K LI P F R A nettet
Onsdag 21. maj 2014 kl. 08.16
Danske lærere ikke optaget af at følge elevernes læseudvikling Arkivfoto: Heidi Lundsgaard
Fællesnordisk forskning: De finske læseplaner er langt mere udførlige end de øvrige landes i deres beskrivelse af, hvad for eksempel »god læseforståelse« vil sige. Danske lærere lægger betydeligt mindre vægt på at monitorere deres elevers læseudvikling end lærerne i de øvrige nordiske lande, viser en ny analyse af den internationale læseundersøgelse Pirls. Forskerne bag undersøgelsen tror på, at klarere nationale retningslinjer for undervisningen gør en forskel. Læseforskerne Louise Rønberg og Jan Mejding fra Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) har set på målene for læseundervisning i 4. klasse i forskellige lande og på lærernes egne besvarelser i Pirls’ spørgeskemaundersøgelse om læseundervisningen. De finske læseplaner er langt mere udførlige end de øvrige landes i deres beskrivelse af, hvad for eksempel »god læseforståelse« vil sige. »Her forklares det, at det for eksempel betyder, at eleverne skal kunne forudsige indhold og struktur i en tekst, adskille hovedemner fra
sekundære emner, stille spørgsmål, tage noter og drage konklusioner«, fortalte Louise Rønberg, da hun og Jan Mejding præsenterede deres resultater på en fællesnordisk konference i Oslo i sidste uge. Ifølge spørgeskemaerne beder nordiske lærere meget sjældnere end for eksempel engelsktalende lærere deres elever om at sammenligne tekstindhold med tidligere læst stof, om at forudsige, hvad der nu vil ske i historien, uddrage generaliseringer, perspektivere, beskrive tekstens stil og struktur eller fastslå forfatterens intention. »Tilsyneladende lægger nordiske lærere mindre vægt på avanceret læseforståelse«, siger Jan Mejding. »Men det kan også være, at de bare ikke bruger de ord, der er i spørgeskemaet, fordi de netop ikke står i læseplanen«. kra@dlf.org
Onsdag 14. maj 2014 kl. 14.15
Ingen evalueringer af sidste års afgangsprøver PEU-hæfterne kaldes de publikationer, hvor fagkonsulent og censorer bringer erfaringerne fra årets afgangsprøver tilbage til undervisningen. Men i år er der kun kommet ét hæfte, nemlig 12 /
for faget dansk. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen overvejer, om evalueringsformen skal afskaffes, men ifølge lærernes faglige foreninger er der vigtig læring i PEU-hæfterne.
folke s kole n / 1 1 / 2 0 1 4
141960 p12-13_FS1114_FolkeskolenDK.indd 12
02/06/14 13.38