tematiseret
Foto: Nicholas Lundgard
»Vi forsøger at hjælpe borgerne på en rettidig, troværdig og effektiv måde« Et fejlslagent it-system til 265 millioner presser medarbejderne i Arbejdsskadestyrelsen til at afgøre sagerne så hurtigt, at det ender med fejl, lyder DLF’s kritik af Arbejdsskadestyrelsen. Men it-systemet har ingen indflydelse på sagsbehandlingen af skadelidte borgere, lyder svaret. Maria Becher Trier og Helle Lauritsen Spørger
E n tidligere ansat jurist i Arbejdsskadestyrelsen Hans Bøgesvang Riis sagde i efteråret 2013 sit job op og skrev en kronik, der førte til kritik af Arbejdsskadestyrelsens arbejde. Er der sket ændringer siden? »Det er meget vigtigt for os, at der ikke kan sås tvivl om vores arbejde. Vi tilstræber altid at yde en ordentlig og professionel sagsbehandling. Derfor har vi også i forlængelse af kritikken iværksat en del tiltag. Vi kan med glæde se, da vi gjorde status i marts, at der har været en positiv fremdrift i de initiativer, vi har foretaget«. Flere kritiserer, at Arbejdsskadestyrelsen opererer med resultatstyring for den enkelte sagsbehandler. Har I sat målene for den enkelte medarbejder ned? »Vi har fra 1. januar i år indført en omfattende organisationsomlægning, hvor fokus har været på det faglige. I den forbindelse har vi ikke længere overordnet fastsatte, konkrete måltal for den enkelte medarbejder. For det er farligt med en central styring af, at den enkelte skal lave så og så mange afgørelser. Det afgørende er, at man laver rigtige afgørelser. Vi har bedt Kammeradvokaten om at se på det her område, og hvis vi på baggrund af hans tilbagemelding finder ud af, at vi skal gøre noget, 20 /
Vicedirektør i Arbejdsskadestyrelsen Thomas Lund Kristensen svarer:
vil vi selvfølgelig sætte ind så hurtigt som muligt«. En kritik lyder, at tempoet er blevet for højt i sagsbehandlingen. Er det sandt? »Det er altafgørende for os, at der er høj kvalitet i vores arbejde. Vi sætter ikke tempoet højere, end at vi mener, vi kan stå inden for den kvalitet, som vi mener, der skal være«. DLF mener, at I har manglende vilje til at rette fejl. Hvad siger du til den kritik? »Jeg vil beklage, hvis nogle har haft oplevelsen af, at vi ikke retter fejl. Det har på ingen måde været tilfældet. Men der står direkte i loven, at hvis vi har været inde at foretage nogle skøn i en sag, så må vi ikke gå ind og rette i de skøn. Så skal sagen sendes videre til Ankestyrelsen«. Indtil udgangen af 2013 har it-systemet Proask kostet 265 millioner kroner, og meget tyder på, at systemet aldrig kommer til at fungere. Hvad betyder den ekstra udgift for de skadelidte borgere? »Proask står på standby, indtil vi ved, hvad der skal ske, og imens løber der yderligere udgifter på. Regnestykket kan ikke gøres op, før der ligger en endelig afklaring. Det er klart, at vi i en periode har måttet afholde udgifter til Proask, men det har ingen betydning haft for
den måde, vi behandler borgerne på. Vi har opgjort, hvad der skal til, for at vi har tilstrækkelig tid og rum til, at vores medarbejdere kan behandle de sager, der er. Så omkostningerne til Proask har ingen konsekvenser for borgerne«. Men I har løbende afholdt udgifter til et it-system, som ikke kan bruges – hvad er det så, I har sparet væk? »Du skal betragte de her to ting som adskilte størrelser. Vi har vurderet, hvor meget der skal til for at lave en rettidig og troværdig sagsbehandling, og det har vi haft råd til«. Kan du garantere, at fejlinvesteringen ikke går ud over de skadelidte? »Jeg kan ikke udstede garantier, men vi behandler rigtig mange sager hvert år. Og vi forsøger at hjælpe borgerne på en rettidig, troværdig og effektiv måde. Konklusionen er, at it-systemet ikke har påvirket den måde, vi har behandlet borgerne på«. mbt@dlf.org, hl@dlf.org
Proask lukker
e ejdsskadestyrelsens fejlslagn Beslutningen om at lukke Arb tryk i gik len esko Folk kort før it-system Proask blev taget, r blev 283 millioner kroner. ken. De samlede omkostninge
folkeskolen / 11 / 2014
141960 p14-21_FS1114_TEMA_Arbejdsskade.indd 20
02/06/14 16.49
