

TILFLYTTEREN Tilflytteren fra Danmark, folkeskolelærer Morten Glistrup, har her sit hus.

SKOLEN Tasiilami Alivarpi (Tasiilaq Skole) har cirka 430 elever og 56 lærere.

MØDEDISCIPLIN Er der ammasætter-fisk i farvandet, eller er vejret perfekt til snescooter? Så kan det godt knibe med mødedisciplinen hos de grønlandske elever.

FFOOLLKKEESSKKOOLLEENN // 0055 // 22001122 //

p30-37_FS0512_Grønland.indd 31

05/03/12 13.40

rapporteret

Den e Lærer i Grønland. Morten Glistrup nyder at undervise i Østgrønland, men selv om han arbejder sammen med en grønlandsk lærer, er sproget et problem. TEKST OG FOTO

HELENE BROCHMANN

Morten Glistrup havde været lærer på et par skoler i Danmark, først i Værløse og siden tre år i København, da han besluttede sig for, at nu skulle det være. Han havde altid haft lyst til at rejse, så da en kammerat rejste til Vestgrønland og sendte ham begejstrede beretninger og flotte billeder, søgte Morten Glistrup job på skolen i Tasiilaq. Det skulle ikke være hovedstaden og Vestgrønland. »Når jeg valgte at komme herover, var det, fordi jeg tænkte, at jeg gerne ville prøve ’det rigtige Grønland’. Nuuk var ikke interessant for mig. Det er simpelthen for stort. Det har været en rigtig rar omvæltning for mig at komme her i forhold til at have boet i København det meste af mit liv, fordi jeg føler, at jeg nu har fået den plads, jeg gerne ville have«.

Sproget er en udfordring

Morten Glistrup underviser i den lille by Tasiilaq, hans drøm er gået i opfyldelse, selv om begivenheder som for eksempel snevejr og fisk i store stimer påvirker mødedisciplinen. 32 /

Til trods for at Morten Glistrup indgår i en tolærerordning med en grønlandsk kollega, er sproget en stor udfordring. Og her taler vi ikke bare om to, men om tre sprog, forklarer Morten Glistrup. »Undervisningssproget er vestgrønlandsk på papiret«, fortæller Morten og fortsætter: »Det skal det være. For man anerkender jo ikke østgrønlandsk som et sprog«. Officielt er det en dialekt, selvom der er så

FOLKESKOLEN / 05 / 2012

p30-37_FS0512_Grønland.indd 32

05/03/12 13.40

Læs mere om Morten Glistrups arbejde med de grønlandske elever og forældre i en længere version af interviewet. à Ekstra på folkeskolen.dk

n enes drøm ... mange ord, der er anderledes. Lærerne taler også østgrønlandsk til eleverne. »Man kan vælge at fokusere på sprogproblemet, og så kommer man ingen vegne, eller man kan simpelthen arbejde sig uden om det. Vi danskere prøver jo på at lære det, men det er svært. Jeg har fået noget god undervisning, men det er stadigvæk svært. Og det var jo så vestgrønlandsk. I skolen synes jeg nu nok, man finder ud af det, og så er der altid nogen, der kan hjælpe«. Skoledagen ligner en dansk skoledag, fortæller Morten Glistrup. »Skolesystemet er bygget op efter et dansk mønster. Vi bruger nogle af de samme bøger, og vi bruger også oversatte bøger, men heldigvis er der begyndt at komme flere bøger på grønlandsk og bøger, hvor det står på begge sprog. Det gør det lidt nemmere for mig, for så kan jeg se, hvad det er, de skal læse, og så kan vi læse det op på begge sprog. I Danmark bruger man også internettet meget, men der er vi lidt bagud, for vi har jo ikke bredbånd, som man har fået ovre på vestkysten. Det går over satellit her, så det tager lidt mere tid. Og generelt så tager det måske bare lidt mere tid at nå det samme, især på grund af det sproglige«.

Analfabeter og mønsterbrydere I debatten har der været talt meget om, hvorvidt eleverne lærer nok i den grønlandske folkeskole. Morten Glistrup er ikke så skeptisk. »Vi har jo nogle elever, der er fantastisk dygtige. Vi har en stor mellemgruppe, men også en gruppe, som har rigtig svært ved det. Gruppen af fantastisk dygtige er nok lidt mindre end i Danmark, men jeg er ikke sikker på, at den svage gruppe er så meget større. Jeg har da oplevet funktionelle analfabeter i Danmark i 8. og 9. klasse, og det er jeg ikke sikker på er så specielt meget værre her«. Når eleverne er færdige med 10. klasse, er de nødt til at rejse til vestkysten eller Danmark, hvis de vil videre.

Mange af dem, som kommer væk og får en uddannelse og virkelig får succes, kommer jo ikke tilbage, for det arbejde, de er uddannet til, findes ikke her. Og så er de ikke så synlige for de yngre, der kommer efter. Morten Glistrup

»Det er mønsterbrydere. De er vigtige, for så kan man pludselig se, at skolen nytter noget. Men mange af dem, som kommer væk og får en uddannelse og virkelig får succes, kommer jo ikke tilbage, for det arbejde, de er uddannet til, findes ikke her. Og så er de ikke så synlige for de yngre, der kommer efter«.

pludselig optræder i store stimer), eller vejret bliver perfekt til snescooter. Så er der en lidt anden mentalitet, for når man kan gøre nogle bestemte ting på grund af vejret for eksempel, er det da dét, der er i fokus. Det er ligesom i Danmark i gamle dage, når der skulle høstes kartofler. Når der er fangst, så skal man da ud at hente noget mad«.

Kollegaer rejst hjem Lærere fra Danmark, der får ansættelse i Grønland, er typisk ansat på en treårig kontrakt. Hvis man gerne vil blive længere end de tre år, forlænger man kontrakten for et år ad gangen. Men det er der ikke så mange, der gør, forklarer Morten Glistrup. De kollegaer, der blev ansat sammen med ham for tre år siden, er allerede rejst hjem – de sidste i sommer. Men Morten Glistrup er ikke på vej hjem, siger han. »Jeg tager ét år ad gangen. Så længe jeg har det godt, og arbejdet er godt, er der ikke noget, der trækker mig andre steder hen«, siger han.

Tasiilaq Tasiilaq 

Perfekt snescootervejr Vejret har en stor betydning og kan indimellem godt udfordre mødedisciplinen, indrømmer Morten Glistrup: »Men hvis du fokuserer på alle de positive elever – dem, som kommer hver dag, som læser og beder om mere – så får du et helt andet billede«. Samtidig vil han gerne medgive, at det ikke altid er sådan. »Jamen det kan jo ske, at der kommer ammasætter (små fisk, en yndet spise, der



er hovedbyen i Ammassalik-distriktet. Indtil for to år siden var distriktet en selvstændig kommune, men det er nu lagt sammen med Ittoqqortoormiit (Scoresbysund) cirka 800 kilometer længere oppe ad kysten og Paamiut og Nuuk på vestkysten – 600 kilometer tværs over indlandsisen – til én storkommune. Der bor knap 2.000 mennesker i byen og godt 1.000 i alt i de fem bygder, der ligger spredt cirka 25-100 kilometer fra byen. Det er kun seks procent af Grønlands samlede befolkning, der bor i de to distrikter på den cirka 2.500 kilometer lange østkyst, som i øvrigt er ubeboet. FOLKESKOLEN / 05 / 2012 /

p30-37_FS0512_Grønland.indd 33

05/03/12 13.40

rapporteret

... den andens mareridt Som arbejdsløs, næsten nyuddannet og med masser af ambitioner og gåpåmod virkede jobbet som landsbylærer i en lille by i det allernordligste Grønland meget tiltrækkende på 32-årige Tobias Zimling. Men virkeligheden var en helt anden. TEKST

PERNILLE AISINGER

FOTO

PER JENSEN

Tobias blev rigtig glad, da han fik et job som lærer i Qaanaaq i det allernordligste Grønland. »Her var muligheden for at prøve noget andet end det sædvanlige. En mindre by med tæthed til kolleger og lokalsamfundet. Hvor man kunne være den traditionelle landsbylærer i stedet for én blandt 120 andre lærere«. Huset i den lille by var dejligt med en lille gård og en fantastisk panoramaudsigt. »Jeg tænkte, at det her bliver godt. Jeg kunne følge fangerne sejle ind og ud, og beliggenheden gjorde, at jeg kunne følge med i, hvordan livet i byen udviklede sig på godt og ondt«. Det viste sig dog ret hurtigt at være mere ondt end godt. For det var ikke kun midnatssolen og slædehunde, der holdt Tobias vågen om natten. »En gang imellem bankede fulde folk på døren for at spørge efter en flaske vin. Og det var utroligt grænseoverskridende at se de børn, som jeg vidste, jeg skulle undervise, rende rundt på må og få midt om natten. De sad uden for mine vinduer ved lygtepælen og røg«.

Læreren er der ikke, for vejret er godt Første skoledag var Tobias spændt. Han skulle 34 /

møde op til et lærermøde. Men halvdelen af skolens 14 lærere var ikke til stede. »Det var godt vejr, så de var på fangst. Hvis man ikke har skema, men bare møder, så kan man jo lige så godt tage ud og fange fisk«. Så startede undervisningen. Med noget af et chok. Det niveau, Tobias havde forventet, var ikke bare skævt, det var helt skudt over målet. »Børnene hverken talte eller forstod dansk. Det er saftsusemig svært at undervise i matematik eller engelsk, når højst to i klassen forstår et ord af, hvad man siger. I matematik kan man lave noget skriftligt. Niveauet var meget lavt – jeg måtte undervise i gange og plus og minus i 9. klasse, division var for svært. Dansk måtte skriftliggøres på meget lavt niveau. Nogle af børnene var søde, men forstod ikke ret meget, og de kunne meget lidt, fordi deres tidligere lærere havde været syge eller for tørstige aftenen før«. Nogle elever kom og gik, som det passede dem, sad og så film på deres egen computer eller gav sig til at banke i bordene. Skoletasker blev ikke båret frem og tilbage, og lektier blev ikke brugt. Der var intet skolehjem-samarbejde, for forældrene talte heller ikke dansk. »Det var ikke særlig rart. Min faglige stolthed siger, at eleverne skal nå så langt, som deres evner giver mulighed for. Det var helt umuligt. Der var elever, der var skarpe nok, men som jeg ikke kunne løfte eller nå. Det gik mig rigtig meget på. At se på socialt rigtig dårlige forhold og ikke kunne tage en samtale, når en elev havde det svært. Det var nedbrydende, at jeg ikke kunne gøre det, som jeg mente, der skulle gøres«.

og han var en stor hjælp (se hans kommentar efter denne artikel). Men Tobias savnede opbakning fra ledelse og kolleger til virkelig at løse problemerne. Lønnen viste sig også at være væsentlig sværere at få til at række end forventet. 14.000 kroner udbetalt for 40 timers arbejde. En god del af huslejen var betalt, men prisniveauet er meget højt – 30 kroner for et rugbrød og 1.200 kroner om måneden for en langsom internetforbindelse.

Et dyrt eventyr Kollegerne var flinke nok, og de lyttede også til hans frustrationer. En engelsk lærer på skolen – Chris Paton – fungerede som mentor,

FOLKESKOLEN / 05 / 2012

p30-37_FS0512_Grønland.indd 34

05/03/12 13.40

Det var utroligt grænseoverskridende at se de børn, som jeg vidste, jeg skulle undervise, rende rundt på må og få midt om natten. De sad uden for mine vinduer ved lygtepælen og røg. Tobias Zimling

Tobias holdt tre måneder, så sagde han op. »Det nedbrød mig så meget, at jeg ville gå ned med flaget. Jeg kunne ikke stå inde for det pædagogiske og faglige og slet ikke det sociale. Det var ikke nogen nem beslutning, for det koster rigtig mange penge«. Tobias skulle selv betale hjemturen. Flybilletten koster 10.000 kroner. Så han måtte sælge alle sine møbler og det meste af løsinventaret.

Tobias er nu tilbage i Holbæk og har efter et par måneders søgning fået en ny stilling som lærer. »Jeg søgte mange stillinger – og har fået et godt job på en god skole«. pai@dlf.org

Tobias Zimling havde store forventninger til at skulle arbejde som lærer i Grønland. Efter tre måneder sagde han op og rejste hjem til Danmark.

Et undervisningsprogram for

bæredygtig udvikling • • •

Giv din skole en grøn proﬁl Skab engagement, viden og handling Bidrag til et bedre miljø

Grønt Flag Grøn Skole er Danmarks største ressource for miljøundervisning. Vi tilbyder en spændende ramme for undervisningen, undervisningsmaterialer, forslag til afgangsprøver, kontakt til mere end 30.000 skoler i hele verden o.m.m. Læs mere på www.groentﬂag.dk - og mød os på Skolebogmessen Grønt Flag Grøn Skole er et samarbejde mellem Friluftsrådet, Undervisningsministeriet, Miljøministeriet, Biologforbundet og Geografforbundet

FOLKESKOLEN / 05 / 2012 /

p30-37_FS0512_Grønland.indd 35

05/03/12 13.40

rapporteret overværet

Man skal ikke komme for at forbedre Grønland TEKST

PERNILLE AISINGER

For at klare dig som lærer i Grønland skal du være åben for nye ideer, fleksibel og robust. Du skal kunne se det svære i øjnene og tro på, at det bliver nemmere, og ikke tage ting personligt. Sådan lyder rådene fra Chris Paton, som er født i England, læreruddannet i Danmark og har undervist i Grønland de seneste seks år. »Fagligt skal man have sindssygt mange kreative og praktiske ideer. Den pædagogik, vi kender fra Danmark, og de store didaktiske diskussioner, man er vant til, er ukendt på mange skoler i Grønland«. Du må ikke tro, at et job som lærer i Grønland er et nemt alternativ. »Man skal møde eleverne der, hvor de er, selv om det er langt fra, hvad man forventer af en dansk elev. Hvis ikke man kan se bort fra forventninger og sammenligninger, skal man virkelig overveje, om man skal være lærer i Grønland«, siger han.

De er vant til, at lærerne forsvinder Chris Paton havde undervist fire år på en anden grønlandsk skole, da han fik jobbet på skolen i Qaanaaq længst mod nord. Alligevel var det første år utroligt svært. Han havde fået at vide, at eleverne havde forskellige udfordringer, men havde ikke kunnet forestille sig, hvor hårdt det blev. »Det er svært at undervise børn, som har oplevet så meget fravær fra lærernes side, at de er totalt ligeglade med undervisning. Der mangler kvalificerede lærere generelt i Grønland og særligt i Qaanaaq, så nogle elever har haft utrolig mange vikarer eller meget fri. De er vant til, at lærerne forsvinder igen hurtigt. Hvorfor skal de lytte efter en, de forventer sikkert vil rejse igen om ikke så længe?« Det samme gælder forholdet til kolleger og forældre. 36 /

Det er svært at undervise børn, som har oplevet så meget fravær fra lærernes side, at de er totalt ligeglade med undervisning. Chris Paton

»Efter mit første år på en grønlandsk skole rejste syv lærere. Nogle var færdige med deres kontrakt og havde ikke lyst til at forny den, andre ville flytte tilbage til deres hjemby eller måske til et nyt job. Kollegerne er derfor også ganske forsigtige omkring nye medarbejdere. Hvorfor skal man lægge en masse energi ind i en, som måske ikke holder?« Forældrene har den samme mistillid, så her skal der også arbejdes på et godt forhold. I et lille samfund med kun 600 indbyggere er det vigtigt, at man lader konflikterne blive på skolen. Selv om man har haft en konflikt med en elev eller en forælder på skolen, skal man stadig være venlig, når man møder dem i butikken.

Onsdag er ugens bedste dag »Det er ikke på skolen, man skaber samarbejdet med forældre, det er i byen, når man mødes og kan spørge ind til ting helt naturligt«. Sociale problemer i den lille by påvirker også lærerens arbejde. Alkohol er det mest synlige problem. »Onsdag er den bedste dag til undervisning, da den er længst væk fra weekenden.

Chris Paton fortæller, at han har fået allermest støtte fra sin kone, som er klar til at lytte, når han kommer hjem med svære oplevelser fra skolen.

Det er vigtigt at være fleksibel. Jeg planlægger ikke et stort undervisningsforløb til mandag morgen eller fredag eftermiddag. Og omvendt, når eleverne pludselig har mere overskud end forventet på en tirsdag morgen, skal jeg prøve at få det meste ud af det«. Dansk er det tredje sprog for børnene i Qaanaaq efter deres egen dialekt og vestgrønlandsk, som de bliver undervist på i skolen. Chris Paton taler efterhånden nok grønlandsk til at blive forstået, men han mener ikke, at sproget er så vigtigt. »Eleverne er næsten ligeglade med, hvilket sprog man taler. Så snart man har vist, at man er interesseret i dem, og at de kan stole på det, man siger, så går det fremad. Hvis man er der hver dag, er glad og finder plads til en lille smule hygge, så er sproget ikke en barriere«. Chris Paton er glad for at være på skolen i Qaanaaq, men han kunne godt have ønsket sig mere praktisk, pædagogisk hjælp i starten. I år er han i et stærkt team, hvor de får talt om udfordringerne og arbejder sammen om at løse problemer med fravær blandt elever og lærere. For at have det virkelig godt i Grønland skal man vise interesse for kulturen, prøve at lære sproget, smage de lokale specialiteter og lade være med at sammenligne med en dansk skole. »Man skal ikke prøve at ændre verden eller prøve at lave alting om. Det kræver tid at blive accepteret, og det første år på en skole i Grønland skal man bare igennem«.

FOLKESKOLEN / 05 / 2012

p30-37_FS0512_Grønland.indd 36

05/03/12 13.40

STUIKDRIINEG FORS

2012

Med en Studieforsikring hos LB er du sikret til lav pris Studieforsikringen omfatter: • Indboforsikring - 50% rabat • Rejseforsikring Verden - 50% rabat • Ulykkesforsikring - 25% rabat

Flere fordele: • Har du en Studieforsikring hos os, kan du få 25% studierabat på Bil-, Motorcykel- og Knallertforsikring • Spar 8% ved at betale én gang om året

Studieforsikringen koster mellem 372 og 491 kr. pr. kvartal (indeks 2012) alt efter, hvor i landet du bor.

www.lb.dk · Tlf.: 3311 7755

Studieannonce_2012_172x261_Folkeskolen.indd 1

p30-37_FS0512_Grønland.indd 37

06-02-2012 12:11:01

05/03/12 13.40

ny viden Noter om ny dansk og udenlandsk viden og forskning om skole, fag og pædagogik. ○

ESBEN CHRISTENSEN / ESC@DLF.ORG / JOHN VILLY OLSEN / JVO@DLF.ORG

Bliv bevidst om dine signaler Du kan ikke regne med, at andre tænker og reagerer som dig. Derfor hjælper det ikke noget at blive forundret, sur eller ked af det, hvis andre reagerer på en uventet måde. Og du kan også vinde meget ved at være mere bevidst om, hvilke signaler du udsender. Sådan er nogle af pointerne i en ny bog fra cand. mag. i kommunikation og teatervidenskab samt psykoterapeut og systemisk proceskonsulent Birgitte Sally: »Personlig kommunikation – 6 trin til god dialog på arbejdspladsen«. I bogen beder forfatteren læseren kigge på sig selv, så læsningen kan føre til forandringer i praksis.

Lad ROBOTTEN teste dit sprog Bruger du lange, svære ord og sætninger i breve til dine elever eller forældre? Hvordan står det til blandt eleverne? Hvordan er en tekst fra Ekstra Bladet sprogligt skruet sammen i forhold til en fra Information? Filip Wahlberg, der er lektor i journalistik på Syddansk Universitet, har bygget en robot, Berta, der hurtigt kan analysere en tekst for lix-tal, antal og variation af ord og sætninger. Værktøjet er tiltænkt journalister og journaliststuderende, men det er gratis og kan bruges af alle.

Foto: Shutterstock

Du finder Berta her: http://filip.journet.sdu. dk/berta/

En ny bog om Iran!

Tag med på en rejse til det Iran, som medierne aldrig viser. ”... Bogen er velegnet til anvendelse i grundskolens ældste klasser i fag som samfundsfag og historie eller i forbindelse med forskellige projekter eller temaarbejde ... Nærværende og personligt indblik i Iran som land og livet som flygtning.” Lektørudtalelse Læs mere og se bogen på meloni.dk

www.meloni.dk

gode solide lærebøger til den rigtige pris 38 /

FOLKESKOLEN / 05 / 2012

p38-40_FS0512_ny_viden_SPOT.indd 38

05/03/12 17.27

Ved Lise Frank/lif@dlf.org

Baderum før og efter Kom ind i »Filosofiens verden«

Der skulle gå mere end 60 år, før Vadgård Skole i Gladsaxe fik lavet nyt bade- og omklædningsrum. I 2009 gik eleverne efter idrætstimen fortsat i bad i samme omgivelser som eleverne i 1950’erne. I 2012 gav kommunen så tilskud til en modernisering.

Professor Peter Kemp, der blandt andet har »Verdensborgeren som pædagogisk ideal« i sit bagkatalog, har skrevet en indføring i filosofien: »Filosofiens verden«. I sin nyeste bog skriver Kemp sig tæt på vores tids kriser, terrorkrisen, klimakrisen, Muhammedkrisen, finanskrisen, ledelseskrisen, åndskrisen, velfærdskrisen, kulturkrisen, den moralske krise og krisen på universiteterne. Alt sammen bliver sat i en filosofisk kontekst. Kemp bruger kriserne som en mulighed for kritisk tænkning.

Festival inviterer skoleklasser tilbage til 1700-tallet

Læs: Peter Kemp: »Filosofiens verden«, 416 sider, 299 kroner, Tiderne Skifter.

Hør om slavehandel og enevælde, oplysningsideer, pudderparykker og livet på gaden, når Århundredets Festival løber af stablen i Aarhus den 9.-18. marts. Med over 150 forskellige arrangementer er håbet at engagere alle aldre og interesser. For skoleklasser er der arrangeret historiske byvandringer og undervisning i dans og fægtning. Der er også mulighed for at komme tæt på festivalens ansigt, grevinde Eleonora fra Gammel Estrup. En såkaldt vidensbus kører skoleklasser til herregårdsmuseet. Børnekulturhuset i Aarhus koordinerer festivalens arrangementer for skoleklasser. Læs mere på aarhundredetsfestival.dk

Skolemessen 2012 Danmarks største fagmesse for læremidler

DGI-Huset. Aarhus 18. og 19. april · Begge dage 9 - 17

Mød bl.a.:

Det er NU

der skal reserveres plads på foredragene!

- mere end 90 udstillere og 50 foredrag

Køb billetter og tilmeld dig foredragene på www.skolemessen.dk FOLKESKOLEN / 05 / 2012 /

p38-40_FS0512_ny_viden_SPOT.indd 39

05/03/12 17.28

Fremmedsprog · 3.-5. klasse

NYHED

(16661 · BureauLIST.dk) FS5-2012

Vi har gjort det lettere for dig

It er integreret i din undervisning Når du køber bøgerne til A Piece of Cake, får du og dine elever direkte adgang til en lang række it-resurser skræddersyet til den daglige undervisning.

Alt er samlet ét sted I finder al lyd, kopiark til udfyldning online, webopgaver og IWB-sider på alinea.dk/apieceofcake

På vej...

Har du bog, har du web! alinea.dk · tlf.: 3369 4666

16661_APOC_HDBHDW_helside_FS5_2012.indd 1 p38-39_FS0512_ny_viden_SPOT.indd 40

01/03/12 11.21 05/03/12 14.49

Læs flere lærer til lærer-artikler om projekt Loma – lokal maddannelse – på: à folkeskolen.dk

lærer til lærer

Loma – Fællesspisning og eksperimenter Nymarkskolen skal have kantine, hvor eleverne skal deltage i madproduktionen med udgangspunkt i maddannelse og med en science-vinkel. Lærere deler på folkeskolen.dk deres erfaringer fra uge 7, hvor skolen afprøvede ideerne i 6. klasse.

Under lærer til lærer på folkeskolen.dk kan du fortælle om gode undervisningsforløb og dele viden, råd og billeder.

Modeller af sukkermolekyler tager form.

TEKST

LOTTE VETT, NYMARKSKOLEN I SVENDBORG

I undersøgelsesværkstedet er scenen sat: Et undervisningslokale er omdannet til at ligne et laboratorium med få midler; der er opstillet gruppeborde med stereolupper, forklæder og andet udstyr fra kemilokalet. I naturfagene er de vant til at blive stillet en opgave og modtage en anvisning på, hvordan de skal gøre. Men sådan er det ikke i dette værksted. Temaet i værkstedet er madkemi, hævemidler. Forud for undervisningen har eleverne deltaget i en spørgeskemaundersøgelse, der havde til formål at give eleverne indflydelse på undervisningens indhold. Der skal gennemføres tre undersøgelser med henholdsvis gær, bagepulver og natron. Stem-

Fire gode råd:

1 2 3 4

Vær forberedt på at slippe kontrollen – når eleverne arbejder undersøgelsesbaseret, kan det virke kaotisk og pege i andre retninger, end du havde tænkt. Beslut dig for en ramme, eleverne skal undersøge i. Find materialer frem og opstil dem, så eleverne har et udvalg. Øv dig i metoden, anvend små elementer af den i forskellige sammenhænge.

ningen er rigtig god. På trods af at vi ikke kender hinanden, og at arbejdsformen er uvant, finder eleverne hurtigt ud af, hvad de skal gøre. Eleverne byder ind med det, de allerede ved. De har deres forforståelse fra hjemkundskab, dertil får de korte oplæg, så de har en grundlæggende forståelse for, i hvilken retning de arbejder. Så er det deres tur til at undersøge, under hvilke forhold de forskellige hævemidler fungerer, og hvad det er, der gør dem velegnede som hævemidler. De skal opstille hypoteser, undersøge og til slut konkludere. De puster i CO2-indikator og ser med samme indikator, at der udvikles CO2 fra en sukkergæring, og de bygger molekylemodeller. I spisepausen mødes de fem grupper til fællesspisning. I dag har de i madværkstedet lavet en skøn vegetarmenu med blandt andet pizzaer, bulgursalat og gnavegrønt. Vi lærere spiser med sammen med vores grupper, eleverne er gode til at smage, diskuterer nysgerrigt, hvilke krydderurter der mon er tilsat, og vi sidder alle sammen i en halv time og nyder måltidet i en god stemning. Dagen afrundes med cola-mentos-forsøg, som flere havde stillet forslag om i spørgeskemaundersøgelsen. Det hænger godt sammen med de tidligere forsøg, hvor CO2 binder det hele sammen. Ved dagens afslutning ved alle eleverne, at det er CO2, der får dej til at hæve, de ved, vi ånder CO2 ud, at planter optager CO2, at vand kan optage CO2, så det bliver til kulsyre, og at det er CO2, der gasser ud, når vi åbner en sodavand. FOLKESKOLEN / 05 / 2012 /

p41_FS0512_lærer_til_lærer.indd 41

05/03/12 13.19

Hvis alle var som vores læsere, ville brug-og-smid-væk kulturen være brugt og smidt væk. Kom i kvalitetsbevidst selskab i 4 uger. Gratis. Det er ikke fordi, vores læsere ikke kan lide den billige løsning. De har det bare godt med, at gode ting holder. Også for miljøets skyld. Det hænger måske meget godt sammen med, at de ifølge statistikken tilhører den gruppe, der har det største fokus på kvalitet.* Det stiller krav til vores evne til at levere ordentlig og grundig journalistik. Vil du oplyses og udfordres af en kvalitetsavis, der sætter en ære i altid at gå et spadestik dybere? Få et gratis og uforpligtende abonnement, der stopper af sig selv efter 4 uger.

Send postkortet, ring 70101930, SMS ‘TILBUD’ til 1241 eller besøg information.dk/4ugergratis/folkeskolen

*IndexDK/Gallup Marketing 1.H 2011 Information udkommer mandag til lørdag. Tilbuddet gælder til 08.04.2012 og gælder kun husstande i Danmark, der ikke har abonneret de seneste 12 måneder. Prøvetilbuddet er gratis og uforpligtende. Avisen stopper automatisk efter de 4 uger. Sms koster 0 kr. + alm. sms-takst, betaling via mobilregning. Udbydes af Information, Store Kongensgade 40C, 1264 København K.

Send postkortet, ring 70101930, eller SMS ‘TILBUD’ til 1241 Folkeskolen ann_brugsmidvæk_210x285.indd 1 p42-43_FS0512_læserrejse.indd 42

10/02/12 09.56 05/03/12 15.55

kritik læsertilbud Kør selv-tilbud fra Folkeskolen og Happydays

Mercure Hotel Walsrode

Weekendtur til Sverige

Oplev Lüneburger Heide

3 dage på 3-stjernet hotel i centrum af Skövde

4 dage på 3-stjernet hotel i Walsrode, Nordtyskland

Opholdet inkluderer: • 2 overnatninger • 2 x morgenbuffet Clarion Collection Hotel Majoren ★★★ • 2 x aftenbuffet I Billingen, på de gotlandske bjerges • 2 x eftermiddagskaffe med kage skønne plateau mellem Göteborg og Stockholm, ligger Clarion Collection Hotel Læserpris per person: Majoren; et hyggeligt hotel tæt på byens 799,- i dobbeltværelse kulturhus og rejsecentrum, og der er hel(normalpris 949,-). ler ikke langt til shopping, kultur, restauranter og forlystelser. Ekstranat m. morgenbuffet: Kun kr. 399,-. Ankomst: Fredage frem til 15.6. samt valgfri i helligdagsferierne 2012.

Info og bestilling: Ring til Happydays på tlf. 70 20 34 48 eller tjek folkeskolen.dk Børnerabat ved to betalende voksne. Afbestillingsforsikring kan tilkøbes. Ekspeditionsgebyr kr. 79,-.

12 09.56

Opholdet inkluderer: • 3 overnatninger • 3 x morgenbuffet • 3 x 3-retters Mercure Hotel Walsrode ★★★ middag/buffet Lüneburger Heide er fyldt med attraktioner og hyggelige landsbyer. Sammen • 1 velkomstdrink med Harzen er det et af de mest yndede feriemål i Tyskland på grund af sit kul- Læserpris per person: turelle udbud og den enestående natur. 1.149,- i dobbeltværelse Med sit filigran af lyngklædte vidder (normalpris 1.299,-). langs vejene er heden i sig selv et maleGode børnerabatter risk område mellem de historiske byer. – ring og hør! Ankomst: Valgfri frem til 29.8.2012. Husk at oplyse rejsekoden”FOLKESKOLEN” for at få opholdet til læserprisen.

FOLKESKOLEN / 05 / 2012 /

p42-43_FS0512_læserrejse.indd 43

05/03/12 15.55

publiceret

Flere anmeldelser på nettet

Pas på i trafikken Danmarks Radio er gået sammen med Sikker Trafik og TrygFonden for at sætte fokus på, at trafik dræber flere unge, end vold og stoffer gør. »Kampagneværkstedet« er et nyt digitalt undervisningsmateriale, der skal få de unges øjne op for, at trafik dræber. Ved at kombinere færdselsundervisning med fag som dansk og medie/it kan eleverne selv producere kampagnefilm eller skrive læserbreve og herigennem få viden om risici og ulykker i trafikken. »Kampagneværkstedet« dækker Fælles Mål for dansk, færdsel, it- og mediekompetencer og er tiltænkt udskolingen. Der er tilhørende lærervejledning. Se mere på: www.dr.dk/skole/Dansk/Kampagnevaerkstedet

Verdenshistorien i Anders And Grønspætterne skal opdatere Grønspættebogen, så Rip, Rap og Rup må på en mission tilbage i tiden. Første tidsrejsehistorie dukker op i bladet 2. februar 2012, hvor de tre grønspætter rejser tilbage til år 212 før vores tidsregning for at undersøge myterne om Arkimedes’ dødsstråle. Næste rejse tager de på den 22. marts, men hvor tager de hen? I løbet af 2012 vil Rip, Rap og Rup rejse tilbage til verdenshistoriske begivenheder seks gange.

44 /

Nyt spil sætter fokus på æresrelaterede konflikter. Det computerbaserede læringsspil »Ære på spil« henvender sig til studerende, der i fremtiden kan komme i kontakt med unge, der står over for den type problemer. Læs anmeldelsen på folkeskolen. dk. Der finder du også anmeldelsen af Newsskole. dk – TV 2 News’ ugentlige nyhedsudsendelse henvendt til de ældste elever.

Få anmeldelser direkte i din mailboks Du kan også få et dagligt eller ugentligt nyhedsbrev med anmeldelser af materialer til dit fagområde. Gå til folkeskolen.dk og opret dig som bruger. Så kan du samtidig tilmelde dig vores mailservice.

Fagligt inspirerende bog, der inviterer lærere og elever til at undre sig over sproget. Opgaverne er præcise og fantasifulde. Spejl dig i sproget • • • •

Jørn Lund, Marianne Lund 56 og 72 sider 123,75 kroner Gyldendal

○ ANMELDT AF: HELGE CHRISTIANSEN

Anmeldelserne afspejler anmeldernes personlige og faglige mening og er ikke udtryk for redaktionens holdninger.

»Sproget er et under, som man aldrig bliver færdig med at undre sig over«, siger sprogforskeren Otto Jespersen. »Hvordan går det?« spørger vi en person, der sidder ned. Er vrøvl altid vrøvl? Hvor stammer vores ord fra? Hvad er sprog? Og hvad betyder fagudtrykket et antonym? Det er nogle af de spørgsmål, som dette læremiddel til 7.-10. klasse beskæftiger sig med. Der er pæne målbeskrivelser og forslag til læreren om, hvordan det kan bruges i afgrænsede sproglige forløb, bagest i hæfterne. Men forfatterne har ikke ambitioner om at dække alt med materialet. Til gengæld omfatter

FOLKESKOLEN / 05 / 2012

p44-47-FS0512_publiceret.indd 44

05/03/12 15.28

Gå på opdagelse i sproget Illustration: Pernille Mühlbach

det en invitation til elever og lærere til at undre sig over sproglige forhold og til at gå på opdagelse i det. Det er et hæfte om sprog uden grammatiske øvelser og stavetræning. I et levende og præcist sprog gennemgås forskellige udvalgte emner, som passer til bøgernes intention og til elevernes forudsætninger.

Rundt om sproget I et afsnit funderes der over, hvordan sprog egentlig opstår, og hvordan det udvikles. I et andet afsnit om sprogfamilier og om fremmed-, låne- og arveord og om nye ord anskues det danske sprog i et historisk og internationalt perspektiv. På en fagligt inspirerende og underholdende måde gennemgås derefter en række sproglige begreber som synonymer, antonymer, symboler og metaforer. I afsnit om ordsprog og talemåder opfordres eleverne til at stoppe op og undersøge og undre sig over de vendinger, de selv går og bruger. Afsnit om humor, vittigheder, vrøvlevers, rim og remser stiller sproget på hovedet og giver anledning til sproglig kreativitet og refleksion.

Inspirerer til selvstændighed Opgaverne er præcise og fantasifulde, og det er velgørende, at en del af dem er uden endeligt facit og inspirerer til selvstændig og fantasifuld tænkning. I forbindelse med opgaverne inddrages i vid udstrækning opslag af ords og sætningers betydning på nettet. Der er opgaver, der kræver grundig tekstiagttagelse, opgaver, der sætter mundtlig og skriftlig skaben i gang, og også opgaver, hvor kropslig bevægelse indgår i arbejdet med sprog, blandt andet i forbindelse med studium af det kropslige udtryks samspil med ordene. Teksten understøttes af udtryksfulde fotos og tegninger, og opsætningen er overskuelig og indbydende. Bøgerne er særdeles velegnede til et sammenhængende sprogforløb i en periode af skoleåret, men hvert enkelt afsnit kan også anvendes til kortere sprogforløb. Der er mulighed for gode sproglige oplevelser og tilegnelse af sproglig viden ved arbejde med disse bøger.

FOLKESKOLEN / 05 / 2012 /

p44-47-FS0512_publiceret.indd 45

05/03/12 15.28

Ved Det Grønne Bord Folkeskolens afgangsprøve på video

publiceret GEOS • • • •

Autentiske afgangsprøver og voteringer i deres fulde længde. Den pædagogiske ide bygger på elevernes egen aktive medvirken.

Før visningen forbereder eleverne sig på de opgaver, der prøves i på videoen. Før voteringen giver eleverne selv karakter. To prøver på hver DVD.

Prøvefag kl. Prøvefag 9.9.kl. r %BOTL • Dansk r )JTUPSJF • Historie r 5ZTL • Tysk r 4BNGVOETGBH • Samfundsfag r &OHFMTL • Engelsk r 'ZTJL ,FNJ • Fysik/Kemi t Kristendomskundskab • Kristendomskundskab

ord

eB t Grønn Ved De

Se mere på

www.dgb.dk PTV film 46 /

Legens flertydighed Niels Kjeldsen, Ove Pedersen Gyldendal 230 kroner 144 sider

Geografi

• • • •

Maria Øksnes Hans Reitzels Forlag 218 kroner 275 sider

Pædagogik, sfo, læreruddannelse

Kvalitetsmateriale med geografisk overblik

Ny bog udfordrer vores tænkning om leg

○ ANMELDT AF: JENS GIEHM MIKKELSEN

○ ANMELDT AF: GUNNAR GREEN

»GEOS« er et godt materiale, der bearbejder faget geografi yderst grundigt og tager fat i den svære overgang fra natur/teknik til geografi. Materialet hører primært til 7. klasse, og snart kommer B og C til 8. og 9. klasse. Hvor man tidligere har skullet finde fagligt overblik gennem mange forskellige fagbøger, har man her nu et materiale, der samler det geografiske overblik. Det faglige bliver aldrig overfladisk og ligegyldigt, men tværtimod fastholdes faglig dybde og nærvær i tekst, billeder og illustrationer. Indholdet er opbygget og relateret til Fælles Mål 2009, så eleverne hele tiden er fagligt udfordret, men også fastholdt på de trin- og slutmål, man skal nå. Grundbog A arbejder med hovedområderne: kort, den levende jord, Danmark på overfladen, befolkningen, erhverv og vejr og klima. Der gives en fagligt sikker indsigt i områderne, samtidig arbejdes der også med anderledes vinkler i kapitlerne med temaer om brug af GPS eller om Lego i erhvervskapitlet. Kopimappe A er fyldt med relevante og inspirerende opgaver, der ligger i forlængelse af grundbog A – lige til at kopiere og arbejde med på klassen. Lærerresurse A er lærerens materiale, hvor alle problemstillinger fra grundbogen bearbejdes. Så skulle der opstå usikkerhed, kan sikkerheden findes her. Det er også i lærerresurse A, man kan hente inspiration til planlægning, faglig læsning og evaluering. Husk også brug af i-bogen til materialet, der giver faglig anledning til at udvikle de digitale og interaktive muligheder. Det er meget brugervenligt og overskueligt. »GEOS A« kan stærkt anbefales til alle, der arbejder med geografi i skolen. Det er et kvalitetsmateriale og yderst gennemført.

Hvordan har lærere det med børns leg? Hvad forestiller lærere sig, at leg skal gøre godt for? Uden at vide det med sikkerhed kunne det antages, at mange lærere vil føle sig trygge ved sammensætninger som: leg og læring eller legende læring, som en nylig udkommet bog hedder. Rigtig mange indskolingslærere har gennem mange år læst sig til de sandheder, der rummes i ovenstående. Der er en sammenhæng mellem leg og læring, og for mange elever i skolen vil en legende tilgang til læring – en funktionalistisk sammenhæng – skabe mere effektiv læring. Nu er der kommet en bog, der udfordrer vores tænkning om leg. Og det er en spændende og velskrevet bog, der grundigt gennemgår og diskuterer begrebet leg og gør det, så de fleste lærere og pædagoger vil have gavn af at læse bogen. Flere grundlæggende positioner gennemgås: barndommen som idylliseret legestilstand, leg som ikke styret tid, barndom som ventetid, barndom som afvikling, forestillingen om det normale barn. Et gennemgående navn er B. Sutton-Smith, der er helt ukendt for denne anmelder, men er en stor inspiration for Maria Øksnes. Også aktuelle temaer behandles spændende i bogen, for eksempel leg og digital barndom. Den afsluttende diskussion i bogen og der, hvor forfatteren selv tydeligst er begejstret, handler om begrebet Karnevalistisk leg, her refereres til Bakhtin og minsandten også til H.G. Gadamers værk »Sandhed og metode«. »Legens flertydighed« er en god bog, der fortjener mange læreres læsning, og som sagtens kunne blive en meget anvendt bog på pædagoguddannelsen.

tlf 8626 2288

FOLKESKOLEN / 05 / 2012

p44-47-FS0512_publiceret.indd 46

05/03/12 15.28

LAV EN RIGTIG AVIS Legebog for børn / Nu skal vi lege – i SFO og skole • Barbara Sher • Dansk Psykologisk Forlag • 298 kroner • 211 sider

Clic-ado

• Gabriella Fromholt • Dafolo • 239 kroner • 128 sider • De store fagbøger

Specialpædagogik, autisme-spektret

Leg fremmer børns udvikling

• • • •

Trykke s i 500 eksem plare - gratis r

Maria Øksnes Forlaget Åløkke 108 kroner 64 sider

Fransk

Vedkommende og relevant materiale til fransk

○ ANMELDT AF: CHRISTINA KROLMER

○ ANMELDT AF: LEON AKTOR

»I ethvert rigtigt menneske er gemt et barn, der ønsker at lege«, skrev filosoffen Friedrich Nietzsche i det 19. århundrede. I det 21. århundrede viser nyere legeforskning, at barnets leg blandt andet fremmer udviklingen af sociale og kommunikative kompetencer. I »Legebog for børn med autismespektrum- eller sanseintegrationsforstyrrelser« er der netop fokus på fællesskabet mellem børn med legen som motivation. Bogen henvender sig til pædagoger, ergo- og fysioterapeuter, indskolingslærere og forældre og giver konkrete forslag til lege, der kan afprøves, når et barn har udfordringer i forhold til sanseintegration og autisme. Forfatteren indleder med en introduktion til teorien bag sanseintegrationsproblemer og egne erfaringer i forbindelse med dette i et letforståeligt sprog. Herefter følger tre kategorier af lege: sociale, grovmotoriske, sociale, finmotoriske og vandlege. Legene organiseres i grupper, da målet er at fremme børnenes sociale samspil og medtænke inklusion i fællesskabet. Bogen giver et godt teoretisk overblik, hvilket gør den anbefalelsesværdig. »Nu skal vi lege – i SFO og skole« indeholder 100 lege for børn i alderen 6-12 år. Indledningsvist redegør forfatteren for rollen som »legeleder«, gruppeinddeling og introducerer bogens lege. For hver leg er formålet klart beskrevet, ligesom de enkelte legeinstruktioner er grundige. Legene er endvidere inddelt i kategorier som: navnelege, lære hinanden at kendelege, samarbejds- og fællesskabslege samt improvisationsøvelser. Samlet set fremstår bogen gennemtænkt og inspirerende, ligesom den virker let at anvende i praksis.

Vedkommende indhold, relevant, aktuel baggrundsviden og mange sproglige opgaver. Alt det er samlet i disse seks bøger om franskmanden Marianne, belgieren Jean-Pierre, Paul fra Québec og schweizeren Mathilde, som hver dag mødes i deres fælles webcam-univers, hvor de diskuterer og gennemfører spændende aktioner, samtidig med at deres indbyrdes forhold udvikler sig. På den måde kommer man godt rundt i det frankofone område. Sproget foregiver ikke at være autentisk. Alligevel indeholder teksterne masser af tidssvarende udtryk og vendinger, der afspejler de fire unges sprog. Sværhedsgraden går fra A1 til B1 i forhold til den europæiske referenceramme med to bøger på hvert niveau. På den måde kan man hvert år i franskforløbet vende tilbage til de fire venner. Til hver bog hører en cd med teksterne indtalt på en dejlig levende måde. Gloseringen er fransk-fransk, men eleverne bør også bruge deres fransk-danske ordbog. Layoutet er overskueligt og indbydende. Opgaverne er lagt ind rundt om i teksten. Det er lidt overraskende, men man vænner sig hurtigt til det. Opgaverne tager fint udgangspunkt i teksterne og kommer rundt om rigtig mange yderst relevante emner. Mange af dem træner naturligvis grammatik, men der er også opgaver om sprogbrug i bred forstand, for eksempel idiomatiske udtryk, lydord, forkortelser og sproglige forskelle mellem fransk i Frankrig, Belgien, Québec og schweizerfransk. For at få mest ud af opgaverne bør læreren dog ofte forberede sine elever på de emner, som opgaverne omhandler. Eneste alvorlige minus er, at der, mens jeg læste materialet, ingenting var på den hjemmeside, der henvises til.

LAV AVIS ONLINE

Politiken Skole, april 2011

indland

Forældre vil bestemme børns

Flekstid for skoleelev er og valgfrie ferier bør være frem-tiden for danske

! Side 2

uddannelse

ferier

skolebørn. Forældre vil i højere grad selv bestemm e, hvornår børnene holder fri.

Skoleelever mister indfly delse

Øget fokus på resultater giver eleverne mindre med-bestemmelse. Det går

! Side 5

Skole leder

Redaktionen til skoleelever

Lav jeres egen avis i det professionelle avisværktøj ‘Redaktionen’ Politiken Med ‘Redaktionen’ kan I lave jeres egen avis i en professionel layout-skabelon - og få den trykt på papir og leveret til skolen. I får trykt avisen i 1.000 eksemplarer helt gratis. Interaktive assistenter hjælper jer med det avisfagli ge undervejs. Avisen produceres på 4 eller 8 tabloid-sider og programmet fordeler ansvaret og sikrer undervejs i processen at alle opgaver bliver løst. Avisen kan handle om skolerejser, udflugter, temaer eller være decideret avisprod uktion i projekt-forløb. Den færdige avis kan fordeles på skolen eller i lokalområdet, og på den måde kan klassen være med til at sætte dagsordenen. I ‘Redaktionen’ arbejder eleverne med autentisk e mål i en autentisk situation: De skal gennem processe n fra idé til den bedst mulige, færdige avis. Specifikk e danskfaglige og samfund sfaglige discipliner og begreber indlæres i en funktione l sammenhæng: Eleverne skriver i forskellige journalistiske genrer med en klar hensigt og konkrete modtagere. Herigennem opnår eleverne kendskab til livet på en avisredaktion. ‘Redaktio nen’ kan med fordel anvendes i en uges emnearbejde eller i et længerevarende forløb i den almindelige undervis ning. Der kræves mindst fem dage afsat, før avisen kan sendes til tryk Så det er bare med at komme i gang. God fornøjelse!

Gladere og klogere børn

Meget tyder på, at ekstra idræt i skolen har en særdeles positiv indv Gladere og klogere børn irkning på eleverne. – flere idrætstimer på skem det er resultatet af aet.

Kære lærer! Giv dine elever muligheden for gratis at producere deres egen avis med det professionelle avisværktøj ‘Redaktionen’. Start allerede nu på vores sites:

ekstrabladet.dk/skole politiken.dk/skole p44-47-FS0512_publiceret.indd 47

ud over lysten til at tage ungdomsuddannelse, si elevformand.

05/03/12 15.40

NATURFAG OG MATEMATIK

Forårsnyheder til din u Forår og sommer 2012 udkommer en lang række nye læremidler til naturfag og matematik. Vi har både trykte og digitale ressourcer, der alle motiverer eleven og støtter læreren i den konkrete undervisningssituation. Husk, at du kan besøge Geografforlagets stand på Skolemessen d. 14.-15. marts i Roskilde og d. 18.-19. april i Aarhus og se vores nyheder.

PÅ OPDAGELSE MED XPLORE

– Naturfaglig læring med progression fra 1.-9. klasse

Xplore

Xplore er et naturfagssystem til 1.-6 klasse i natur/teknik og til 7.-9. klasse i biologi, fysik/kemi og geografi.

XPLORE NATUR/TEKNIK

Natur·teknik 5

Systemet til 1.-6. klasse styrker den naturfaglige nysgerrighed og engagerer eleverne gennem aktiviteter, forsøg og digitale ressourcer. Xplore Natur/teknik er opbygget med progression til Xplore til overbygningen, så du som lærer kan sikre sammenhæng i den naturfaglige læreproces. Systemet består af elevbøger, elevhæfter, lærerhåndbøger, e-bøger og webportal.

ELEVBOG

Natur·teknik 1

ELEVBOG

Xplore

klasse i biologi, fysik/kemi

Xplore Natur·teknik 2 Xplore

Xplore Natur/teknik 5 består af - en elevbog - en lærerhåndbog med vejledning og valgopgaver - en e-bog med lyd, animationer, videoer, mv. NY Xplore Natur/teknik 5 Elevbog indeholder fem kapitler.

Hvert kapitel er inddelt i tre faser:

åelse

- en motiverende indledning der åbner op for elevers forforståelse - en fordybelsesdel med det faglige stof

ering.

- en afsluttende del med opsamling og valgopgaver til evaluering.

ISBN 978-87-7702-736-9 ISBN 978-87-7702-736-9

NY 9

788777 027369

i geografi, biologi og fysik/kemi. Naturfagssystemerne til 7.-9. klasse indeholder fælles emner så de tre fag kan arbejde sammen, men systemerne kan også anvendes hver for sig.

Biologi 9 ELEVBOG

Xplore er naturfagssystemer til grundskolens 1.-6. klasse i natur/teknik og til 7.-9. klasse i geografi, biologi og fysik/kemi. Naturfagssystemerne til 7.-9. klasse indeholder fælles emner så de tre fag kan

Fysik · kemi 9 ELEVBOG

arbejde sammen, men systemerne kan også anvendes hver for sig.

Xplore Biologi 9 består af

Xplore Fysik·kemi 9 består af

- en elevbog

- et elevhæfte med opgaver, forsøg og eksperimenter

g ekstraopgaver

- en lærerhåndbog med vejledning og valgopgaver til evaluering og ekstraopgaver

mv.

- en e-bog med lyd, videoer, supplerende materialer, adaptive test mv.

ællesemner med geografi og

Xplore

Fysik · kemi 9

Xplore er naturfagssystemer til grundskolens 1.-6. klasse i natur/teknik og til 7.-9. klasse

Xplore Xplore

Xplore

ELEVBOG

Fysik · kemi 9

Geografi 9

Xplore Xplore

Xplore

til 7.-9. klasse

e tre fag kan

788777 027369

- en e-bog med lyd, videoer, supplerende materialer, adaptive test mv.

Xplore Biologi 9 Elevbog indeholder seks kapitler. Heraf er tre kapitler fællesemner med geografi og

Xplore Fysik·kemi 9 Elevbog indeholder seks kapitler. Heraf er tre kapitler fællesemner med geografi og

biologi set i fysik/kemi perspektiv.

Hvert kapitel er inddelt i 3 faser

- en motiverende indledning med målbeskrivelse

- en central fordybelsesdel med det faglige stof

- en afsluttende del med opsamling og valgopgaver til evaluering.

- en afsluttende del med opsamling og valgopgaver til evaluering. Check bagsidetekst

ISBN 978-87-7702-732-1 ISBN 978-87-7702-732-1

NY 9

ISBN 978-87-7702-732-1 ISBN 978-87-7702-732-1

788777 027321

NY ISBN 9

788777 027321

XPLORE GEOGRAFI, XPLORE BIOLOGI OG XPLORE FYSIK/KEMI Xplore systemerne til 7.-9. klasse har fokus på progression og tværfagligt samarbejde gennem fællesemner. Læremidlerne er opbygget med en lettilgængelig tekst og mange illustrationer, der gør det faglige stof levende for eleverne. Systemerne består af elevbøger, e-bøger, elevhæfter og lærerhåndbøger.

Forår.indd 1 p44-47-FS0512_publiceret.indd 48

05/03/12 15.17

n undervisning GO KORT

MatematikTest

GO Kort til indskolingen og mellemtrinnet og GO Kort til overbygningen er vores nye digitale kortsamlinger til undervisning i en lang række fag. Indeholder over 300 forskellige kort, temasider, aktiviteter og værktøjer til kortlære.

Anvendelse

6. klasse

MatematikTest

Færdighed 6. klasse

MatematikTest

Lærerhåndbog 6. klasse

MATEMATIKTEST

– Digitale og trykte adaptive test til 6. klasse MatematikTest består af en test i færdigheder og en test i anvendelse samt en lærerhåndbog. Testene findes både som trykte hæfter og som digitale test. De digitale MatematikTest indgår i Grundskoleabonnementet på GO Net. Både de trykte og digitale test kan anvendes som adaptive og almindelige tests.

DIGITALE GO ATLAS Med e-bøgerne af GO Atlas får du en sidefor-side gengivelse af de trykte atlas. I e-bøgerne får eleverne desuden mulighed for at zoome, lave kortudsnit og gemme eller printe til brug i egne opgaver.

www.geografforlaget.dk Lærernes forlag

p44-47-FS0512_publiceret.indd 49

21/02/12 20.59 05/03/12 15.17

korte meddelelser

Læg selv arrangementer ind på folkeskolen.dk Folkeskolen har flyttet sin kalender fra det trykte blad til folkeskolen.dk. Det skyldes, at bladet overgår til at være et magasin, som udkommer hver anden uge, og servicestof generelt derfor flyttes til nettet, hvor det altid kan være opdateret, og der kan søges på kryds og tværs. Alle meddelelser om arrangementer, legater og lignende skal derfor lægges enten på folkeskolen.dk eller i bazar. Det kan ske ved at gå ind på folkeskolen.dk’s forside. Indtil 31. marts 2012 er der dog en overgangsordning, hvor tid og sted for generalforsamlinger kan trykkes i bladet. Kontakt eventuelt Folkeskolens redaktion, hvis du er i tvivl. Mindeord optages stadig i det trykte blad. De må højst fylde 1.000 enheder.

fra kredsene Kreds 14 HVIDOVRE LÆRERFORENING

Generalforsamling Der indkaldes til ordinær generalforsamling torsdag den 29. marts 2012 klokken 16.00 på Enghøjskolen, Bødkerporten 6 A, 2650 Hvidovre. Foreløbig dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Beretning 3. Regnskab 4. Indkomne forslag 5. Budget og fastsættelse af kredskontingent 6. Valg i henhold til vedtægterne: • Kredsformand

• Kredskasserer • Kongresdelegerede • Revisorer • Revisorsuppleanter 7. Eventuelt. Forslag, der ønskes optaget på dagsordenen, skal foreligge skriftligt på kredskontoret, Idrætsvej 73, 2650 Hvidovre, senest mandag den 19. marts 2012.

faglige foreninger

UC Syddanmark, Dyrehavevej 116, 6000 Kolding, 10. marts 2012, klokken 10-17. Program: Klokken 10-11 generalforsamling ifølge vedtægterne. Herefter kunstfaciliteret debat, »Devising om dramafagligt arbejde, del 1 og 2«. For mere info kontakt forkvinde Susanne Braad Andersen, mail: susanne@dk-drama.dk

DANMARKS DRAMALÆRERFORENING

Generalforsamling Seminar om dramafagligt arbejde i fremtiden og devising som metode.

BØRN GØR EN FORSKEL erede ”Emneugen fungrne var ve rigtig godt. Ele ede, og er ss re te in meget lig glade ro ut r va re vi lære ation, man for al den inspir aterialet” kunne finde i m - Grete kole Lærer, Terndrup fris

Emneuge om pigeliv og drengeliv 50 /

Vær med i emneuge til mellemtrinnet ”Børn gør en forskel” i uge 38. Dine elever lærer om, hvad pigeroller og drengeroller betyder i hverdagen – i Danmark og i verden. Læs mere og tilmeld din klasse på RødeKors. dk/børngørenforskel. Du får helt nyt materiale, forslag til ugeplaner og aktiviteter. Du betaler kun porto og ekspedition.

Tilmelding senest 01.07. 2012.

FOLKESKOLEN / 05 / 2012

p50-57_FS0512_Lukkestof.indd 50

05/03/12 12.48

Lederstillinger

job i kommunen Skoleleder til Strandby Skole Strandby Skole søger ny skoleleder med tiltrædelse 1. juni 2012. Har du relevant erfaring med ledelse og brænder for et spændende og udfordrende job, er dette måske din ønskestilling. Strandby Skole er en attraktivt beliggende, 2- sporet skole med ca. 325 elever. Skolen har ingen SFO, men har et tæt samarbejde med Strandby Fritidscenter, der ligger placeret sammen med skolen. De bærende elementer i skolens værdigrundlag er ENGAGEMENT, SAMARBEJDE OG FÆLLESSKAB. Vi ønsker/søger en leder, der: • Er mål- og resultatorienteret • Har erfaring med ledelse • Har undervisningserfaring • Er udadvendt og empatisk • Er åben over for andres erfaringer • Har økonomisk indsigt og organisatorisk overblik • Kan identificere sig med skolens værdier og vision og selv bidrage med idéer til fortsat udvikling • Kan kommunikere klart og tydeligt og kan føre og fastholde en anerkendende og konstruktiv dialog med alle skolens interessenter, internt som eksternt.

Vi kan tilbyde: • Godt arbejdsmiljø med 30 engagerede lærere, der har gode erfaringer med teamsamarbejde • Udfordringer i forhold til at føre visionen om den inkluderende folkeskole ud i praksis • En skole der er godt på vej mod den digitale skole med blandt andet udstrakt brug af Skoleintra • En skole der arbejder hen imod implementering af LP-modellen • Godt forældresamarbejde og en masse glade elever. Vil Du vide mere se www.strandbyskole.skoleintra.dk Kontakt Skolebestyrelsesformand Helle Thaarup Christiansen 9848 0991 eller konst. viceleder Claus Jensen 9848 1811. Ansøgningsfrist, den 22. marts 2012 med forventet ansættelse pr. 1. juni 2012. Der afholdes samtaler den 28. marts 2012. Ansøgningen med relevante bilag stiles elektronisk til Susanne Madsen: suma@frederikshavn.dk

LÆS MERE PÅ WWW.FREDERIKSHAVN.DK Frederikshavn kommune • rådhus allé 100 • 9900 Frederikshavn • TlF 9845 5000

KLAG! hvis du ikke får bladet Gå ind på folkeskolen.dk og klik på »KLAG OVER BLADLEVERING« Så ryger din besked omgående videre til distributøren.

Eller ring til DLF’s medlemsafdeling på 33 69 63 00, hvis det er nemmere for dig. FOLKESKOLEN / 05 / 2012 /

p50-57_FS0512_Lukkestof.indd 51

05/03/12 12.48

Lederstillinger

Skoleleder til Sydvestmors Friskole søges pr. 1. juni 2012 Har du skolemæssig baggrund, relevant erfaring med ledelse, og brænder du for et spændende, krævende og udfordrende job, er dette måske din ønskestilling.

r vi dig Her se

Afdelingsleder for indskolingen på Usserød Skole ”Her har vi LYST til at LÆRE” Hvad får du? Du får det pædagogiske og ledelsesmæssige ansvar for indskolingen, der består af elever fra 0. - 3. klasse og en dygtig medarbejdergruppe bestående af lærere, børnehaveklasse ledere og skolepædagoger. Skolen karakteriseres ved ambitiøse og engagerede medarbejdere, der alle vil tage godt imod dig og hjælpe dig med at blive en aktiv del af vores skole. Hvad får du mere? Usserød Skole ligger i et naturskønt område og i en rimelig afstand fra København og det øvrige Nordsjælland med gode offentlige transportforbindelser lige til døren. Se mere om personalegoder på www.horsholm.dk/job. Hvad søger vi? Vi søger en afdelingsleder, der har lyst til at fortsætte og videreudvikle det arbejde, der allerede er i gang på skolen. Herudover skal du stå for den daglige vikardækning, herunder hjemmefra at modtage sygemeldinger om morgenen. Mere viden Du er velkommen til at kontakte skoleleder Flemming Boel på skolens telefon 4849 6300 for at høre mere om skolen. Vi vil også meget gerne vise dig skolen, hvis du har lyst til at besøge os, inden du søger.

Vi er en 20 år gammel, men omstillingsparat friskole, der i samarbejde med stærkt engagerede forældre fra de lukkede folkeskoler på Sydvestmors, skaber en ny fælles friskole fra august 2012. Områdets friskole starter i nye lokaler tilknyttet bl.a. ny idrætshal fra 2011 med topmoderne faciliteter. Skolen er beliggende i dejlig natur, tæt på fjord og skov. Sydvestmors Friskole har • 0-9. klasse (evt. 10.klasse, evt. erhvervsklasse) • Indtil videre 140 -150 elever • Stor lokal opbakning • Unikke fysiske rammer. Friskolen er det stærke fundament fagligt og menneskeligt, hvorfra den enkelte elev føler sig rustet til livet. Vi vægter: • faglighed, kreativitet og lærelyst • sundhed og bevægelse • ansvarlighed, samarbejde og fællesskab • nærvær og rummelighed Skolen er den trygge base, eleven hver dag har lyst til at være en vigtig del af. Vi tilbyder: • en helt særlig ledelsesopgave, hvor opstarten af friskolen skal ses som en spændende udfordring • rig mulighed for at sætte dit helt eget faglige og personlige præg på en ny skole • en aktiv og engageret forældre-, skoleog støttekreds • omkring 150 dejlige børn - indskrivningen er godt i gang. • medansvar for ansættelsen af personale til skolen • ansvar og respekt for at få det hele til at køre mange år frem i tiden Løn og ansættelsesvilkår efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. Lønnen aftales i intervallet mellem 403.683-484.027 kr. Ansøgningsfrist senest 1. april 2012. Tiltrædelse pr. 1. juni 2012 eller efter aftale. Se det fulde stillingsopslag – herunder vore forventninger og krav til dig på http://www.karby-friskole.dk eller http://www.friskole-sydvestmors.dk

Se også skolens hjemmeside www.usserodskole.horsholm.dk for yderligere information. Søg sådan Send ansøgning og relevant dokumentation på mail til usserod_skole@horsholm.dk, så vi har ansøgningen senest torsdag den 15. marts kl. 12.00. Vi holder første runde af ansættelsessamtaler tirsdag den 20. marts, og den anden runde gennemføres den 26. marts. Ansøgere, der går videre til anden runde, skal deltage i en test.

Usserød Skole Gl. Byvej 10 · 2970 Hørsholm · Telefon 4849 6300 www.usserodskole.horsholm.dk HER SER VI DIG. VI SER DINE BEHOV, DIN INDSATS OG DIT POTENTIALE

52 /

FOLKESKOLEN / 05 / 2012

p50-57_FS0512_Lukkestof.indd 52

05/03/12 12.48

Lærerstillinger

Specialstillinger

Leder til UU-Roskilde Ungdommens Uddannelsesvejledning for Roskilde og Lejre Kommuner er en veldrevet og udviklingsorienteret organisation med dokumenteret succes. Har du lysten og kompetencerne til at stå i spidsen for en organisation med i alt ca. 35 engagerede medarbejdere og tage ledelsesansvar for, at vi også i fremtiden præsterer resultater af høj kvalitet, så er du måske vores nye leder. Yderligere oplysninger: Du kan læse det fulde stillingsopslag på UU-Roskilde hjemmeside: www.uu-roskilde.dk/uu_roskilde/ Ansøgningsfrist: Den 28. marts 2012 kl. 8.00.

Pædagogiske konsulenter til CFU Center for Undervisningsmidler i Odense søger to pædagogiske konsulenter til kombinationsansættelse. Konsulent med linjefag i kulturfag Er du uddannet som lærer med linjefag i to eller flere af kulturfagene historie, kristendomskundskab og samfundsfag? Og har du gode kompetencer i kommunikation, it og relationer? Så er du måske den ene af vores to nye konsulenter. Læs mere om stillingen på www.ucl.dk/job. Yderligere oplysninger hos CFU-leder Bent Alminde, tlf. 63 18 34 08 eller 20 33 26 22.

Konsulent med baggrund som skolebibliotekar Specialstillinger Ishøj Kommune

Mød os på www.ishoj.dk

PPR Center Ishøj/Vallensbæk søger psykolog

Er du uddannet som skolebibliotekar og evt. pædagogisk it-vejleder? Og er du involveret i skolens eller kommunens materialevalg? Så har du sikkert de kompetencer, vi søger. Læs mere om stillingen på www.ucl.dk/job. Yderligere oplysninger hos CFU-chef Jens Kjær Larsen, tlf. 63 18 33 02 eller 31 18 36 12. Der er tiltrædelse til begge stillinger 1. august 2012. Ansøgningsfrist: fredag den 23. marts 2012. Læs mere om stillingerne på ucl.dk/job

Der opslås en fast stilling 37 timer/uge som psykolog ved PPR Center til besættelse den 1. april 2012 eller snarest derefter. I den opslåede stilling vil en stor del af arbejdet have udgangspunkt i indstillede børn og unge, men der vil i stigende grad også være fokus på, at rådgivningen sker før barnet eller den unge er indstillet til PPR. Som et led i denne bestræbelse arbejdes der for øjeblikket med udviklingen af nye, forbyggende tiltag, som PPR fremadrettet vil tilbyde sine brugere. Der vil være god mulighed for at medvirke i dette udviklingsarbejde. Se hele stillingen på www.ishoj.dk Skriftlig ansøgning fortrækkes sendt til PPR Center Ishøj/ Vallensbæk på e-mail ppr@ishoj.dk og skal være os i hænde senest den 20. marts 2012, kl. 12. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 13.

FOLKESKOLEN / 05 / 2012 /

p50-57_FS0512_Lukkestof.indd 53

05/03/12 12.48

Stillinger ved andre institutioner

jobannoncer FRA LÆRERJOB.DK Gå ind på lærerjob.dk og indtast net-nummeret. Så kommer du direkte til annoncen. De farvede blokke henviser til fire kategorier:

MEDARBEJDERE SØGES TIL SØMANDSKIRKEN I HAMBORG

Lederstillinger Lærerstillinger

Specialstillinger Stillinger ved andre institutioner

Danske Sømands- og Udlandskirker søger to medarbejdere til Den danske Sømandskirke, Benediktekirken, i Hamborg til at indgå i arbejdet i Sømandskirken fra 1. juni 2012 eller snarest. Begge stillinger er fuldtidsstillinger med skiftende arbejdstider. Assistent: Assistentens arbejde består i at hjælpe sømandspræsten med skibsbesøg, udflugter, indkøb, sammenkomster og arrangementer. Assistenten er kirketjener og fungerer som kordegn ved gudstjenester og kirkelige handlinger. Kirkeassistent/Husmoder: Kirkeassistentens/husmoderens arbejde består i den daglige husholdning i Sømandskirken, herunder forestå arrangementer (madlavning) og deltage i kirkelivet.

Net-nr. 8978

Tove Ditlevsens Skole, Københavns Kommune

Afdelingsleder/souschef Ansøgningsfristen er den 16/03/12

Net-nr. 8974

HF & VUC FYN, Odense Kommune

De to stillinger skal helst besættes af et par, da der er en god lejlighed til assistentparret. Hvad forventer vi? Engagerede medarbejdere, der kan identificere sig med arbejdet i en kirke, hvor det kirkelige, kulturelle, sociale og udadrettede går hånd i hånd. Medarbejdere, som kan se sig selv som en del af et team, hvor samarbejde er afgørende. Ansøgere må være medlemmer af Den Danske Folkekirke. Der kræves almindeligt kørekort og vilje til at tale og lære tysk. Hvad tilbyder vi? Arbejde i et godt kirkeligt miljø – i et hjørne af EU, hvor dansk og tysk kultur mødes i en social sammenhæng. Ansættelse for 2 eller 4 år med mulighed for forlængelse. Læs nærmere om løn, og skat under www.dankirke.de/stillingsopslag

HF & VUC FYN søger ny afdelingsleder Ansøgningsfristen er den 12/03/12

Net-nr. 8977

Dansk Skoleforening for Sydslesvig, udland

Skoleinspektør til Hiort Lorenzen-Skolen Ansøgningsfristen er den 12/03/12

Net-nr. 8975

Skovgårdskolen og Tranum Skole, Jammerbugt Kommune

Supplerende oplysninger: Nærmere oplysninger hos sømandspræst Henrik Fossing, tlf. +49 (40) 3750 0833 Mobil: +45 40551996, E-mail: Henrik@dankirke.de og generalsekretær Margith Pedersen, Danske Sømands- og Udlandskirker, tlf. 70 26 18 28, eller mp@dsuk.dk Ansøgningsfrist: tirsdag den 27. marts. Ansøgninger sendes til generalsekretær Margith Pedersen, Danske Sømands- og Udlandskirker: mp@dsuk.dk eller Smallegade 47, 2000 Frederiksberg. Ansøgning modtages gerne elektronisk.

Skoleleder Ansøgningsfristen er den 13/03/12

Net-nr. 8952

Tåsingeskolens Centerafdeling, Svendborg Kommune

Unik afdelingsleder Ansøgningsfristen er den 09/03/12

Net-nr. 8983

Børn og Unge, Aarhus Kommune

Folkeskolerne i Aarhus Ansøgningsfristen er den 20/03/12

Net-nr. 8980

Hedehusene Skole, Høje-Taastrup Kommune

Barselsvikar Ansøgningsfristen er den 23/03/12

54 /

FOLKESKOLEN / 05 / 2012

p50-57_FS0512_Lukkestof.indd 54

05/03/12 12.48

Dejlige Langeland.

Net-nr. 8985

Hayskolen, Københavns Kommune

Hayskolen søger barselsvikar Ansøgningsfristen er den 08/03/12 Net-nr. 8915

Skønt sommerhus fra 2006, med plads til 8 pers.8oo m til vandet Beliggende i landlige omgivelser, med åbne marke...

Sortehavet – Sydlige Bulgarien

Feriebolig Sydlangeland

Herligt klima! Afslappende lavt prisniveau! Stor, lys lejlighed m. aircondition, 2 soveværelser, 2 badeværelser, ...

Telefon: 23651132 www.acritsing.dk

Telefon: 74442935 www.ferie-bulgarien.com

Rækkehus i Spanien

Bornholm - Feriebolig

Center for Misbrug og Forsorg, Holbæk Kommune

Ungebehandler Ansøgningsfristen er den 12/03/12 Net-nr. 8979

Ministeriet for Børn og Undervisning, Københavns Kommune

AC-fuldmægtige & pædagogiske konsulenter

Tjek www.123hjemmeside.dk/ rejse-spanien Dejligt rækkehus 10 km syd for Alicante. Tæt på hav, by og bjerge. 60 m2... Telefon: 62691674/60654548 www.123hjemmeside.dk/ rejse-spanien

Ansøgningsfristen er den 08/03/12

Gå ind på lærerjob.dk, indtast net-nummeret og læs hele annoncen

Sommerhus uge 31, Sejerøbugt

Dejligt 70 m2 træhus m. anneks i den hyggelige ferieby Ordrup udlejes i uge 31. Kun 400 og 800 m til dejlige sa... Telefon: 40763904

Idyl øst for Rom

bazar IKKE-KOMMERCIELLE ANNONCER FRA DLF-MEDLEMMER

Klik din annonce ind, når det passer dig – folkeskolen.dk er åben hele døgnet. Priser fra 410 kroner inklusive moms – betal med kort. Se priser på folkeskolen.dk Annoncer bragt her i bladet kan ses i deres fulde længde på folkeskolen.dk

Sydfrankrig. Landsbyhus i udkanten af byen lejes ud i juni, juli og august. 3 etager m. 6-7 sovepladser. Alle mod. hjælpemidler + interne... Telefon: 0033468331021 www.mithusisydfrankrig.dk

Lejlighed og læreplads søges i Aarhus

Min søn på snart 24 år ønsker sig brændende en lejlighed og en læreplads som tømrer i Aarhus. Han har kørekort, e... Telefon: 25211883

Skønt sommerhus i Vesthimmerland

Gatten ml.Års og Løgstør,80m2 hyggeligt sommerhus med annex i plantage,2.række fra Sjørup Sø.Egen båd, fred og ro... Telefon: 29 29 12 50

Skønt mini-byhus til max. 2. pers. i Paganico Sabino 75km øst for Rom på bjergside 750m over havet med 180 gr vue...

Sommerhus ved Lønstrup

Vores hyggelige røde svenske træsommerhus 200 m fra havet udlejes. 6 sovepladser, lukket terrasse, stor grund omg...

Telefon: 65906387 www.olebole.net

Telefon: 60193352 duchtegl@hotmail.com

Dejligt sommerhus i Louns

Stressfri zone på Rømø/havudsigt

Dejligt sommerhus udlejes i flotte omgivelser m/ fjordkig. 500 m til fjorden, 3 km til Hvalpsund færgeleje, kort a... Telefon: 20200630

Fantastisk byhus i andalusisk bjergby

Se mere på www.competa.dk Vi udlejer vores skønne, gamle byhus i Sydspanien. Stort, charmerende hus med fantast... Telefon: 20781416 www.competa.dk

EKSKLUSIVT TIL BUNDPRIS? Ferie, miniferie eller weekendophold? Du kan leje et nyt og smagfuldt indrettet feriehus... Telefon: 51764750 www.romo-feriehus.dk

Sydspanien Fuengirola/Mijas.

I meget smukt tropisk haveanlæg udlejes et veludstyret rækkehus. Huset er beliggende i borglignende urbanisation ... Telefon: 75550403 www.feriebolig-mijas-golf. weebly.com

Ferielejlighed på 40 m2 med plads til 4 personer udlejes. God beliggenhed og masser af udenomsplads.100 m. til ba... Telefon: 56956470

Nyistandsat feriebolig med egen sydvendt have, terrasse og vildmarksbadekar. Panoramaudsigt mod Langelandsbæltet,... Telefon: 28704371 www.broegaard-langeland.dk

Sydspanien, Andalusien, Esptepona Se vores dejlige 3 vær. lejlighed på www.lafuente.dk beliggende i stueplan m. 2 terrasser i flot bebyggelse af la... Telefon: 27107970 www.lafuente.dk

Bønnerup Strand

Helårsbjælkehus på 100m2, seks sengepladser fordelt på tre værelser, vaskemaskine og fryser. 600m til strand… Telefon: 60894802

Lejlighed til leje, Frederiksberg

3 værelses lejlighed på 99 kvm med børneværelse, centralt på Frederiksberg, udlejes fra påske til midt oktober. T... Telefon: 51769076

Franske riviera Menton

I den smukke kystby mellem Monaco og Italien bylejlighed: 55m2 2 vaer. koekken bad toilet. Balkoner, 4.sal,elevat... Telefon: 22822959

Sønderjylland, Arrild Ferieby

I Sønderjyllands skønne natur udlejes dejligt hus med plads til 6-8 pers. Stor dejlig terrase, opvaskemask., bål... Telefon: 56286727/56657477 www.draabys.dk

Andelslejlighed i Højbjerg/Skåde sælges

Dejlig, lys og velholdt 2 vær. lejl. på 53 m2 sælges. Lejligheden er beliggende på 3. sal og har udsigt ud over A... Telefon: 20876695

FOLKESKOLEN / 05 / 2012 /

p50-57_FS0512_Lukkestof.indd 55

05/03/12 12.48

rubrikannoncer Berlin Cesky Raj Prag London

SkolerejSer - til konkurrencedygtige priser Med bus, fly, skib eller tog i europa

Besøg Danfoss Universe på Als

fra kr.

746

Cesky Raj - Action 1.335,Cesky Rajfra -kr.Action kr.kr. 1.335,1.620 Krakow fra kr. 1.271 Prag 1.055,Prag kr.kr. 1.055,fra kr. 1.221 Warszawa fra kr. 1.312 Berlin 1.110,Berlin kr.kr. 1.110,fra kr. 1.708 Budapest fra kr. 1.398 Tyskland - naturcamp kr. 1.110,Tyskland - naturcamp kr. 1.110,Krakau kr. 1.110,Krakau - BESTIL NU! kr. 1.110,SKI I TJEKKIET Warszawa kr. 1.125,Warszawa kr. 1.125,Budapest kr. 1.110,Budapest kr. 1.110,Kontakt os: www.vm-rejser.dk 36SKIREJSER! 98 19 39 & 75 16 42 15 NYT! VI TILBYDER OGSÅ NYT! VI TILBYDER OGSÅ SKIREJSER!

Tlf. 7020 9160 | www.sbTours.dk

Og bo på det sjoveste vandrerhjem

www.visit-sonderborg.dk

SUPERPRIS fra kr.

2.360,pr. person

Åbningsperiode i 2012: 13. april – 12. oktober Tlf. åben hele året: 9867 6362 e-mail: livo@livo.dk www.livo.dk

n n n n

Bilfri og børnevenlig økologisk ø midt i Limfjorden Lejrskole og kurser med eller uden pension Veludstyret biologisk feltlaboratorium Lejrskolemappe med historie, biologi, geografi og opgaver

Huse fra 4-60 pers. Ialt 275 senge. Teltcamp, købmand, kro og lystbådehavn.

BERLINSPECIALISTEN Danmarks førende i grupperejser til Berlin. Kombinerer studietur og undervisning.

Tlf. 8646 1060 – berlin@email.dk www.berlinspecialisten.dk

Idrætslejrskole

såvel som alm. lejrskole. To idrætshaller samt en svømmehal m.m. SE NY HJEMMESIDE

Han Herred FrItIdscenter Brøndumvej 14-16, 9690 Fjerritslev Telefon 98 21 11 90 · Fax 98 21 25 22 Email mail@hhfritid.dk www.hhfritid.dk

www.eurotourist.dk Skolerejser i hele Europa Tlf. 9812 7022

Skolerejser

med fagligt indhold Se de mange rejsemål og priser på

kilroygroups.com

Tlf.: 7022 0535 hol@kilroygroups.com

56 /

Med båd 6 dage/3 nætter i flersengsværelse på hostel

fra kr. 1.250,-

Studietur til London, Fly, 5 dage Inkl. flersengsværelser på hostel i 4 nætter

Top 3 studiebesøg:

Harrow School

• Etnisk tur med fokus på kultur & religion • Skolebesøg på Harrow School • Cabinet War Rooms & HMS Belfast Din rejse begynder på

Team-benns.com Kontakt Sanne på tlf: 46 91 02 59 savr@team-benns.com

AKTIV

Se alle rejser og bestil tilbud på smartphone: ....se også www.alfatravel.dk

TJEKKIET - 6 dage/ 3 nætter fra kr. ............2.448,NORGE - 4 dage/ 3 nætter fra kr. ......................1.948,FLODBÅD - 6 dage/4 nætter fra kr................ 1.898,SKIREJSE - 6 dage/3 nætter fra kr.................. 2.328,“Skolerejser med aktivt indhold er en alletiders mulighed for at lære kammeraterne endnu bedre at kende og at blive udfordret fysisk. I sommerhalvåret tilbyder vi aktivrejser til Tjekkiet og Norge og flodbådsture i Holland. Kontakt os idag for mere information.” Tommy Iversen, mere end 20 år med grupperejser

Ring GRATIS 8020 8870 info@alfatravel.dk - www.alfatravel.dk

FOLKESKOLEN / 05 / 2012

p50-57_FS0512_Lukkestof.indd 56

05/03/12 12.48

DANMARKS LÆRERFORENING Vandkunsten 12 • 1467 København K Telefon 3369 6300 • Telefax 3369 6333 dlf@dlf.org www.dlf.org FORMAND Lærer Anders Bondo Christensen træffes i foreningens sekretariat efter aftale. SEKRETARIATSCHEF Lærer Hans Ole Frostholm SEKRETARIATET Sekretariatet har telefontid mandag-torsdag kl. 8.30-16.00 og fredag klokken 8.30-15.00. Der er åbent for personlige henvendelser mandag-torsdag kl. 8.30-16.30 og fredag klokken 8.30-15.30. SERVICELINJEN, telefon 3369 6300 Er du i tvivl om, hvor og hvornår du kan henvende dig med et problem, kan du ringe til servicelinjen. Her kan du få oplyst, om du skal henvende dig til kredsen, dlf/a, Lærernes Pension mv., om kredskontorets åbningstid, adresser og telefonnumre. Servicelinjen er åben mandag-torsdag fra klokken 8.30 til 16.00 og fredag fra klokken 8.30 til 15.00.

MEDLEMSHENVENDELSER Henvendelser om pædagogiske, økonomiske og tjenstlige forhold skal ske til den lokale kreds. Til sekretariatet i København kan man henvende sig om konkrete sager om arbejdsskader og psykisk arbejdsmiljø, om medlemsadministration, låneafdeling, understøttelseskasse og udlejning af foreningens sommerhuse. KONTINGENTNEDSÆTTELSE ELLER -FRITAGELSE kan søges af medlemmer, der er ledige, har orlov eller er på barsel, og som modtager dagpenge. Reglerne er beskrevet på www.dlf.org LÅN Henvendelse om lån kan ske på telefon 3369 6300, eller der kan ansøges direkte på vores hjemmeside www.dlf-laan.dk Du kan se den aktuelle rente og beregne dit lån på: www.dlf-laan.dk

Kompagnistræde 22, 1208 København K • Tlf. 70 25 10 08 skolelederne@skolelederne.org • www.skolelederne.org Åbent for medlemshenvendelser mandag, onsdag og torsdag 9.00-15.30, tirsdag 10.00-15.30 og fredag 9.00-14.00 Formand Anders Balle • Næstformand Claus Hjortdal Kontakt til de lokale afdelinger af Skolelederforeningen: Se hjemmesiden Skolelederforeningen er den forhandlingsberettigede organisation for landets skoleledere. Som medlem kan du henvende dig for rådgivning om tjenstlige problemstillinger, lønog arbejdsforhold mv. Læs også bladet Plenum og Skoleleder-Nyt.

Lærerstuderendes Landskreds Vandkunsten 3 3. sal, 1467 København K. Telefon 3393 9424, ll@llnet.dk • www.llnet.dk Formand Lærerstuderende Tobias Holst. Studerende kan søge rådgivning i Lærerstuderendes Landskreds, LL.

WWW.LPPENSION.DK

Kompagnistræde 32 · Postboks 2225 · 1018 København K Tlf: 7010 0018 · Fax: 3314 3955 · Email: via hjemmesiden · www.dlfa.dk

Regionscentre Odense Klaregade 7, 1. 5000 Odense C Tlf: 7010 0018

Formand Lærer Gordon Ørskov Madsen Træffes I sekretariatet efter aftale Sekretariatschef Lærer Frank A. Jørgensen

5 skønne dage med kultur, natur og samvær

Påsken nærmer sig og Sinatur byder på masser af skønne feriedage og aktiviteter. Vi har sammensat 3 fantastiske programmer spækket med kulturelle, inspirerende og dejlige oplevelser der strækker sig over 5 dage i påsken. Det eneste du skal gøre er at dukke op, så sørger vi for resten. Bo enten på Hotel Skarrildhus i Midtjylland med skov og hede, på Hotel Gl. Avernæs i Sydfyn eller på Hotel Frederiksdal i de smukke omgivelser ved Mølleåen.

H D

Dato: fra d. 1.-5. april - med fuldt dagsprogram og forplejning. DLF pris fra:

2.899 kr. pr. pers.

Se dagsprogrammet og book her: sinatur.dk/påske

Find os på Facebook (facebook.com/sinatur) og bliv vores ven, eller skriv dig op til at modtage vores nyhedsbrev på sinatur.dk

p50-57_FS0512_Lukkestof.indd 57

Esbjerg Skolegade 81, 3. 6700 Esbjerg Tlf: 7010 0018

Hovedkontor Kompagnistræde 32 Postboks 2225 1018 København K

Århus – Risskov Ravnsøvej 6 8240 Risskov Tlf: 7010 0018

Tlf: 7010 0018 Fax: 3314 3955 Email: via hjemmesiden www.dlfa.dk Kontaktoplysninger Regionscentrene har åbent for personligt fremmøde i a-kassens kontakttid. Vil du have en personlig samtale, aftaler du en tid ved at ringe på tlf. 7010 0018. Du kan også sende en mail via hjemmesiden

Aalborg C. W. Obels plads 1 B, 1. 9000 Aalborg Tlf: 7010 0018 København Hestemøllestræde 5 1464 København K Tlf: 7010 0018 Åbningstider Man - tors: 10.00–15.30 Fre: 10.00–14.30

Lærernes a·kasse Tlf: 7010 0018 FOLKESKOLEN / 05 / 2012 /

05/03/12 12.48

uskolet

Ved Morten Riemann

FOR KORTE NYHEDER

70’er-lærer forstår virkelig ikke børns blufærdighed Danske unge er blufærdige som aldrig før. Det viser en ny undersøgelse fra Aarhus, hvor 30 procent af i alt 800 udskolingselever svarer, at de har det dårligt med at bade efter idrætstimerne. Det forstår 52-årige Trine Lundtofte ikke. »Nu var jeg selv ung i 70’erne, og dengang var det altså ikke noget problem at vise sin lille tissemand eller tissekone. Tænk hvis vi alle sammen var ens? Vi skal da hylde mangfoldigheden! Hvad hvis alle piger havde lige så store bryster som dem, jeg har hængende her løst under min sweater – ville det ikke være kedeligt måske? Nej, jeg siger: i bad med os alle sammen efter en herlig omgang rytmik, og lad os nyde de store, de små, de skæve, de mærkelige og de bittesmå, det er da bare skønt!« En rundspørge blandt Trine Lundtoftes elever viser, at et flertal »måske godt kunne ønske sig lidt mere blufærdighed« fra deres idrætslærer.

A L T

F O R

K O R T E

NYHEDER

Forsker: Kanondebat bør kanoniseres Et flertal i Folketinget bestående af Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Radikale, Enhedslisten og Liberal Alliance mener, at det skal være op til den enkelte folkeskolelærer, i hvilket omfang man vil følge indholdet af kanonlisterne for dansk og historie. Den borgerlige opposition er imod. Men den politiske debat om, hvorvidt der overhovedet skal være obligatoriske kanonlister eller ej, er i sig selv et væsentligt udtryk for den danske kulturarv, mener en forsker ved Københavns Universitet. »Det siger meget om det danske samfund og vore værdier, at vi diskuterer, på hvilken måde vi skal undervise i hvilke emner. Selve debatten om, hvad der skal reguleres fra centralt hold, og hvad der skal overlades i tillid til de enkelte lærere, mener jeg bør være obligatorisk stof i folkeskolen«. I en kommentar til forslaget svarer en lærer, at

»det da sandelig lyder fint og fornemt alt sammen, men det skal vi såmænd nok selv bestemme«.

It-ansvarlig minder om, at overheadprojektor altså faktisk stadig virker upåklageligt, hvis det er. Sløjdlærer tilsyneladende ærligt imponeret over støvleknægt. Lærer helt uforberedt på møde med skoleinspektøren på danskerbakken i Geilo. 7.a kunne bedre lide den gamle matematiklærer. SSP-møde i 8.c overskygget af fædres pralende erindringer om egne erfaringer med alkohol i den alder.

Uskolet er Folkeskolens bagside med opdigtet satire, som er inspireret af små og store begivenheder i tiden. Enhver lighed med tilværelsen, virkelige personer og nulevende hændelser er tilfældig og for det meste ikke med vilje. Ingen af de personer, som optræder i artiklerne, kunne finde på at gøre eller sige sådan i virkeligheden.

SÅ KAN DE LÆRER DET / 8

58 /

FOLKESKOLEN / 05 / 2012

p58_FS0512_uskolet.indd 58

05/03/12 15.35

5G LÆRINGSKURVE PÅ

4.-6. KLASSER 7-25 MAJ 2012 7.-10. KLASSER OG GYMNASIER 3-21 SEP. 2012

FAGLIGE DAGE I TIVOLI GIVER STEJL LÆRINGSKURVE HOS DINE ELEVER Hvad sker der med din puls, når du suser 63 meter ned i det Gyldne Tårn? Vejer du det samme på vej op i Ballongyngen, som du vejer på vej ned? Hvor hurtigt svømmer fiskene og hvor meget energi bruger forlystelserne?

Dét og meget andet skal dine elever udforske, måle sig til og gøre rede for til Faglige Dage i Tivoli. Opgaverne lever op til Undervisningsministeriets Fælles Mål. Faglige Dage i Tivoli bliver til i samarbejde med Skoletjenesten.

PRIS 50 KR. PR. ELEV INKL. ENTRÉ OG TURPAS

TILMELD DIN KLASSE OG LÆS MERE PÅ WWW.TIVOLI.DK/SKOLER p58_FS0512_uskolet.indd 59

05/03/12 15.08

Al henvendelse til:

Postboks 2139 1015 København K

· 5.-10. klasse – Digitalt atlas og leksikon

Hele verden – kort og godt • Opdaterede kort og faktuel viden er kun et klik væk

(16660 · BureauLIST.dk) FSB5-2012

NYHED

• Til brug på IWB-tavler og pc’er med UNI-Login • Lige til at bruge i undervisningen

Top Maps kan særligt bruges sammen med Top Leks i fagene: • Historie • Samfundsfag • Geografi • Fysik/kemi • Biologi • Kristendomskundskab

Tyskland efter 2. verdenskrig 1945

Top Maps giver klassen hele verden på et øjeblik. Over 80 gennemarbejdede og opdaterede digitale kort formidler sammen med det digitale leksikon skarp og faktuel viden om alverdens emner. Lige til at bruge i undervisningen. Du skaber spændende præsentationer og forløb ved at klikke lag fra og til. Alle informationer opdateres løbende af fagfolk. Det giver korrekt viden om hele verden – kort og godt!

Søg på landefakta og meget andet

Gå på opdagelse på topmaps.dk, og få gratis prøveabonnement. Se kortene demonstreret på skolemesserne i marts og april.

p58_FS0512_uskolet.indd 60

05/03/12 15.08

Folkeskolen nr. 05, 2012

Articles inside

Lærer til lærer

Kronik

Bazar

Rapporteret: Grønland

Fotograferet

Uskolet

Forsket