tematiseret
Følg to lærere et år En reformeret skole og en ny arbejdstidslov er ny virkelighed for lærere over hele landet. Folkeskolen følger i det nye skoleår de to lærere Helle Breilev, Fladsåskolen, Næstved, og Susanne Andersen, 4kløverskolen, Frørup-afdelingen, Nyborg.
»Jeg forbereder mig ikke, jeg klargør undervisningen« I slutningen af august var Susanne Andersen ved at knække på grund af stress i den nye reformhverdag. Ledelsen ændrede hendes opgaveoversigt, og nu går det bedre. Især er hun vild med fordybelsescafeen. Skolelederen tog nogle opgaSusanne Andersen konstaterer, ver fra hende, så hun for eksemat hun denne onsdag nåede at pel ikke er AKT-lærer (adfærd, klargøre undervisning i ét fag i én kontakt, trivsel) og it-vejleder for klasse – og onsdag er ellers hendes tiden. I stedet har hun fået timer primære forberedelsesdag i løbet i fordybelsescafeen om eftermidaf ugen. Derfor har hun aflyst et dagen. Den nye opgaveoversigt møde med en kollega i morgen skal tages op med ledelsen ved tidlig for at få forberedelsen til at en samtale om et stykke tid. hænge en anelse bedre sammen. »Det har hjulpet helt enormt. Eller rettere – klargøringen Hvis ikke de havde taget nogle af undervisningen. Det er hun opgaver fra mig, var jeg knækbegyndt at kalde det, fordi det ket«, siger hun. passer bedre med virkeligheden. 46 år. Og så giver det mindre dårlig Lærer på Frørupsamvittighed. Mindre stress nu afdelingen på »Når jeg siger, at jeg forbere»Jeg er ikke længere så stresset. 4kløverskolen. der mig, så betyder det, at jeg Jeg sover igen om natten, og jeg Uddannet fra søger på nettet, måske læser jeg drømmer ikke om skole mere. Odense Seminanogle forskningsmaterialer eller Jeg har ikke dårlig samvittighed rium i 2000 med linjefag i noget undervisningsmateriale. Jeg over for mine kollegaer, fordi jeg historie, matematik undersøger et emne, som vi skal ikke har nået at gøre it-lokalet i og hjemkundskab. arbejde med. Det er forberedelse, orden. Jeg har fået ro på. Mine men det kan jeg ikke mere. Det kollegaer siger, at de kan se det har jeg ikke tid til. Men jeg kan på mig. Jeg har ikke overskud, have styr på mine materialer til undervisninmen jeg har fået ro på. Jeg har lært at sige, at gen. Derfor er jeg begyndt at kalde det klardet ikke er mit bord med it-lokalet«, fortæller gøring i stedet for. Det hjælper mig«, forklarer Susanne Andersen. Susanne Andersen, der er klasselærer for 4.f På 4kløverskolen er den understøttende på 4kløverskolens Frørup-afdeling i Nyborg. undervisning defineret som klassens time og I september holdt hun møde med sin skotre gange morgensamling om ugen for melleleder, fordi opgaverne pressede hende. Der lemtrinnet. Susanne Andersen skal ikke deltavar alt for mange, og det gik ud over hendes ge i morgensamlingen for tiden, og hun lægnattesøvn. ger bånd på sig selv for ikke at gå med. Hun
Susanne Andersen
26 /
har jo lyst til at være med, men det går ikke. Tiden bliver i stedet brugt på forberedelse. »Jeg har aldrig tidligere været så træt om eftermiddagen, som jeg er nu – og jeg har aldrig arbejdet så ineffektivt som nu. Jeg er træt, fordi det hele er så komprimeret«. Hun tør ikke tænke på årsplaner, for dem har hun slet ikke set på her i slutningen af september. De plejer at være klar, når skoleåret begynder. Hun prøver også at lade være med at tænke på elevsamtalerne, der skal ligge før skole-hjem-samtalerne. 18 elever i 4.f tager mere end en uges klargøringstid, forklarer hun.
I går lykkedes alt »Jeg har aldrig brugt taskebøger så slavisk som i år. Ikke engang da jeg var ny lærer. Jeg er begyndt at overveje, om intentionen fra politikerne mon er, at vi skal have faste materialer på de forskellige klassetrin. Alle de mål, vi sætter op for børnene om inklusion og trivsel, de er jo altså ikke sat op for at få tiden til at gå. De er sat op for at sikre udvikling og trivsel. For at vi kan være med til at danne børnene. Hvis jeg skal følge Fælles Mål i alle fagene, så kan jeg ikke passe mit arbejde. Så kan jeg bare klargøre eleverne til test, men sådan hænger verden ikke sammen hos mig. Vores ledelse gør, hvad den kan. Men dens rammer er ligesom vores snævret kraftigt ind«.
folkeskolen / 18 / 2014
141967 p12-33_FS1814_Tema_NY.indd 26
20/10/14 14.46
