ANALYSE
Ilandsætninghøjbrynetvingær
– sæt to streger, så der står tre ord. Denne opgave fra den nationale test i dansk/læsning for 2. klasse har hævet brynene hos journalister, politikere og almindelige danskere, der ikke tidligere har været opmærksomme på, hvilke opgaver eleverne møder i de tavshedsbelagte nationale test. Forventer man virkelig, at børnene i 2. klasse skal kende ordene højbrynet og vingær? Nej, det er der selvfølgelig ingen, der gør. De groteske ordkæder er resultatet at en række forskellige ønsker. Man ville have nogle test, der kunne måle, præcis hvor dygtig hver eneste dansk skoleelev var på alle vigtige og målbare felter af skolelærdommen. Læsefærdighed var selvfølgelig blandt de områder, der skulle testes. De første læseopgaver dumpede imidlertid med et brag i 2007. Professor Carsten Elbro viste nogle af opgaverne frem på en storskærm ved et evalueringsseminar.
Og publikum grinede, for det var temmelig tydeligt, at eleverne ikke blev testet i, om de kunne læse de ord, der stod i opgaven, men i stedet i deres viden om kartoflers tilberedning og gamle ordsprog.
Så det var en ommer, og det er her, ordkædeopgaverne kommer ind i billedet. For det var dem, Elbro med støtte fra internationale erfaringer anbefalede til at måle den gren af læsningen, som kaldes »afkodning«. Det er den rent tekniske læsefærdighed, som handler om, hvorvidt man har »knækket koden« og kan aflæse, at de sorte tegn på skærm eller papir danner ord og sætninger. Så vidt, så godt. Problemerne opstår, når børnene så faktisk har knækket koden og kan læse. Carsten Elbro anbefalede, at man så målte forskellen på elevernes færdighed ved også at teste på deres læsehastighed. Men det blev aldrig implementeret i testen. Det betyder, at elever, der har knækket koden og ellers har tid nok, snildt kan klare de lette ordkædeopgaver. Og når eleven så svarer rigtigt, skal maskinen blive ved med at give eleven sværere ordkædeopgaver – for princippet i de adaptive test er, at alle elever skal udfordres så præcist, at de i snit svarer forkert på hver anden opgave. Og eftersom eleven sagtens kan læse, så ender vi i den groteske og utilsigtede situation, at en elev i 2. klasse
24 /
Test, der ikke kan stå prøven
Analyse: De mærkelige ord i læsetestene er ikke det største problem ved de adaptive test – spørgsmålet er, om de overhovedet kan måle det, de skal.
TEKST: KAREN RAVN
FOLKESKOLEN / 10 / 2016
147418 p24-25_FS1016_Analyse.indd 24
23/05/16 10.16
