13 10.13
rapporteret
Dolores sætter gang i videndeling Brorsonskolen i Varde blev overtaget af teaterfolk, der stillede svære opgaver på den pædagogiske dag. Det fik refleksionerne i gang: Hvor gode er vi til at kommunikere og dele vores viden med hinanden? Tekst
Helle Lauritsen
Foto
Palle Peter Skov
En dag i juraens tegn er officielt overskriften på den pædagogiske dag på Brorsonskolen i Varde. Kommunens jurist vil komme, og i et par timer skal emnet være magtanvendelse og tavshedspligt. Kommunen har lige udsendt nogle retningslinjer til alle skolerne. Lærere og pædagoger sidder her klokken 9 lørdag morgen med lidt trætte udtryk i ansigterne. Men efter juraen skal de i gang med teambuilding og rodeofest. En har taget en cowboyhat med pailetter med. Skoleleder Oluf Nissen fortæller, at juristen desværre er blevet lidt forsinket, så
Lærerig fiktion »Teatret kan forføre. Det er det, vi bruger her. Når alt foregår i en fiktion, tør folk noget mere. Man slipper sin facade. Her ser vi det, når de selv skal spille de små scener til sidst. De vil være på. De vil vise andre sider af sig selv, og det frigiver en masse energi«, fortæller teaterinstruktør Helle Brokjær, der samarbejder med Tango Consult om Dolores Fernandes og fem andre historier, der bruges til pædagogiske dage på skoler og i andre erhvervssammenhænge. »Medarbejderne får en masse aha-oplevelser om at dele viden. De falder pladask i indimellem. Det her er den leg og læring, som lærere og pædagoger selv bruger i deres arbejde«. Alle medarbejdere deltager i fiktionen med Dolores og gummiimperiet, og det betyder, at de bagefter sammen kan bruge det, de har lært, forklarer teaterfolkene. »Efter et meget turbulent forår med lockout har lærere og pædagoger brug for noget gejst og energi. Dét kan fiktionen«, siger Helle Brokjær.
han vil lige sige lidt om resten af programmet. Så træder en herre i gråstribet vest og butterfly ind og bemægtiger sig stilfærdigt scenen. Sedan Kopernikus hedder han. Advokat. »Dolores Fernandes skulle have taget imod jer, men hun er desværre blevet forsinket i lufthavnen«, siger advokaten, mens to sikkerhedsvagter ankommer og begynder at tjekke lokalet, et par tasker og kropsvisiterer en enkelt lærer. »Tjek«, lyder det, for hver bid af salen der bliver sikkerhedsgodkendt. Vantro blikke svæver rundt i lokalet, og små forsigtige grin høres. Advokaten fortæller, at Ricardo Fernandes er afgået ved døden. Han efterlader sig et gummi-imperium i Brasilien – men hvem er værdig til at arve? Det er det store spørgsmål. Forvirringen er total, og så kommer hun selv skridende ind i salen fulgt af blitzende fotograf og sikkerhedsvagt med sorte solbriller. Dolores er ankommet klædt i blomster, stor hat og stærke farver. En pædagogisk dag om videndeling tager fart.
Dolores er overbevist om, at hun da klart må være retmæssig enearving. Hun taler henført om sin citronlund i Brasilien og sit forhold til Ricardo. En rigtig dramaqueen er hun. Men er hun også værdig til at arve? Hver gruppe får en lille kuffert med citronbolsjer, persongalleri, sedler med opgaver og andre med informationer. Et refleksions-
Hvad er opgaven egentlig? I 12 grupper sidder skolens over 70 medarbejdere og får præsenteret arvesagen. Ricardo har besluttet, at kun den, der ikke har løjet, er en værdig arving. Men hele historien emmer af hemmeligheder og bedrag, der er utallige personer involveret, muligvis også mafiaen, og
På Brorsonskolen i Varde var Dolores Ferdandes med til at understrege vigtigheden af, at man deler sin viden. folkeskolen / 15 / 2013 /
139311 p36-39_FS1513_Rapporteret3.indd 37
37
09/09/13 15.22
