aktualiseret
Afsløring: Her er drejebogen til konfliktens lovindgreb Aktindsigt: Embedsværket havde forfattet et dokument med over 60 siders politiske spørgsmål og svar op til regeringsindgrebet, der stoppede lockouten af lærerne. Alligevel bad den radikale Lotte Rod om bedre svar på, hvorfor de nye arbejdstidsregler ikke bare er en spareøvelse, og Moderniseringsstyrelsen blev sat til at svare.
Tekst
Esben Christensen og Lise Frank
Det var med en detaljeret spørgsmål-svardrejebog i baghånden, da regeringen den 25. april proklamerede, at de offentlige arbejdsgiveres lockout af landets lærere skulle stoppes ved et lovindgreb. Det viser en række dokumenter, som Folkeskolen nu har modtaget via en aktindsigt. Redaktionen bad om akterne umiddelbart efter indgrebet. I materialet indgår blandt andet 54 nummererede spørgsmål og svar udsendt til regeringens uddannelsesordførere, så de kunne besvare kritiske spørgsmål fra pressen. Nummer 18 lyder for eksempel: Spørgsmål: »Hvor længe har regeringen haft lovindgrebet liggende i skuffen?« Svar: »Jeg kan afvise enhver spekulation om, at dette lovforslag er et, der lige lå klar til lejligheden«. Ud over det omfattende pressemateriale bliver den nye lov også gennemgået for ordførerne. Til sidst i dette materiale er der 12 plancher med titlen »Lovmodel«. Modellen er trykt på Moderniseringsstyrelsens papir. Flemming Ibsen, der er arbejdsmarkedsforsker og professor ved Aalborg Universitet, kalder materialet en lærebog i, hvordan man gennemfører og forsvarer et lovindgreb. »Det er helt vildt gennemarbejdet, og det siger noget om, hvor bange og bekymret man har været for mediedækningen og pressen«, siger Flemming Ibsen til folkeskolen.dk. Indtil nu har det ikke været muligt at afgøre, i hvor høj grad Moderniseringsstyrelsen – der selv som arbejdsgiver havde lockoutet friskolelærerne – 6/
har været med til at skrive den lov, der er endt med at diktere lærernes arbejdstid. Flemming Ibsen læser aktindsigtsmaterialet som en bekræftelse af, at det er foregået hos Moderniseringsstyrelsen under Finansministeriet. »Der er ingen tvivl om, at det er i Moderniseringsstyrelsen, det er foregået. Det er også dem, der har ekspertisen – ikke Beskæftigelsesministeriet«, siger Flemming Ibsen. Han er overbevist om, at lovskrivningen har været en proces, der har taget tid. »Det kæmpestore lovkompleks tager måneder at udarbejde«, siger Flemming Ibsen.
Efterlyste bedre svar Nogle af de helt centrale spørgsmål blev behandlet i flere omgange, det fremgår af materialet.
»Hvor meget sparer staten og kommunerne på at gennemføre deres egne krav ved lov?« hedder spørgsmål 37 i presseberedskabet. Det er værd at bemærke, at politikerne i de følgende svar ikke bliver bedt om at afvise, at det er »egne krav«, der bliver gennemført ved lov. Derudover viser en mailkorrespondance mellem embedsværket og den radikale ordfører, Lotte Rod, at de fem svarmuligheder, der var skrevet til at afvise, at lovindgrebet var en spareøvelse, ikke var gode nok for politikeren. Lotte Rod efterspørger derfor i en opfølgende mail: »Jeg kunne godt tænke mig, at vi har nogle endnu bedre politiske svar på, om aftalen ikke bare bliver brugt til besparelser i kommunerne fremover«.
Der er tale om ekstrem magtudøvelse. Arbejdsgiverne angriber meget planlagt og målrettet. Det er nogle generaler, der har sat sig ned og lagt strategi her: Hvordan rykker vi frem, og hvordan vinder vi det og afslutter det? Flemming Ibsen, arbejdsmarkedsforsker
folkeskolen / 18 / 2013
139314 p06-07_FS1813_aktualiseret_breaking.indd 6
21/10/13 16.00
