D E B AT
Politikerne negligerer betydningen af relationer Det knirker i skolen, mener denne kroniks forfattere. De advarer mod flere quick-fix og smarte værktøjer. I stedet bør vi sørge for, at skolens organisatoriske rammer giver mulighed for at skabe de bedst mulige relationer mellem lærere og elever. ske værktøjer, interventioner og planlagte løft af lærernes kompetencer, men også kræver en villighed til at se på de organisatoriske rammer for skolen?
KRONIK AF ADJUNKT, PH.D. SINE GRUMLØSE, LEKTOR, PH.D. PIA ROSE BÖWADT, LEKTOR RIKKE PEDERSEN, LEKTOR, PH.D. NANA KATRINE VAABEN, PROFESSIONSHØJSKOLEN UCC
Som forskere med skolens lærere og børn som forskningsfelt var årets skoleforskningskonference »God undervisning i morgendagens skole« et kærkomment initiativ fra Danmarks Lærerforenings side – for det er vigtigt, at vi får etableret et godt samarbejde mellem praktikere, politikere og skoleforskere. Når vi alligevel har valgt at skrive denne kronik, skyldes det, at vi er usikre på, om vi – politikere, forskere og praktikere – egentlig har en fælles forståelse af, hvad der skal til, for at undervisningen i morgendagens skole kan blive god. Er vi enige om, at god undervisning ikke blot kræver et fokus på didakti-
40 /
Vi må undersøge, hvor det knirker En underliggende præmis for god undervisning er, at lærerne har mulighed for at forholde sig til det enkelte barn, og at det enkelte barn har mulighed for at indgå i skolens undervisning som elev. Desværre oplever mange lærere i dag, at de ikke kan etablere en undervisning, hvor børnene har gode vilkår for at deltage.
Det knirker i skolen. Nogle lærere forklarer, at de er nødt til at tage til takke med at etablere »den bedst mulige« undervisning i stedet for »den gode« undervisning.
Nogle lærere oplever, at der er for mange børn i klassen, at børnene er for forskellige, eller at børn falder ud af undervisningen, omend de er til stede i klassens fysiske rum.
Som en lærer udtrykte det: »Når jeg skal undervise, har jeg 28 børn i klassen. Der er to børn, som slet ikke kan være i klassen, der er to kraftigt ordblinde, og ⅓ af børnene har bare en svær barndom. Så bliver det svært«. Denne lærers beskrivelse af hverdagen er ikke unik. Det er desværre almindeligt, at lærere oplever ikke at slå til, når klassens mange og meget forskellige børn skal deltage i undervisningen. Eksempelvis peger undersøgelsen »Hvorfor stopper lærerne i folkeskolen?« på, at rigtig mange lærere begrunder deres stop med manglende tid til at forholde sig til børnene – fagligt såvel som socialt. Det er vigtigt at understrege, at når lærere påpeger det problematiske i, at de ikke har tid til det, de kalder »relationsarbejdet«, så handler det ikke om, at de prioriterer hygge og trivsel på bekostning af, om børnene lærer noget. Som Louise Klinge for nylig har påpeget i sin ph.d.-afhandling, »Lærerens relationskompetence«, er lærerens relation til eleven af afgørende betydning for god undervisning.
FOLKESKOLEN / 12 / 2017
149525 p40-41_FS1217_Kronik.indd 40
19/06/17 12.06
