Folkeskolen nr. 13, 2018

REDAKTIONEN ANBEFALER OGSÅ SIDE 6:

SÅDAN BLEV LÆRINGSPLATFORMENE ET STYRINGSREDSKAB FA G B L A D F O R U N D E R V I S E R E

N R. 13

|

16 . AUGUST

|

2018

24

TIMERSEKSAMEN S T U D I E S TA R T SIDE 34

DET SVÆRE FAG:

Koldt strandbad som understøttende undervisning LÆS SIDE 23

NANA KLAREDE PRAKSISCHOKKET

Læreruddannelsen klædte ikke Nana Lundstrøm på til skolen. Men skønne elever og kolleger har betydet, at hun elsker sit job.

LÆS SIDE 16

152180 p01_FS1318_Forside.indd 1

10/08/2018 12.37

Få grat is f codan. orløb på dk/sko le

Er dine elever sikre online?

Børn og unge vokser op i en digital verden og er mere online end nogensinde før. Regeringen lægger derfor i deres nye cyber-strategi op til, at folkeskolen skal undervise i digital sikkerhed. Med Sikker Online Skolepakken fra Codan får du et færdigt forløb om it-sikkerhed til udskolingen udviklet sammen med erfarne undervisere.

Med Sikker Online Skolepakken får du: – Casebaseret undervisning med situationer fra elevernes egen verden – Udførlig lærervejledning – Fleksibelt materiale til brug i en enkelt time, et længere forløb og til forældremøder

”Materialet er rigtig godt. Det er vigtigt, at de unge bliver oplyste om digital sikkerhed. Jeg lærte også noget.”

Vinnie Pihl, lærer i 9.-10. klasse.

Sikker Online Skolepakken

152180 p02-03_FS1318_Leder.indd 2

10/08/2018 12.58

!

Hvem har ansvaret?

Velkommen til et frisk skoleår.

Der er feststemning, når et nyt kuld forældre og børn møder i skolen for første gang. På trods af kritik, bøvl og koret af meninger om, hvad folkeskolen burde, er første skoledag en mærkedag. Også for sommerbrune lærere, som møder kollegerne igen. Det er en lille fest.

Til alle fester hører en onkel, som holder tale og gør status. Sådan er det også i dette blad, hvor den nye lærer Nana gør status over sit første år som folkeskolelærer. Her fire år efter reformen bliver der også samlet op på, hvad understøttende undervisning blev til. Og endelig har Folkeskolen gjort et forsøg på at finde ud af oprindelsen til de omdiskuterede læringsplatforme.

Det er ikke lykkedes at finde helt ind til fødselsøjeblikket. Men det ser ud til at befinde sig et sted i en uhellig alliance af konsulentanbefalinger og kommunale økonomiforhandlinger. For uddannelsespolitikerne på Christiansborg mener kun at have vedtaget, at der skulle være en brugerportal til elevplaner og uddannelsesparathedsvurderinger, og vil ikke påtage sig ansvaret for læringsplatformene.

De Radikales Marianne Jelved siger endda ligeud, at kommunerne med det nye system tilraner sig en styring over folkeskolen, som der ikke er hjemmel til i lovgivningen. Også Jacob Mark fra Socialistisk Folkeparti mener, at kommunerne er gået markant længere, end det var meningen i forliget.

På den måde skriver historien om læringsplatformene sig ind i den evige fortælling om kampen om folkeskolen mellem kommunerne og Christiansborg. Den bølger frem og tilbage med kommunerne som »skoleejere«, mens Christiansborg lovgiver detaljeret om, hvordan folkeskolen skal udfolde sig. Det var under samme konflikt, de mange obligatoriske læringsmål tilsyneladende blev til.

Striden er dømt til at give problemer.

I ingenmandsland i midten står så lærerne og skolelederne og håber, at de ikke bliver ramt, mens de to parter står opmarcheret på række og geled og skyder med skarpt på hinanden.

Hvor skal lærerne sende deres klage hen? Christiansborg-politikerne vasker hænder og siger, at det var skam ikke meningen – og den enkelte kommune/forvaltning henholder sig til en fortolkning af lovgivningen og det kommunale selvstyre.

I Aarhus har lokalpolitikerne ikke desto mindre forsøgt at få dispensation fra ministeriet til at lade være med at bruge læringsplatformene. Det er ikke lykkedes, så lige nu kører man med det minimum, som direkte står i loven. Resten er op til den enkelte skole.

Nå, tilbage til festen. Et gæt fra onkel Træls er, at brugen af læringsplatforme ikke desto mindre bliver blødt op i det kommende skoleår. Ligesom bindende mål – og ligesom det sikkert også sker med understøttende undervisning. Hvis det HANNE BIRGITTE JØRGENSEN, holder stik, er der særlig grund til at ANSV. CHEFREDAKTØR glæde sig til det nye skoleår.

HJO@FOLKESKOLEN.DK

Ferie? »Og så gik det helt galt.

Min lærerhjerne slog til for fulde hammer. Ideer til, hvordan kilden kunne bruges, poppede op. Jeg kæmpede halvhjertet imod, men det gik ikke.

Ideen til et helt nyt forløb begyndte at røre på sig«.

Lærer Janne Skovbjerg

»Jeg tog ikke til Skotland for at arbejde. Tværtimod.

Men jeg bestemmer altså ikke selv, hvornår jeg får gode ideer. Og selvom jeg ikke vil betragte mig selv som hverken dement eller indehaver af generelt dårlig hukommelse, så forsvinder nogle af de ideer altså, hvis jeg ikke skynder mig at skrive dem ned«.

Lærer Maria Roneklindt

»Det er en central tråd, du her strikker på. Det er jo i pausen, det uventede og det spændingsfyldte træder frem«.

Forhenværende lærer og skoleleder Jens Raahauge

FOLKESKOLEN / 13 / 2018 /

152180 p02-03_FS1318_Leder.indd 3

3

10/08/2018 12.58

DEN FØRSTE LÆSNING OG SKRIVNING ... BESTIL PÅ DPF.DK

Gør den første læsning og skrivning sjovere med spil og værksteder. Indeholder et bredt udvalg af kort, spilleplader, plakater og et idekatalog lige til at gå til. Opfylder kravene i forenklede Fælles Mål.

INDHOLD

6

16

Af Vibeke Lundkvist Aktivitetsmappe inkl. lærervejledning 1.200 kr.

Eleverne arbejder med sproget på forskellige måder fx via fortælling, lege og sange. Det centrale er bogstavindlæring og arbejdet med sprogets lyde, hvor eleverne bl.a. øver sig i at afkode ord/ tekster.

Elevbog 54 kr.

Lærerens bog 158 kr.

Nana elsker sit job

Folkeskolen følger Nana Lundstrøm, der startede som lærer for et år siden. »Det første halve år gik jeg hjem og græd hver fredag, fordi det var så hårdt«, fortæller hun – men skønne kolleger og elever har betydet, at hun i dag er lykkelig for lærerlivet.

Af Lisbet Bjerg og IngerLise Jørgensen

Til den obligatoriske sprogvurdering i 0. klasse Af Inger-Lise Heinze

Læringsplatformene – sådan blev de til …

Sæt à 10 prøver 96 kr.

Fælles vejledning 238,40 kr.

Afdækker elevens sproglige forudsætninger, så det er nemt og overskueligt at få overblik over barnets sproglige kompetencer.

– Pia Weise Pedersen, Folkeskolen.dk PSYKOLOGI PÆDAGOGIK

4/

KNABROSTRÆDE 3, 1. SAL • 1210 KØBENHAVN K TLF.: 4546 0050 • INFO@DPF.DK • WWW.DPF.DK

FOLKESKOLEN / 13 / 2018

152180 p04-05_FS1318_Indhold.indd 4

10/08/2018 13.21

23

34

42

à OVERSIGT Læringsplatforme Læringsplatformene blev til i et lukket forhandlingsrum med KL .......................... /

6

Folkeskolen.dk ................................... / 12 Nanas første år

UHH – UNDERSTØTTENDE Regeringen overvejer at droppe den understøttende undervisning til fordel for »rigtig« undervisning. Men Skolen ved Bülowsvej har fundet en form, der fungerer ...

»Det har været en ilddåb« ......................... /

16

Lærer til lærer ..................................... / 21 Understøttende undervisning

Praktisk prøve Til afgangsprøve i eksotisk madlavning.

Reformens nye fag er stadig ikke i mål ... /

23

Koldt strandbad og kanalrundfart er understøttende undervisning ................... /

24

Spot ........................................................... / 32 Studiestart

Kommende dansklærere skal holde sig vågne 24 timer i træk............... /

34

»Universitetsskoler« skal udvikle læreruddannelsen ....................................... /

36

Debat Kronik ........................................................... /

38

DLF mener ................................................... /

40

Blogs ............................................................ /

40

Læserbrev .................................................... /

41

Fagligt netværk

Jetlag

Hvorfor skal kommende dansklærere testes i, om de kan holde sig vågne i 24 timer?

Livsfærdigheder på prøve i madkundskab............................................ /

42

Blog: Ny værdi til de kreative fag............. /

44

Anmeldelser ......................................... / 46 Ledige stillinger ................................ / 51 Job & karriere...................................... / 53 Bazar ......................................................... / 56 Uskolet .................................................... / 58

FOLKESKOLEN / 13 / 2018 /

152180 p04-05_FS1318_Indhold.indd 5

5

10/08/2018 13.21

LÆRINGSPLATFORME

Læringsplatformene blev til i et lukket forhandlingsrum med KL

Med folkeskolereformen fra 2013 aftalte politikerne en ny digital brugerplatform.

Ordet læringsplatform var ikke i brug, og flere af forligsparterne bag reformen kan ikke genkende det, de vedtog, i de læringsplatforme, de har fået.

6/

FOLKESKOLEN / 13 / 2018

152180 p06-11_FS1318_Laeringsplatforme.indd 6

10/08/2018 12.59

AF ANDREAS BRØNS RIISE

æringsplatformene har gjort deres altdominerende indtog i lærernes forberedelse, i undervisningen og i elevers, læreres, forældres og skolelederes hverdag over de seneste år. Men ordet »læringsplatform« indgår slet ikke i den folkeskolereform, Christiansborg-politikerne vedtog i 2013. Politikerne aftalte godt nok, at der skulle udvikles en brugerportal som et pædagogisk redskab, men ikke et ord om, at portalen skulle være en obligatorisk del af undervisningshverdagen eller være knyttet til læringsmålstyring.

Var læringsplatformene et pædagogisk redskab, der blev besluttet i forbindelse med folkeskolereformen? Eller er det mere et økonomisk styringsredskab opfundet i en økonomiaftale mellem regeringen og KL? Flere skoleordførere for partierne bag folkeskolereformen mener, at man med reformen vedtog en ny digital brugerplatform som et pædagogisk redskab, men at KL i implementeringsfasen er gået for vidt i forhold til rammerne i den politiske aftale. »Man er nødt til at se læringsplatformene i sammenhæng med andre forandringer i skolen«, siger skoleordfører for De Radikale Marianne Jelved. »Konflikt, ny arbejdstidslov, ny folkeskolereform og ny teknologi har kastet folkeskolen ud i nogle meget store omvæltninger, som KL og de enkelte kommuner udnytter massivt til at tilrane sig en styring over folkeskolen, der ikke er hjemmel til i lovgivningen«, siger hun.

Samme toner lyder fra Socialistisk Folkepartis undervisningsordfører, Jacob Mark: »Der sker noget markant fra folkeskoleforligskredsens aftaletekst og så til den kommuneaftale, man indgik under den daværende SR-regering. Man går simpelthen markant længere, end man aftalte i folkeskoleforliget«.

Den politiske aftale Først lidt baggrund: Af den politiske aftale om folkeskolereformen i 2013 fremgik det, at der

skulle etableres en ny digital brugerportal for folkeskolen. Den skal ifølge aftalen understøtte forældresamarbejdet, elevinddragelsen, elev til elev-aktiviteter og lærerens pædagogiske arbejde.

Af aftalen fremgår desuden, at platformen skal fungere i samspil med en ny elev-

»Man er nødt til at se læringsplatformene i sammenhæng med andre forandringer i skolen«.

Marianne Jelved

Skoleordfører for De Radikale

plan, så denne af lærere, elever og forældre »i højere grad opleves som et relevant og brugbart redskab i forhold til at understøtte systematisk løbende evaluering, opfølgning og forbedring af elevernes udbytte af undervisningen«.

Det slås fast, at det samlede dokumentationskrav i forbindelse med arbejdet med elevplanen ikke må blive større, men at »adgangen til eksisterende data saneres og målrettes brugerne«. De årlige kvalitetsrapporter skal »fungere som et mål- og resultatstyringsværktøj, der kan understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på kommunalt niveau«, står der endvidere i aftalen.

Dermed mener Marianne Jelved, at der er lavet en klar skillelinje i den politiske aftale: FOLKESKOLEN / 13 / 2018 /

152180 p06-11_FS1318_Laeringsplatforme.indd 7

7

10/08/2018 12.59

LÆRINGSPLATFORME

Den digitale brugerplatform og elevplanen er læreres, elevers og forældres redskab, mens det kommunale styringsredskab er kvalitetsrapporterne. »Jeg er derfor rystet over at møde så mange lærere, der fortæller mig, at de bruger lang tid på at lave læringsforløb til læringsplatformen, som de ikke selv synes giver god undervisning, men som forvaltningen forventer og kontrollerer, at de laver og deler«, siger hun.

»Der sker noget markant fra folkeskoleforligskredsens aftaletekst og så til den kommuneaftale, man indgik under den daværende SR-regering«.

Jacob Mark

Socialistisk Folkepartis undervisningsordfører

Den skelnen er for skarp, mener afdelingschef for digitalisering i KL Ralf Klitgaard Jensen dog. »Man kan altid diskutere, hvem der skal have adgang til hvilke data, og hvad de skal bruges til. Men man kan ikke drive en moderne skole kun med data fra kvalitetsrapporterne, og sådan læser jeg heller ikke reformens intentioner«, siger han.

Konkretiseres i økonomiaftale I Aarhus Kommune har man i februar søgt om dispensation fra at anvende læringsplatformen, og her oplever rådmand Thomas 8/

Medom, at platformene har haft et styringsmæssigt formål om at reducere lærernes forberedelsestid. »Min oplevelse er, at man fra KL’s side har lavet nogle arbejdstidsregler og indgået en økonomiaftale, der lægger et pres på at finde nogle effektiviseringer og besparelser, og der har man nok tænkt, at platformene ville kunne være med til at automatisere nogle arbejdsgange og noget undervisning«, siger han.

Tilbage til forløbet. Efter at den digitale brugerplatform var besluttet i forbindelse med folkeskolereformen, blev projektet konkretiseret i økonomiaftalen for 2015 mellem KL og regeringen med ord om »kommunalt ansvar for anskaffelse af lokale løsninger, som digitalt understøtter kommunikation, læring og trivsel«. Økonomiaftalen indgås i forsommeren 2014, og samme år indgår KL og fire ministerier en aftale, hvor brugerportalsinitiativet konkretiseres yderligere. Aftalen bygger blandt andet på en foranalyse fra konsulentfirmaet Rambøll.

Læringsplatformene fødes I Rambølls rapport anbefales en løsning, hvor brugerportalen splittes op i flere elementer: »forvaltning, ledelse, pædagogisk personale, forældre og børn […] bindes sammen i en samarbejdsplatform, […] pædagogisk personale og børn bindes sammen i en læringsplatform«. Dette er så vidt vides første gang, ordet læringsplatform ses »på tryk«.

Rapporten nævner også, at det ifølge den politiske aftale er kvalitetsrapporten, der »skal danne grundlag for kommunalbestyrelsens dialog med forvaltningen, forvaltningens dialog om kvalitetsudvikling med skolerne og skoleledernes dialog med lærerne om elevernes faglige udvikling«.

Men Rambøll skriver også: »Selv om det ikke fremstår som et krav i aftaleteksten, vil det være en klar fordel, hvis der skabes relativt direkte kobling mellem de forskellige systemer, især mellem brugerportalen og det fælles informationsredskab. På denne måde vil relevant data fra brugerportalen systematisk og automatisk kunne indgå i ledelsesinformationsredskabet. Lige så vigtigt vil portalen kunne bruges som afsætningskanal for den viden, der genereres i ledelsesinformationssystemet«.

Thomas Medom understreger, at han ikke var rådmand på skoleområdet i 2014 og derfor ikke ved, hvordan der konkret blev kommunikeret fra KL til kommunerne. Men han aner et mønster, siger han: »Der bliver taget et kæmpeskridt i et luk-

ket forhandlingsrum med kommuneaftalen.

Der bliver man meget konkret på, hvad brugerportalen skal bruges til ude i kommunerne, og i og med at regeringen og KL

»… pædagogisk personale og børn bindes sammen i en læringsplatform ...«.

Rambøll-analyse, 2014

– så vidt vides første gang ordet læringsplatform kommer »på tryk«.

står sammen om aftalen, har oplevelsen nok været, at man var mere forpligtet på læringsplatformen, end der rent juridisk har været grundlag for«, siger han og tilføjer: »Tidsplanen for implementeringen af læringsplatformene bliver samtidig så stram, at man ikke har kunnet nå at lave gode, lokale løsninger i samarbejde med skolerne og det pædagogiske personale«. »Og så siver presset fra KL via forvaltningerne ned til skolelederne og ud til den enkelte lærer, der pludselig skal lave udførlige års- og elevplaner meget tidligt i skoleåret, inden de overhovedet har lært eleverne at kende. Ovenikøbet i et system, der ikke er færdigudviklet, og som derfor tager endnu længere tid at bruge«.

Det dokumentationskrav, der ifølge reformen ikke måtte stige i forbindelse med arbejdet med elevplanen, er ifølge rådmanden »åbenlyst forøget meget voldsomt«. »Jeg var for nylig ude at tale for en stor flok lærere, og jeg troede egentlig, at de ville gå mest op i at diskutere arbejdstid og overenskomst, men det store emne var læringsplatformene. Det ord, vi igen og igen hører vores lærere bruge om læringsplatformene, er ’tidsrøver’«.

Dokumentationskrav følger Fælles Mål Ifølge Ralf Klitgaard Jensen, KL, er dokumentationskravet steget på grund af lovgivningen og ikke i modstrid med den. Han peger på, at

FOLKESKOLEN / 13 / 2018

152180 p06-11_FS1318_Laeringsplatforme.indd 8

10/08/2018 12.59

Få trafikundervisningen bragt direkte til din klasse Vidste du, at 13 til 16-årige er de skoleelever, der oftest kommer til skade i trafikken?

Hjælp dine elever med at blive sikre i trafikken. Det er nu, de har mest brug for det.

Få besøg af en gratis gæsteunderviser fra Rådet for Sikker Trafik i din 7.-10. klasse. Så bliver den obligatoriske færdselsundervisning ikke lettere. Det er Sikker Trafik To Go. Tilmeld dig på sikkertrafik.dk/ToGo

152180 p06-11_FS1318_Laeringsplatforme.indd 9

10/08/2018 12.59

LÆRINGSPLATFORME LÆRINGSPLATFORME

man i forbindelse med reformen øgede antallet af bindende mål i Fælles Mål markant. »Og det har man jo så ønsket at lave om på nu. Indførelse af læringsplatforme kan meget vel have bidraget til at synliggøre, at det meget store antal bindende mål måske ikke var hensigtsmæssigt. Det er set andre steder, at digitalisering gør det mere synligt, at reguleringen er for omfattende«, siger han.

Nu hvor lovgivningen er ændret, og undervisningsminister Merete Riisager har givet udtryk for en forventning om, at det kommer til at afspejle sig i læringsplatformene, regner Ralf Klitgaard Jensen med, at dokumentationskravet falder.

Tilbage står dog stadig spørgsmålet om, hvorvidt det er obligatorisk for lærerne for eksempel at lave læringsforløb i læringsplatformen, og om en kommunal forvaltning kan pålægge lærerne at leve op til flere Fælles Mål end de obligatoriske.

Adspurgt, om landspolitikerne burde have været mere præcise i den politiske aftale, i forhold til hvad brugerportalen skulle anvendes til, svarer Marianne Jelved: »Jeg synes, det fremgår tydeligt af aftaleteksten, hvad man er forpligtet til og ikke forpligtet til. Man er forpligtet til at anvende et digitalt kommunikationsredskab og til at lave digitale elevplaner«, siger hun. »Ellers er vi nødt til at holde fast i, at det meget tydeligt fremgår af folkeskoleloven, at skolelederen på den enkelte skole har ansvar for kvaliteten af undervisningen og afgør,

»Jeg var for nylig ude at tale for en stor flok lærere, og jeg troede egentlig, at de ville gå mest op i at diskutere arbejdstid og overenskomst, men det store emne var læringsplatformene.

Det ord, vi igen og igen hører vores lærere bruge om læringsplatformene, er ’tidsrøver’«.

Thomas Medom

Rådmand, Socialistisk Folkeparti

prompte fra Merete Riisager på Facebook, at kommunerne er »forpligtet til at anskaffe sig en læringsplatform – ikke til at benytte den på en helt bestemt måde«.

Det skriftlige svar, kommunen modtog fra ministeriet, var dog knap så klart, siger Thomas Medom. »Så vi bruger stadig platformene, men vi kører nu med et minimum. Vi siger til den enkelte skole, at det eneste, vi kræver på platformene, er lovens minimum: elevplaner og uddannelsesparathedsvurdering. Læringsforløb og andet er det op til skolen selv at vurdere, om man skal lave derinde«.

KL har tidligere peget på, at kommunalbestyrelsernes ansvar for folkeskolen blev ændret i 2009. Dengang blev paragraf 40, stykke 2, i folkeskoleloven ændret til: »Kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer for skolernes virksomhed«.

Ralf Klitgaard Jensen mener, at det vigtigste er, at man lokalt i den enkelte kommune finder ud af at samarbejde: »Det vigtigste er, at man lokalt har en dialog om, hvilke opgaver der skal løses, og hvilket redskab der er det bedste til at løse dem med«. folkeskolen@folkeskolen.dk

hvordan man organiserer og tilrettelægger den. Det skal hverken vi, KL eller forvaltningen blande sig i«.

Da Aarhus søgte om dispensation til ikke at bruge læringsplatformene, lød svaret

Dit Demokrati 22 korte undervisningsfilm til 8. og 9. klasse om folkestyret, Folketingets arbejde og EU. Se filmene, og hent inspiration til elevopgaver på Folketingets hjemmeside. www.ft.dk/da/undervisning/undervisningsfilm

10 /

FOLKESKOLEN / 13 / 2018

152180 p06-11_FS1318_Laeringsplatforme.indd 10

10/08/2018 12.59

Sæt gang i klassens klimadebat Tag dine elever med på Klimasafari Træd ind i verdens næststørste jordklode og få en unik 360 graders filmoplevelse om planetens udvikling og de klimaforandringer, der præger vores tid.

Tilmeld din klasse gratis på ørsted.dk/klasseklimasafari

Klimasafari sætter gang i elevdebatten med pedaltrampende, vindblæsende og virtuelle aktiviteter. Så giv dine elever mulighed for på egen hånd at udforske, hvordan vi kan passe bedre på vores fælles hjem, Jorden.

Klimasafari finder sted i uge 37, 38 og 39 midt i København på Bertel Thorvaldsens Plads og henvender sig til elever på mellemtrinnet og i udskolingen. Kommer I fra en skole uden for Hovedstadsområdet, kan I søge om 5.000 kr. i tilskud til transporten.

152180 p06-11_FS1318_Laeringsplatforme.indd 11

10/08/2018 12.59

K LI P F R A NETTET

30. juli 2018 | kl. 12.33 Foto: iStock

Færre nye lærerstuderende

Landets folkeskoler mangler lærere, og læreruddannelserne har optaget 81 færre studerende end sidste år. Det får formanden for Danmarks Lærerforening til at reagere.

I år er 2.610 ansøgere blevet tilbudt en plads på læreruddannelsen. Det er 81 færre end sidste år, hvilket ærgrer formand for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen, fordi folkeskolen i forvejen lider af lærermangel. Omkring 16 procent af lærerne i skolen står uden en læreruddannelse. Der er derfor brug for, at flere finder lærergerningen mere attraktiv, hvilket understøttes af faldet i antal optagne lærerstuderende, mener formanden, der påpeger, at der er sat ind på at gøre faget mere prestigefuldt. »Der er al-

Danmark mangler lærere. Faget skal derfor være mere attraktivt, så der rekrutteres flere lærerstuderende.

lerede sat gode initiativer i værk med aftalen omkring ikkebindende Fælles Mål, og mit håb er, at arbejdstidskommissionens arbejde vil munde ud i flere positive ændringer i rammerne omkring lærernes arbejde«, siger han.

Samme antal førsteprioritetsansøgere Selvom der er 81 færre studerende end sidste år, er antallet, der har søgt læreruddannelsen som deres første prioritet, det samme. Der er tale om 3.112 personer, hvilket er fire flere end sidste år. Det glæder de lærer-

studerendes formand sig over, selvom hun havde ønsket sig flere ansøgere. »Jeg synes jo, at læreruddannelsen er den mest fantastiske uddannelse, så jeg ville ønske, at flere ville søge ind. Særligt fordi ansøgertallet slet ikke stemmer overens med behovet i folkeskolen«, siger formand for Lærerstuderendes Landskreds Jenny Maria Jørgensen, der ikke havde regnet med en stigning, blandt andet på grund af overenskomsturoen. pai@folkeskolen.dk

EN ANDEN VERDEN MIDT I KBH LÆRERIGE OMVISNINGER I DEN ISLAMISKE VERDENS KUNST. GANSKE GRATIS.

KRONPRINSESSEGADE 30 1306 KØBENHAVN K TLF 33 73 49 49 WWW.DAVIDMUS.DK

12 /

FOLKESKOLEN / 13 / 2018

152180 p12-15_FS1318_Folkeskolen.dk.indd 12

10/08/2018 09.29

Foto: iStock

FIK DU LÆST:

Analyse viser store forskelle på lærernes lokale arbejdstidsaftaler

5. juli 2018 | kl. 13.14

3. august 2018 | kl. 06.00

27. juni 2018 | kl. 12.00

Børnehaveklasseleder fyret for at overlade elever under forældreopsyn på bus

To ud af tre skoler har tilmeldt sig teknologiprojektet Ultra:bit

Ny politisk bog: Spar penge ved at investere i skolen

Undervisningsminister stopper forsøg med fællesprøve i kulturfagene

Finansministeriets regnemodeller overser de økonomiske gevinster, som findes i at investere i børn og unge. »Det har alvorlige konsekvenser for vores politiske beslutninger og må og skal laves om«, skriver Pernille Rosenkrantz-Theil og Ane Halsboe-Jørgensen i en ny bog. »Jeg har tit hørt, at hvis vi havde resurserne fra start af, så kunne man have flyttet på børnene, inden det gik rigtig galt.

Jeg tror faktisk, at lærerstanden er en af dem, som bedst ved, at det kan betale sig at investere i de yngste«, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

I skoleårene 2015/16 og 2016/17 er et toårigt forsøgsprogram gennemført med en fællesprøve i kulturfagene historie, samfundsfag og kristendomskundskab.

Forsøget er nu blevet evalueret, og Merete Riisager har besluttet, at prøven ikke skal gøres permanent, blandt andet fordi nogle af områderne i samfundsfag og kristendom er svære at inddrage tværfagligt. »Glædelig nyhed!« siger Dennis Hornhave Jacobsen, formand for Falihos, foreningen af lærere i historie og samfundsfag. »I Falihos har vi, siden forsøget blev præsenteret, peget på, at en fælles prøve risikerede at reducere fagligheden i de enkelte fag«.

I forbindelse med en fødselsdag tog eleverne i en børnehaveklasse en bus med forældre, men uden børnehaveklasselederen. Det har udløst en fyring efter 21 års ansættelse ved Vinderup Skole i Vestjylland. I første omgang fik hun før sommerferien at vide, at hun var opsagt per 1. januar 2019. I fyringen henviser Holstebro Kommune til den såkaldte tilsynsforpligtelse. Kommunen har senere overdraget sagen til KL, og dagen efter blev beskeden ændret til fritagelse fra tjeneste med øjeblikkelig virkning.

Foto: Bjarne Bergius for DR

4.-klasserne på 1.161 skoler bliver efter sommerferien »årgang Ultra:bit«, hvor de får deres egen minicomputer. Projektet giver eleverne et indspark i teknologi, mener lærer Mikael Jensen, som har været med i et prøveprojekt. Formålet med projektet er, at børn skal lære at skabe kreative løsninger og samtidig aktivt tage stilling til den verden, de møder, skriver DR i en pressemeddelelse.

Foto: Leitorp + Vadskær

7. august 2018 | kl. 15.29

FOLKESKOLEN / 13 / 2018 /

152180 p12-15_FS1318_Folkeskolen.dk.indd 13

13

10/08/2018 09.29

K LI P F R A NETTET

29. juni | kl. 6.00

Kun 161 skoler har nået målet om, at 95 procent af timerne skal varetages af lærere med formel undervisningskompetence i det, de underviser i.

Regeringen får svært ved at komme igennem med sin ambition om at slække på kravet om, at 95 procent af undervisningen i folkeskolen i 2020 varetages af en lærer med en formel undervisningskompetence i det fag, som vedkommende underviser i. Flere af forligspartierne er nemlig imod forslaget. Socialistisk Folkepartis Jacob Mark kalder endda forslaget for »torskedumt«, da man ved, at faglige løft af elever kræver uddannede lærere, siger han. Tæt på samme tone lyder også fra De Radikales undervisningsordfører, Marianne Jelved. »Jeg mener, at vi skal fastholde målsætningen om kompetencedækningen. Det

Foto: Steen Brogaard + Radikale Venstre

Forligspartier siger nej til at slække på målsætning om fuld kompetencedækning hjælper ikke på skolens arbejde at slække på målene. Der er ingen kære mor her«, siger hun.

I Socialdemokratiet fortæller undervisningsordfører Annette Lind, at partiet er klar til at drøfte kompetencemålsætningen. Men partiet foreslår, at der holdes fast i 95-procentskravet for til gengæld at give kommunerne og skolerne længere tid til at nå op på kravet.

Marianne Jelved (De Radikale) og Jacob Mark (Socialistisk Folkeparti) siger nej til regeringens ønske om at slække på kompetencedækningen.

8,3 procentpoint til målet I dette skoleår har 86,7 procent af timerne været planlagt til at være varetaget af en lærer med undervisningskompetence. Det er en stigning på 7,1 procentpoint siden 2012/13, hvor 79,6 procent af timerne var med en lærer med undervisningskompetence i faget. Trods stigningen er der stadig 8,3 procentpoint op til målsætningen, der skal nås i

2020. Folkeskolens egen opgørelse viser store lokale forskelle i kompetencedækningen. bje@folkeskolen.dk

Læs også Se kompetencedækningen på din skole på folkeskolen.dk/638820

/1

MØD MODIGE FRIVILLIGE! OG GØR DINE ELEVER MODIGE TIL SELV AT STOPPE KONFLIKTER.

FRE

JA

FØRBLEV HANEE STE NS DAN SKE VEN HEL TEN E

FRED + W ERIK RØ ILLI NN AM KVIS OW T + ALE KOM XANDR MER U LAN ER FA + NIC GT M TTIG OLE ED EN , MEN TA KU GOD MAN NNE VEN GODT BRUG E EN KRA

Udførlig lærervejledning med masser af aktiviteter og veltilrettelagt emneuge følger med. Gratis.

Betal kun porto og ekspedition.

Se mere og bestil act MODIG på: rødekors.dk/skole/modig

BLIVDILEMM VEN A NERER DU M SOL BØRNED DAT EEN?

S HE

LTE

MM

ER

OGMEDOM RU DAMO D BØMÆNS RN NSKE KE røde

kors

14 /

.dk

FOLKESKOLEN / 13 / 2018

152180 p12-15_FS1318_Folkeskolen.dk.indd 14

10/08/2018 09.29

Foto: Sebastian Bjerril

På Arenaskolen i Greve har man jublet det meste af juni. Her står man til at modtage en check på 1,3 millioner fra Løkkes præmiepulje.

Skolen havde lige før sommerferien besøg af undervisningsminister Merete Riisager.

nyheder på:

Mest læste: • Her er medlemmerne af lærernes arbejdstidskommission • Hjerneforsker: Broderi og sløjd er lige så vigtigt som bevægelse i undervisningen • Skoleledere kan nu få op til ét års fængsel for manglende underretning

Mest kommenterede

20. juni 2018 | kl. 11.00

Lærer i rådgivningsgruppen: Der er virkelig basis for store forandringer har været med i gruppen, forudser, at pejlemærkerne kan skabe positive forandringer. »Der er basis for store ændringer de steder, hvor man har planlagt sin undervisning ud fra færdighedsog vidensmålene«.

»Fem pejlemærker for folkeskolens fremtid«. Sådan lyder titlen på de anbefalinger, som minister Merete Riisager her til formiddag får overrakt fra den rådgivningsgruppe, som kommer med bud på, hvad de færre bindende mål i folkeskolen bør få af betydning. Lærer Mette Frederiksen, som

• Professor: Ministeriet anerkender lærernes professionelle dømmekraft • Her er medlemmerne af lærernes arbejdstidskommission • Blog: Sang om amygdala

KLAR TIL EDU-CACHING 2

Gå på

Opret eller hent en mission

3

Placer poster på kortet

1

NEM FORBEREDELSE OG BEVÆGELSE Har du brug for et boost og inspiration til at komme igang?

Kontak@edu-caching.dk

www.edu-caching.com/dk 5

Bevægelse og læring for elever

6

Lad eleverne scanne missionens QR-kode

4

Gem missionen eller udgiv den med det samme

7

Evaluering og feedback

FOLKESKOLEN / 13 / 2018 /

152180 p12-15_FS1318_Folkeskolen.dk.indd 15

15

10/08/2018 09.29

NANAS FØRSTE ÅR

NANAS FØRSTE ÅR:

»DET HAR VÆRET EN ILD D Det var en hård overgang fra studerende til lærer for Nana Lundstrøm. Hun kan nu kigge tilbage på et år fyldt med arbejde, for få timer i døgnet, en hel del tårer og en masse skønne elever og kolleger.

TEKST MARTIN VITVED SCHÄFER FOTO KLAUS HOLSTING

16 /

»Nana er altså den bedste lærer! Vi kommer til at savne hende«, siger to lidt nervøse piger fra den 7.-klasse, Nana Lundstrøm er klasselærer for, da de hører, at hun er ved at blive interviewet til Folkeskolen. Og man skal ikke opholde sig ret lang tid på Vibenshus Skole, før man finder ud af, at både eleverne og kollegerne er glade for den nye lærer. De smiler, når hun ønsker 7.-klassepigen tillykke med fødselsdagen, og griner halvfjoget, da hun fistbumper et par af de smarte 8.-klassegutter på gangen.

I 9.30-pausen denne torsdag når hun ud over at ønske tillykke og hilse på drengene både at planlægge personalets tur til Dyre-

havsbakken og snakke med årgangsteamet om status for projektarbejdet i 8., og så bruger hun lige ti minutter ude på gangen på at snakke med et par elever, der har det dårligt, mens udskolingseleverne valser rundt om hende. Og så får hun også udøvet lidt konflikthåndtering i en af de projektgrupper, hvor samarbejdet ikke just kører på skinner.

Denne »pause« karakteriserer i virkeligheden meget godt, hvordan Nana Lundstrøms første år som lærer har været. »Tiden. Helt klart«, lyder det prompte svar på, hvad der har været den største udfordring i lærerjobbet.

I august 2017 fulgte Folkeskolen Nana

FOLKESKOLEN / 13 / 2018

152180 p16-19_FS1318_Nanas første år.indd 16

09/08/2018 14.33

REDAKTIONEN ANBEFALER OGSÅ

SIDE 36:

DLF: KONF LIKT KASS EN

ER FYLDT OP IGEN

FA G B L A D F O R U N D E RVISERE

NR. 13

|

17. AUGUST

|

2017

PAS PÅ NANA

– HUN ER NY I SKOLEN

SKOLE EVAKUERET TO GANGE ER

LÆS SIDE 6

DIN SKOLE KLAR TIL KRISEN? LÆS SIDE 12

5

KOM GODT I GANG PÅ LÆRE RSTUDI ET

GODE RÅD OM LÆRERIDENTITET LÆS SIDE 26

TEMA SIDE 23 -32

Første job blev kun ét år

D DÅB«

Lundstrøms første uge i lærerjobbet. Efter at have afsluttet læreruddannelsen på UCC i København startede hun 1. august 2017 i et barselsvikariat på Vibenshus Skole på Østerbro, hvor hun blandt andet er klasselærer i en 8.-klasse, underviser i dansk som andetsprog og endvidere er klasselærer i en 7.-klasse, hvor der er flere elever, der har diagnoser og andet med sig. Efter det første år som lærer i den danske folkeskole står det klart for hende, at hverdagen i klasseværelset ligger meget langt fra, hvad man lærer på uddannelsen. »Jeg er på ingen måde blevet forberedt på dét, jeg har lavet det her år. Jeg synes godt nok ikke, at det, jeg lærte på læreruddannelsen, er realiteten i lærergerningen.

Kerneopgaven, undervisningen, fylder kun 40 procent, selvom det fylder alt på læreruddannelsen. Der er bare lige 60 procent, man mangler, når man kommer ud«, fortæller Nana Lundstrøm.

Hun føler ikke, at læreruddannelsen har gjort hende i stand til at varetage dele af lærerjobbet. »Jeg må ærlig talt indrømme, at jeg ikke forstår, hvorfor der er så stor forskel på uddannelsen og praksis. Det undrer mig, at vi ikke har mere praksis i uddannelsen, når nu den ligger så langt fra virkeligheden«, siger

Folkeskolen fulgte første gang Nana Lundstrøm, da hun var helt ny lærer på Vibenshus Skole i august sidste år. Vikariatet sluttede med skoleåret, men hun er netop startet som dansklærer i 6. klasse på Søndermarkskolen på Frederiksberg.

Nana Lundstrøm. Hun fortæller blandt andet, at den pædagogiske del af lærergerningen har været overvældende. »Jeg har overhovedet ikke været forberedt på det pædagogiske.

Det eneste, jeg har været forberedt på, er at udarbejde undervisningsplaner«, siger hun og nævner blandt andet samarbejdsproblemer i klassen, konfliktløsning mellem teenagere og forældresamarbejdet som udfordringer, læreruddannelsen ikke har forberedt hende godt nok til.

Tid til pjat og pjank Der er ingen tvivl om, at Nana Lundstrøm nyder lærerjobbet. Især den del af det, der foregår i klasselokalet. Hun er nærmest ven med eleverne og virker som en helt naturlig del af klassen. Var det ikke for den tydelige

Den venskabelige og uformelle omgangstone mellem Nana Lundstrøm og eleverne giver næsten indtrykket af, at hun er en af vennerne i klassen. »Så er de motiverede for at lære meget mere«, siger hun. »Jeg har nogle gode kolleger, der bakker mig op«, fortæller Nana Lundstrøm, der især peger på det gode kollegaskab, når hun skal forklare, hvorfor hun er så glad for at være lærer. For selvom det har været et hårdt første år, har hun elsket at være lærer på Vibenshus Skole.

FOLKESKOLEN / 13 / 2018 /

152180 p16-19_FS1318_Nanas første år.indd 17

17

09/08/2018 14.33

NANAS FØRSTE ÅR

Nana Lundstrøm fortæller, at hun på læreruddannelsen slet ikke er blevet forberedt på store dele af lærerjobbet. Det gælder blandt andet konfliktløsning og samarbejdsproblemer i klassen.

aldersforskel får man næsten indtrykket af, at hun er det fjerde gruppemedlem, når hun sætter sig ned ved bordet for at vejlede grupperne i den projektopgavepræsentation, de skal lave til dagen efter. Hun småslås lidt med eleverne. Ikke voldsomt, bare et par små dask i maveregionen. Helt kærligt og kun for sjov.

Hun vifter provokerende med langfingeren mod et par af eleverne, der alle sammen griner og hilser tilbage med samme gestikulation. Der er en meget venskabelig omgangstone i klassen – og Nana er en del af den. »Jeg forholder mig ret ukompliceret til eleverne. Det synes jeg er vigtigt. Vi er meget venskabelige, men de ved også, at når jeg sætter foden ned, så skal de have styr på det faglige. Det fungerer rigtig godt at være laissez faire, men det er kun, fordi de har et niveau, der giver tid til lidt mere pjat og pjank, og hvor vi har det sjovt, for så er de motiverede for at lære meget mere«, forklarer Nana Lundstrøm.

Hun har været folkeskolelærer i ti måneder. Og selvom der er en afslappet stemning

18 /

FOLKESKOLEN / 13 / 2018

152180 p16-19_FS1318_Nanas første år.indd 18

09/08/2018 14.33

i klassen, gode kolleger på lærerværelset og efterhånden også blevet plads til mere fritid hjemme på Nørrebro, har det været en hård start på arbejdslivet: »Det har været en ilddåb, mit første år«, siger Nana Lundstrøm. »Det første halve år gik jeg hjem og græd hver fredag, fordi det var så hårdt. Jeg vidste ikke, om de strategier, jeg brugte, var rigtige, om det, jeg havde gang i, var smart, og om min tilgang til de diagnosticerede børn var gavnlig, for jeg havde simpelthen ikke tid nok til at tænke mig om.

Som nyuddannet lærer har man brug for fem kvarter i hver time«.

Arbejdet tager over Nana Lundstrøm har brug for den ekstra tid, fordi hun som nyuddannet har brug for at tænke over, hvorfor man tager de beslutninger, man gør. Ifølge hende er der bare ikke tid nok i hverken arbejdsdagen eller døgnet til, at man kan gøre sit arbejde ordentligt. »Nogle gange bliver jeg bekymret for, om de beslutninger, jeg tager, er de rigtige. Det handler

ikke om planlægning, men om, at alle de her små mennesker har hver deres personlighed.

Vi er i et humanistisk felt, hvor mennesker er mennesker, og tid et er meget abstrakt koncept. Nogle dage kører det hele på skinner, andre dage er jeg her til arrangementer til klokken 23«, fortæller hun.

Det bliver ikke kun til nogle sene aftener, men også nogle tidlige morgentimer på Vibenshus Skole. Det første halve år af vikariatet mødte hun ind klokken syv om morgenen og sad over røræg og en kop kaffe og skrev mails til forældre og forberedte det sidste til dagens undervisning.

Arbejdet begyndte stille og roligt at overtage mere og mere af Nana Lundstrøms liv. »De første par måneder fik jeg en rigtig dårlig vane med at gå hjem og forberede undervisning om aftenen. Det er jeg fuldstændig stoppet med, fordi det tager overhånd. Nu har jeg det sådan, at jeg ikke gør noget, når jeg er kommet hjem, andet end måske lige at sende en enkelt sms eller en mail, eller hvis jeg har en aftale med en forælder. Jeg sidder

ikke og forbereder undervisning om aftenen mere, men i weekenden retter jeg måske et par afleveringer, mens jeg drikker mig en kop te«. Hun fortæller, at forberedelsen til hendes undervisning nu kun sker på teammøderne i løbet af arbejdstiden.

For Nana Lundstrøm er det blevet til mange uofficielle overarbejdstimer i løbet af skoleåret. Sommerdage og -aftener bruges ikke kun på at nyde solens stråler, men – desværre – også på jobsøgning foran computeren. Når eleverne går ud ad skoleporten til sommerferien, er det nemlig også Nana Lundstrøms sidste dag på Vibenshus Skole. »Jeg er slet ikke motiveret for at søge andre job, for jeg elsker at være her«, siger den 29-årige dansklærer, der nu kan sætte flueben ud for år ét i lærerlivet. mvs@folkeskolen.dk

FRA D. 13. AUGUST – 21. SEPTEMBER ER DER FAGLIGE DAGE I TIVOLI FOR 7.-10. KLASSE

Hands on læring i Danmarks største klasselokale UNIKKE LÆRINGSOPLEVELSER FRA KUN 65 DKK Til Faglige Dage er der rig mulighed for at skærpe udskolingselevernes appetit på naturfag, når der skal observeres, undersøges og eksperimenteres i Tivolis mange forlystelser. Der arbejdes med tyngdeacceleration, trigonometri, hastighedsberegning, tessellationer og meget mere i den gamle Have.

For mere information se

TIVOLI.DK/DA/SKOLER/FAGLIGE+DAGE

”DER ER RIGTIG MANGE AF DE FORSØG ELEVERNE LAVER HERINDE, MAN KAN BRUGE DIREKTE I UNDERVISNINGEN.” Lærer, Ådalens Skole

eller kontakt

UNDERVISNING@TIVOLI.DK / SALES@TIVOLI.DK

OPGAVERNE TIL FAGLIGE DAGE UNDERSTØTTER ARBEJDET MED NYE FÆLLES MÅL

FOLKESKOLEN / 13 / 2018 /

152180 p16-19_FS1318_Nanas første år.indd 19

19

09/08/2018 14.33

Op mod halvdelen af pigerne i din klasse tager hovedpinepiller hver måned

Medisund Fornuft

Gode medicinvaner for skolebørn

Danske børn og unges forbrug af smertestillende medicin er bekymrende højt. Samtidig er deres viden om medicin, og hvordan man omgås den på en fornuftig måde, meget lille. Det er et sundhedsmæssigt problem, som vi gerne vil være med til at rette op på. Vi har lavet et 2-timers forløb med leg og læring for 5./6. klasse, som kan indgå i den obligatoriske viden om sundhedsadfærd. Der er også mulighed for at få besøg fra et lokalt apotek.

Se mere på medisundfornuft.dk

152180 p20-21_FS1318_lærer_til_lærer.indd 20 Untitled-1 1 210x285_Folkeskolen_Medisund_2.indd 1

10/08/2018 01/08/2018 08.43 12/06/2018 09.43 13.15

18 08.43 13.15

LÆRER TIL LÆRER

Længe leve mangfoldigheden Sprogcenterelever på besøg i 1. klasse.

TEKST

HELLE JENSEN DAMGAARD LÆRER, FUNDER OG KRAGELUND SKOLER

at vi uddeler alt for tynde og alt for lette læsebøger? Ej helt ærligt. Og så må vi forklare, at mange af vores gæster ikke kan læse så meget og jo faktisk skal have læsehjælp af netop vores seje og dygtige læseelever. Eleverne strutter af stolthed og går straks i gang med at øve oplæsningen for hinanden.

»Lige meget hvem du er, lige meget hvor du er, så velkommen her …«. De strofer fra Gnags’ danmarkssang dukker op, hver gang jeg tænker på hin tirsdag i maj, hvor 33 små 1.-klasseelever De kommer fik besøg af 23 Dansk 1-kursister.

Den store dag oprinder – alle elever er mødt i Dagen inden besøget har vi sammensat og skole. »De er kommet«, råber Sebastian forpuøvet et program til vores gæster: Vi skal optræde stet, og resten af flokken styrter røde i kinderne med vores yndlingssange, synge sammen, stille ind i klassen og stiller op i den aftalte række spørgsmål til hinanden, læse sammen, på tur foran klaveret så klar til at synge. De står strunk rundt på skolen og slutteligt hygge og have kaffe og venter, flere en del generte – ingen fjoller elog boller. De små har funderet over, hvad ler skubber til hinanden, da vores gæster man mon kan stille af spørgsmål? Måtræder ind i klassen. Gæsterne ske kan man spørge: »Hvor kommer eller kursisterne sætter sig du fra?« »Kan du lide at bo i Danrundtomkring i klassen på de mark?« »Kan du lide fodbold?« opstillede stole, og eleverne »Hvilket hold er det bedste?« betragter dem nysgerrigt. r på ger og idee rer. n ri a »Har du børn? Og hvor gamle Der bliver sagt goddag, rf e e læ Del din k/lærer-til- kend.d n le er de?« »Hvilke sprog taler og dagens program præo k s e folk wee lod om et du?« Idéerne er mange, og elesenteres. Vi taler om, at Vi trækker r to blandt de verne børnestaver og skriver løs mange af kursisterne komophold fo bringer i indlæg, vi 018. på deres spørgeark. Klasse- og mer fra Syrien, nogle fra Iran, bladet i 2 musiklærer Anne-Mette trækker Irak og en håndfuld fra Eritrea. klaveret ind i klassen: »Nu skal vi øve 1. klasse består mest af etnisk sangene. I ved, dem, I er så gode til. Husk at danske elever, men der er også en pige synge, så højt I kan«. Og eleverne synger af fulde fra Eritrea, en pige fra Litauen og en dreng fra lungers kraft. Vi øver, hvordan vi skal stå – det Syrien. Lidt sejt er det altså, at de kan tale med bliver i midten på en lang række. Vi øver, hvordan nogle af kursisterne på deres modersmål! Forinvi skal bukke – vi er alle klar til den store optræden har vi i kristendom, da vi hørte om Babelsden tirsdag. tårnet, talt om, hvor fantastisk det er, at der findes så mange sprog i verden. Vi kom i den time frem til, at vi tilsammen kunne tælle til ti på ti Det er altså for nemt forskellige sprog: dansk, engelsk, tysk, fransk, Små læsebøger bliver delt rundt til alle: »Jamen, spansk, portugisisk, litauisk, arabisk, tigrinsk og den er da alt for let, jeg kan da læse meget tykkoreansk – det sidste fordi et par drenge går til kere bøger«, mener flere og giver os himmeltaekwondo og har lært at tælle dér. vendte øjne. Ved vi da virkelig ikke det? Tænk,

VIND ET OLD WEEKENDOPH

Hver kursist finder sammen med én eller to elever. Nogle er lidt generte i starten og skal skubbes lidt på vej. Andre har fået øje på hinanden og går straks i gang med at snakke. Eleverne finder deres spørgeark og blyanter frem.

Der lyder en summen af både små stemmer og voksne, der forsøger sig på det bedste danske, de kan, der forklares med fagter, skrives, børnestaves, grines og klappes på de små hoveder.

Af sig selv finder eleverne deres små læsebøger frem og sidder nu og læser højt og er læselærere for kursisterne: »Der står p-i-g-e«, mens de med pegefingeren viser, hvilket ord der er tale om, og siger stavelserne ganske tydeligt. Andre bytter, så de lader kursisten læse op, mens de kyndigt retter på udtalen. Efterhånden som de bliver færdige, cirkulerer eleverne rundt, finder en ny kursist, de kan læse for og med.

Forkortet af redaktionen – læs hele beretningen på folkeskolen.dk/laerer-til-laerer.

Baggrund 









Kontakten blev skabt, fordi jeg sidste år arbejdede som underviser på netop Sprogcenter Midt i Silkeborg.

Selvom flere af kursisterne har børn i folkeskolen, er det alligevel svært og abstrakt for kursisterne at forholde sig til, hvad en dansk skole er.

Vi tænkte, det kunne være spændende, at kursisterne besøgte en skole, der ikke almindeligvis ser så mange ikkeetniske danskere til daglig, hvilket er tilfældet på Funder og Kragelund Skoler, afdeling Funder.

Vi håbede, at nysgerrigheden og spørgelysten blandt eleverne ville være stor.

Vi ønskede at give eleverne en større forståelse for netop mangfoldigheden i vores verden.

FOLKESKOLEN / 13 / 2018 /

152180 p20-21_FS1318_lærer_til_lærer.indd 21

21

10/08/2018 09.43

JOE Y MOE ER OFFICIEL AMBA SSAD ØR FOR COOL UDEN RØG. FOTO: SØREN SOLK ÆR

UNDERVISNING OG FOTOKONKURRENCE OM RYGNING OG IDENTITET FOR 7.-9. KLASSE Meld din klasse til på xit-web.dk/cool

152180 p22-31_FS1318_TEMA_.indd 22

10/08/2018 10.51

UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING

REFORMENS NYE FAG ER STADIG IKKE I MÅL

Hver skole har sin form for understøttende undervisning – eller oftest slet ingen form. Ingen klar retning, som pædagoger og lærere kan følge. Derfor flagrer det mange steder – og statsministeren overvejer at gå tilbage til »rigtig undervisning«.

TEKST HELLE LAURITSEN · FOTO KLAUS HOLSTING

»

V

i overvejer, om den understøttende undervisning er god nok, eller om det skal erstattes af rigtig undervisning«, sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen, da han talte med en gruppe skoleelever om de lange skoledage på Folkemødet på Bornholm i juni. Efterfølgende bekræftede undervisningsminister Merete Riisager over for folkeskolen.dk, at regeringen er i gang med at se på, om den understøttende undervisning skal justeres.

Der findes endnu ikke meget forskning om den understøttende undervisning. De rapporter, der findes, er kvalitative og har kun deltagelse af få skoler. Men generelt viser disse undersøgelser, at skolerne er i gang med at udvikle deres praksis med den understøttende undervisning. Meget få steder har man nogle retningslinjer og vejledninger, og rigtig mange steder er det op til den enkelte pædagog og lærer selv at definere, hvad den understøttende undervisning kan være.

Kvalitative undersøgelser fra Danmarks Evalueringsinstitut, Eva, og Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, Kora, viste begge i 2016, at det kan være trivselstimer, supplement til faglig undervisning eller et såkaldt »pusterum« for eleverne. »Herved risikerer den understøttende undervisning at være tilfældig og uden tilknytning til skolernes øvrige arbejde med at skabe god undervisning og læring«, skriver Eva. Kora fortæller i sin rapport, at den understøttende undervisning i høj grad varetages af pædagoger i indskolingen, af en blanding af lærere og pædagoger på mellemtrinnet og mest af lærere i udskolingen.

Det er tydeligt, at man på nogle skoler er udfordret på mangel på gensidig anerkendelse af hinandens kompetencer lærere og pædagoger imellem. Der er en uklar rollefordeling, og det betyder, at pædagogerne nogle steder bliver til »radiatorpædagoger« uden ansvar for og indflydelse på indholdet i timerne. Men hvis skolen har erfaring med sam-

arbejde mellem lærere og pædagoger gennem flere år, så fungerer det ofte godt. Og så betyder det meget, at skoleledelsen prioriterer samarbejdet, hedder det i rapporten.

Ikke tid til forberedelse Den nyeste undersøgelse indtil videre er rekvireret af Undervisningsministeriet og udarbejdet af Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Vive. Den er udsendt her i foråret og foretaget på tre skoler med seks klasser fra 2. og 4. klassetrin.

To af skolerne placerer den understøttende undervisning sidst på dagen, mens timerne er integreret i den faglige undervisning på den tredje skole. Analytisk kan aktiviteterne deles op: Eleverne laver øvelser, som styrker samarbejdet og deres sociale kompetencer. Eleverne løser opgaver, som de ikke nåede i den fagfaglige undervisning (lektiehjælp). Eleverne drøfter og arbejder med trivselsrelaterede problemstillinger. Eleverne øver redskaber, som kan anvendes i andre fag.

I undersøgelsen fortæller lærere, at de ikke har meget forberedelse til den understøttende undervisning, og derfor bliver de lege, som forskerne observerede, noget tilfældige, fordi lærerne ikke havde helt styr på legenes indhold. Det gav uro blandt eleverne.

Den understøttende undervisning er ellers ofte populær blandt eleverne, fordi den er anderledes og ikke indeholder brug af bøger og fagligt stof.

Timerne kræver rammer, mener alle. Og det kniber med tilrettelæggelsen. På den skole, hvor trivsel og klassefællesskab står i centrum for timerne, viser observationer, at især de udfordrede elever profiterer af den understøttende undervisning. Fra lærernes side er der netop tale om bevidst at udføre aktiviteter for at understøtte, at de udfordrede elever bliver en del af fællesskabet.

Tag med Skolen ved Bülowsvej i koldt strandbad og på kanalrundfart.

SIDE 24

hl@folkeskolen.dk

FOLKESKOLEN / 13 / 2018 /

152180 p22-31_FS1318_TEMA_.indd 23

23

10/08/2018 10.51

UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING

Koldt strandbad og kanalrundfart er

Understøttende undervisning

Med folkeskolereformen fra 2014 blev understøttende undervisning indført. Ifølge Undervisningsministeriet er det: »læringsaktiviteter, som ligger ud over folkeskolens faste fag og emner. Aktiviteterne i understøttende undervisning skal: understøtte den faglige undervisning og/eller styrke eleverne personligt med læringsparathed, sociale kompetencer, alsidig udvikling, motivation og trivsel.

Eleverne får i understøttende undervisning mulighed for faglig fordybelse og for at arbejde bredt med deres evner og interesser«.

24 /

FOLKESKOLEN / 13 / 2018

152180 p22-31_FS1318_TEMA_.indd 24

10/08/2018 10.51

rt er understøttende undervisning Lærere og pædagoger på Skolen ved Bülowsvej melder særlige interesser og kompetencer ind til ledelsen. Det bliver til et stort katalog til elever på mellemtrin og i udskolingen, der kan vælge blandt de mange linjer.

TEKST HELLE LAURITSEN · FOTO KLAUS HOLSTING

Hviiiiiin

, plask, lyder det fra badeanstalten Sneglen på Amager Strand, da frilufts- og motionsholdet har understøttende undervisning her en varm dag i maj, hvor vandet stadig er koldt. I programmet over aktiviteter er arrangementet omtalt som vinterbadning. Gåsehud, fremstående ribben og rystende elever fylder badebroen, men næsten alle kommer i vandet – mange gange. Adrenalinkick er noget, flere elever nævner som forklaring på det fede ved det kolde strandbad. Kroppen får et kuldechok, men det skulle være godt for blodomløbet, forklarer en dreng.

På Skolen ved Bülowsvej på Frederiksberg er et andet understøttende undervisning-hold, »Turist i egen by«. Dette hold går blandt andet på byvandring og ser seværdigheder, ser på gravsten på Assistens Kirkegård og sejler på rundfart i Københavns kanaler.

Skolen har kataloger over tilbuddene inden for understøttende undervisning, og eleverne fra mellemtrin og udskoling kan vælge blandt de mange muligheder – træværksted, skovskole, streetart, keramik, 3-d-print eller musik. Men der er også lukkede hold for nogle grupper i for eksempel tysk ultra, matematik og dansk. Her kan ikke alle søge.

De mange linjer i den understøttende undervisning og de fine kataloger med muligheder, som eleverne kan vælge ud fra hvert år, begyndte i 2014 med folkeskolereformen og har taget mere form siden. Den understøttende undervisning varetages af lærere og pædagoger. »Vi spurgte lærere og pædagoger, hvad de brænder for. Det skulle skabe mening for alle, og det skulle give nogle meningsfulde undervisningsforløb. Lærere og pædagoger bød ind. En sagde: Jeg kan yoga og mindfulness, en anden meldte sig til træsløjd, og sådan fik vi linjeholdene dannet«, fortæller pædagogisk leder for mellemtrin og udskoling Lars Westh. »Ifølge Undervisningsministeriet er understøttende undervisning både noget, der kan støtte noget fagligt, og noget, der motiverer eleverne og får dem til at bruge deres alsidige kompetencer. Det er ikke specielt fagfagligt tilknyttet, så der er frie rammer. Vi kørte med vores linjekonstruktion i to år, evaluerede og har besluttet, at det giver god mening. Eleverne trives, og vi var alle enige om, at der ikke skulle være speciel målstyring på den understøttende undervisning«.

I indskolingen bruges den understøttende undervisning på årgangens dag en gang om ugen, hvor lærere og pædagoger er sammen med børnene i fem lektioner.

Vinterbadning hedder arrangementet, og selvom vejret var varmt på badedagen i maj, var vandet det bestemt ikke.

FOLKESKOLEN / 13 / 2018 /

152180 p22-31_FS1318_TEMA_.indd 25

25

10/08/2018 10.51

Billedkunst.gyldendal.dk er en ny fagportal for 1.-5. klasse, der sætter fokus på den kreative proces. Eleverne lærer at sætte det praktiske arbejde i perspektiv, så de bliver klogere på egen og andres visuelle kultur. De mange forløb gør det let at planlægge året og gå i dybden. Fagportalen har spændende introduktionsvideoer til alle emner, og eleverne får samtidig konkrete værktøjer, fx gennem forløb om tegneteknik.

Prøv to gratis forløb på billedkunst.gyldendal.dk

12909 GU Billedkunst annonce 210x285 Folkeskolen.indd 1 152180 p22-31_FS1318_TEMA_.indd 26

31/07/2018 10.11 10/08/2018 10.52

18 10.11

UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING

Desuden har skolen en mentorordning for alle børn, som både pædagoger og lærere er en del af to lektioner om ugen. I mentorordningen arbejder man primært med børnenes læringskompetencer og motivation.

Friluft og motion er et tilbud i kataloget over understøttende undervisning drevet af to pædagoger, som selv er aktive i en række friluftsaktiviteter.

Vi elsker at være ude På den varme majdag kommer eleverne sammen med de to pædagoger Emil Frausing og Ralf Norup med metro til Amager Strand.

Gruppen er lige forbi skolens mobile sauna, der står i Kastrup Havn for tiden. Den har ellers allerede været vidt omkring – i Sverige til personalearrangement og på koloni. Den er anskaffet med støtte fra Frederiksberg Fonden til vinterbadeholdet, der mødes hver torsdag i skolens fritidsklub. Flere af eleverne fra frilufts- og motionsholdet er også vinterbadere i klubben.

En elev er kåret som årets vinterbader, og en væsentlig del af den kåring handler om at være en god ven, ikke tale negativt om andre og gøre noget godt i gruppen.

En gruppe piger fortæller på vejen, at de har meldt sig til frilufts– og motionsholdet, fordi det er sjovt. »Vi elsker at være udenfor. Vi har lavet bål, kørt mountainbike og spillet ultimate frisbee«, siger pigerne.

En fortæller, at hun har valgt friluft, keramik og overlevelsestur i den understøttende undervisning.

At være en god kammerat Efter omklædningen og en tur under bruseren er der let opvarmning på badebroen – armbøjninger og høje knæløft. Så kalder vandet – én ad gangen hopper eleverne i, så de ikke rammer hinanden. Og de kommer hurtigt op af vandet igen. Men kun for at få lidt varme i solen, der skinner gavmildt – så hopper de i igen.

Skolen ved Bülowsvej har egen mobil sauna indkøbt med støtte fra Frederiksberg Fonden til fritidsklubbens vinterbadehold og nu i brug også i den understøttende undervisning, på koloni og til personalearrangementer.

FOLKESKOLEN / 13 / 2018 /

152180 p22-31_FS1318_TEMA_.indd 27

27

10/08/2018 10.52

UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING Mellemtrinnet har »linjefag« hver tirsdag fra klokken 10.30 til 14.20. Udskolingseleverne har linjefag fredag fra klokken 12.30 til 15.15. Linjefagene kører ni-ti uger ad gangen. Her Turist i egen by-holdet på kanalrundfart.

Hyl og skrig efterfulgt af en bemærkning om, »at så koldt er det heller ikke«, mens de ryster med store grin i ansigterne. Der er ingen triste ansigter her – og på skolen fortæller de, at der kun sjældent er syge elever på dage med understøttende undervisning.

Emil Frausing og Ralf Norup hiver en hummertejne frem og kommer en knækket pølse i den, før den sænkes ned i vandet. Måske kan de senere se krabber, der har ladet sig lokke ind til pølsen.

De to pædagoger tager livredderprøven hvert andet år.

Det er kravet for at have opsyn med en flok elever i vandet. De står og holder øje og sørger for, at alle gruppens regler overholdes. »Det er en populær linje med friluft og motion. Nogle vælger holdet hvert år. Vi taler meget om fællesskabet på holdet og bygger bro mellem årgangene på mellemtrinnet.

Det handler om at være en god kammerat og være med til at skabe en god stemning«, siger Emil Frausing. »Det er også noget, der rykker ved børnenes hierarki.

Ofte viser det sig, at de rigtig seje er nogle andre, end børnene troede«.

De to pædagoger er aktive inden for forskellige friluftsaktiviteter og har et stort netværk. Derfor opstod muligheden for at køre på mountainbike ude ved Kongelundsfortet pludselig via deres netværk, og så slog de til med friluftsholdet. De har også fisket i Frederiksberg Have – noget, der ellers er forbudt, men som holdet ekstraordinært fik lov til. Og de har talt humlebier samme sted, fordi nogen kender en forsker, der var i gang med at tælle humlebier. De fangede humlebier i en time, mærkede dem og kom igen hen i parken ugen efter for at se, hvor mange af de mærkede humlebier de genfangede. »Nogle var bange for humlebier i begyndelsen, men de endte med at stå med dem i hænderne«, fortæller Emil Frausing.

At udforske København Turist i egen by-holdet går fra metroen på Kgs. Nytorv til kanalrundfarten over for Christiansborg. Undervejs spør28 /

ger lærer Christian Hyttel eleverne, om de ved, hvorfor der er store blomsterkummer ved indgangene til Strøget.

Flere fortæller, at det er for at forhindre terror. »Tag høretelefonerne på, så I kan følge med. I kan overveje at tage guiden på engelsk for at øve jer«, lyder opfordringen fra Christian Hyttel, da eleverne sætter sig til rette i sæderne i kanalbåden. Vejret er noget grumset, så båden er overdækket med glas, men undervejs letter flere på taget, så de bedre kan se – den store havfrue, som de ironisk kalder statuen, alle broerne, Operaen og Skuespilhuset.

Nogle af eleverne har tidligere spist på Papirøen og taler om, at den er lukket nu. Andre har været i Nyhavn eller til forestilling i Skuespilhuset. »Jeg valgte denne linje, fordi jeg godt kan lide at komme på tur og udforske byen«, siger Benedikte.

Viola har hørt andre fortælle om linjen. »Det er fint at skulle af sted hver uge, man husker det bedre, når man ser tingene. Man lærer noget og skal ikke bare læse om det i en bog«, siger hun.

Snakken går, en pige kan tælle til 20 på spansk og lytter lidt til guiden på spansk. Finsk lyder sjovt, synes flere. Eleverne taler sammen om steder, de tidligere har været, og de hører om Christian den Fjerde, der fik mindst 23 børn. De ser mastekranen og Langelinie.

Næste gang går turen til Rosenborg. Holdet har tidligere været rundt på Assistens Kirkegård for at studere gravsten og se, hvor H.C. Andersen, Natasja, Søren Kierkegaard og Dan Turèll ligger begravet. »Den sidste gang laver vi en planche, så vi kan se alle de steder, vi har været som turister i byen«, siger Christian Hyttel.

Skibet sejler i den rigtige retning med hensyn til at få plads til det almendannende, livsdueligheden, trivsel og det sociale i den undersstøttende undervisning, siger afdelingsleder Lars Westh.

FOLKESKOLEN / 13 / 2018

152180 p22-31_FS1318_TEMA_.indd 28

10/08/2018 10.52

FOLKESKOLEN / 13 / 2018 /

152180 p22-31_FS1318_TEMA_.indd 29

29

10/08/2018 10.52

UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING

Samarbejde og åben skole Samtidig med at linjerne giver meningsfulde forløb for elever, pædagoger og lærere, så giver de også god mulighed for den åbne skole, fortæller Lars Westh. »Det er meget lettere for linjeholdene at have samarbejde med for eksempel designskolen, DGI-byen og naturvejlederne. Vi er certificeret som udeskole, og vi samarbejder fast med Frederiksberg Gymnasium. Vi hører fra andre skoler, at det er svært at få klubpædagogerne meningsfuldt ind i udskolingen, men det er slet ikke noget problem her«, siger han.

Der er crossfithold, e-gaming og Kend dig selv. Sidstnævnte linje handler om at blive opmærksom på egne styrker, hvordan man sætter sig et mål og når det, kommunikation og kropssprog, samt hvordan man styrker sin evne til at tænke kreativt. Der er musik specielt for 8.- og 9.-klasser og spansk for udskolingseleverne. Mellemtrinnets elever har også ønsket spansk. 6.-klasseelever kan få tysk ultra for særligt dygtige, og det var der sidste gang 15 elever, der meldte sig til. Men der er også matematik og staveværksted for dem, der har brug for noget ekstra. De hold er lukkede og gælder kun for nogle elever.

På mellemtrinnet er der et overnatningshold, hvor alle de understøttende timer bliver brændt af på et døgn.

Eleverne sover i telte i Hareskoven, laver mad over bål og lærer noget om naturens og egne resurser. Døgnet i skoven betyder, at eleverne nogle dage kun har undervisning til klokken 10.30, fordi de jo har brugt alle timerne. Men 30 /

det aftales med forældrene, og hvis der er brug for, at eleverne bliver på skolen lidt længere nogle dage, så bliver der lagt en plan for det. »Forældre og skolebestyrelse har også stor forståelse for, hvad linjerne giver. Stort set alle vores elever deltager, så linjerne inkluderer flere. Og det er, selv om eleverne er sammen med elever fra andre klasser, andre årgange, nogle gange på skæve tider og med pædagoger og lærere, de ikke kender i forvejen. Så det kan linjerne også klare«, siger Anita Galberg, der er lærer og linjekoordinator. »Det handler om hele børnelivet. Eleverne kan arbejde med 3-d-print på linje, og hvis de ikke bliver færdige, kan de fortsætte i klubben senere. Det handler om elevernes almendannende livsduelighed, om trivsel og relationskompetencen. Pædagogerne har efterlyst sociale målsætninger, men de er med her. Det har taget os nogle år at nå hertil, men det fungerer, synes vi. Skibet sejler i den rigtige retning«, fortæller Lars Westh.

Katalogerne med linjetilbud bliver udarbejdet af den pædagog, der har multimedieholdet. Og hver gang der skal slås linjer op, er det spændende, hvad lærere og pædagoger byder ind med.

Lærer Christian Hyttel står for linjen, hvor eleverne er turister i København.

Det er lærerne og pædagogerne selv, der byder ind med ideer til hold inden for emner, hvor de har interesser, viden og kontakter.

hl@folkeskolen.dk

Læs reportage fra Nyager Skole i Rødovre, hvor pædagoger og lærere arbejder tæt sammen om trivselstimer og faglig fordybelse, i Folkeskolen nummer 14.

FOLKESKOLEN / 13 / 2018

152180 p22-31_FS1318_TEMA_.indd 30

10/08/2018 10.52

19498

TAG UNDERVISNINGEN UD I VIRKELIGHEDEN

Gadens Stemmer og Dansklærerforeningen lancerer et nyt undervisningsmateriale, der bryder døren ned mellem klasselokalet og verden udenfor. Materialets afsæt er den barske virkelighed, som mennesker på kanten af samfundet lever i, og undervisningsforløbet sigter mod at give eleverne lyst at deltage og tage medansvar i et demokratisk samfund.

Undervisningsmaterialet ”Gadens stemmer” er: • Gratis og forberedende til afgangsprøven • Direkte omsætteligt i undervisningen • Et refleksionsrum og et skridt i elevernes dannelsesproces, som menneske, samfundsborger og individ.

Undervisningsmaterialet kan ses og downloades på www.dansklf.dk og på www.gadensstemmer.dk Undervisningsmaterialet er udviklet sammen med den socialøkonomiske virksomhed Gadens Stemmer, og undervisningsforløbet kan kombineres med en byvandring i København arrangeret af Gadens Stemmer, hvor eleverne møder et menneske med personlige erfaringer med livet på gaden.

19498 GS+DL_Ann_210x285.indd 1 152180 p22-31_FS1318_TEMA_.indd 31

10/07/2018 08.04 10/08/2018 10.52

Ved Julie Yapa Sørensen/jss@folkeskolen.dk

Foto: Sara Hartmann Sivertsen Foto: xxxxxx

Lottopenge skal styrke undervisningen af højtbegavede

Gratis uddannelse i mindfulness til 250 lærere Som led i et forskningsprojekt på Aarhus Universitet tilbyder Dansk Center for Mindfulness (DCM) uddannelse i et mindfulnessprogram ved navn ».b«, hvor 250 lærere får redskaber til at undervise elever i mindfulness. Formålet er at nedsætte stress og mistrivsel blandt lærere og elever. Programmet er målrettet elever i alderen 11-14 år.

Uddannelsen varer cirka 15 dage på et år. Deltagelse kræver, at lærerne ønsker at integrere mindfulness i hverdagen. DCM anbefaler, at minimum to lærere fra samme skole deltager, så man bedre kan integrere .b på skolen. Der er tilmeldinger løbende efter først til mølle-princippet.

Se mere: http://mindfulness.au.dk/forskning/ projekter/uddannelse-i-mindfulness-til-folkeskolelaerere/

I 2017 blev det besluttet, at 20,7 procent af overskuddet fra Danske Spil A/S og Klasselotteriet A/S skulle gå til et årligt projekttilskud, hvor temaet udvælges hvert år.

Denne gang skal 17 millioner kroner i lottopenge hjælpe højtbegavede børn til bedre undervisning. Folkeskoler kan derfor søge via kommunen om læremidler til netop højtbegavede børn – materialer, der kan udfordre dem i skolen. Der er ansøgningsfrist den 29. august.

Se mere: https://uvm.dk/puljer-udbud-og-prisuddelinger/puljer/om-puljemidler/udlodningsmidler

Elever er medskabere af nyt undervisningsmateriale om nordisk kultur Fire professionelle musikere og billedkunstnere rejser fra september til april rundt til de nordiske lande for at lave workshops på syv udvalgte skoler på Færøerne, i Grønland, i Norge, på Åland og i Danmark. »Alle elever – både i indskolingen, på mellemtrinnet og i udskolingen – skal udforske og udtrykke deres tanker om Norden,

og hvad det er, der gør deres land særligt«, fortæller initiativtager Lone Wernblad. Eleverne på de udvalgte skoler kan se frem til to dage med nordisk kultur og historie, hvor de skal skrive digte, male og komponere sange. Efterfølgende vil værkerne og erfaringerne blive anvendt i nyt undervisningsmateriale til folkeskolen.

Foto:

SEMINAR: EVERYONE CAN CREATE Få et overblik over Apples nye produkter til uddannelse og oplev på førstehånd, hvordan de i fællesskab udvider mulighederne for både lærere og elever.

Prøv kræfter med Pencil, Augmented Reality og de mange kreative og kollaborative muligheder, der nu er åbnet op for i iWorks, Clips og Garageband.

Tilmelding på www.comm2ig.dk/arrangementer

32 /

FOLKESKOLEN / 13 / 2018

152180 p32-33_FS1318_Spot.indd 32

10/08/2018 09.45

AKTIV ÅRET RUNDT

i Skolernes Sundhedsuger 24. sep. – 12. okt. 2018

Sidste år deltog 360.000 elever Megacool musikvideo med Brille & Onkel Reje

Alle børn får en

ZigZag (hacky sack)

Tilmeldingen er åben på

aktivåretrundt.dk Få gratis, sjov inspiration til bevægelse, seje konkurrencer, flotte præmier og masser af sjove & sunde oplevelser med temaet ZigZag

152180 p32-33_FS1318_Spot.indd 33

Arrangør:

Projektet støttes af:

10/08/2018 09.45

STUDIESTART

Kommende dansklærere skal holde sig vågne 24 timer i træk Lise Ottosen Christensen fik nærmest jetlag i løbet af de 24 timer, der er afsat til at kæmpe sig igennem opgaverne i den afsluttende danskeksamen på læreruddannelsen.

T E K S T H E N R I K A N K E R S TJ E R N E H E R M A N N · F O T O S I M O N J E P P E S E N

Dunken i hovedet og svimmelhed. Og så kom kvalmen oveni. Lise Ottosen Christensen havde ikke fløjet det halve af jordkloden rundt, men det føltes præcis som jetlag, da hun klokken 9 om formiddagen afleverede sin danskopgave efter 24 timers knoklen uden søvn. »Jeg havde det simpelthen fysisk dårligt. Jeg havde ikke sovet overhovedet. Jeg talte med mine medstuderende bagefter, og de havde det på samme måde.

Følelsen af jetlag. Men det kan ikke passe, at det er sådan, man afslutter danskstudiet«, siger Lise Ottosen Christensen, der netop har afsluttet tredje år på læreruddannelsen i Aarhus. »Så snart vi havde fået opgaven udleveret, gik vi i gang. Vi var ti, der sad på skolen og skrev, og der var heller ingen af de andre, der fik sovet«, fortæller hun.

Det skulle bare være færdigt »Ud på de små timer tænkte jeg, at det bare skulle være færdigt, og at jeg aldrig i mit liv ville åbne og læse opgaven igen. Jeg var frustreret over, at trætheden og tidsrammen pressede mig til at aflevere et resultat, som under andre omstændigheder kunne have været signifikant bedre«, siger Lise Ottosen Christensen.

Hun fortæller, at hun slet ikke tænkte over, hvad hun spiste og drak, det blev til kantinens pizzasnegle, lidt frugt og chokolade skyllet ned med alt for meget kaffe, så hun fik både ondt i hovedet over tidspresset og ondt maven af kaffeblandingen.

Hun endte med at blive taknemmelig for skolens sensorsystem, som betød, at lyset gik ud hvert 20. minut efter almindelig åbningstid. »Det tvang mig til at rejse mig og vifte med armene, og det var med til at holde mig vågen«.

Da Lise Ottosen Christensen havde skrevet sin opgave, sendte hun den til korrektur hos sin mor om morgenen. Da var klokken 5.30.

En tur i blækhuset gav luft Efter eksamen satte hun sig ned og skrev et læserbrev om eksamensformen – for at få luft. Men 24-timersprøven fylder stadig hos Lise Ottosen Christensen.

I løbet af de 24 timer skal de lærerstuderende igennem tre discipliner. De skal vise, at de kan analysere fiktionstekster og tilhørende læremidler, de skal planlægge målorienteret undervisning, og så skal de kommunikere med et fiktivt fagteam.

34 /

»Det er simpelthen for omfattende til, at det kan nås på de 24 timer«, siger Lise Ottosen Christensen.

Uddannelsesleder: Mange klager

»Hvorfor udsætte de lærerstuderende for denne prøveform i 24 timer? Den er på ingen måde repræsentativ for virkeligheden og presser os unødigt både fysisk og psykisk«, siger Lise Ottosen Christensen.

Men uddannelsesleder på læreruddannelsen på Campus Carlsberg i København Jon Gade er grundlæggende begejstret for 24-timers prøveformen. »Hvis de studerende får 48 timer, så vil mange blot ikke sove i 48 timer«, siger Jon Gade.

Lise Ottosen Christensen forstår ikke, hvad en udholdenhedstest har med hendes kommende job som dansklærer at gøre. »Vi tester ikke i udholdenhed«, siger Jon Gade og understreger, at fagenes nationale faggrupper tilstræber, at prøverne tilrettelægges på bedst mulig vis i forhold til at give de studerende mulighed for at vise deres faglighed og deres evner til at leve op til de kompetencemål, som indgår til prøven.

Hvordan giver det mening, at kommende lærere har bevist, at de kan holde sig vågne 24 timer i træk? »Vi mener ikke, at prøven på 24 timer er mere krævende end andre prøveformer, men hver prøveform kræver sit. Vi forventer på ingen måde, at de studerende er oppe 24 timer i træk, men hvis de har forberedt sig godt i forvejen, så er det heller ikke nødvendigt«.

Jon Gade er dog ikke afvisende over for andre prøveformer, ligesom han mener, at man kunne dele danskfaget op, så der ikke som nu gives én samlet karakter for den skriftlige og mundtlige præstation.

Lærerstuderende vil se på eksamen I Lærerstuderendes Landskreds (LL) har formand Jenny Maria Jørgensen noteret sig, at mange har reageret på 24-timersprøven og synes, at den er en udfordring, så LL vil undersøge omfanget af frustrationerne og måske tage det op.

Når Lise Ottosen Christensen er færdig som lærer næste år, er det slut med prøver, der giver jetlag, og også folkeskolen må sejle sin egen sø, for hun synes ikke, at kombinationen af folkeskolereform og arbejdstidsregler har ført noget godt med sig. »Jeg skal i praktik på Bork Havn Efterskole, og når jeg er færdig som lærer, vil jeg helst arbejde på en efterskole«, siger Lise Ottosen Christensen. hah@folkeskolen.dk

FOLKESKOLEN / 13 / 2018

152180 p34-37_FS1318_Studiestart_2.indd 34

10/08/2018 13.29

FOLKESKOLEN / 13 / 2018 /

152180 p34-37_FS1318_Studiestart_2.indd 35

35

10/08/2018 13.29

STUDIESTART

»Universitetsskoler« skal udvikle læreruddannelsen og skolerne Som led i sin læreruddannelse har Gitte Clausen fulgt en klasse på Vonsild Skole i to år og skrevet bachelor om de yngste elevers regnestrategier, et genstandsfelt, som studerende, lærere og forskere i fællesskab har udpeget som en kernefaglig didaktisk udfordring.

T E K S T H E N R I K A N K E R S TJ E R N E H E R M A N N · F O T O M I C H A E L D R O S T- H A N S E N

Eleverne i 2.a på Vonsild Skole smiler, da Gitte Clausen træder ind i klassen. Selv om hun ikke er ansat på skolen, kender de hende rigtig godt. Hun har nemlig som lærerstuderende været på skolen både i praktik og for at forberede sin bacheloropgave om regnestrategier i indskolingen. »Hvordan går det med at regne med minus?« spørger Gitte Clausen ud i klassen. »Det går godt, vi er blevet bedre, fordi du hjalp os«, lyder det fra en af eleverne.

En anden elev mener, at Gitte Clausen skal komme tilbage og undervise på skolen, når hun er færdig med sin læreruddannelse. »Det var rigtig sjovt at lege købmandsbutik«, siger en anden elev efter at have markeret ivrigt længe med armen helt i vejret.

Flere af eleverne er gentagne gange blevet interviewet af den lærerstuderende, både da de gik i 1. klasse og nu i 2. klasse.

Som studerende på Vonsild Skole, der har status af universitetsskole, har hun arbejdet med flere undersøgelser og skrevet en såkaldt Bachelor 1, som er en slags forløber for den bacheloropgave, Gitte Clausen har skrevet i år. Afsættet er hendes undersøgelser og interview af eleverne, altså en bachelor, der i den grad tager afsæt i hendes erfaringer og undersøgelser fra praktiktiden.

36 /

Det særlige med universitetsskolesamarbejdet ligger i, at lærerne på skolerne er med til at udpege områder, de ønsker undersøgt og udviklet. Lærerne på Vonsild Skole i Kolding har altså fundet de kernefaglige udfordringer sammen med underviserne og studerende fra læreruddannelsen på UC Syd og Syddansk Universitet. For eksempel i matematik, hvor det på Vonsild Skole handler om regnestrategier i et treårigt forsøg med UC Syd. To andre skoler deltager også, og de får altså hjælp af både forskere og lærerstuderende, så de didaktiske udfordringer bliver grundigt undersøgt. På den måde tilføres både læreruddannelsen og de lokale folkeskoler forskningsbaseret viden. »Jeg synes, der er et supergodt samarbejde mellem læreruddannelsen og skolen her, og man har som lærerstuderende rigtig mange muligheder for både at blive inspireret og få hjælp fagligt. Jeg har fået samlet en masse empiri til min bachelor samtidig med mit praktikforløb«, siger Gitte Clausen, som ofte kommer på Vonsild Skole, mens hun arbejder på sin bacheloropgave.

Undervejs i sin uddannelse har hun flere gange fremlagt sine undersøgelser på Vonsild Skole for de andre deltagere i universitetsskoleprojektet.

KERNEPROBLEMER I SPIL På Vonsild Skole arbejdes der med nogle af de didaktiske kerneproblemstillinger for lærere, som uddannelsen og skolerne har udpeget i fællesskab: 







Regnestrategier i matematik.

Mundtlighed i dansk – ud fra et dannelsesperspektiv. Hvordan får læreren gang i en samtale, uden at eleverne i virkeligheden bliver »hørt i lektien«.

Tværgående samarbejde og modulering i naturfag som prøvefag med biologi, fysik og geografi og teori.

Metoder til at få mere teori på banen i undervisningen i idræt, fordi idræt nu er et prøvefag.

Foruden Vonsild Skole i Kolding Kommune er også Lyreskovskolen i Aabenraa Kommune og Vitaskolen Bohr i Esbjerg med fra starten i universitetsskoleprojektet.

FOLKESKOLEN / 13 / 2018

152180 p34-37_FS1318_Studiestart_2.indd 36

10/08/2018 13.29

»Man står og underviser i noget, og så regner man med, at eleverne lærer det på en eller anden måde. Men jeg har undersøgt, hvordan eleverne lærer«, siger Gitte Clausen, her med sin vejleder fra UC Syd, Lars-Henrik Johansen.

»Vi får nogle dygtige studerende, og når vi skal rekruttere, så er disse studerende nogle, vi meget gerne vil knytte til vores skole, og de studerende får mulighed for at lære os at kende som skole. Jeg kan se, at lærerne løfter sig fagligt, det kan jeg se på den måde, de taler om projekterne på«, fortæller skoleleder Peter Nordby.

Barren skal løftes Ideen er, at alle skal blive klogere i samarbejdet, der involverer både læreruddannere, lærere, skoleledere og ph.d.-studerende i partnerskabet mellem skole, uddannelse og forskning, som er tanken bag universitetsskolerne.

Viltert, samskabende og handlingsorienteret. Disse udtryk bruger initiativtager og prorektor ved UC Syd Alexander von Oettingen om projektet, som nu er gået ind i sit andet år.

Undersøger, hvordan eleverne lærer Gitte Clausen ser i sit bachelorprojekt nærmere på, hvordan eleverne lærer matematik. »Man står og underviser i noget, og så regner man med, at eleverne lærer det på en eller anden måde. Men jeg har undersøgt, hvordan eleverne lærer. Det har været rigtig spændende at interviewe de samme elever flere gange både i 1. klasse og i 2. klasse«, siger Gitte Clausen.

Hun fandt hurtigt ud af, at eleverne udvikler deres egne metoder til at regne. »En af eleverne talte på fingrene, når hun skulle lægge sammen. Altså hvis jeg sagde ’otte plus fem’, så talte hun først til otte og dernæst til fem på fingrene. Men ved

næste interview et halvt år senere sagde jeg ’28 plus fem’, her talte hun blot fra 28 op til 33 uden problemer. Der har både været udvikling og progression«, siger Gitte Clausen. »En anden elev brugte fra starten udelukkende hovedregning. Han gør det stadigvæk, og det kan han bare. Men ham har jeg udfordret og forklaret, at det er vigtigt at lære andre måder at regne på. Jeg fandt ud af, at han meget hellere ville arbejde med penge frem for centicubes, så når han skal have nogle sværere regnestykker, skal det være med penge i stedet for, tænker jeg«. »Jeg kan godt lide at lave aktiviteter med dem, og nogle af dem har det også nemmere og bliver mere motiverede, når der sker

noget«. Hun har dog også oplevet, at bevægelsesaktiviteter i matematik som matematikstolelegen »frugtsalat« godt nok motiverer flertallet, men også kan virke forvirrende for enkelte elever, som har brug for andre tilgange til deres regnelæring. hah@folkeskolen.dk

Læs også Forskning: Naturfagsprøven og styring i mundtlig dansk Vonsild Skole: Universitetsskolen løfter os

FOLKESKOLEN / 13 / 2018 /

152180 p34-37_FS1318_Studiestart_2.indd 37

37

10/08/2018 13.29

D E B AT

Stort fokus på unges valg slukker deres nysgerrighed omkring uddannelse og job Så snart eleverne har besluttet sig for, hvad de vil efter folkeskolen, synes de ikke længere, at uddannelsesvejledning og brobygning er relevant - og det har vidtrækkende konsekvenser, beskriver ph.d. Randi Skovhus.

KRONIK AF RANDI BOELSKIFTE SKOVHUS, PH.D., LEKTOR PÅ VIA UNIVERSITY COLLEGE, CENTER FOR LIVSLANG LÆRING

I min forskning i vejledning af elever i udskolingen har jeg vist, at eleverne er glade for at deltage i vejledningsaktiviteter og undervisning i uddannelse og job, så længe de ser sig selv som uafklarede og vurderer, at aktiviteterne kan hjælpe dem til at træffe et valg af ungdomsuddannelse.

Men så snart de unge har besluttet sig for en ungdomsuddannelse eller føler, at vejledningen ligger langt fra noget, de overvejer, oplever de aktiviteterne som irrelevante. Og det er et problem.

Laura, som jeg interviewede til min forskning, er et godt eksempel. Laura har besluttet sig for hf efter 10. klasse. Efter at beslutningen er truffet, skal Laura på obligatorisk brobygning på to uddannelser. Hun vælger at besøge hf og social- og sundhedsskolen. Efter brobygningsforløbet fortæller Laura mig, at hun syntes, det var meningsløst at besøge hf, fordi hun allerede er afklaret. Hun syntes også, det havde været meningsløst at besøge social- og sundhedsskolen, fordi hun jo allerede vidste, at det ikke er noget for hende.

38 /

Hun fortæller mig, at hun syntes, emnerne var kedelige, at eleverne på skolen var »Randers-typer«, som hun ikke »kan med«. Og hun syntes, det var væmmeligt at besøge plejehjemmet, hvor der »lugter af døde mennesker over det hele«.

Laura deltager i brobygningsforløbet med afsæt i det, hun forstår som formålet – afklaring og valg af uddannelse. Deltagelsen er dog meningsløs for hende – for hun har besluttet sig for hf, og at social- og sundhedsområdet ikke er for hende.

Oplevelser har ikke kun betydning for eleven En del af de vejlednings- og uddannelse og job-aktiviteter, som jeg får kendskab til under mit feltarbejde i udskolingen, oplever eleverne som enkeltstående begivenheder.

Der er ikke rammesat forberedelse og bearbejdning af aktiviteterne, som kan bidrage til, at eleverne når længere i deres refleksion, end de når af sig selv eventuelt sammen med deres klassekammerater.

Når Laura ytrer sig, som hun gør, om social- og sundhedsskolen, kan det få betydning for normen i hendes klasse og hæmme andre elevers interesse for området. Det bliver vanskeligt for andre at sige, at de gerne vil tage

en social- og sundhedsuddannelse. På den måde har Lauras oplevelse ikke kun betydning for Laura selv.

Brobygningsforløbet på social- og sundhedsskolen er et eksempel på en aktivitet, som har potentiale, men som kan udnyttes bedre, hvis man som vejleder eller lærer forbereder og bearbejder oplevelsen sammen med eleverne.

Lauras refleksioner kunne være et godt udgangspunkt for samtaler i uddannelse og job-faget, som kan understøtte individuelle og fælles refleksioner, der handler om andet end selve uddannelsesvalget. Det kunne handle om, hvilken betydning de job, social- og sundhedsskolen uddanner til, har for samfundet, hvad man skal være god til for at arbejde inden for dette område, og hvilke sider af sig selv eleverne skulle udvikle for at være dygtige til det pågældende job.

Valgfokus hæmmer nysgerrighed Generelt har det udbredte fokus på de unges valg af (ungdoms)uddannelse den konsekvens, at de unge lukker ned for nysgerrighed efter og interesse for uddannelser og job, de ikke kender, og som de ikke forestiller sig er noget for dem. Dermed får de et smallere grundlag for de valg af uddannelse, men også

FOLKESKOLEN / 13 / 2018

152180 p38-39_FS1318_Kronik.indd 38

09/08/2018 15.00

KRONIKKEN

Kronikken i fagbladet Folkeskolen er som regel skrevet på redaktionens opfordring. Hvis du gerne vil skrive en kronik, beder vi dig sende en synopsis på cirka ti linjer med kronikkens hovedpointe og hovedargumentation, som redaktionen kan tage stilling til.

Skriv til folkeskolen@folkeskolen.dk og angiv kronik i emnefeltet.

Illustration: Peter Berke

arbejde, familie- og fritidsliv, de skal træffe livet igennem.

Det almendannende, der ligger i at få åbnet sin verden og møde og være nysgerrig på noget, man ikke kender, reduceres tilsvarende. Det skader tilliden og sammenhængskraften i et samfund, fordi disse ting kræver, at vi som borgere kender til hinanden, møder og omgås hinanden. Med

lidt store ord kan det, at børn og unge stifter nysgerrigt og anerkendende bekendtskab med forskellige uddannelser og job – også dem, de ikke selv påtænker at vælge – øge sammenhængskraften i vores samfund.

Rammesætning med bredt fokus

Lauras fortælling om sit besøg på social- og sundhedsskolen viser, hvor vigtigt det er, at vejledere og lærere rammesætter uddannelse og job- og vejledningsaktiviteterne

med et bredere fokus, end at aktiviteterne skal føre til det nærmeste uddannelsesvalg.

Lauras fortælling indikerer endvidere, at det er vigtigt, at vejleder og lærer sammen med eleverne diskuterer stereotype forståelser.

Unge kan i løbet af nul komma fem afkode, når »vejledning« handler om, at de skal træffe et valg. Og det er farligt.

Kan vi i stedet pirke til elevernes nysgerrighed omkring uddannelse og job bredt set,

får de måske øjnene op for, at noget andet er interessant og muligt for dem. Det kunne være en erhvervsuddannelse – noget, der politisk er et stort ønske om. Men det kræver en helt anden tilgang til vejledning end at prøve at presse unge over på bestemte uddannelser.

Jeg plæderer ikke for, at de unge skal vælge noget andet i dag, end de gjorde i går. Men de skal have muligheden for at gøre det.

FOLKESKOLEN / 13 / 2018 /

152180 p38-39_FS1318_Kronik.indd 39

39

09/08/2018 15.00

D E B AT

Nyt skoleår DLF MENER AF DORTE LANGE NÆSTFORMAND FOR DLF

En ung lærer fortalte, at hun og kollegaerne i ugerne før ferien havde brugt rigtig meget tid med pakning af flyttekasser, fordi deres skole skal på midlertidigt ophold på en anden skole. Deres vante skolebygninger skal renoveres. Stort set al den tid, de skulle have brugt på årsplaner og forberedelse, var gået med pakning, og lærerne frygtede nu, at de også skulle bruge de første dage af skoleåret på udpakning og mere flytterod.

Men der var meget varme i stemmen, da hun sagde, at hun sådan glædede sig til at se eleverne her efter ferien. »De møder op med så store forventninger – og de er så glade for at se hinanden igen«. Hun udtrykker noget, som er gældende for lærere generelt. Det er eleverne, der giver arbejdet mening.

Danmarks Lærerforening undersøgte i 2017, hvad det er, lærere mener, der er det gode ved lærerarbejdet. Eleverne og deres udvikling fagligt og socialt var entydigt det vigtigste for alle, der svarede. Det er næppe overraskende – men det er alligevel værd at holde fast i, når vi skal se på, hvordan det kan gøres mere attraktivt at være lærer. For det skal gøres mere attraktivt at være lærer i folkeskolen. Der er mangel på uddannede lærere. Ikke i samfundet, for der er uddannede lærere nok, men der er for få, der ønsker at arbejde i folkeskolen.

Vores fælles arbejde med KL om en ny start for folkeskolen har netop dette fokus – at få uddannede lærere tilbage til at ønske at undervise i folkeskolen.

40 /

DLF’s undersøgelse fra 2017 viser, at det netop med eleverne som centrum er muligt at imødekomme læreres ønske om et godt arbejdsliv. Lærerne skal have mulighed for at tage udgangspunkt i elevernes behov, når undervisningen tilrettelægges og gennemføres.

Lærerne ønsker, at det er deres viden om de konkrete elever, de har i deres klasser, der er baggrund for de læringsmål, de formulerer.

Men der var meget varme i stemmen, da hun sagde, at hun sådan glædede sig til at se eleverne her efter ferien.

Lærerne udtrykker modvilje mod standardiseret undervisning, fordi den ikke kan imødekomme elevernes behov. De mange centralt fastsatte læringsmål er blevet færre – i hvert fald i lovgivningen, men mange kommuner mangler at følge trop og give skolernes ledere og lærere frihed til at vælge, hvordan de vil bruge for eksempel læringsplatformene.

At være lærer er noget af det mest meningsfulde, der findes – når man får tid og mulighed for at lykkes med opgaven. Og opgaven er ifølge lærerne at kunne indrette undervisningen fleksibelt og have tid til at kunne imødekomme de konkrete elever, man har i sin klasse. De elever forandrer sig hele tiden.

Hvert skoleår er helt nyt.

› FOLKESKOLEN.DK/BLOGS

Hvor dygtig er Danmarks lærerstand? › Lis Zacho på folkeskolen.dk/ matematik Hvad betyder dygtig? Dygtig til hvad?

Er lærerne ens? Hvordan ved man, hvor dygtige lærerne er? Med gode evner eller forudsætninger (for at udføre noget bestemt).

Hvis man tager udgangspunkt i ordet forudsætninger, så betyder det: vilkår, der skal være til stede, for at noget kan ske eller eksistere; forhold eller omstændighed, som noget foregår eller eksisterer under Jeg tænker, at det er arbejdsgivernes opgave at sørge for, at lærerne er dygtige. Kommunerne skal tage ansvaret, da de har kæmpe indflydelse på lærernes dagligdag. Det er kommunerne, der skal sørge for, at lærerne kommer på matematikkurser, at de jævnligt bliver efteruddannet og fagligt opdateret. Lærerne er ikke ens og skal ikke have one size fits all-kurser. Det koster, men har vi råd til at lade være?

Mange år i folkeskolen har givet mig muligheden for at møde mange forskellige mennesker, der brænder for undervisning i netop deres fag. Drilske diskussioner om, hvorvidt matematik eller dansk er det vigtigste fag i skolen.

Oplevelser med eleverne, hvor de netop har knækket læsekoden og har set meningen med matematik. Situationer, hvor sejren over en problemløsningsopgave har givet eleverne selvtillid, glæde og ny viden …

FOLKESKOLEN / 13 / 2018

152180 p40-41_FS1318_Debat.indd 40

10/08/2018 13.09

Deltag i debatten – enten i bladet eller på folkeskolen.dk. Debatindlæg til bladet sendes til folkeskolen@folkeskolen.dk og må højst være på 1.750 tegn med mellemrum. Deadline for indlæg til Folkeskolen nummer 15 er senest torsdag den 30. august.

Skræddersyede, billige studieture Køb hos BENNS og få: 55 års erfaring • Lave priser • 24H vagttlf.

Skræddersyet produkt • Tidsbesparelse Hjælp til fagligheden • Egen konsulent

› DEBAT

Berlin | Bus | 3 dg/2 nt.

London | Fly | 5 dg/4 nt.

Er det børnene, det er galt med?

Hamborg | Bus | 3 dg/2 nt.

Dublin | Fly | 5 dg/4 nt.

Budapest | Fly | 5 dg/4 nt.

› Susanne Zimmer

Paris | Bus | 6 dg/3 nt.

Folketingskandidat for Alternativet Når 600 børn i Nordjylland har svært ved at komme i skole, kan vi ikke lægge ansvaret på deres skuldre.

Når vi ved, at to børn ud af en klasse på 25 vil havne uden for samfundet/arbejdsmarkedet, har vi et ansvar for at gøre tingene på en ny og bedre måde.

Flere og flere børn og unge får angst og bliver stressede. Det kan skyldes mange ting, men psykologer tillægge skolen en stor del af ansvaret.

I grundskolen er der både en mulighed for og en forpligtelse til at give alle børn en faglig, social og personlig læring, og den kan skolen ikke leve op til på nuværende tidspunkt.

Skolen bliver bombarderet med krav om test, målinger og dokumentation og bliver rangordnet på diverse hjemmesider. Det påvirker naturligvis både elever og lærere.

Allerede i skolestarten bliver eleverne udsat for massevis af bedømmelser. For eksempel er der i år 1.600 børn, der udsættes for stopprøver for at komme i 1. klasse. Test og karakterer skaber præstationskultur og individualisering på bekostning af det fællesskab, som alle børn har brug for at være en del af.

Lærerne vil naturligvis undervise i det, eleverne bliver testet i, og som i virkeligheden kun er en mindre del af det, eleverne skal lære. Fokus kan let blive drejet væk fra spændende undervisning, som giver engagement, væk fra social læring og dannelse.

Det rammer mange elever, og for dem,

628 1.335 725 1.698 1.398 1.775

Priser er FRA-pris i kr./person inkl. transport, overnatning & morgenmad.

som »bukker under«, har det i særdeleshed store personlige omkostninger både i deres børne- og voksenliv.

Det koster samfundet milliarder af kroner.

Lærerne vil naturligvis undervise i det, eleverne bliver testet i, og som i virkeligheden kun er en mindre del af det, eleverne skal lære.

Lad os få mål- og rammestyring af folkeskolen tilbage og slippe ledere og medarbejdere fri til at lave de gode og lokale løsninger for de lokale børn.

I Alternativet har vi et konkret bud på en skolepolitik, »En fri skole«, som kunne danne udgangspunkt for en debat mellem borgere, erhvervsliv, forskere, professionelle og de politiske partier.

Børnene er både Danmarks og hele verdens fremtid.

Ring på 65 65 65 63 | group@benns.dk

Akustisk sammenspil i indskolingen.

For alle der underviser klasser eller rytmikhold og gerne vil arbejde mere med sammenspil.

• •

Hvordan kan man hurtigt sætte 1-2 akustiske instrumentalstemmer til en sang?

Hvordan kan man lave akustisk sammenspil med hele klasser?

Hvordan kan man indstudere rolle kort og præcist?

Hvordan laver man enkel improvisation?

• •

Dette er nogle af de spørgsmål som dette kursus tager op. Vi lærer at anvende xylofoner, klokkespil og percussion til udsmykke og give sange et ekstra pift og skal også spille akustiske arrangementer for hele klasser.

Der er fokus på indstuderingsmetoder, differentiering, arrangement og instrumentanvendelse.

Underviser: Stefan T. L. Nielsen, lærer og cand. mag. i musikvidenskab http://stefan-nielsen.dk DATO, STED OG PRIS: D. 5. oktober 2018, i Ikast, på Ikast-Brande Musikskole eller D. 3. november 2018, i Roskilde, på Professionshøjskolen Absalon Begge dage kl. 9.30-15.30

OBS: det er samme kursus begge dage PRIS: Medlemmer af Musik før Ni: 600 kr.

Studerende: 300 kr.

Andre: 900 kr.

FOLKESKOLEN / 13 / 2018 /

152180 p40-41_FS1318_Debat.indd 41

41

10/08/2018 13.09

folkeskolen.dk/ernæringogsundhed

Hindbærsnitter skæres til.

Livsfærdigheder på prøve i madkundskab Hvis politikerne kan skaffe finansiering, skal fremtidens udskolingselever til prøve i et praktisk/musisk fag.

Folkeskolen.dk var med til frivillig prøve i madkundskab.

TEKST

STINE GRYNBERG

FOTO

PALLE PETER SKOV

Står det til flertallet på Christiansborg, skal fremtidens udskolingselever til prøve i et praktisk/musisk fag. Men allerede nu kan eleverne tage fagene som valgfag og vælge at gå til prøve. 454 elever var til afgangsprøve i mad42 /

kundskab i år – 18 af dem på Rødding Skole i Sønderjylland. »Jooo«, svarer de ni elever, der nu er i gang med deres frivillige afgangsprøve i madkundskab. De næste to timer skal de fire hold sørge for at forberede mad fra henholdsvis Kina, Japan og Mexico – og så er der tre drenge, der skal dække op til sønderjysk kaffebord. De har holdt generalprøve aftenen i forvejen og er bekymrede for, om der nu er skåle nok i skolens køkken. »Det kan være, I skal tænke lidt i at vaske op undervejs«, smiler Ulla Thorne Andreasen, mens en af pigerne med den kinesiske mad griber om sin medbragte kødhammer og går løs på skiver af svinemørbrad.

Rider på en bølge Rødding Skole gør meget ud af sin undervisning i madkundskab, både det obligatoriske i 6. og

7. klasse og det valgfag, som 9.-klasseeleverne kan få glæde af, fortæller Ulla Thorne Andreasen. Og det virker. I hvert fald hvis man kan bruge valgfagets popularitet som målestok.

På pengejagt Som led i en bred politisk aftale om at styrke de praktiske/musiske fag har et bredt flertal af Folketingets partier besluttet, at elever i 7. og 8. klasse fremover skal vælge et praktisk/musisk fag som valgfag. Der bliver også mulighed for prøve i faget i 8. klasse, men der er p.t. ikke finansiering til at gøre prøven obligatorisk. Det hedder sig, at »Aftaleparterne har en fælles ambition om at undersøge mulighederne for finansiering til at gøre prøven i det praktiske/musiske valgfag obligatorisk«.

FOLKESKOLEN / 13 / 2018

152180 p42-45_FS1318_Fagligt netvaerk.indd 42

10/08/2018 13.00

»I år har jeg 22 elever i faget, og de 18 af dem har valgt at tage afgangsprøven med«, fortæller hun. »Faktisk var der over 40, der gerne ville faget, så vi var desværre nødt til at skuffe en hel del«. Selv mener hun, at fagets popularitet til dels hænger sammen med det fokus, der er på mad og sundhed i for eksempel tvprogrammer som »Masterchef« og »Den store Bagedyst«.

Fagets popularitet har uventet positive konsekvenser for eleverne, mener hun. »Der er nogle andre elever, som kan tage føringen og shine her«, fortæller hun. »Elever, som er bogligt usikre, men som er kreative og gode til at have overblik og til at samarbejde, de kan opleve succes her i køkkenet«. Blandt andet af den grund er hun så glad for at kunne tilbyde de store elever madkundskab.

Hektisk slutspurt Klokken nærmer sig 14, og pulsen stiger ved flere af komfurerne. Holdet med den mexicanske menu er bagud, de mangler at lave fyldte peberfrugter med kold sovs, og de har netop opdaget, at de har glemt at skrive en af ingredienserne på indkøbslisten. Så de må klare sig uden. Drengene med det sønderjyske kagebord må lave lidt færre hindbærsnitter end planlagt, da en af bundene ender på gulvet i løbet af slutspurten. »Det der skete bare ikke«, udbryder den uheldige bagersvend, mens han trasker med den knækkede bund hen til skraldespanden. »Husk, at hvis I begår en fejl, så siger I det bare til samtalen bagefter og fortæller, hvad I

Kinesiske lækkerier klar til bedømmelse.

skulle have gjort i stedet. Det er næsten lige så godt«, beroliger Ulla Thorne Andreasen.

Ved Kina-bordet høster Malene Beck og Camilla Lindahl ros fra både elever, lærer og censor for deres exceptionelt fine opdækning med både flag og kinesisk porcelæn indkøbt til lejligheden. »Vi har købt det brugt. Det kostede kun 14 kroner«, fortæller de.

Næsten afslappende afgangsprøve »Det er en rigtig god eksamensform, vi har her til madkundskab«, fortæller Benita Schmidt, som er madkundskabslærer på Brøndbyvester Skole, kasserer i Foreningen for Madkundskab og i dag er censor i Rødding. »Når vi har så forholdsvis lang tid til selve eksaminationen, når eleverne at slappe mere af. Alt afhænger ikke af et kvarters præstation, og hvis de som her går op i grupper, slipper eleven for den lidt intimiderende oplevelse, det kan være at sidde alene over for lærer og censor. Selve tiden i køkkenet minder om den undervisning, de har fået, så det er også forholdsvis afslappende for eleverne«, siger hun og fortæller, at hun godt kunne forestille sig, at elementer fra denne prøveform kunne bruges i for eksempel engelsk. »Men så kræver det at lærer og censor får meget mere tid til at afvikle prøven«.

Afgangsprøve med spisepinde Så er det ved at være alvor. Malene Beck og Camilla Lindahl bærer deres kinesiske menu op på første sal, hvor der skal spises og tales teori. Det kinesiske porcelæn arrangeres på bordet mellem

folkeskolen.dk/fag

VÆR MED I FÆLLESSKABET OM ERNÆRING OG SUNDHED På det faglige netværk om madkundskab og ernæring og sundhed bliver der delt alt fra faglig viden og tips til erfaringer og holdninger til faget. Her kan du sparre med de allerede 4.239 tilmeldte madkundskabslærere og professionsbachelorer i ernæring og sundhed og få nyt om faget direkte i indbakken.

Folkeskolen.dk/ernæringogsundhed

elever, lærer og censor, der alle fatter spisepindene og går i gang med det sur-søde svinekød. »Åh, jeg er ikke så god til at spise med pinde«, griner Ulla Thorne Andreasen, men hun får da løftet et stykke kød op til læberne. »Mmm, det smager jo fantastisk!« udbryder hun, og mens maden glider ned, får eleverne stille og roligt tungerne på gled. Snakken går om det kinesiske køkkens særlige kendetegn, om hygiejne i forbindelse med svinekød, om krydderier og om lykkekagernes oprindelse.

I lykkekagerne har eleverne traditionen tro gemt et lille ordsprog. »’År lærer mere end mange bøger’. Hvad tror I, det betyder?« spørger Ulla Thorne Andreasen. »At man skal leve livet og ikke bare sidde med næsen i en bog«, svarer Camilla Lindahl.

Så forlader eleverne lokalet, mens der voteres. Lærer og censor bliver hurtigt enige om, at vi er i den høje ende af skalaen, men synes også, at eleverne var lidt usikre i den teoretiske del. Så vi lander på et stort 10-tal, og to tilfredse elever bærer resten af maden ned til holdkammeraterne, der sidder i køkkenet og venter på, at det bliver deres tur til at spise og snakke … sga@folkeskolen.dk

FOLKESKOLEN / 13 / 2018 /

152180 p42-45_FS1318_Fagligt netvaerk.indd 43

43

10/08/2018 13.00

folkeskolen.dk/ernæringogsundhed

Ny værdi til de kreative fag

folkeskolen.dk/fag

Endelig skete det, de faglige foreninger har kæmpet for i mange år.

ANNE-DORTE HERTZUM INDLÆG PÅ BLOGGEN FOLKESKOLEN S MADKUNDSKABSRÅDGIVER

Endelig skete det, de faglige foreninger har kæmpet for i mange år. De praktiske/musiske fag skal være valgfag i 7. og 8. klasse. Der skal kunne vælges mellem håndværk og design, billedkunst, musik og madkundskab, og fagene skal være toårige. Kommunerne må så selv bestemme, om det skal være prøvefag.

Underdirektør i Dansk Byggeri Louise Pihl ville helst, at alle elever skulle have håndværk

og design, og så skulle det gøres til et prøvefag for at give faget mere prestige.

Jeg må sige som underviser, at jeg er glad for, at der er mulighed for, at eleverne kan vælge mellem de fire fag.

Der er stor jubel i de faglige organisationer, men der er også men’er.

Jeg har lige været på håndværk og designsommerstævne i Haldum-Hinnerup. Her gik noget af snakken om:  Er der fagligt personale nok?  Mange af de »gamle« sløjd og håndarbejdslærere har været på opkvalificeringskurser, men der er stadig steder, hvor kommunerne ikke har givet mulighed for efteruddannelser.  Det samme kommer til at gælde for de andre tre fag.  Håndværk og design, billedkunst, musik og



 





madkundskab har i mange år hørt til i indskolingen og på mellemtrinnet. Det giver skematekniske udfordringer, når lærere skal være lånelærere i udskolingen. Økonomi er en kæmpe udfordring. De her fag koster penge til materialer og værktøj – mange penge.

Lokaleproblemer.

På Haldum-Hinnerup var der meget store lokaler, men andre steder – også på nye skoler – er lokalerne alt for små.

På gamle skoler ligger lokalerne ofte langt fra hinanden.

Derudover er lokalerne allerede i brug til eleverne på mellemtrinnet.

Det er udfordringer, som skal lykkes på den bedste måde med eller uden prøve.

LEJRSKOLE I KØBENHAVN? Tag klassen med på den fedeste tur til hovedstaden – Danhostel Copenhagen City tilbyder de perfekte rammer til opholdet!

Hos os bor I lige i hjertet af København med mulighed for byens bedste udsigt. Alle måltider kan bestilles hos os, vi kan også smøre madpakker til hele gruppen og har I brug for det, hjælper vi meget gerne med koordinering af buskørsel, råd om sightseeing og meget mere - hos os kan I få skræddersyet det perfekte ophold der passer til lige præcis jeres ønsker og behov.

Ring eller skriv til os og få et godt tilbud på jeres næste lejrskole!

Psst! Vi har også en hyggelig, moderne café hvor i alle kan være sammen - se meget mere på www.cphhostel.dk.

Telefon: +45 3318 8338 Mail: gb@cphhostel.dk Web: www.cphhostel.dk

44 /

FOLKESKOLEN / 13 / 2018

152180 p42-45_FS1318_Fagligt netvaerk.indd 44

10/08/2018 13.00

Nyt læsesystem til 0.-1. klasse Med Læs sammen får du et system, som inkluderer alle elever med differentierede, lydrette tekster og et lydbilledalfabet.

Læsebogen indeholder både voksenog elevtekster. Alle elevtekster er differentierede på tre niveauer. Arbejdsbogen har læringsmål for hvert kapitel, og alle kapitler afsluttes med evalueringsark.

Læs sammen sender eleverne på opdagelse i et eventyrligt univers og bygger på en balanceret læsepædagogik med fokus på afkodnings- og læseforståelsesstrategier, skrivning og sproglig bevidsthed.

Læs sammen består af en Arbejdsbog, Læsebog og Lærervejledning – læs uddrag på dpf.dk.

Systemet har masser af aktiviteter, musik og bevægelse – og viser nye veje til forældreinddragelse og dialog. sh

sssh

Kapitel Kapitel 11 ·· Spionen Spionen fra fra Nordskoven Nordskoven

u æ

se en a -ky-mist - Hokus pokus. En ny sten.

?? ?

u

Jeg kan ære · at digte i in magi-bog · nye ord, at ytte og samta e · at pus e ord med to bogstaver · at rime · at kende, skrive, æse og synge: i, e, æ, a samt s og h.

i

e

æ

a a

2

2

© DANSK PSYKOLOGISK FORLAG.

Gennemgå ordene, mens de siges Peg på hver streg, langsomt. svarende til bogstavlyden.

Lav de første to ord fælles i klassen.

2) Skriv ord og navne på alfe-tavlen.

Min magi-bog: My er (modsat Hvis hun skulle Tuk) god til planter. avle en plante, en frugttræ frem til dig, hvad skulle blomst eller et det så være?

Læsebog u-siderne: Kig på alfernes Læsebogen. skole i Hvad skete der sidst? Repetér ord. Tal sammen fokusto og to. Læs historien højt Sammenlign igen.

Tuks klasse med jeres. Tegn og om jeres skole skriv i kladdehæftet.

Genlæs u-siderne.

for kapitel 1.

Start med at repetere læringsmål smileVi skal lære om skrivehuset, de røde om korrekt vokaler, at rime og pusle ord. Påmind side 18. blyantsgreb. Se løbende evaluering Kopiark 4.1-14 Min magi-bog.

1 og 2.

Kopiark 9.15-16. Rimkort niveau s og h i hokus 1) Læs læringsmålene op. Udpeg pokus. Repetér lyde og håndfonemer.

*Gældende t.o.m. 31.08.18

LÆS SAMMEN.

Start med dagens læringsmål på Hvilket bogstav foldeflappen. er vi ved at lære? artikulation og Repetér lyd, håndfonem.

1) Skriv u og æ eller hele ordet.

Vokalerne skrives på de farvede streger.9Repetér, at u hører til de blå bagtungevoka ler og æ til røde Rund mund ved smilevokaler. udtale af ord med blå streg.

SAMMEN.

8

Brug kode F20 på dpf.dk

Kapite 1 · Spionen fra Nordskoven ?

FORLAG. LÆS

til?

• Hvilke ord kan du finde, der begynder med s? (Snor, si, sværd, saks, sild, ske, støvle/sko, svampe, spejl, stjerne, stearinlys, snegl, søm, skæg, spindelvæv, skelethoved).

• Hvad starter med h? (Hat, hoved, hår, hænder, hals, hale, honning, hammer).

20 % introrabat*

Læringsmå

1

© DANSK PSYKOLOGISK

• Hvad er det, Spion-sten-glukken skal hapse, og hvad tror du, Alkymisten skal bruge det

1

© DANSK PSYKOLOGISK FORLAG. LÆS SAMMEN

© DANSK PSYKOLOGISK FORLAG. LÆS SAMMEN

Spion-sten-glukken hapser ”Hæ-hæ,” gnægger Alkymisten. ”Endelig! Nu har jeg endelig fundet den rette opskrift til at lave en lille, levende spion-sten.” Han blander en grøn, lysende væske ned i en flaske med rød eliksir. Det bobler og syder, og farven skifter til lilla. ”Ssschh stille, mit lille Drage-pus. Nu sker det!”

Forsigtigt hælder han én enkelt dråbe af den lilla eliksir på en rund sten, der ligger på bordet, og hvisker: ”Hokus pokus”.

Alkymisten står helt stille og stirrer på stenen. Han venter længe og spændt, men der sker ingenting. ”Hvad for noget? Hvorfor bliver den ikke levende?” Han klør sig i skægget og opdager ikke, at stenen begynder at ryge. Dragen gemmer sig bag Alkymisten og holder sig for ørerne.

Pludselig lyder der et højt ”BANG.” Da røgen er forsvundet efter eksplosionen, ser Alkymisten forundret ned på den lille skabning, som ruller rundt på bordet. ”Næh goddag, lille Sten, nu har du sørme fået glukker og er blevet levende. Velkommen til Nordskoven!

Lad mig se... hvad skal jeg kalde dig?” Alkymisten klør sig atter i skægget. ”Spion-sten-gluk. Ja, det lyder godt, ikke sandt lille Drage-pus?” Den lille, gule drage nikker nervøst og smiler.

Stenen ruller stadig forvirret rundt. ”Hvad skete der?” spørger den og kigger skiftevis på Alkymisten og dragen. ”Hæ-hæ,” hoster Alkymisten. ”Ja, jeg har såmænd lige forvandlet dig. Og nu skal du være min tjener! Du skal tage ned i Sydskoven og hapse en af alfernes feltflasker med magivand til mig.” ”Magivand?” Stenen ser endnu mere forvirret ud. ”Hvad er magivand?”

Alkymisten ser strengt på sin Spion-sten-gluk. ”Det skal du ikke bekymre dig om. Det eneste, du skal koncentrere dig om, er at rulle ned til alferne.

Lig stille som en sten, hvis de er ved at opdage dig. Når du ser dit snit til det, skal du hapse en feltflaske til mig. Det er en lille rund flaske, der hænger i deres bælte, som ligner den her.”

Alkymisten peger på en lille brun flaske. ”Én flaske er nok. Skynd dig hjem, og giv den til mig. Er det forstået?”

Alkymisten løfter Spion-sten-glukken ned fra bordet og åbner døren. ”Afsted med dig!” Og så triller den lille sten ud i skoven på vej mod Alfely.

Af Conni Camille Isgaard Illustreret af Vibeke Wang

Alkymisten Vokalerne påvirker mundstillingen. med rund mund siger hokus pokus, hvilket udtales til de blå svampga. vokalerne o og u, som hører smilemund pe. Siger man: Simsalabim, har man ikke meningen, pga. smilevokalerne i og a. Det er hokus pokus. at eleven skal kunne læse ordet at skrive bogForklar ud fra ordet, at vi skal øve staver i skrivehuse.

nogle bogstaAlle bogstaver skrives i stuen, men flagermusen på ver er modige og tør kigge op til ned til musen loftet, og andre bogstaver tør kigge i stavelser. i kælderen. Forklar, at ordet er delt ned til Alfely-træHjælp sten-glukken med at finde mål, ål, bål, nål. et ved at gå på ord, der rimer: sål, der sidst?

Læsebog: s-h-siderne. Hvad skete Repetér fokusord. Genlæs s-h-historien.

9

21

SYSTEMET TIL BOGSTAVINDLÆRING OG STAVNING Har du brug for et solidt og systematisk stave- og grammatikmateriale, der kan bruges til alle klassetrin? Stav følger forenklede Fælles Mål og de seneste retskrivningsregler. Systemet understøtter både fælles undervisning og individuelt arbejde – nemt og lettilgængeligt for læreren. giver en række fordele for underviseren; bl.a. er Stav Online 100 % selvrettende, giver et løbende overblik over klassens og elevernes fremskridt, sikrer fokus på faglige mål, giver mulighed for rapportgenerering til fx skole-hjem-samtaler og elevplaner. Fås til 1.-8. klasse. indeholder opgaverne fra elevhæftet samt ca. 600 supplerende opgaver til hvert klassetrin.

PSYKOLOGI PÆDAGOGIK 152180 p42-45_FS1318_Fagligt netvaerk.indd 45

Bestil gratis prøveperiode på stav-online.dk Stav Online til 300 kr.

Ved køb af klassesæt af de fysiske Stav elevhæfter får du Stav Online med for 300 kr. ekstra til din klasse (normalpris for klasselicens 1.260 kr.). Bestil på info@dpf.dk eller tlf. 4546 0050.

KNABROSTRÆDE 3, 1. SAL • 1210 KØBENHAVN K TLF.: 4546 0050 • INFO@DPF.DK • WWW.DPF.DK 10/08/2018 13.00

ANMELDELSER

Understøttelser

Matematikangst • Maria Kirstine Østergaard • 199 kroner • 114 sider • Frydenlund

n Matematik

Medlemmer af LB Foreningen (Lærerstandens Brandforsikring) kan inden 1. oktober ansøge om tildeling af understøttelser.

Efter bestyrelsens skøn tildeles understøttelser fortrinsvis til: 1. Ældre medlemmer eller disses pårørende, der er i økonomisk trang på grund af sygdom eller på grund af andre ganske særlige omstændigheder.

2. Andre medlemmer eller disses pårørende, der er i økonomisk trang på grund af sygdom, forsørgertab eller på grund af andre ganske særlige omstændigheder.

Arbejdsløshed eller status som uddannelsessøgende betragtes ikke i sig selv som ganske særlige omstændigheder. Der ydes ikke tilskud til børn under uddannelse.

Ansøgningsskema rekvireres ved henvendelse til LB Foreningen, Farvergade17,1463KøbenhavnK, telefon 3395 7350 eller e-mail: kontakt@lbforeningen.dk.

P.b.v.

Carsten Mørck-Pedersen Formand

Hos nogle fylder de negative oplevelser med matematikken mest, også på længere sigt. I bogen kaster forfatteren teoretisk og empirisk lys over fænomenet »matematikangst«, og hun opstiller perspektiver for en ny praksis i faget. ○ ANMELDT AF: STEEN EHLERS

»Matematikangst«. Den titel har nu i et stykke tid holdt mig fast, hver gang jeg passerede skrivebordet. Matematikvanskeligheder – dem kan vi forholde os til. Dyskalkuli – godt, så. Men matematikangst?

Heldigvis leverer forfatteren efter få siders læsning en definition, som også undervisere i faget vil kunne nikke genkendende til: en følelse af anspændthed, ængstelse eller frygt ved udsættelse for matematikrelaterede stimuli. Så har vi også straks en indikation af problemets mulige omfang: Man kan sjældent få samtlige elever til at »bide på« matematikken i den mere abstrakte form, og nogle får en så dårlig oplevelse med og af faget, at de selv mange år efter deres skolegang iværksætter forsvarsmekanismer, når/hvis de udsættes for såkaldt matematikholdige situationer.

Fremstillingen fylder ikke mere end omkring hundrede sider i alt; til gengæld er den ganske komprimeret fra start til slut (og litteraturlisten fylder sine syv sider). På ingen måde en bog, der egner sig til stranden, heller ikke for en første oversigtslæsning.

Den teoritunge(ste) del optager ret præcist den første halvdel af bogen. Der er gode figurer til illustration af de mange pointer og svære begreber, herunder det engelskklingende beliefs: den pågældendes opfattelse af og forestilling om sig selv i relation til matematikkundskaber eller mangel på samme. I det mindste et stykke hen ad vejen er det en jordnær og måske banal erfaring, der her sættes ord og begreber på: Hvis han/hun bare kunne tro noget mere på sig selv og ikke give op på forhånd, så

… Til gengæld har jeg som mangeårigt praktiserende mere end svært ved at få øje på matematikkens såkaldte kønsstereotyper – skulle de omtalte problematikker virkelig i højere grad være en pigeting?

Den empiriske del udgøres af i alt fire interview med to voksne kvinder og to voksne mænd, der hver for sig havde/har deres matematikvanskeligheder at slås med. Et snævert grundlag måske – bare ikke når man som nærværende forfatter i den grad undervejs analyserer, teoretiserer, perspektiverer og til slut sammenligner og konkluderer. Det er således lige før, man kan få det fulde udbytte af bogen ved at starte sin læsning på side 51.

De sidste to (korte) kapitler må under ingen omstændigheder udelades. Her bliver det for alvor farligt – måske skal du tage din undervisningsform op til revision, måske bliver det endda nødvendigt at arbejde med en helt ny tilgang til matematik.

Foto: iStock

46 /

De voksne kan også være bange

FOLKESKOLEN / 13 / 2018

152180 p46-49_FS1318_Anmeldelser.indd 46

10/08/2018 13.00

Up’n’Atom

• Gratis, men kræver virtual reality-briller og mobiltelefon. Findes her: khora-vr.com/fysik/ • Khora VR

Foto: iStock

n Fysik

Ikke en revolution, men prøv det alligevel ...

Er 3-d virtual reality? Hvilken fysiknørd vil ikke gerne kunne se ind i atomerne i det periodiske system? ○ ANMELDT AF: OLE HAUBO CHRISTENSEN

Undervisningsappen »Up’n’Atom« har som mål at revolutionere, hvordan man lærer fysik i de danske folkeskoler – intet mindre. »Up’n’Atom« er et topersoners samarbejdsspil. I spillet hjælper eleverne hinanden med at bryde et kodesystem ved at bygge atommodeller. En af eleverne har virtual reality-briller på, og den anden elev hjælper spilleren med brillerne med at træffe de rigtige valg ved at løse opgaver og finde hint og svar i en tilhørende manual.

I spillet bygger personen med virtual realitybriller atomerne og fordeler kernepartiker og

elektroner i de enkelte skaller. Resultatet vises som 3-d-model i et spilunivers, som jeg aldrig kom frem til hvilken funktion har. Måske blot et univers, som er let at arbejde med?

Alt sammen rigtig fint, men blackboksen forsvinder ikke. Vi er stadig på samme uforståelige abstraktionsniveau som i 2-d. Det vil helt klart styrke spillet at blive suppleret med filmklip og animationer, der viser, hvad de enkelte grundstoffer anvendes til i »den virkelige verden« uden for fysiklaboratoriet. Det er efterhånden standard for periodiske systemer på nettet.

Men prøv alligevel ved selvsyn spillet af med dine elever. Spillet er gratis og virtual reality endnu så nyt for mange elever, at spillet for nogle elever kan være en motiverende tilgang til et komplet abstrakt område af fysikken.

Udvikling af spillet er støttet med midler fra Undervisningsministeriets pulje for digitale læremidler og er derfor gratis at anvende. I skal selv købe eller bygge boks til telefonen og installere appen, som findes til både iPhone og Android.

FOLKESKOLEN / 13 / 2018 /

152180 p46-49_FS1318_Anmeldelser.indd 47

47

10/08/2018 13.00

ANMELDELSER

n Skole-hjem-samarbejde

Lærere og curlingforældre glemmer de svage Hvis samspillet mellem skole og hjem skal fungere ordentligt, er det vigtigt, at vi lærere ser tingene fra et forældreperspektiv, og at vi lærer at tage forskelsbrillerne på. For ikke alle forældre er som os.

Samspil mellem skole og hjem

• Maria Ørskov Akselvoll • 129 kroner • 72 sider • Aarhus Universitetsforlag • Medlemmer af DLF kan gratis hente bogen som e-bog eller lydbog via »Min side« på dlf.org

○ ANMELDT AF: HEIDI FRIBORG CHRISTOPHERSEN

Det er altid interessant at se på sprog og sprogbrug, og hvordan nye ord og begreber påvirker den måde, vi er sammen på. Det er ikke nogen tilfældighed, at bogen hedder »samspil« og ikke »samarbejde«, som tidligere var det begreb, man brugte, når relationen forældre og skole skulle beskrives. Dynamikken har det med at forsvinde, når der tales om samarbejde i forhold til samspil.

Vi hører hele tiden om »curlingbørn« og krævende forældre, men hvis vi for en enkelt gang skulle prøve at se tingene fra forældrenes perspektiv, så kræver skolen også, at forældrene har tid, overskud og kompetence til at indgå i et aktivt samspil med skolen og er på for-

ældreintra, bager kage til sammenkomster, eller hvad det nu kan være, der er på dagsordenen til deres børns skoleliv.

Forældrene opfordres til at involvere sig og tage ansvar for alt fra legegrupper og læsetræning til læringsplatforme. Problemet er, at det ikke er alle forældre, der kan det. Derfor er det op til skoler og lærere, at de lærer forældrene så godt at kende, at hvis der er sprogproblemer, sygdom, manglende uddannelse eller andre problemer i familierne, er skolen opmærksom på, hvordan der kommunikeres. Er det for eksempel alle forældre, der har råd til at have en computer og internetadgang, og ved alle forældre, hvordan man bruger forældreintra?

Jeg læste et sted, at Danmark er det sted, hvor social mobilitet er svagest.

Gør vi nok for, at »Matthæus-effekten« brydes? Det handler om resurser, og det handler om forældrenes eget uddannelsesniveau. Det kan kun skyldes, at vi fra skolens side har glemt, at vi ikke er lige i Danmark. Det handler om tid, overskud og kompetencer, og at det er svært for mange af os med uddannelse at huske, at der findes mennesker, der ikke ejer en computer, og som ikke læser akademisk, og som ikke hele tiden kommunikerer på skrift. Det er os, der stiller de øgede krav til skoleforældre i dag, hvor vi skriver, at de skal involvere sig i deres barns skolegang og tage ansvar. Det er det bare ikke alle forældre, der kan. Derfor er det op til skoler og lærere at skabe et afbalanceret samspil mellem skole og hjem.

Hvordan forebygger man æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol?

Anmeldelserne afspejler anmeldernes personlige og faglige mening og er ikke udtryk for redaktionens holdninger.

Hent SIRI’s kursuskatalog for andet halvår af 2018 på: www.uim.dk/publikationer

48 /

FOLKESKOLEN / 13 / 2018

152180 p46-49_FS1318_Anmeldelser.indd 48

10/08/2018 13.00

skole skal være opmærksomme på, at vi ikke indgår en hellig alliance med de resursestærke forældre, der har både tid og råd til at deltage i deres børns skoleliv. Vi skal have fjernet alt, hvad der hedder kagebagningskonkurrencer og konkurrencer om det bedst udklædte barn i skolen, og forhindre, at de veltalende forældre kan tryne de mindre veltalende. Vi skal igen lære om social fantasi og om socialklasser på lærerseminarierne.

Uligheden vokser i Danmark. Og vi skal sørge for, at alle trives i skolen. En god bog, der er god at blive klog af.

Læs også Læs interview med forfatteren på folkeskolen.dk/639657

Steen Ehlers i anmeldelsen af »Det fælles i naturfagene«. Læs hele anmeldelsen på folkeskolen.dk/637771/

Anmeldelserne afspejler anmeldernes personlige og faglige mening og er ikke udtryk for redaktionens holdninger.

år r. over 6 k 0 0 .0 0 Fx 10 4,- pr. måned til 1.66

uden gebyrer & omkostninger

Det er ikke nyt, at skole og hjem skal samarbejde. Det har vi en lang og lovfæstet tradition for i Danmark. Særligt fra 1970’erne begynder samarbejdet at tage den form, som er udbredt i dag, med forældremøder, skole-hjem-samtaler og sociale arrangementer.

Forældreperspektivet er som en linse, vi kan lægge hen over skole-hjem-samarbejdet. Bogen stiller forældrene op i fire forældretyper, og det er faktisk ikke så dumt endda. Det giver god mening at sætte forældre i kasser og begreber, fordi det skærper vort blik på, at der faktisk er store sociale forskelle på forældre i dag – ikke mindst – fordi det ikke længere er selvfølgeligt med kernefamilien med både en mor og en far.

Der er mange gode iagttagelser i den lille bog, og en af dem handler om, at vi som

»Sjældent har så mange (af os lærere) haft så få (forfatterne) at takke for så meget – her altså hvad angår formidling af uundværlig viden og forslag til praksis på et felt, der for nuværende langtfra kan være opdyrket i tilstrækkeligt omfang«.

FOLKESKOLEN / 13 / 2018 /

152180 p46-49_FS1318_Anmeldelser.indd 49

49

10/08/2018 13.01

ed Billån m

M SMEDLE LE FORDE

Få en ny bil for under 2.500 kr./md.

Er du medlem af Danmarks Lærerforening, kan du nu låne til en ny bil på ekstra gode betingelser. Her er ingen skjulte gebyrer eller ekstraordinære omkostninger – du betaler for oprettelse, og får en lav variabel rente på 2,95 % p.a.

Billån med medlemsfordele – 2.446 kr./md. før skat • Løbetid: 84 måneder • Udbetaling: 44.000 kr. (20 %) • Bilens pris: 220.000 kr. • Lånebeløb: 176.000 kr.

• Variabel rente: 2,95% p.a. • Debitor rente: 2,98% p.a.

• Samlede låneomkostninger: 185.510 kr. • ÅOP: 4,59% • Samlet tilbagebetaling ekskl. udbetaling: 205.499 kr.

• Rentesatserne er variable og gældende pr. 1. januar 2018

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl.

Billån med medlemsfordele kræver almindelig kreditgodkendelse.

Bilen skal kaskoforsikres. Udgifter til forsikring er ikke medregnet.

Renten gælder ved oprettelse af nye billån samt ved overførsel af billån fra andre banker/finansieringsselskaber. Der er 14 dages fortrydelsesret på lånet.

Logo farver: Rød: 20/100/80/40 Blå: 100/70/40/10

BILLIGT BILLÅN – BEREGN NU Beregn selv eller søg billån på: lsb.dk/dlf

BILLIGT BILLÅN – RING NU Ring:

Ring 3378 1930 hvis du vil tale billån med en personlig rådgiver

Online: Gå på lsb.dk/dlf og ’vælg book’ møde. Så kontakter vi dig.

DLF_180801_Bil_210x285.indd 1 152180 p50-57_FS1318_Lukkestof.indd 50

CMYK

S/H

06/08/2018 17.22 10/08/2018 12.42

18 17.22

Lederstillinger

www.hillerod.dk

KONGRES Der indkaldes hermed til Danmarks Lærerforenings ordinære kongres 2018.

Kongressen afholdes den 30. – 31. oktober 2018 i Tivoli Hotel & Congress Center Arni Magnussons Gade 2 1577 København V.

VICESKOLELEDER til Frederiksborg Byskole Hillerød Kommune søger til Frederiksborg Byskole en ambitiøs, engageret og dygtig leder, som brænder for elevernes trivsel, udvikling og læring og samtidig for ledelse som fag.

Som viceskoleleder er du afdelingsleder og har desuden souscheffunktionen. Du bliver en del af skolens ledelsesteam, og vil, udover dit ledelsesansvar for mellemtrinnet, få ansvar for tværgående opgaver i organisationen.

Den foreløbige dagsorden indeholder følgende punkter:

Ansøgningsfristen udløber søndag den 2. september 2018.

 1. Mødets åbning og valg af dirigenter  2. Forretningsorden  3. Evaluering af forhandlingsforløbet i forbindelse med OK18  4. Drøftelse af folkeskoleideal  5. Danmarks Lærerforenings videre arbejde i en styrket fagbevægelse  6. Perspektiver og muligheder på baggrund af periodeforhandlingen og ”Ny start”samarbejdet  7. Ændring af dele af Danmarks Lærerforenings vedtægter  8. Eventuelt.

HILLERØD KOMMUNE

Egholt Skole henvender sig til normaltbegavede børn og unge i alderen 6-18 år med sociale/emotionelle problemstillinger, alvorlige personligheds- og udviklingsforstyrrelser, indlæringsvanskeligheder, eller som har været i behandling på behandlingshjem eller haft kontinuerlig kontakt med børne-/ungdomspsykiatrien. Undervisningen foregår i en miljø-terapeutisk ramme.

Endelig dagsorden vil blive meddelt senest 3 uger før kongressen, jf. vedtægternes § 20, stk. 6.

Vi søger en lærer, der kan undervise i et eller flere af fagene matematik, it, natur/teknik, fysik, biologi, historie, idræt, dansk, engelsk eller tysk i grundskolens ældste klasser, fagrækken i grundskolens yngste klasser, eller i vores STU.

På hovedstyrelsens vegne Anders Bondo Christensen Formand DANMARKS LÆRERFORENING

Læs mere og søg stillingen på www.hillerod.dk

Lærerstillinger

LÆRER TIL INTERN SKOLE OG STU FOR BØRN OG UNGE

Vi arbejder tværfagligt og aldersintegreret med hensyn til elevernes behov - miljøterapeutisk, og psykodynamisk - anerkendende, rummelige, inkluderende og realitetskorrigerende.

Stillingen skal søges elektronisk ud fra det fulde opslag på vores hjemmeside www.egholt.dk, samtaler finder løbende sted. Ansøgningsfrist den 31. august 2018 kl. 12.

EGHOLT - Næstvedvej 78a - 4180 Sorø - www.egholt.dk FOLKESKOLEN / 13 / 2018 /

152180 p50-57_FS1318_Lukkestof.indd 51

51

10/08/2018 12.42

Lederstillinger

TO DISTRIKTSSKOLELEDERE

FJORDBAKKESKOLEN OG ERRITSØ FÆLLESSKOLE Er du en erfaren leder og i stand til at omsætte strategiske mål til handling? Kan du lede dygtige og engagerede mellemledere? Og vil du være med til at realisere Fredericia Kommunes Børne- og Ungepolitik og ambitioner om et sammenhængende 0-18-års-område?

Fredericia Kommune har en central placering i Trekantområdet, en god økonomi med økonomisk råderum, fokus på bosætning, udvikling af attraktive boligområder samt tiltrækning af uddannelses- og arbejdspladser. I Fredericia Kommune er der bred enighed om, at børnene er fremtiden, og derfor har Byrådet med budget 2018 tilført 20 mio. kr. årligt til flere lærere og pædagoger samt bedre fysiske rammer for børnene i skoler og daginstitutioner.

Skolestrukturen består af fire store distriktsskoler.

Hver af distriktsskolerne dækker et større geografisk område, og eleverne er fordelt på flere afdelinger i hvert distrikt.

Fredericia Kommune søger to distriktsskoleledere til de to distriktsskoler: Fjordbakkeskolen og Erritsø Fællesskole med forventet tiltrædelse 1. november 2018.

Stillingerne Distriktsskolelederne står for den administrative og pædagogiske ledelse af skolen og er ansvarlige for skolens virksomhed over for skolebestyrelsen og kommunalbestyrelsen. Ansvaret varetages i et tæt samarbejde med skolens ledelsesteam og distriktsinstitutionslederne og kræver et særligt blik for det samlede 0-18-års-område. Distriktsskolelederne refererer til børn- og ungechefen og indgår i ledergruppen med kommunens tre øvrige distriktsskoleledere og distriktsinstitutionsledere.

Fredericia Kommunes Børne- og Ungepolitik handler bl.a. om at styrke det tværgående samarbejde og at skabe gode løsninger i samarbejde med omverdenen. Med samlingen af opgaver på 0-18-års-området i de fire distrikter har distriktsskolelederen

52 /

et særligt godt fundament for at medvirke til realiseringen af disse ambitioner.

Som distriktsskoleleder bliver du øverste ansvarlige for skolens faglige og pædagogiske udvikling, administration og drift, økonomi og personale.

I overskrifter vil du skulle: ▪ Fortsætte arbejdet med at realisere potentialet i et sammenhængende 0-18-års-område samt skolens vision.

▪ Sikre fremdrift i skolens arbejde med at skabe størst mulig progression i hver enkelt elevs læring, udvikling og trivsel.

▪ Sikre et fortsat godt samarbejde med forældrene, dagtilbudsområdet og lokalområdet.

▪ Bidrage til sammenhæng, samarbejde og resultater for hele skole- og dagtilbudsområdet i Fredericia Kommune.

Personen De nye distriktsskoleledere vil med energi og engagement bidrage til at realisere kommunens strategiske målsætninger samt skabe de bedst mulige rammer for at fremme elevernes læring, udvikling og trivsel i et tæt samarbejde med de øvrige aktører på 0-18-års-området.

De nye distriktsskoleledere har i øvrigt følgende personlige og faglige kvalifikationer: ▪ Kan udføre lederskab på en smidig måde i samspillet med ledelsesteamet og personalet.

Ledelsesstilen må gerne være visionsbåret og retningsgivende og skal samtidig være konkret uden at være autoritær og bestemmende.

▪ Kan kommunikere tydeligt og overbevisende – også over for større forsamlinger samt med forældre og øvrige aktører i lokalsamfundet.

▪ Kan ”stikke fingeren i jorden” og ”favne” skolens ledere og medarbejdere.

▪ Har let ved at skabe overblik og kan se sammenhængene på 0-18-års-området (dagtilbud, skole, fritid).

▪ Er loyal, ordentlig i sin omgang med andre og en god spiller i en politisk ledet organisation.

▪ Har undervisningskompetence inden for undervisningsområdet, suppleret med diplom- eller masteruddannelse samt praktisk erfaring med at lede gennem ledere.

Løn og ansættelsesvilkår Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst mellem KL og relevant faglig organisation.

Derudover er der mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg. Stillingen ønskes besat den 1. november 2018. Alle kvalificerede, uanset køn, alder og etnisk baggrund, opfordres til at søge stillingen.

Arbejdsstedet er henholdsvis Fjordbakkeskolens Taulov-afdeling og Erritsø Fællesskole, Afd. Bygaden.

Ansøgning Søg stillingen på www.muusmann.com/stillinger.

Ansøgningsfrist: Mandag den 3. september 2018 Læs mere i stillings- og personprofilerne på www.fredericia.dk og www.muusmann.com/stillinger.

Vil du vide mere?

Spørgsmål om stillingen kan rettes til børn- og ungechef Anders Kjærulf Axø, tlf. 72 10 74 11 / 41 17 44 20 eller anders.axo@fredericia.dk, eller partner i MUUSMANN Chris Petersen, tlf.

81 71 75 16 eller cep@muusmann.com.

▪ Kan interagere med andre mennesker, skabe relationer og kontakt.

FOLKESKOLEN / 13 / 2018

152180 p50-57_FS1318_Lukkestof.indd 52

10/08/2018 12.42

JOB & KARRIERE

Sådan kommer du bedst tilbage fra ferie Prioritering af opgaverne, refleksion over dit arbejdsliv og bevidsthed om at sprede arbejdsglæde.

Sådan lyder nogle af de gode råd til at komme godt i gang efter sommerferien.

TEKST

ANDREAS BRØNS RIISE

ILLUSTRATION

PERNILLE MÜHLBACH

En måling blandt 10.000 kunder hos firmaet Arbejdsglæde nu viser, at august måned er den måned, hvor arbejdsglæden er højest. »Ifølge den lettere uvidenskabelige måling er der altså mest arbejdsglæde, når man lige er kommet tilbage fra ferie. Så er det helt store spørgsmål, hvordan man får den til at vare ved«, siger Arlette Bentzen fra Arbejdsglæde nu.

Det vigtigste for, at det kan lykkes, er, at man får prioriteret sine opgaver – om nødvendigt i samarbejde med kollegaer eller sin chef, fortæller hun: »Som lærer er der konstant nye regler at forholde sig til, ligesom man skal til at lære helt nye elever, klasser og forældre at kende.

Der er altid en masse nyt at sætte sig ind i i starten af skoleåret, og har man ovenikøbet noget liggende fra før ferien, så kan man hurtigt blive overvældet og presset«. »Det gælder virkelig om at prioritere, hvad der er vigtigt at løse lige nu og her, og hvad der kan vente, til der er kommet mere ro på.

Start stille og roligt op, og giv dig selv lov til at være bagud med de opgaver, der vurderes at kunne vente. Det er det allervigtigste råd«, lyder det fra Arlette Bentzen, der desuden har disse gode tips til at komme ordentligt i gang efter sommerferien:

1: Reflektér »Hvis du ikke har gjort det i sommerferien, så kig tilbage på den første halvdel af arbejdsåret. Er der noget, der har givet dig arbejdsglæde, så sørg for at fortsætte med det.

Finder du til gengæld ud af, at noget ødelagde din arbejdsglæde, skal du sørge for at få gjort noget ved problemet. Tænk også fremad. Det er oftest lige efter afholdt ferie, at vi får de bedste idéer«.

2: Tilbyd din hjælp »Når nu du er kommet godt i gang med dit arbejde, hvorfor så ikke tilbyde din hjælp? Kollegaerne har sikkert gamle opgaver liggende og en propfyldt indbakke. Har du overskud, så del ud af det, og lad kollegaerne få en god oplevelse de første dage tilbage på pinden«.

3: Spring ud som glad »Beslut dig for at have arbejdsglæde!

Gør simpelthen mere af det, der gør dig glad. Det betyder ikke, at du skal springe rundt og være lalleglad, det handler om at være oprigtig glad.

Vi er alle forskellige og viser vores glæde forskelligt. Så lav ikke om på dig selv, men tag eventuelt hver dag et-to minutter, hvor du mærker efter, så du hele tiden ved, hvordan du har det«.

4: Spred arbejdsglæde

gøre en kollega glad. Tilbyd din hjælp, hent en kop kaffe til ham/hende, ros en kollega, der har fortjent det, tag hjemmebag med på job, og så husk selvfølgelig at sige godmorgen – hver morgen«. folkeskolen@folkeskolen.dk

»Beslut dig for at skabe arbejdsglæde for dine kollegaer! Gør hver dag en lille ting for at FOLKESKOLEN / 13 / 2018 /

152180 p50-57_FS1318_Lukkestof.indd 53

53

10/08/2018 12.42

Lederstillinger

Skoleledere til Hadbjerg Skole og Haldum-Hinnerup Skolen Vi søger to skoleledere til to forskellige folkeskoler. I begge jobs forventer vi, at du har – eller er i gang med – en lederuddannelse, har erfaring med ledelse og har prøvet at arbejde i en politisk ledet organisation.

Genopslag: Haldum-Hinnerup Skolen Er du forandringsparat, fleksibel og nytænkende, kan du stikke en finger i jorden og er du god i mødet med forældre og børn?

Så er du måske Haldum-Hinnerup Skolens nye skoleleder. Mange børnefamilier flytter til Hinnerup i disse år, og det får også elevtallet til at stige på Haldum-Hinnerup Skolen. Du skal udvikle skolen, sætte retning og sørge for, at vi også i fremtiden har en høj trivsel og faglighed blandt både elever og medarbejdere.

Ansøgningsfrist: 2. september 2018

Hadbjerg Skole Har du lyst til at lede en skole i et stærkt og engageret landsbysamfund? Kan du møde forældre, børn og medarbejdere i øjenhøjde? Er du udadvendt, tillidsfuld og empatisk?

Læs mere og søg stillingerne på favrskov.dk/job

Så er jobbet som skoleleder på Hadbjerg Skole måske noget for dig. Hadbjerg Skole er et godt sted at være og et godt sted at lære – for alle. Det skal du som skoleleder bygge videre på, så vores skole også i fremtiden er velfungerende og rummelig.

Ansøgningsfrist: 9. september 2018

Favrskov Kommune

Kvik-nr. 62983221

jobannoncer FRA LÆRERJOB.DK

Højdevangens Skole, 2300 København S

Skoleleder til Højdevangen Skole

Gå ind på lærerjob.dk og indtast kvik-nummeret. Så kommer du direkte til annoncen. De farvede blokke henviser til tre kategorier: Lærerstillinger

Lederstillinger

§ Ansøgningsfristen er den 16. aug. 2018

Øvrige job

Kvik-nr. 63398574

Lykkegardskolen, 4420 Regstrup

Lykkegardskolen søger skoleleder § Ansøgningsfristen er den 22. aug. 2018

Kvik-nr. 63010880

Holmebækskolen, 4681 Herfølge

Nørre Fælled Skole, 2100 København Ø

Afdelingsleder, Holmebækskolen

Driftssikker souschef til Nørre Fælled Skole

§ Ansøgningsfristen er den 23. aug. 2018

§ Ansøgningsfristen er den 01. sep. 2018

Kvik-nr. 63062810

54 /

Kvik-nr. 63913897

Kvik-nr. 63092690

Hampelandskolen, 3650 Ølstykke

Nordstjerneskolen, 3200 Helsinge

Afdelingsleder til Hampelandskolen

Lærer til specialtilbud – genopslag

§ Ansøgningsfristen er den 19. aug. 2018

§ Ansøgningsfristen er den 22. aug. 2018

FOLKESKOLEN / 13 / 2018

152180 p50-57_FS1318_Lukkestof.indd 54

10/08/2018 12.42

Kvik-nr. 63055425

Kvik-nr. 64228640

Hornbæk Skole, 3100 Hornbæk

Toftehøjskolen, 3650 Ølstykke

Dansklærer til udskolingen søges

Lærer til Toftehøjskolen!

§ Ansøgningsfristen er den 20. aug. 2018

§ Ansøgningsfristen er den 27. aug. 2018

Kvik-nr. 63092658

Kvik-nr. 64228643

Gribskolen, 3230 Græsted

Hummeltofteskolen, 2830 Virum

Lærer til dansk og kulturfag på 7. årgang

Lærer søges til gruppeordningen

§ Ansøgningsfristen er den 19. aug. 2018

§ Ansøgningsfristen er den 27. aug. 2018

Kvik-nr. 63183078

Kvik-nr. 64228644

Vibeholmskolen, 2635 Ishøj

Institut Sankt Joseph, 2100 København Ø

Lærer til Vibeholmskolen

Børnehaveklasseleder

§ Ansøgningsfristen er den 22. aug. 2018

§ Ansøgningsfristen er den 27. aug. 2018

Kvik-nr. 63770727

Kvik-nr. 62582839

Stenløse Privatskole, 3660 Stenløse

Ringkøbing-Skjern Kommune, 6920 Videbæk

Tysklærer til Stenløse Privatskole

Læsekonsulent

§ Ansøgningsfristen er den 25. aug. 2018

§ Ansøgningsfristen er den 17. aug. 2018

Kvik-nr. 63011768

Kvik-nr. 63183062

Øbro fri Skole, 2100 København Ø

Undervisningsministeriet, 1220 København K

Lærer med linjefag i dansk og musik pr. 1.11.

Læringskonsulent – håndværk og design

§ Ansøgningsfristen er den 07. sep. 2018

§ Ansøgningsfristen er den 16. aug. 2018

Kvik-nr. 64193188

Kvik-nr. 63183065

Sydskolen, 4540 Fårevejle

Undervisningsministeriet, 1220 København K

Lærer til Sydskolen, Fårevejle

Læringskonsulenter – skoleledelse

§ Ansøgningsfristen er den 24. aug. 2018

§ Ansøgningsfristen er den 16. aug. 2018

Kvik-nr. 64228522

Kvik-nr. 63455406

True North Efterskole Snaptun, 7130 Juelsminde

Institut Sankt Joseph, 2100 København Ø

True North Efterskole søger fysik/kemi-lærer

Læsevejleder

§ Ansøgningsfristen er den 09. sep. 2018

§ Ansøgningsfristen er den 17. aug. 2018

Kvik-nr. 64228631

Kvik-nr. 63980104

Strandgårdskolen, 2635 Ishøj

PPC Guldborgsund, 4800 Nykøbing Falster

Gruppeordning søger lærer til udskolingen

Specialpædagogisk konsulent til PPC

§ Ansøgningsfristen er den 27. aug. 2018

§ Ansøgningsfristen er den 03. sep. 2018

Kvik-nr. 64228634

Kvik-nr. 64228524

Strandgårdskolen, 2635 Ishøj

Gribskov Kommune, 3200 Helsinge

Dansklærer i 3 årgangsteam

To familiebehandlere til Familieskole

§ Ansøgningsfristen er den 27. aug. 2018

§ Ansøgningsfristen er den 7. sep. 2018

FOLKESKOLEN / 13 / 2018 /

152180 p50-57_FS1318_Lukkestof.indd 55

55

10/08/2018 12.42

bazar IKKE-KOMMERCIELLE ANNONCER FRA DLF-MEDLEMMER

Klik din annonce ind, når det passer dig – folkeskolen.dk er åben hele døgnet. Priser fra 410 kroner inklusive moms – betal med kort. Se priser på folkeskolen.dk

rubrikannoncer

Annoncer bragt her i bladet kan ses i deres fulde længde på folkeskolen.dk Ansvarsfraskrivelse Aftaler indgået mellem annoncører og læsere via fagbladet Folkeskolens Bazar og på folkeskolen.dk/bazar er et direkte mellemværende mellem annoncøren og kunden, som vælger at respondere på annoncen.

Folkeskolen, Danmarks Lærerforening og MediaPartners kan ikke drages til ansvar for de annoncer, der er indrykket i Bazar – og vi kontrollerer ikke de annoncerede oplysninger.

Stort, charmerende byhus i andalusisk bjergby

550€/uge. Se www. casavila.dk

www.6401.dk

SKOLEREJSER

HAMBORG

Priser fra kr. 798,-

100 meter fra Vesterhavet

Dejligt sommerhus ved Tranum Strand med 6 sengepladser. Mulighed for tilleje af anneks.

Telefon: 29865430 www.perhyttel.dk

Telefon: 30744140 www.nyordgaard.dk

Stressfri zone på Rømø med havudsigt

Lækker smagfuld feriebolig i Havneby på Rømø.

Velvære og havudsigt.

Telefon: 51764750 www.romo-feriehus.dk

www.grouptours.dk Prag, Berlin, Paris, London Biathlon Norge, lejrskole Norge Kano Sverige.

Vi har gode tilbud! - forhør nærmere!

Billige studieture/grupperejser

Universe, 1864 og Tyskland

Smuk gård midt i den idylliske Nyord By udlejes som feriebolig. Der er plads til 10 personer. Pris fra 3300 kr.

Telefon: 20781416 www.casavila.dk

Tlf. 98 17 00 77

Lejrskole i Sønderjylland

Nyd sensommer og efterår i smuk gård ved Møn

Berlin 4dg fra kr……….………………...880,Hamborg 4dg fra kr………………......950,-

BERLINSPECIALISTEN Vi er specialister på grupperejser til Berlin !

4 dg/3 nt. inkl. morgenmad, ophold i flersengsværelser på valgt indkvartering samt bus t/r ................fra kr. 790

www.berlinspecialisten.dk

Lejrskole med masser af idræt 2 idrætshaller, boldbaner, svømmehal og meget andet

Info@studieXpressen.dk - Tlf. 28905445

www.StudieXpressen.dk

jammerbugt@idraetscenter.dk · idrætscenterjammerbugt.dk · 98211190

Skoletur til Berlin fra kr. 1.110,m/bus, 5 dage/2 nætter

Ring på 8020 8870 og få en uforpligtende snak med Tommy eller Lise, to af vores Hamborg-eksperter.

Velkommen tilbage fra ferie!

Tlf. 98 12 70 22 • info@eurotourist.dk • www.eurotourist.dk

Tommy Iversen

Lise Sloth Pedersen

ALFATRAVEL.DK - INFO@ALFATRAVEL.DK - 80 20 88 70

56 /

Næste nummer af Folkeskolen udkommer torsdag den 30. august

FOLKESKOLEN / 13 / 2018

152180 p50-57_FS1318_Lukkestof.indd 56

10/08/2018 12.42

Snaregade 10 A, 1205 København K • Tlf. 70 25 10 08 skolelederne@skolelederne.org • www.skolelederne.org

S T U DE

ER

Formand Lærerstuderende Jenny Maria Jørgensen, 3092 5515, jejo@llnet.dk Studerende kan søge rådgivning i Lærerstuderendes Landskreds, LL.

MEDLEMSHENVENDELSER Henvendelser om pædagogiske, økonomiske og tjenstlige forhold skal ske til den lokale kreds.

Til sekretariatet i København kan man henvende sig om konkrete sager om arbejdsskader og psykisk arbejdsmiljø, om medlemsadministration, låneafdeling, understøttelseskasse og udlejning af foreningens sommerhuse.

KONTINGENTNEDSÆTTELSE ELLER -FRITAGELSE kan søges af medlemmer, der er ledige, har orlov eller er på barsel, og som modtager dagpenge.

Reglerne er beskrevet på www.dlf.org LÅN Henvendelse om lån kan ske på telefon 33 69 63 00, eller der kan ansøges direkte på vores hjemmeside www.dlf-laan.dk Du kan se den aktuelle rente og beregne dit lån på: www.dlf-laan.dk

FA G B L A D F O R U N D E R V I S E R E

N R. 13

|

16. AU GU ST

20 18

24 S T U D I E S TA R T SIDE 34

DET SVÆRE FAG:

Koldt strandbad som understøttende undervisning LÆS SIDE 23

NANA KLAREDE PRAKSISCHOKKET

Læreruddannelsen klædte ikke Nana Lundstrøm på til skolen. Men skønne elever og kolleger har betydet, at hun elsker sit job.

LÆS SIDE 16

Forsidefoto: Klaus Holsting

WWW.LPPENSION.DK

|

TIMERSEKSAMEN

152180 p01_FS1318_Forside.indd 1

SERVICELINJEN, telefon 3369 6300 Er du i tvivl om, hvor og hvornår du kan henvende dig med et problem, kan du ringe til servicelinjen. Her kan du få oplyst, om du skal henvende dig til kredsen, dlf/a, Lærernes Pension mv., om kredskontorets åbningstid, adresser og telefonnumre.

Servicelinjen er åben mandagtorsdag fra klokken 9.00 til 15.30, fredag fra klokken 9.00 til 14.30.

REDAKTIONEN ANBEFALER OGSÅ SIDE 6:

SÅDAN BLEV LÆRINGSPLATFORMENE ET STYRINGSREDSKAB

D

SEKRETARIATET Sekretariatet har telefontid mandag-torsdag kl. 9.00-15.30 og fredag klokken 9.00-14.30 Der er åbent for personlige henvendelser mandag-torsdag kl. 9.00-15.30.

Fredag kl. 9.00-14.30.

S KRE

SEKRETARIATSCHEF Bo Holmsgaard

Vandkunsten 3 3. sal, 1467 København K. Telefon 3393 9424, ll@llnet.dk • www.llnet.dk

R

ND

FORMAND Lærer Anders Bondo Christensen træffes i foreningens sekretariat efter aftale.

Lærerstuderendes Landskreds

DES L EN

Fagbladet Folkeskolen og folkeskolen.dk udgives af udgiverselskabet Fagbladet Folkeskolen ApS, som ejes af Stibo Complete og Danmarks Lærerforening.

Mediet redigeres efter journalistiske væsentlighedskriterier, og chefredaktøren har ansvar for alt indhold.

A

dlf@dlf.org www.dlf.org

Skolelederforeningen er den forhandlingsberettigede organisation for landets skoleledere.

Som medlem kan du henvende dig for rådgivning om tjenstlige problemstillinger, lønog arbejdsforhold mv. Læs også bladet Plenum og nyhedsbrevet Plenum+.

LÆ R

Vandkunsten 12 1467 København K Telefon 3369 6300

Formand Claus Hjortdal • Næstformand Dorte Andreas Kontakt til de lokale afdelinger af Skolelederforeningen: Se hjemmesiden

S

DANMARKS LÆRERFORENING

Åbent for medlemshenvendelser mandag, onsdag og torsdag 9.00-15.30, tirsdag 10.00-15.30 og fredag 9.00-14.00

10/08/2018 12.37

Folkeskolen er fremstillet hos Stibo Complete, der er miljøcertificeret af Det Norske Veritas efter ISO 14001 og EMAS. Papirfabrikkerne, der fremstiller Norcote og Maxi Gloss, er alle miljøcertificeret efter såvel ISO 14001 som EMAS. 135. årgang, ISSN 0015-5837 Udebliver dit blad, så klik ind på folkeskolen.dk, og klik på »Klag over bladleveringen« nederst til højre.

Forhold/ændringer vedrørende fremsendelse af bladet: Telefon: 33 69 63 00 E-mail: medlemsservice@dlf.org

Kompagnistræde 32 · 1208 København K · Tlf: 7010 0018 Email: via hjemmesiden · www.dlfa.dk

Formand Lærer Gordon Ørskov Madsen Træffes I sekretariatet efter aftale Sekretariatschef Lærer Frank A. Jørgensen

Regionscentre Odense Klaregade 7, 1.

5000 Odense C Tlf: 7010 0018

Hovedkontor Kompagnistræde 32 1208 København K

Esbjerg Skolegade 81, 3.

6700 Esbjerg Tlf: 7010 0018

Tlf: 7010 0018 Fax: 3314 3955 Email: via hjemmesiden www.dlfa.dk

Århus – Risskov Ravnsøvej 6 8240 Risskov Tlf: 7010 0018

Kontaktoplysninger Regionscentrene har åbent for personligt fremmøde i a-kassens kontakttid.

Aalborg C. W. Obels plads 1 B, 1.

9000 Aalborg Tlf: 7010 0018

Vil du have en personlig samtale, aftaler du en tid ved at ringe på tlf. 7010 0018.

Du kan også sende en mail via hjemmesiden

København Hestemøllestræde 5 1464 København K Tlf: 7010 0018 Åbningstider Man - tors: 10.00–15.30 Fre: 10.00–14.30

Lærernes a·kasse Tlf: 7010 0018

Henvendelser til redaktionen Folkeskolen Postboks 2139 1015 København K Telefon: 33 69 63 00 E-mail: folkeskolen@folkeskolen.dk folkeskolen.dk Cvr-nummer: 36968559 Hanne Birgitte Jørgensen, chefredaktør, ansvarshavende, hjo@folkeskolen.dk Anne-Christine Pihl, chefsekretær, acp@folkeskolen.dk

Mette Schmidt, bladredaktør, msc@folkeskolen.dk, telefon: 33 69 64 01 Karen Ravn, webredaktør, kra@folkeskolen.dk, telefon: 33 69 64 06 Journalister Pernille Aisinger, pai@folkeskolen.dk Sebastian Bjerril, bje@folkeskolen.dk Esben Christensen (orlov), esc@folkeskolen.dk Henrik Ankerstjerne Hermann, hah@folkeskolen.dk Helle Lauritsen, hl@folkeskolen.dk Tobias Lauritzen, tla@folkeskolen.dk Julie Yapa Sørensen, jss@folkeskolen.dk Maria Becher Trier, mbt@folkeskolen.dk Layout og grafisk produktion OTW A/S Anmeldelser og meddelelser Stine Grynberg Andersen, redaktør af anmeldelser, sga@folkeskolen.dk, telefon: 33 69 64 04 Kontrolleret oplag Oktober 2016: 80.157 (Specialmediernes Oplagskontrol) Læsertallet for 1. kvartal 2018 er 140.000. Index Danmark/Gallup. folkeskolen.dk Jennifer Jensen, projektansvarlig for faglige netværk, jje@folkeskolen.dk Faglige netværk: billedkunst, danskundervisning, engelsk, ernæring og sundhed, historie og samfundsfag, håndværk og design, idræt, it i undervisningen, matematik, musik, naturfag, religion, tysk og fransk, specialpædagogik Lærerprofession.dk i samarbejde med Danske Professionshøjskoler facebook.dk/folkeskolendk @folkeskolendk

ABONNEMENT Telefon: 33 69 63 00, e-mail: nvl@dlf.org Årsabonnement for Folkeskolen – fagblad for undervisere: 1.100 kroner inklusive moms. For abonnementer i udlandet tillægges porto. Abonnement kan opsiges med en måneds varsel til udgangen af et kalenderår.

Løssalgspris: 40 kroner.

140.000 LÆSERE ANNONCERING Media-Partners, Niels Bohrs Vej 23, DK-8660 Stilling Tel.: +45 2967 1436 / +45 2967 1446 Forretningsannoncer: annoncer@media-partners.dk Stillings- og rubrikannoncer: stillinger@media-partners.dk Udgivelser Folkeskolen nr. 14 Folkeskolen nr. 15 Folkeskolen nr. 16 Folkeskolen nr. 17

Forretningsannoncer 14. august 28. august 11. september 25. september

Stillingsannoncer 21. august 4. september 18. september 2. oktober

Udkommer 30. august 13. september 27. september 11. oktober

FOLKESKOLEN / 13 / 2018 /

152180 p50-57_FS1318_Lukkestof.indd 57

57

10/08/2018 12.42

USKOLET VED MORTEN RIEMANN

Nyt(skole)årsforsætter Med en liste over gode, fornuftige forsætter kan du præge det nye skoleår i netop den retning, du ønsker. Her er lidt inspiration: ★ Vær mere tålmodig. De eftermiddage, hvor du ønsker, at 6.c var indespærret i en thailandsk grotte, bør du tage en dyb indånding, tælle til ti og råbe SÅ HOLDER I KRAFTEDEME KÆFT, LORTEUNGER! ★ Gå tidligere i seng. Det er sundt. ★ Gå senere i seng. Livet er kort. ★ Vær realistisk, når du udarbejder forsætter

for det nye skoleår. Det ville nok være en god idé at skære ned på dit forbrug af sourcream & onion-chips, men det er ikke realistisk.

★ Drik mere vand. Drik færre kopper kaffe.

Drik klart færre til lærerfesterne af de der shots med granatæblesmag. ★ Dyrk mere motion. Gå rask til på strækningen mellem elevatoren og bilen. ★ Hvis du vælger som følge af it-udfordringer at reagere ved at sætte ild til din computer, undlad at kaste den fra dig i en svensk skov.

★ Tæl ned til ef-

terårsferien ved at printe store tal ud og hænge dem op på ledelsesgangen.

★ Undgå at spille nazikortet i mails til forældre.

Medmindre det er til Lukas’ forældre, som jo åbenlyst er fucking fascistsvin.

★ Arbejd med dit mindset. Følg i det nye skoleår det glade budskab fra den aktuelle film »Mamma Mia, here we go again«. ★ Prøv at se bort fra en anden films vurdering af situationen, »Mission: Impossible«. ★ Skift skoletasken ud med en smartere, der signalerer seriøsitet. Overvej rullekuffert.

★ Lav mere imponerende madpakker. Resterne fra gårsdagens pastaret er en vinder, men eksperimentér også med for eksempel banan eller pålægschokolade.

★ Der er størst chance for, at du lykkes med dine forsætter, hvis du ifører dig en papirhat og hopper ned fra en stol, i det øjeblik klokken ringer ind første gang i det nye skoleår.

Uskolet er Folkeskolens bagside med satire, som ikke umiddelbart går meget op i fakta. Skulle enkelte navne, hændelser eller undervisningsministre alligevel føles bekendte, er man velkommen til at tro, hvad man vil.

SÅ KAN DE LÆRER DET / 151 Tegning: Craig Stephens

F u p

58 /

FOLKESKOLEN / 13 / 2018

152180 p58-60_FS1318_Uskolet.indd 58

09/08/2018 15.13

Skolekontakten

meld din klasse til

gocook smagekassen

Græskar er meget mere end haloween! Lad eleverne arbejde med græskarets smag, biologi, historie, madkultur og følg det fra jord til bord.

98% erne

af lær age vil delt ! igen

155.00lt0og

e elever d17 i 20

IS GRervAisT ningsund g materialer oe smagekass

Du modtager GRATIS undervisningsmaterialer og opskriftshæfter til hele klassen til 4-8 undervisningsgange fra uge 39.

I uge 43, 44 ELLER 45 henter du en GRATIS smagekasse med råvarer til 24 elever i den lokale Coop-butik.

DER ER ÅBENT FOR TILMELDING PÅ SKOLEKONTAKTEN.DK FRA 1. MAJ TIL 5. SEPTEMBER.

Forløbet er målrettet 4.-7. klasse i madkundskab, natur/teknologi, biologi, understøttende undervisning og tværfaglige forløb. Du må regne med ca. 150 kr. til ekstra råvarer pr. smagekasse til hokkaido suppe med græskarboller og risotto med græskar.

152180 p58-60_FS1318_Uskolet.indd 59

09/08/2018 15.13

Al henvendelse til:

Postboks 2139 1015 København K

unik n e d e m g n ri t js e g e b b Ska ag og udfordrende skoled

ledag o k s n e k Boo eskolen e.dk/folk

på univers

Oplev en fantastisk spændende og lærerig skoledag i Universe Science Park.

Med et originalt undervisningsforløb tilpasset jeres klassetrin, kan I bl.a. bygge raketter eller udforske robotteknologiens verden. I kan også gå på opdagelse i parken, køre segway eller paraglide i VR. Gå ikke glip af universets mest finurlige skoledag.

Universe Lejrskole Tag på lejrskole i et inspirerende læringsmiljø, der kombinerer overnatning og adgang til Universe Science Park.

Ved overnatning i Universe Science Park har I mulighed for at opleve parken før og efter almindelig åbningstid.

Oplevelsesparken hvor sjov er en videnskab Universe Mads Patent vej 1 6430 Nordborg

Se mere på: universe.dk/lejrskole

152180 p58-60_FS1318_Uskolet.indd 60

09/08/2018 15.13