N Å R N YA N KO M N E
Tekst: Cathrine Bangild • Foto: Hung Tien Vu
Nyankomne børn – i modtageklasse eller direkte i almenklasse? Det er vigtigt, at lærerne kan afdække de erfaringer, som nyankomne børn har – i relation til både fagkundskaber og sprog – i stedet for at fokusere ensidigt på, at de skal lære dansk, mener forsker.
Nyankomne flygtningebørn må ikke druknes i sprog Flere og flere kommuner vælger nu at gøre som Hørsholm og integrerer flygtningebørn direkte i almenklasserne. Men er lærerne klædt på til opgaven? Forsker advarer mod at tage for let på opgaven og siger, at der mangler forskning på området.
flygtningebørn starter i skole i Danmark, kommer de oftest i en modtageklasse, hvor de blandt andet modtager basisundervisning i dansk og langsomt bliver sluset ud i almenklasserne. Ifølge en rundspørge foretaget af TV 2 bruger 23 kommuner den såkaldte Hørsholm-model, hvor børnene i stedet starter direkte i almenklasserne og får sprogundervisning ved siden af. Især Hørsholm-modellen har været til debat. Modellen anvendes også på Nyrupskolen i Kalundborg. Tilhængere roser modellen for at skabe stærke relationer mellem det nyankomne flygtningebarn og skolen lige fra dag ét, mens modstandere mener, at resurserne er for få i almenklasserne. Bergthóra Kristjánsdóttir er lektor på Danmarks institut for Pædagogik og Undervisning, DPU. Hun mener, at det er svært at vurdere, hvilken ordning der er bedst, fordi der mangler forskning på området, men understreger, at der skal en målrettet pædagogisk indsats til for at lære sprog, da man ved, at sprog ikke smitter – sprog tillæres nemlig ikke bare ved, at man er sammen med andre, der taler sproget, forklarer hun. »Der er så lidt forskning på det her område i Danmark. Vi ved, at det kan have en positiv virkning på de nyankomne elever, hvis de starter i modtageklasser, som blandt andet er med til at give tryghed. Men det ville selvfølgelig være godt, hvis vi vidste noget om, hvad direkte integration betyder for børnene, som mange er begyndt med«, siger Bergthóra Kristjánsdóttir. Hun har beskæftiget sig med undervisning af tosprogede i flere år og har blandt andet skrevet en ph.d.-afhandling om statens uddannelsespolitik i forhold til tosprogede elever i folkeskolen. Ifølge hende ligger der en stor opgave hos de lærere, som skal modtage flygtningebørnene. »Det er nødvendigt, at vi spørger til, om lærerne er klædt på med den viden om sprog og læring, som det kræver at varetage den opgave. Der skal selvfølgelig være kompetence hos de lærere, som har med de børn at gøre. De skal vide, hvad det vil sige at lære sprog, og det omfatter også viden om blandt andet psykologi, uddannelsessociologi og lingvistik«, siger Bergthóra Kristjánsdóttir.
Hverdagssprog versus skolesprog Af et litteraturstudie om modtagelsestilbud for nyankomne elever udarbejdet af Rambøll i 2015 fremgår det, at der ikke på baggrund FOLKESKOLEN / 20 / 2016 /
147428 p06-15_FS2016_Tema_integration.indd 13
13
11/11/2016 15.33
