DEBAT Folkeskoleidealet skal styrke folkeskolen DLF MENER AF GORDON ØRSKOV MADSEN FORMAND FOR OVERENSKOMSTUDVALGET I DLF
Vi har fået et folkeskoleideal. Det er professionens bud på et ideal for folkeskolen, lærernes bud. Det er netop blevet vedtaget på Danmarks Lærerforenings kongres. Et folkeskoleideal! Går I så bare rundt i jeres egen verden og opstiller idealer for den gode folkeskole? Hvad skal jeg bruge det til her på min skole, hvor vi er langt fra idealerne og forestillingen om den gode skole? Skulle I ikke lige tage at bekymre jer om det? Jo, netop. Og derfor skal vi have et folkeskoleideal. Vi har brug for at fortælle hinanden og hele omverdenen, hvorfor vi holder skole, hvad der er god skole, og hvad vi vil med skolen som samfund. Vores folkeskoleideal er det hidtil mest gennemtænkte og gennemarbejdede, det mest overbevisende bud på, hvad der er skolens opgave i samfundet. Derfor er det også et strategisk redskab, der kan bruges som fundament, når vi diskuterer nationale test i folkeskolen, inklusion, ny arbejdstidsaftale, digitalisering og meget mere. Alt det skal holdes op mod kompasretningen: Hvorfor holder vi skole, hvad er meningen med skolen? Hvordan kan vi så bruge folkeskoleidealet? Til debat i skolebestyrelsen, til drøftelse og inspiration i pædagogisk råd, eller hvad man nu har af muligheder for pædagogisk debat på sin skole. Det kan være afsæt til kredsarrangementer sammen med medlemmer, politikere, forældre og andre interessenter. Det skal bruges i debatmøder med folketingspartiernes undervisnings- og uddannelsesordførere. Det skal bruges på læreruddannelsen af de lærerstuderende og af underviserne. Det er allerede præsenteret i en ufærdig form for en række 30 /
FOLKESKOLEN / 17 / 2018
politikere og skolefolk med stor anerkendelse fra de pågældende til følge. Nu skal det for alvor ud at leve blandt os selv og blandt skolefolk, politikere og alle, der interesserer sig for folkeskolen. Kongressen besluttede, at Danmarks Lærerforenings hovedstyrelse skulle invitere KL’s Børne- og Undervisningsudvalg, Folketingets Undervisningsudvalg og repræsentanter for Skole og Forældre til konferencen Skolemødet. En invitation til at styrke den fælles drøftelse af folkeskolen, og hvordan vi kan styrke folkeskolen i fællesskab. Her vil vores folkeskoleideal også være et omdrejningspunkt. Vores folkeskoleideal er ikke den eneste sandhed om folkeskolen, men det er professionens bud. Det skal styrke os som profession, og det skal styrke folkeskolen som samfundsbærende institution.
Vi har brug for at fortælle hinanden og hele omverdenen, hvorfor vi holder skole, hvad der er god skole, og hvad vi vil med skolen som samfund.
Elevernes forhåbningsfuldhed › F inn Gunst Pensioneret ungdomsvejleder og lærer
Folkeskolen var 12. september fuld af ny skolepolitik fra den nye regering. Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil bebuder blandt andet et opgør med inklusionsreformen fra 2012. Herudover vil hun afskaffe nationale test i de små klasser. Man kunne spørge om, hvorfor de ældre elever ikke også skal skånes for denne dyre tidsrøver, der stjæler god undervisningstid. Det bør overvejes, hvad der kan sættes i stedet for disse dybt tvivlsomme test. Har det noget med Pisa-tyranniet at gøre? Sammen med støttepartierne er ministeren med på bedre muligheder for senere skolestart, hvor også forældrene får en vægtig finger med i spillet. Samtidig varsler ministeren et større råderum til lærerne hele skolepaletten rundt. Meget af dette peger på en bedre skole. Det fortjener brugerne. Og det er en enorm nødvendighed, hvis den danske folkeskole med kommende lavere klassekvotienter og tolærerordninger skal få flere uddannede (!) lærere til at vende tilbage til folkeskolen. Med i tænketanken skal også, at Danmarks Tekniske Universitet har påvist, at indeklimaet i enormt mange skoler er elendigt, hvilket forringer indlæringen. På det felt er Danmark langt efter Norge og Sverige. Efter den blå regering er der meget skidt under gulvtæppet. God arbejdslyst til Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten og Radikale Venstre.
