to fo :B orn oT vig
»Alt for mange lærere er blevet invalideret af vold og trusler« Både Lotte og Jens, der fortæller hver deres historie om vold og trusler her i bladet, har fået hjælp af Danmarks Lærerforening, DLF. Men gør DLF nok for at forebygge, at vold og trusler forekommer i folkeskolen? lise Frank Spørger
BirTHe Hansen, konsulenT På konToreT For arBeJDsMilJø i DanMarks lærerForeninG, svarer
Hver sjette lærer i Folkeskolens undersøgelse har været udsat for vold og trusler i løbet af de seneste 12 måneder. Hvad siger det om arbejdsmiljøet ude på skolerne? »alt for mange bliver ramt af vold og trusler. Fra vores egen undersøgelse ved vi, at det primært rammer i specialklasser og på spe cialskoler. Men det er aldrig nogensinde rime ligt at gå på arbejde og blive udsat for vold«. Hvis man bliver udsat for vold eller grove trusler på arbejde, hvorfor skal DLF så blandes ind i det? »sagerne skal anmeldes som arbejdsulykke på arbejdspladsen. Man bør få hjælp til sin arbejdsskadesag i den lokale lærerkreds. så er det dem, der sender sagen ind til vores ar bejdsskadeteam, der er enormt dygtige til at løfte de arbejdsskade og erstatningssager, hændelserne ofte udmønter sig i. kommunen skal tilbyde lærerne krisehjælp, men i de til fælde, hvor der ikke er et akutberedskab i for valtningen, så er det rigtig vigtigt at gribe knoglen og ringe herind til rådgivningen«. Hvordan hjælper I så? »Vi taler med vedkommende om, hvad der er sket. lytter og hjælper med at få nogenlunde
orden i det kaos, der naturligt er, når man har været udsat for vold eller trusler. Mange er bange for, at de er ved at blive skøre, eller at de selv var skyld i hændelsen. Her er det vig tigt at sige: Det, du er midt i lige nu, er rigtig ubehageligt, men også rigtig normalt. Vi kan så henvise til en psykolog. Men jeg vil gerne understrege, at det er ude i kommunerne, at det akutte kriseberedskab bør være. Danmarks lærerforening har ikke et akut beredskab«. Får lærerne ikke nok hjælp, når de har været udsat for vold og trusler? »Vi har alt for mange medlemmer, der er ble vet invalideret af vold og trusler og derfor ikke har kunnet vende tilbage til folkeskolen igen. Der er ingen tvivl om, at nogle af dem kunne være blevet hjulpet bedre. Derfor er det så hamrende vigtigt, at kommunerne har et kri seberedskab. Det er den akutte hjælp, man har brug for, når man har været udsat for vold eller trusler«. Kommunerne skal give akut krisehjælp, men hvis ansvar er det at forebygge et voldeligt miljø på skolerne? »Det er arbejdsgiverne, der, ifølge arbejdsmil jøloven, har ansvaret for, at arbejdsmiljøet er
sikkerheds og sundhedsmæssigt forsvarligt. Det skal de så sikre i samarbejde med tillids og arbejdsmiljørepræsentanten. Hvert tredje år skal man så udarbejde en arbejdspladsvur dering. og her ligger der værktøjer nok til at sikre, at man holder fast i, at der skal ske en forebyggelse«. Kunne DLF ikke gøre mere for at forbygge, at så mange lærere bliver udsat for vold og trusler på deres arbejdsplads? »Jo, men vi gør også meget. i overenskomst aftalen fra 2008 fik vi skrevet ind, at alle ho vedmedarbejderudvalg skal udstikke ret ningslinjer for, hvordan man identificerer, forebygger og håndterer vold og trusler. Men vi kan ikke bare stille os ud på arbejdsplad serne og overvåge, at retningslinjerne bliver fulgt. Vi tager til gengæld ud på skolerne og holder oplæg om vold. efterspørgslen har bare ikke været stor de sidste par år. skolerne har forståeligt nok været optaget af, hvordan man sikrer et ordentligt psykisk arbejdsmiljø i for bindelse med nedskæringer, afskedigelser og inklusionen – områder, der jo heller ikke er uvæsentlige i forhold til at forebygge vold og trusler«. pai@dlf.org
folkeskolen / 13 / 2012 /
136672 p14-25_FS1312_TEMA_2.indd 25
25
25/06/12 13.09
