REFORMFORSKNING
En officiel rapport fra Undervisningsministeriet fortæller nu om, at flere lærere må møde uforberedte op til undervisningen. Ministeren understreger, at det er reformens forudsætning, at lærerne bruger mere tid med eleverne.
TEKST
KAREN RAVN
Den helt store udfordring for lærerne efter reform og lov 409 er at finde tid til at forberede undervisningen og rette opgaver, efter at de har fået flere undervisningstimer. Det er en af hovedkonklusionerne i forskningsinstituttet Koras undersøgelse af personalets oplevelse af den nye folkeskole. Kora har som en del af Undervisningsministeriets følgeforskning til folkeskolereformen undersøgt de pædagogiske medarbejderes oplevelser og erfaringer i den nye folkeskole. Lærerne er blandt andet blevet spurgt, om de er enige i, at »folkeskolereformen forbedrer din mulighed for at levere undervisning af høj kvalitet«. Hele to tredjedele af lærerne erklærer sig uenige eller meget uenige i, at folkeskolereformen har gavnet kvaliteten. Og forklaringen er i høj grad, at det går ud over kvaliteten, at de ikke har tid til at forberede sig ordentligt. »Flere lærere har oplevet at møde uforberedte op til undervisningen, at de ikke har tid til at give eleverne tilstrækkelig feedback på hjemmeopgaver (i ordentlig tid), og at der har været mindre tid til uforudsete opgaver som forældrehenvendelser med mere«, skriver Kora-forskerne, der også har talt med flere lærere, som oplever, at det er nødvendigt at forberede sig ekstra, når de kommer hjem. »Rapporten viser, at lærerne mangler tid til at forberede de mange lektioner, som skolerne 16 /
Foto: Istock
Lærerne presses af for lidt forberedelsestid Flere lærere har oplevet at måtte møde uforberedt op til undervisningen, eller de forbereder sig videre efter arbejdstid, viser den undersøgelse, Kora har gennemført for Undervisningsministeriet.
er blevet pålagt. Det gør det meget vanskeligt at levere kvalitet i undervisningen. Konsekvensen er blandt andet, at eleverne stort set har fået mindre af alt det, som politikerne lovede dem, at de ville få mere af, for eksempel feedback og samarbejde med det omkringværende samfund. Det er åbenlyst, at der er alt for få lærere og resurser i folkeskolen«, siger DLFformand Anders Bondo i en kommentar. Mange lærere har valgt at forlade folkeskolen, fordi de nye rammer ikke længere gør det muligt at levere god undervisning til eleverne, samtidig med at få unge ønsker at blive lærere. »Den negative udvikling skal vi have stoppet hurtigst muligt, ellers kan det gå helt galt«.
Minister: Forberedelse på en ny måde Folkeskolen har også spurgt undervisningsminister Ellen Trane Nørby (Venstre) om, hvordan man får reformen til at lykkes, når lærerne har fået mindre tid til deres arbejde. »Hele forudsætningen for folkeskolereformen er, at lærerne skal bruge mere af deres tid sammen med eleverne. Det betyder også, at forberedelsestiden skal organiseres på en ny måde. Der er ingen tvivl om, at der flere steder er udfordringer med at få det til at passe sammen. Her skal kommunerne og skolerne sørge for, at der findes gode løsninger, i samarbejde med lærerne«, lyder ministerens skriftlige svar. Er det en problemstilling, du vil bringe op i Kvalitetsforum for Folkeskolen? »Alle parter i Kvalitetsforum for Folkesko-
len kan byde ind med emner, de ønsker til debat på møderne. Sidst var det DLF, der satte debatemnet for temadrøftelsen på mødet«.
Går ud over det, man brænder for Der er skåret ned på elevernes skriftlige afleveringer, og alligevel fortæller lærerne, at der kan gå meget lang tid, fra eleverne afleverer, til lærerne får tid til at rette opgaverne og give eleverne kommentarer. Nogle lærere vælger i stedet at gennemgå opgaverne i klassen og få eleverne til at rette hinandens eller egne afleveringer. På nogle af skolerne prøver lærerne at arbejde med nye og mere tidsbesparende måder at forberede undervisningen på, hvor
Følgeforskning om reform Tirsdag den 17. november offentliggjorde Undervisningsministeriet de første rapporter i det omfattende evaluerings- og følgeforskningsprogram, som skal følge folkeskolereformen frem til 2020. Det drejer sig om fire rapporter: • Folkeskolereformen – Beskrivelse af anden dataindsamling blandt elever (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI)) • Kortlægningsrapport – En længere og mere varieret skoledag (Kora) • Pædagogiske medarbejderes oplevelser og erfaringer i den nye folkeskole (Kora) • Skoleledelse i folkeskolereformens første år (SFI).
FOLKESKOLEN / 21 / 2015
144582 p16-19_FS2115_Aktuelt.indd 16
30/11/15 13.05
