DLF KO N GR ES
2 019
»Vi har en fantastisk mulighed for at komme i mål med en central arbejdstidsaftale«, fremhævede næstformand Dorte Lange i sin valgtale.
Næstformand genvalgt efter tæt løb Dorte Lange vandt med 163 stemmer, mens Morten Refskov fik 130 stemmer ved næstformandsvalget på kongressen i Danmarks Lærerforening. T E K S T: HELLE LAURITSEN FOTO: THOMAS ARNBO
20 /
H
ovedstyrelsens kandidat Dorte Lange vandt næstformandsvalget efter tæt løb. DLF’s nyvalgte formand, Anders Bondo Christensen, var lettet, da han forud for kongressen havde meldt ud, at han samarbejder rigtig godt med næstformand Dorte Lange, og at han ikke kunne se sig selv i et formandskab med næstformandskandidaten Morten Refskov. Dorte Lange sagde i sin valgtale, at det er vigtigt at få aftaleretten tilbage til medlemmerne, og at muligheden for det nu er her konkret. »Vi skal holde retning mod det, vi har kæmpet for i seks år. Derfor har vi også forberedt os sammen. For at kunne tage imod kommissionens anbefalinger og sammen sætte sejl efter de bedste mål. Vi skal sigte efter at komme i mål i marts«, sagde hun og fremhævede, at de lokale arbejdstidsaftaler har betydet bedre forhold. »Men der er tre grunde til, at det ikke er nok. En central aftale er juridisk bindende. Vi kan etablere et
FOLKESKOLEN / 17 / 2019
fælles bundniveau – for eksempel for forberedelsestid. Og for det tredje skal vi tilbage til aftalesporet og den danske model«. Katrine Fylking fra Københavns Lærerforening gik på talerstolen og anbefalede kongressen at stemme på Dorte Lange, fordi hun har kendskab til det politiske system og har mange kontakter. Hun fremhævede, at Dorte Lange er insisterende, rolig, lyttende og observerende.
130 stemmer til Morten Refskov Formand for Ballerup Lærerforening og hovedstyrelsesmedlem Morten Refskov sagde i sin valgtale, at en stemme på ham som næstformand ikke ville være et fravalg af det bestående, men en stemme på fornyelse: »En stemme på et DLF med større forhandlingskraft, hvor vi aldrig glemmer 2013. Hvor vi tager kampen, men også rækker hånden frem og forsøger at finde løsninger«. Kirsten Tranekær, formand for Midtvendsyssel Lærerkreds, anbefa-
lede Morten Refskov. Hun sagde, at hendes anbefaling ikke skulle ses som utilfredshed med kursen, men som et ønske om et frisk pust, der kan føre foreningen sikkert gennem smult vande. »Vi trænger til mere udvikling og forandring og til at anskue os selv mere objektivt«, sagde Kristen Tranekær. Efter valget, der endte med 163 stemmer til Dorte Lange og 130 til Morten Refskov, takkede Morten Refskov Dorte Lange for en god valgkamp og sagde, at han havde ønsket et andet resultat af valget, men at han havde respekt for flertallets beslutning. Han sagde også, at han genopstiller til hovedstyrelsesvalget sidst på året, og at det ikke bliver hans sidste valgkamp i DLF-regi. »Andre har før mig kandideret og tabt for så at stille op igen på et senere tidspunkt. Det kan jeg godt love heroppefra vil ske igen«, sagde Morten Refskov. hl@folkeskolen.dk