PERSONALERUM
PERSONALERUMMET STÅR
TOMT
På Thorning Skole arbejder lærerne i team. Derfor sidder de i teamrum og næsten aldrig i personalerummet. Stort og tomt står det hen – og det går ud over fællesskabet. TEKST
HELLE LAURITSEN
FOTO
SIMON JEPPESEN
Klokken 7.30 om morgenen kan der godt være en lille kø ved kaffemaskinen, men ellers er personalerummet på Thorning Skole i Silkeborg stort set tomt det meste af dagen. Det er ellers stort og lyst med mange borde og stole. En enkelt sofakrog er der også, opslagstavle og kunst på væggene, men lærere og pædagoger sidder andre steder – i deres teamrum. Det tomme personalerum blev »afsløret«, da en gruppe antropologer fra Alexandra Instituttet fulgte fem lærere over nogle dage for at skrive en rapport om brug af skolens lokaler til skoleafdelingen i Silkeborg Kommune. Ideen var at se, hvordan skolens forskellige rum bliver brugt, i hvilket omfang, og om der 20 /
stod uudnyttede kvadratmeter hen. For at se, hvordan man fremover kan udvikle skolerne bedst muligt rummæssigt. »Sammenhængskraften forsvinder, når de organisatoriske rum ikke bliver brugt. Det går ud over fællesskabet«, siger Eva Bjerrum, der er forsknings- og innovationschef på Alexandra Instituttet.
Antropologer ser på skoler Rapporten »Vi drømmer om en skole med færre stole« handler om skolernes brug af læringsrum og arbejdsrum. Den er udarbejdet af Alexandra Instituttet, der er specialiseret i at studere koblingen mellem arbejdsprocesser, teknologi og fysiske rum i organisationer. En gruppe antropologer har set på Silkeborg Kommunes skoler, og rapporten skal bruges til at ændre kommende byggeprojekter.
»Skolen bliver fragmenteret i en tid, hvor der er ekstra meget brug for, at organisationen hænger sammen. Tidligere var personalerummet fuldt af mennesker i frikvarteret. De mødte lige en kollega, talte om en elev, blev udfordret af hinanden i fællesskabet. Nu kan lærerne sidde i deres forberedelsesrum og blive ensomme. Der er en risiko for, at man ikke opdager, at en kollega har det dårligt«. Lærer Per Bøegh Nielsen mener, at det har en pris, når alle sidder i afdelingsrummene. Han oplevede en dag en besked på Intra, hvor en kollega skrev tak for blomsterne. »Og jeg anede ikke, hvad der var sket. Det viste sig, at hun havde forvredet en fod på en lejrskole, men jeg vidste slet ikke, at hun var sygemeldt. Vi går glip af en masse viden og fortællinger, fordi vi ikke møder hinanden«, siger han.
Møder kun eget team De fleste oplever det som et paradoks. Lærerne er på skolen i længere tid end tidligere, men de møder ofte kun deres eget team. På Thorning Skole er teamrummene indrettet med computere og mødebord. Flere har også lænestole. I Silkeborg har lærerne en aftale, der betyder, at de har 35 timers tilstedeværelse på skolen og kan forberede noget hjemme. Skoleleder Lone Stig Andersen fortæller, at de taler om meningsfuld tilstedeværelse. Hvis man skal rette en stak opgaver og gør det bedst hjemme, fortæller man det bare og tager hjem. »Tidligere var vores arbejdsdag slet ikke så detaljeret planlagt, som den er nu. Personalet har fået flere undervisningstimer og mere tilsyn. Nu spiser de deres madpakke forskellige steder og på forskellige tidspunkter. Personalerummet bruges til møder. Men efter at vi har set rapporten, har vi indført en brødordning om fredagen, og vi opfordrer til, at man spiser sin frokost sammen i personalerummet«, siger Lone Stig Andersen. Det er først med folkeskolereformen, at der er blevet indrettet teamrum. Noget, de er rigtig glade for, og som giver et godt samarbejde mellem lærere og pædagoger – men det havde så også nogle omkostninger. Skolelederen fortæller, at det var interessant at få tilbagemeldinger fra en gruppe antropologer, fordi de helt klart ser noget andet, når de observerer.
Spiser med teamet »Efter reformen arbejder vi alle med 180 kilometer i timen. Derfor er der ingen, der holder pause i personalerummet«, siger lærer Per Bøegh Nielsen.
FOLKESKOLEN / 13 / 2015
147421 p18-21_FS1316_Fri leg 2_Fotograferet.indd 20
08/08/16 14.06
