K LI P F R A NETTET
16. september 2019 | kl. 14.27 Det lille fald i lærernes undervisningstid kan skyldes, at man prioriterer anderledes ude i kommunerne, mener DLF.
Lærernes undervisningstid er faldet en smule Hver lærer underviser i snit fem timer mindre om året i de yngste klasser og 12 timer mindre i de ældste end for tre år siden. For andet år i træk er de danske læreres arbejdstid ikke kommet med i OECD’s rapport. Men folkeskolen.dk har fået tallene, der viser, at hver enkelt lærers arbejdstid, der går direkte til undervisning, er faldet en smule fra henholdsvis 784 timer i 2015 til 779 i 2018 for 0.-6.-klasselærerne og fra 784 til 772 for 7.-9.-klasselærerne. »Det er jo kun en lille smule, det er faldet«, understreger formand for Lærerforeningens overenskomstudvalg Gordon Ørskov Madsen. »Og det skyldes i hvert fald ikke, at
kommunerne har fået bedre økonomi og har ansat flere lærere«. »Men det kan skyldes, at man prioriterer resurserne anderledes ude i kommunerne. Vi kan se, at flere kommuner og lærerkredse i de lokale arbejdstidsaftaler bevidst prioriterer kvaliteten i undervisningen og derved lægger vægt på tid til forberedelse og tid til samarbejde om undervisningen, og det kan så være på bekostning af noget undervisningstid. Men vi er jo slet ikke i mål, og det er en meget lille tendens«, understreger han.
Lige efter at lærernes arbejdstidsaftale blev erstattet af lov 409, og eleverne med reformen fik langt flere skoletimer, steg lærernes undervisningsandel markant. Men nu viser den seneste opgørelse et lillebitte fald i, hvor mange timer hver lærer bruger på undervisning. Både fagundervisning, understøttende undervisning og anden tid, hvor lærerne er sammen med eleverne – det såkaldte udvidede undervisningsbegreb – er talt med. kra@folkeskolen.dk
11. september 2019 | kl. 17.00
Køge Kommune anbefaler sine skoler at udskyde Aula til nytår Skolernes nye kommunikationsplatform, Aula, skal efter planen tages i brug i uge 43. Men Køge Kommune har nu taget beslutningen om, at udrulningen af Skoleintras afløser i den midtsjællandske kommune bør vente endnu en postgang. Det er på grund af frygt for datasikker18 /
FOLKESKOLEN / 16 / 2019
heden og bøvl med en række funktioner, at skolerne nu anbefales at udskyde ibrugtagningen af Aula til nytår. Det oplyser skolechef Søren Thorborg i en e-mail til kommunens skoleledere, som folkeskolen.dk er kommet i besiddelse af.