Folkeskolen nr. 20, 2016

Page 12

I N T EG R AT I O N

Lærer i modtageklasse:

»Arbejdet kræver stor indsigt«

Landet over nedlægger kommuner modtageklasser og sender i stedet flygtningebørnene direkte i almenklasser. I Svendborg Kommune er de der dog stadig – modtageklasserne. Og de bliver barnets første trygge møde med den danske folkeskole. TEKST: CATHRINE BANGILD • FOTO: HUNG TIEN VU

SMÅ HÆNDER MØDES

i highfive rundt om det lille bord i et lysegrønt klasselokale. Ind­ imellem bliver der også klappet, når sætningerne på papirerne foran de fem børn er læst op. »Hvad er det? Det er en taske. Er det en taske? Ja, det er«, læser en af dem højt. Flere highfive. Børnene er elever i 6.m på Ørkildskolen i Svendborg. Det er en modtageklasse for blandt andre flygtningebørn, og der går elever fra 4.-6. klasse. I dag er klassen blevet delt op. Nogle er gået på biblioteket for at låne bøger, mens fem af eleverne sidder og læser højt sammen med modtageklasselærer Alwin de Groot. Læreren roser dem, når de har læst deres korte sætninger op, og rosen bliver modtaget med store smil. De er alle flygtningebørn fra Syrien og er startet i modtageklasse i Svendborg for knap to måneder siden. Nogle kommuner er begyndt at sende flygtningebørn direkte i almenklasserne, men i Svendborg har man beholdt modtageklasserne. Og det er de glade for på Ørkildskolen, fortæller afdelingsleder Lone Vett »Vi forholder os hele tiden til, hvad man bedst kan gøre for at integrere eleverne, og vi har også forholdt os til den her idé med at integrere direkte i en klasse. Og faktisk bliver vi hele tiden bestyrket i den tanke, at modtageklassen er vigtig. Noget af det særlige, en modtageklasse kan, er at sætte fokus på det sociale og psykiske miljø, og det kræver faktisk specialviden af lærerne – det kræver en stor indsigt«, siger Lotte Vett. Klassens lærer, Alwin de Groot, underviser også i almenklasser. Han mener, at modtageklassen danner fundament for, at eleverne har lyst til at lære: »Jeg kommer selv fra Holland. Jeg kom til Danmark, og da jeg blev dansk gift, kunne jeg mærke, at min identitet skiftede, fordi jeg ikke kunne være med i det, der foregik. Hvis 10 /

En dreng læser op fra sit papir med danske sætninger. De andre hopper næsten i sæderne for at få lov til at svare, men lærer Alwin de Groot venter tålmodigt på, at drengen er færdig. jeg ikke havde tilegnet mig sproget hurtigt, så ville det på længere sigt have gået ud over min interesse for at være sammen med andre. Jeg kunne forestille mig, at hvis jeg var kommet ind i en klasse uden forståelse for, hvad der foregik, så ville det også gøre noget ved mig som person, og det ville sætte sig i mig mange år efter«, siger han og fortsætter: »Jeg synes, det ville være en meget utaknemmelig opgave, hvis jeg skulle have et flygtningebarn direkte ind i min almenklasse, fordi jeg ikke ville kunne tilbyde det, som eleven har brug for. Og det ville jeg som lærer have det rigtig skidt med«.

Ekstra hensyn I Ørkildskolens anden modtageklasse, 3.m, ville man kunne høre en knappenål falde til jorden.

Der er kommet gang i klassens computere og iPads. En dreng beder modtageklasselærer Vibeke BenedictsenNislev om hjælp til at skrive danske sætninger ned.

FOLKESKOLEN / 20 / 2016

147428 p06-15_FS2016_Tema_integration.indd 10

11/11/2016 15.33


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.