DEMOKRATI
Danske skoler negligerer elevdemokrati
Elevindflydelsen halter i de danske skoler, viser en ny international undersøgelse. Det påvirker eleverne, så de mister lysten til at engagere sig i politisk arbejde senere i livet, mener formanden for Danske Skoleelever.
TEKST
STINE GRYNBERG
Når det kommer til politik og samfundsforhold, ved danske skoleelever rigtig meget, de diskuterer rigtig meget, og de engagerer sig meget, meget lidt. Det har været fortællingen, siden ICCS-undersøgelsen, der undersøger unges forståelse for politik og demokrati, blev offentliggjort tidligere i november. I undersøgelsen, der er foretaget blandt elever på 8. klassetrin i 24 lande, scorer de danske elever højest på viden om politik og samfund, og de fortæller, at de ofte diskuterer samfundsrelevante emner med familie og venner. Langt de fleste forestiller sig også, at de som voksne vil stemme til lokal- og folketingsvalg. Men derudover er det så som så med lysten til at agere som politisk medborger. Kun få danske elever regner med at melde sig ind i partier eller interesseorganisationer, deltage i lovlige demonstrationer eller udøve civil ulydighed. »Der er en ret stor diskrepans mellem, hvad der sker i klasselokalet og udenfor«, 6/
siger lektor Jonas Lieberkind, en af forskerne bag undersøgelsen. For selv om de danske skoleelever i klasselokalet er yderst diskussionslystne, er de uden for skolen konventionelle borgere med stor respekt for myndigheder og uden lyst til ungdomsoprør.
Der er en ret stor diskrepans mellem, hvad der sker i klasselokalet og udenfor. Jonas Lieberkind Lektor
Og de unge skal ikke mange skridt uden for klasselokalet, før mønsteret sætter ind. For også når det gælder deres helt nære de-
Foto: Ritzau Foto/Asger Sessingø
D E M O K R AT I U N D E R S Ø G E L S E :
mokrati – elevrådet – vil de gerne stemme, men ikke stille op. Næsten otte ud af ti elever tilkendegiver, at de er klar til at sætte kryds, mens kun tre ud af ti kunne tænke sig selv at have deres navn på stemmesedlen.
Skoleledere er svage på elevdemokrati Men det er der måske en grund til. ICCS – der står for International Civic and Citizenship Education Study – viser, at landets skoleledere ikke prioriterer elevindflydelse særligt højt i praksis. Elevråd findes på stort set alle danske skoler i undersøgelsen. Men det er kun skoleledere for en femtedel af eleverne, som siger, at der er en høj grad af elevinddragelse i forbindelse med beslutninger på skolen. Det er signifikant under gennemsnittet for de øvrige lande i undersøgelen – og slet ikke godt nok, mener formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal. »Det tal er slet ikke højt nok, og det er også mit indtryk, at elevdemokrati fylder mindre i dag, end det gjorde i for eksempel 1980’erne«, siger han og opfordrer sine medlemmer til at sørge for aktivt fungerende elevråd, hvis ikke eleverne selv gør det. Eventuelt
FOLKESKOLEN / 20 / 2017
149533 p06-09_FS2017_ICCS.indd 6
17/11/17 15.36
