FOLKESKOLEREFO RM
KO N C E N T R AT A F F Ø LG E F O R S K N I N G :
LÆRERE ARBEJDER MERE PROFESSIONELT NU For at gøre følgeforskningen om skolereformen mere anvendelig har tre forskere »kogt« tusindvis af sider ind til et koncentrat. Deres vigtigste opdagelse er, at lærerne arbejder mere sammen – og at der skal mere forskning til. T E K S T: S E B A S T I A N B J E R R I L I L L U S T R AT I O N : L O U I S E T H R A N E J E N S E N
L
ærerne arbejder mere sammen om undervisningen, end de gjorde inden skolereformen. Det er blot et af de vigtige fund, professor på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddan nelse på Aarhus Universitet Lars Qvortrup har gjort sig, efter at han og to forskerkol leger har skrevet et koncentrat af det omfat tende følgeforskningsprogram. Indtil nu har følgeforskningens mange resultater mest af alt samlet støv i Undervis ningsministeriet og på hylderne i de forsk ningsinstitutioner, de kommer fra. Derfor satte de tre forskere sig for at læse de omkring 5.000 sider igennem for at skabe overblik og gøre forskningen mere anven delig. Det et blevet til bogen »Folkeskolen
22 /
FOLKESKOLEN / 06 / 2019
DÉT HAR FORSKERNE FUNDET PÅ DERES TI TEMAER ➊ Elevernes faglige deltagelse, ➎ Lektiehjælp og faglig fordyinteresse og trivsel: Elevernes trivsel er høj, og det var den også før reformen. Det har positiv betydning for den faglige trivsel, at eleverne har en positiv relation til deres lærere, at læreren kan skabe ro og giver eleverne spændende opgaver, og at der er tydelige mål i undervisningen.
➋ Den længere skoledag: 80
procent af eleverne i 4.-9. klasse synes, at deres skoledag er lidt eller alt for lang. Resultaterne viser også, at elevernes oplevelse af skoledagen afhænger af, hvordan timerne i slutningen af dagen tilrettelægges.
➌ Motion og bevægelse: Der
kan ikke spores nogen udvikling i retning af, at eleverne bevæger sig mere fire år inde i reformen. Forskningen viser desuden, at bevægelse i undervisningen appellerer mest til de mindste elever og mindst til de største.
➍ Åben skole: Åben skole bruges ikke i særlig høj grad, og det er det næstmindst prioriterede element blandt skolelederne ud af seks reformelementer. Dog oplever over 90 procent af lærerne og pædagogerne, at det er meningsfuldt at samarbejde med eksterne aktører.
belse: Erfaringerne og effekter er generelt meget spredte og ikke tydelige. Der ses en lille positiv effekt i dansk for de elever, der ikke ellers kan få hjælp uden for skolen.
➏ Understøttende under-
visning: Ifølge skolelederne har halvdelen af skolerne ikke formuleret en handleplan eller fælles forståelse af dette reformelement. Den understøttende undervisning organiseres overordnet som overvejende selvstændige bånd eller timer, en integreret del af fagtimerne eller som temaforløb. Der er sket en stigning af lærere, der mener, at den understøttende undervisning fremmer elevernes læring.
➐ Styring og ledelse: Flere og
flere skoler oplever, at de skal leve op til mål og krav fra kommunen, der ligger ud over dem, der står i reformen. Samtidig kan det ses, at skolelederne ikke giver mere feedback eller oftere foretager undervisningsobservation end i 2011.
➑ Professionelt samarbejde:
Der er sket en styrkelse af det professionelle teamsamarbejde. Over to tredjedele af lærerne svarer, at de i høj grad diskuterer undervisningen med deres kolleger. Cirka 80 procent af lærerne diskuterer i høj grad undervisningsmetoder, mens cirka 70 procent i høj grad diskuterer elevernes faglige udbytte.
➒ Kompetenceudvikling: Der er
kun en beskeden effekt i forhold til elevernes faglige resultater, når der undersøges for effekt af, at lærere har undervisningskompetence i de fag, de underviser i. Lærerne vurderer selv, at undervisningskompetence giver dem øgede fagdidaktiske kompetencer og sikkerhed i faget.
➓ Undervisning med Fælles
Mål: Der er sket en markant stigning i andelen af lærere, som svarer, at de ikke bruger Fælles Mål. Ni procent svarede i 2016, at de ikke brugte Fælles Mål. I 2018 svarede 22 procent, at de ikke brugte de lovpligtige mål.
