K LI P F R A nettet
Fredag 11. oktober 2013 kl. 19.00
Startproblemer med nationale test er ikke løst endnu
De nationale test rummer ikke det nødvendige antal opgaver til de dygtige elever. Det og en række andre problemer med testene påpegede et ekspertpanel allerede i 2007. Seks år og to millioner test senere viser en ny evaluering de samme problemer.
Foto: Bo Tornvig Der er ikke opgaver nok i opgavebanken til de dygtigste elever, og læsetesten måler fortsat ikke på læsehastigheden, konkluderer ny evaluering af de nationale test.
Allerede i 2007, da nogle få test var gennemført for første gang, påpegede et ekspertpanel, at der som minimum skal være lige så mange opgaver til de ti procent stærkeste elever som til de ti procent svageste. Men i dag, seks år senere, er dette mål langtfra opfyldt – der er slet ikke opgaver nok til de dygtigste elever. Hele det adaptive
princip er baseret på, at hver eneste elev skal svare rigtigt på cirka halvdelen af de opgaver, de møder, og forkert på halvdelen. Men for de dygtigste elever kan dette mål altså ikke nås – de tømmer simpelthen opgavebanken. »Det betyder, at testen ikke kan tilpasse sig til deres niveau, som den skal, og at den derfor ikke kan give en tilstrækkelig præcis vurdering af de dygtigste elever«, forklarer professor i pædagogisk statistik Peter Allerup. Han har altså en mistanke om, at de testresultater, som regeringen har besluttet at give en endnu større rolle i styringen af fremtidens folkeskole, ikke nødvendigvis holder vand – at det ikke er sikkert, at man kan regne med, at tallene faktisk giver et korrekt billede af elevernes præstationer. Men han kan ikke dokumentere det, for Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen har ikke i denne omgang villet give ham adgang til reelle testresultater. Den netop offentliggjorte evaluering har simpelthen ikke set på, om testene faktisk måler det, de skal. Det håber Peter Allerup nu på, at han vil få mulighed for at kigge på i et efterfølgende forskningsprojekt. kra@dlf.org
Onsdag 16. oktober 2013 kl. 07.00
Eksdirektør i Undervisningsministeriet: Politikerne har givet op
12 /
jer sig om målbare fag, faglige løft, flere timer og klargøring af de unge til videre uddannelse, påpeger Asger BaunsbakJensen. Og det er for fattigt, mener han. Det er bare tekniske justeringer udarbejdet af teknokrater fra Finansog Undervisningsministeriet.
Foto: Polfoto/Morten Langkilde
Folkeskolen har brug for en ny formålsparagraf, der passer til nutidens digitale samfund, siger tidligere direktør for folkeskoleafdelingen i Undervisningsministeriet. Men politikerne har smidt håndklædet i ringen og overladt det til embedsmændene at justere loven. Forslaget til en ny folkeskolelov dre-
Asger BaunsbakJensen, der var direktør for folkeskoleafdelingen i Undervisningsministeriet i 1970’erne, er aktuel med bogen »Sidste udkald. Kampskrift for folkeskolen«.
folkeskolen / 18 / 2013
139314 p12-13_FS1813_Folkeskolen.dk.indd 12
21/10/13 13.35
