KOMPETENCEU DVIKLING
Landås Skole i Bergen
27.000 norske lærere lever ikke op til regeringens kompetencekrav Kravene til norske læreres uddannelse i deres undervisningsfag er sat op. Inden 2025 skal allerede ansatte lærere på skolebænken, hvis de skal fortsætte med at undervise i fag, hvori de ikke har eksamen – uanset hvor mange års erfaring de har.
T E K S T O G F O T O : K A R E N R AV N
E
n af Norges kendteste lærere er Håvard Tjora, som i en tv-realityserie hjalp otte unge med store problemer i skolen. Håvard Tjora har taget en kandidatgrad i pædagogik og skrevet bøger og rejst landet rundt og holdt foredrag. Men for at få mere tid sammen med sin familie valgte han for nogle år siden at flytte til Svalbard. Og nu er den berømte lærer ikke længere kvalificeret til at vende hjem og få job som lærer i Oslo – han har nemlig ikke tilstrækkelig med faguddannelse i engelsk og norsk, efter at de norske kompetencekrav er blevet gældende for allerede ansatte lærere. Udskolingslæreren Jan Dubowski er også kendt i Norge. Statsminister Erna Solberg kaldte ham »drømmelærer« i et Facebookopslag efter at have hørt om, hvad han havde betydet for en af sine elever, Hajrah Arshad. Hun tog initiativ til norske muslimers freds10 /
FOLKESKOLEN / 21 / 2018
ring om Oslos synagoge efter terrorangrebet i København. Men selv om Jan Dubowski har undervist i norsk og matematik siden 1973 og løbende videreuddannet sig, lever heller ikke han op til de kompetencekrav, som alle lærere skal opfylde senest 2025. De norske medier har været fulde af historier om sådanne superlærere, som nu skal tvinges på skolebænken, hvis de vil være sikre på at kunne arbejde som lærere fremover. I 2015 var det 33.255 norske grundskolelærere, der ikke var kvalificeret til de fag, de underviste i, og senest er det tal optalt til godt 27.000 lærere.
Højt niveau på faguddannelsen Folkeskolen har besøgt Landås Skole i Bergen, hvor det i år kun er én af lærerne, der har fået plads på faguddannelsen i engelsk, ud af de seks, som havde søgt. Sidste år var fire af
skolens lærere af sted, en af dem var Anna Brækkan. Dengang Anna Brækkan tog sin læreruddannelse, var engelsk et valgfag, og hun tog i stedet valgfagene idræt og musik. Men inden 2025 skal man have mindst 30 ECTS-point for at undervise i engelsk i indskoling og på mellemtrin, så hun ville gerne være sikker på at leve op til kompetencekravene. »Det var hårdt«, fortæller hun. »Jeg havde fri fra jobbet her i to dage om ugen, men jeg havde stadig mit kontaktlæreransvar med udviklingssamtaler og så videre, som betyder, at der er meget travlt i nogle perioder af året. Og det var, som om det var de tidspunkter, vi fik flest opgaver på engelskuddannelsen også«, fortæller hun. Nogle af opgaverne var forløb, hun kunne prøve af i skolen, men hun oplevede også, at en stor del af den engelske litteratur, de læste
