PRÆMIEPULJE
TIL LØKKES PRÆMIEPULJE Der er så mange usikkerhedsfaktorer ved statsministerens præmiepulje på 500 millioner kroner, at den ikke vil kunne påvise nogen effekt. Sådan lyder kritikken fra to forskere med speciale i økonomiske styringsmodeller og statistik. T E KST: S E BAST I A N B J E R R I L · I L LU ST R AT I O N : R AS M U S J U U L
et bliver tæt på tilfældigt, om skolerne får del i statsministerens præmiepulje. Sådan lyder dommen fra professor Per Nikolaj Bukh fra Aalborg Universitet. Han er ekspert i økonomiske styringsmodeller og generelt fortaler for politiske gulerodsmodeller. »Jeg er grundlæggende meget styringspositiv, men det er ubærligt at leve med en model med så store elementer af tilfældigheder. Det bliver et vældigt lotteri, så modellen er simpelthen et no go«, siger Per Nikolaj Bukh, som har udarbejdet en større analyse af modellen bag puljen. Både Lars Løkke Rasmussen (Venstre) og undervisningsminister Merete Riisager (Liberal Alliance) har ellers forsikret om effekten af den præmiejagt, de sammen har sat i gang. Modellen går ud på, at 104 skoler kan få del i de udloddede 500 millioner kroner, hvis de formår at løfte fagligt svage elever. Men det vil være umuligt at bruge præmieudbetalingerne 14 /
som et mål for, at skolerne reelt har løftet flere elever, kritiserer Per Nikolaj Bukh. »Vi kommer til at stå med en pinlig affære, når vi om tre år står med resultatet. Nogle skoleledere vil stå frem og sige, at de ikke forstår, hvorfor de har fået pengene, når de ikke har foretaget sig noget nyt. Andre vil have sat bunkevis af aktiviteter i gang, uden at det vil kunne ses på deres tal. Og det selvom de måske objektivt set har gjort det rigtigt godt«, siger han. Kritikken af regeringens økonomiske gulerod bakkes op af endnu en ekspert med speciale i statistik. Professor Peter Allerup fra Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse ved Aarhus Universitet mener også, at det bliver umuligt at vurdere, om puljen har haft nogen faglig effekt: »Det er faktisk omsonst at tro det for at sige det ligeud«, siger han.
Massiv forskel på karakterer fra år til år I sin analyse af regeringens model kritiserer Per Nikolaj Bukh en lang række forhold ved puljen. Slemt er det, at skolerne ikke står med
lige chancer for at »vinde« Løkkes præmie. Samtidig kan skolerne med fordel skærpe deres vinderchancer ved at tage metoder i brug, som ikke har meget med pædagogik at gøre, fortæller han. Det altoverskyggende problem finder han dog i selve udmålingen af modellen. Elevernes karakterer varierer nemlig alt for meget fra år til år til at kunne bruges til at måle eventuelle fremskridt i skolernes faglige indsats. »Jeg har regnet på det ud fra ministeriets eget eksempel for en skole. Vurderet på det ville skolen have en tredjedels chance for at få penge det første år uden at have gjort noget som helst anderledes«, siger Per Nikolaj Bukh på baggrund af et eksempel, hvor andelen af elever med et snit på under 4 i dansk og matematik i årene 2014-2016 svingede mellem 35 og 45 procent. »Og efter at vi har fået tal fra ministeriet, viser det sig, at spredningen endda er langt større«, siger han og henviser til en oversigt, ministeriet tidligere har givet Folketinget.
FOLKESKOLEN / 20 / 2017
149533 p14-19_FS2017_Praemiepulje.indd 14
17/11/17 15.25
