Folkeskolen nr. 07, 2015

Page 28

kronik

Lige meget hvordan man stiller spørgsmålet,

er iPad’en ikke svaret! En evaluering af Sorø Kommunes it-strategi viser, at det afgørende i forbindelse med implementering af it i undervisningen er at fokusere på udvikling af lærernes didaktiske kompetencer. IPad’en kan i nogle henseender bidrage til en effektivisering af undervisningen, men evalueringen har vist, at det er vigtigt at være opmærksom på, at brugen af teknologi kan fjerne den fælles dialog i klasseværelset.

Kronik Helle Visti Jensen og Lise Aaes Jakobsen, begge cand.pæd., didaktik, dansk, fra Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)

Aktiviteter for aktivitetens egen skyld … Sorø Kommune har i sin it-strategi indskrevet en forestilling om, at eleverne bliver mere aktive og producerende ved at anvende iPad i undervisningen. Denne forestilling blev til en vis grad bekræftet under vores observationer af danskundervisning på skoler i kommunen, hvor læreren i høj grad fungerede som vejleder, og hvor eleverne arbejdede både selvstændigt og i grupper. På skolerne var der stor forskel på, hvilke aktiviteter vi blev præsenteret for. Eleverne brugte iPad’en som et multimodalt værktøj til film- og billedproduktion, brugte den som en bog og spillede spil på den, for eksempel Wordfeud. Det var altså muligt at se stor forskel på, hvordan de forskellige lærere opfattede og arbejdede med eleven som aktiv og producerende. Der ligger umiddelbart tilgængeligt på iPad’en et væld af træningsopgaver, multiple choice-opgaver og selvstudieforløb, som nemt kan føre til individualiseret aktivisme og aktiviteter for aktivitetens skyld, hvis ikke læreren er meget opmærksom på, hvad man kan bruge disse forløb til. I forlængelse af ovenstående finder vi det derfor problematisk, når Sorø Kommune i beskrivelsen af et fælleskommunalt læringssyn, 26 /

»Den, som laver noget, lærer noget«, sætter lighedstegn mellem elevaktivitet og læring. Helt så enkelt er det ikke. En øget grad af elevaktivitet og elevproduktivitet på grund af iPad’en er ikke nødvendigvis lig med kompetencemæssig udvikling, hvis lærerne ikke samtidig arbejder med en fagdidaktisk teori og praksis, der udvikler elevernes dansk- og almenfaglige kompetencer. Kompenserende differentiering Et stort fokusområde i it-strategien er en forestilling om, at brugen af iPads vil bidrage til øget undervisningsdifferentiering og inklusion. Vores empiri viser, at iPad’en understøtter bestemte former for differentiering. Samtlige lærere i vores undersøgelse så det som en stor fordel, at adgangen til digitale kompenserende læse- og staveprogrammer nu er åben for alle og ikke kun for diagnosticerede dyslektikere. Derudover gjorde lærerne stor brug af uddelingen af digitale ekstraopgaver til især de fagligt stærke og de hurtige elever. Disse former for differentiering er uhensigtsmæssige, fordi det blot er mere af det samme og dermed ikke fagligt udviklende, hvis det står alene. Andre former for differentiering som for eksempel på metode, stilladsering og organisering af aktiviteter så vi kun et enkelt eksempel på. Igen blev vi bekræftet i, at en ensidig satsning på iPad til alle elever ikke nødvendigvis er sammenhængende med udvikling af kompetencegivende undervisning.

Nu er »knaldperlerne« rolige Kommunens forståelse af inklusion er defineret ved, at alle elever indgår som deltagere i accepterende og anerkendende fællesskaber. Under interview med såvel elever som lærere fik vi flere eksempler på, at det var blevet nemmere at rumme urolige elever i den almindelige undervisning, men at disse elever ikke er engagerede og deltagende i undervisningen, men blot er til stede og aktiveret ved hjælp af spil og sociale medier på iPad’en. Eleverne fortalte blandt andet, at: »… de der knaldperler, som virkelig har meget energi, som larmer meget i timen, er begyndt at være stille, men så sidder de og spiller i stedet for«. På denne måde er eleverne ikke inkluderet i undervisningen, men udelukkende opbevaret i skoletiden. iPad’en gør det således lettere for nogle elever at være til stede uden at skulle involvere sig hverken fagligt eller socialt, hvilket må anses for at være meget problematisk i en undervisnings- og læringsmæssig sammenhæng.

Lærerkurser i apps Som led i itstrategien har kommunen iværksat kurser målrettet det pæda-

folkeskolen / 07 / 2015

144568 p26-27_FS0715_Kronik_iPad.indd 26

27/03/15 15.41


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.