Flygtningebørn direkte i almenklasser:
Lærer: »Vi kan ikke trøste dem eller spørge, hvad der er galt« I nogle kommuner starter flygtningebørn direkte i almenklasser med deres danske kammerater. Starten er ikke lige let for alle, og både elever og lærere kæmper med at få det til at køre. Lærerne på Nyrupskolen i Kalundborg savner tosprogede kolleger i undervisningen. TEKST: CATHRINE BANGILD • FOTO: LARS JUST
I EN 3. KLASSE
på Nyrupskolen i Kalundborg sidder tyve børn og læser hver deres bog. Lærer Signe Viemose sidder på hug foran en elev. På bordet foran drengen ligger en bog, som han læser højt for sin lærer. Nogle gange bryder Signe Viemose ind. »Man siger ’manden’ uden d«, siger hun. Drengen gentager ordet, nu med stumt d, og han læser videre. Ved siden af bogen på bordet ligger Signe Viemoses telefon. Googles oversættelsesprogram er åbent. Det sidste ord, hun har skrevet ind, er »forår«, og telefonen har oversat det til arabisk. Drengen er nemlig fra Syrien og er kommet til Danmark med sin familie som flygtningebarn. Hvis han var kommet til Svendborg, København, Esbjerg eller Bornholm, ville han nok have siddet i en modtageklasse lige nu, men i Kalundborg starter flygtningebørn under 14 år direkte i almenklasserne og således også på Nyrupskolen. Drengen har altså dansk, matematik, idræt og alle de andre fag sammen med sin almenklasse, mens han får sproglig støtte sammen med skolens tosprogede elever i tosprogsundervisningen og i et særligt tiltag, som Nyrupskolen har døbt »integrationscrewet«. Det har mødt en del kritik, at skoler følger Hørsholm-modellen og sender flygtningebørn direkte i almindelige klasser, men tilfredse kommuner roser modellen for hurtigt at skabe stærke relationer mellem flygtningebarnet og skolen. Skoleleder John Saxild-Hansen erkender, at det ikke er en let opgave, skolen er blevet sat på, men han mener, at personalet løser den, så godt de kan.
Lærer Signe Viemose har lært nogle enkelte sætninger på arabisk, så hun hurtigere kan sætte flygtningebørnene i gang med en opgave. Hun har blandt andet lært at sige, at de skal tegne eller skrive.
»Det er muligt, at det, vi gør lige nu på Nyrupskolen, ikke er tilstrækkeligt, ud fra den måde som Kalundborg Kommune har valgt på. Derfor forsøger vi hele tiden at søge nye løsninger, der optimerer undervisningen af børnene. Jeg oplever, at vi modtager børnene, som vi ville modtage et hvilket som helst andet barn. I det her tilfælde kommer de uden et dansk sprog, og så kigger vi på, hvad vi bedst kan gøre for børnene«, siger han. På Nyrupskolen oplever lærerne både positive og negative ting ved direkte integration. Signe Viemose sørger for at differentiere sin undervisning på en måde, som der ikke FOLKESKOLEN / 20 / 2016 /
147428 p06-15_FS2016_Tema_integration.indd 7
7
11/11/2016 15.32
