#IN KLUSION
Sådan skaber skolerne god inklusion DEBATMØDE:
Resurser og flere voksne i klassen er en løsning på bedre inklusion, lød det fra paneldeltagerne, da Folkeskolen s redaktion inviterede til debatmøde om at finde gode løsninger på inklusionsopgaven.
»Vi skylder børnene at blive bedre til inklusionsopgaven«, sagde Thomas Gyldal Petersen, formand for KL’s Børne- og Undervisningsudvalg. Folkeskolens debatmøde om inklusion fandt sted på Læringsfestivalen i Bella Center i København den 14. marts. Det var kulminationen på redaktionens flere måneder lange fokus på inklusion og vold i folkeskolen. Paneldeltagerne var praktikere, politikere og organisationsfolk – og de blev bedt om at tænke i løsninger: Hvordan skaber man den gode inklusion? »Ud over flere resurser til inklusion er der også brug for en reorganisering. I dag er inklusion en slags eksperiment, som lærerne alt for ofte står alene med i klasserne. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) er langt væk, og skolelederne har travlt med meget andet i skolen«, sagde Jeanette Sjøberg, formand for undervisningsudvalget i DLF. Paneldeltagerne efterlyste koordinering, rådgivning til forældrene, flere voksne i klas-
8/
FOLKESKOLEN / 06 / 2019
serne og resurser. Der er klart mangel på resurser – og så skal alle blive bedre til at sprede de gode eksempler, så man kan lære af hinanden. Med på debatmødet var skoleleder Michael Flarup og cand.pæd.psych. Lene Bak Outzen fra Brattingsborgskolen ved Viborg. De fortalte om deres prioritering af to voksne især i indskolingen, hvor børnene skal socialiseres og lære at gå i skole. Men også to voksne, hvis det er nødvendigt på mellemtrinnet. Det skal prioriteres, og så må andet skæres væk, for eksempel møder, fortalte skolelederen. Under debatmødet voksede listen med løsninger: co-teaching, tid til, at de voksne kan forberede undervisningen, observere, sparre med hinanden og evaluere. Specialpædagogiske tiltag i almenundervisningen og klare målrettede indsatser, lød andre af løsningsforslagene.
Bedre hjælp til forældrene Formand for Skole og Forældre Rasmus Edelberg pegede på, at pengene ikke fulgte med
T E K S T: HELLE LAURITSEN FOTO: THOMAS ARNBO
ud til skolerne, da inklusionsreformen fandt sted i 2012. I nogle kommuner forsvandt pengene fra specialtilbuddene og kom ikke med over i almenundervisningen, hvor de skulle bruges til inklusion. »Inklusion blev en spareøvelse«, sagde han. Som repræsentant for forældrene i skolebestyrelserne efterlyste Rasmus Edelberg en ordentlig visiteringspraksis: »Vi kan kun hjælpe forældrene, hvis vi kan forstå systemet og kender det godt. Hvis forældrene kan få en ordentlig begrundelse i visiteringspraksissen«. Netop hjælp og rådgivning til forældrene blev et større tema i debatten. Skolelederne har den opgave, og den skal prioriteres sammen med kommunerne, sagde næstformand Dorte Andreas fra Skolelederforeningen. Lærer, kredsformand i Brøndby og mor til en søn med autisme, Rikke Jørgensen, fortalte, at hun ikke følte sig spor hjulpet eller støttet, da hendes søn blev smidt ud af flere
