Kronikken
Fagbladet Folkeskolen bringer normalt en kronik i hvert nummer. Som hovedregel er kronikken skrevet på redaktionens opfordring. Hvis du gerne vil skrive en kronik til bladet, vil vi bede dig sende en helt kort synopsis på cirka ti linjer med kronikkens hovedpointe og hovedargumentation, som redaktionen kan tage stilling til. Skriv til folkeskolen@dlf.org
Illustration: Mai-Britt Bernt Jensen
siden er udarbejdet af et astrologisk selskab. Gandhis horoskop optræder som noget af det første på hjemmesiden, men det ænser drengene ikke. De scroller ned og læser noget af teksten om Gandhi og anvender denne »viden« direkte i deres opgave uden at ænse, hvilke »interesser« der ligger bag. Og det er netop en af de store udfordringer ved at finde viden på nettet. Nettet er en samlingsplads for en række interesser og diskurser af både kommerciel, religiøs, ideologisk og saglig art. Kunsten er at skelne skidt fra kanel.
Faglig læsning af nettekster En anden udfordring, drengene stod over for, handlede om det, jeg vil kalde for faglig læsning af nettekster. De skal være i stand til både at udøve kildekritik og at foretage en vurdering af det faglige indhold med hensyn til både kvalitet/lødighed og sværhedsgrad. Hvad det sidste angår, var det for drengenes vedkommende tydeligt, at de, i mange af de faglige webtekster de fandt, ikke selv havde en tilstrækkelig basisviden (indre skemaer) til at forstå og få et fagligt udbytte af de tekster, de læste. Der var simpelthen for mange vanskelige ord og termer, som de ikke kendte til. Derfor blev den viden, de sammen
konstruerede sig frem til, ofte sporadisk og usammenhængende og nogle gange direkte fejlagtig. Drengene havde i dette tilfælde sandsynligvis været bedre tjent med at læse en faglig tekst fra en bog på biblioteket, som i sværhedsgrad passede til deres niveau, og som levede op til de kvalitetskrav, man kan stille til en god faglig tekst.
me, der med sin ph.d.-afhandling, »Bidrag til danskfagets it-didaktik«, har gennemført den mest solide grundforskning om emnet. Herudover vil jeg plædere for, at man på alle skoler tilgodeser dette område, når man i lyset af den ny skolereform fastlægger en itstrategi for skolen.
Løsningsmuligheder Det er som sagt et lidt dystert billede, der tegner sig, når det gælder skoleelevers manglende informationskompetencer. Jeg vil derfor afslutte med at pege på nogle løsningsmuligheder. For det første er begrebet informationskompetence noget, vi er nødt til at sætte et meget større fokus på i grundskolen blandt både lærere og elever.
Lærerne må holde op med at være benovede over alt det, eleverne kan med en computer (som ofte overstiger lærernes kompetencer), og skabe rum for en udvikling af elevernes kritiske kompetencer, når de søger på nettet.
Om forfatteren/projektet: Cand.pæd. i didaktik med særligt henblik på dansk. Speciale om Googlegenerationen i klasserummet, som udkom foråret 2014. Lærer. Pædagogisk it-vejleder. Forfatter og kursusholder. Forfatter til følgende bøger: »Googlegenerationen i klasserummet« (speciale udgivet på saxo. com). Udgivelser på Dansk Sangs forlag: »Sammenspil med rotation – med brug af elevinstruktører« 2009 (for mellemtrinnet). »Sammenspil med rotation – med brug af elevinstruktører« 2013 (for indskolingen). »Sammenspil med QR-koder – med links til instruktionsfilm« 2014.
Hvad de kritiske kompetencer angår, så er Jeppe Bundsgaard nok den forsker herhjem-
folkeskolen / 05 / 2015 /
144566 p20-21_FS0515_Kronik.indd 21
21
27/02/15 10.50
