Folkeskolen nr. 11, 2016

Page 46

ANMELDELSER

Film-X Animation som app Film X er et animationsværktøj udviklet specielt til skoler af Det Danske Filminstitut. Nu er det blevet til en ny app, der godt nok er mindre avanceret end det oprindelige program, men stadig indeholder lydoptager og musikbibliotek, inspirationsfilm, trin for trin-vejledning med mere. Appen er målrettet indskolingen, men kan også sagtens bruges af ældre elever. Appen er, ligesom det oprindelige program, gratis og fås til både Apple og Android-enheder. Se mere på www.dfi.dk Om det oprindelige program skrev Folkeskolens anmelder blandt andet: »En herlig legeplads, hvor nye kompetencer bliver udfordret, og som derfor også appellerer til de elever, der har en mere eksperimenterende og legende tilgang til skolearbejde«. Læs hele anmeldelsen på folkeskolen.dk/515548

Forfatterjubilæum x tre I 2016 fylder en af dansk børnelitteraturs sværvægtere, Bent Haller, 70 år. Samtidig har han 40-årsjubilæum som forfatter, og hans nok mest kendte bog, »Kaskelotternes sang«, fylder 35 år og bruges stadig jævnligt i grundskolens danskundervisning. Nu udkommer den i en jubilæumsudgave med illustrationer af Lea Letén. Den er 160 sider lang og koster 200 kroner.

Jo, klassen kan godt spille sammen Da »Det spiller« udkom forrige år, kaldte vores anmelder den »uundværlig«, fordi den giver en løsning på typiske problemer i sammenspilsundervisningen. Nu har forfatteren udgivet en toer baseret på samme metode og med målsætningen, at hele klassen skal aktiveres – og musikken skal lyde godt. »Det spiller 2« er udarbejdet af Stefan Teilmann Laub Nielsen, udgivet på forlaget Dansk Sang og koster 360 kroner. Ved køb af bog får man også adgang til webresurser. Læs Folkeskolens anmeldelse af »Det spiller« på folkeskolen.dk/564830/

44 /

»Et er søkort at forstå, et andet skib at føre«, sagde Holberg, og det var vist en kommentar til dem, der tror, de kan alt, fordi de kan teorien. Men at kunne læse et kort er faktisk en vigtig ting at kunne, og nu kan mellemtrinnets elever øve sig med en ny udgave af det klassiske atlas fra GO Forlag. Vores anmelder er bejstret og kalder det »et klart kvalitetsmateriale«, der bestemt bør have plads i en stadig mere digital skole. Trænger du til en flinkere hverdag i klasselokalet? Så bør du overveje at udsætte dine elever for »Fucking Flinkeskole«, mener vores anmelder. For trods lokumssproget i titlen er materialet »dannelse, do it yourself og dygtighed – og en hel masse mere – tilsat lidt humor og kant«, som hun skriver. Og hvis man praktiserer det, man lærer af det, bliver vi alle sammen gladere.

Læs alle de omtalte anmeldelser og mange flere på folkeskolen.dk/ anmeldelser

Hvis du på vores hjemmeside finder en anmeldelse, der sætter tanker i gang eller er særligt brugbar i forhold til at afgøre, om din skole skal indkøbe et materiale, så anbefal den med et klik på musen. På den måde er det lettere for dine fagfæller også at blive opmærksomme på den.

Anmeldelserne afspejler anmeldernes personlige og faglige mening og er ikke udtryk for redaktionens holdninger.

n

Madkundskab

Kan faget madkundskab føre til maddannelse? Hvordan kan man bruge dannelsesaspektet i madkundskab? Det giver idehistoriker Lars Geer Hammershøj og stjernekok René Redzepi et bud på i denne bog.

Maddannelse

• • • •

H elle Brønnum Carlsen 199,95 kroner 120 sider U Press

○ ANMELDT AF: WINNIE FROM THESBØL

»Maddannelse« har Helle Brønnum Carlsen kaldt sin nye bog, hvori hun placerer begrebet i et spændingsfelt mellem den kritiske pædagog og dannelsesteoretiker Wolfgang Klafki og den socialanalytiske selvdannelsestænkning repræsenteret af idéhistoriker Lars Geer Hammershøj. Sidstnævnte giver i et interview i bogen sit bud på, hvordan maddannelse kan tænkes. På baggrund heraf og i forlængelse af Brønnum Carlsens tidligere bog »Mad og æstetik« undersøger og udvikler hun nogle begreber og redskaber, som kan bruges i madkundskab. Enhver madkundskabslærer kender situationen, hvor én eller flere elever ikke vil smage, fordi de »ved«, at de ikke kan lide det. Her foreslår forfatteren at anvende gendigtning, der – sammen med selvoverskridelse – er centrale begreber i bogen, hvis man vil arbejde med maddannelse. Via gendigtningen, hvor maden sættes ind i en ny ramme, får ele-

FOLKESKOLEN / 11 / 2016

147419 p44-45_FS1116_Anmeldelser.indd 44

06/06/16 14.59


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.