K LI P F R A NETTET
Foto: Julie Yapa Sørensen
30. november 2018 | kl. 14.05
Ekspert:
Erik Schmidtdommen handler om ytringsfrihed Dommen i Erik Schmidt-sagen handler ikke om ytringsfrihed, mener KL. Men selv om ordet ikke er nævnt i dommen, falder den inden for retspraksis på området, vurderer juridisk ekspert. Ytringsfrihed er ikke nævnt i landsrettens afgørelse i Erik Schmidt-sagen. Derfor mener KL, at den alene handler om den såkaldte dekorumregel om, »hvornår en konkret uhensigtsmæssig adfærd på et personalemøde kan sanktioneres med en advarsel«. »Mange parter er efter dagens domsafsigelse ude og sige, at det er en sejr for ytringsfriheden. Men det er altså en misforståelse. Sagen handler slet ikke om, hvorvidt lærere har ytringsfrihed på personalemøder, men derimod om, at der på en arbejdsplads skal være en pæn og ordentlig
tone – også når man holder møder sammen«, siger KL’s juridiske chef, Pernille Christensen, i en pressemeddelelse. Men den vurdering er advokat Tyge Trier, som har mere end 20 års erfaring med retspraksis inden for ytringsfrihed, ikke enig i. Han ser flere steder i dommen, der henviser til, at der er tale om en sag om retten til at tale frit. »Menneskerettighedsdomstolen har slået fast, at hvis en person ytrer sig spontant i en dialog, så er der videre rammer for ens ytringer. Landsretten bruger netop
ordet spontant i sin afgørelse og henviser til, at konteksten var et arbejdsmøde, hvor der var debat«, siger han og tilføjer: »Derfor er vi inde i den juridiske kasse, der hedder ytringsfrihed – og her er valg af ord og tonefald et underpunkt til ytringsfrihed«. Ifølge Tyge Trier viser både dansk og international retspraksis samt Justitsministeriets vejledning angående offentligt ansatte, at en sag som Erik Schmidts vurderes i kategorien med ytringsfrihed. folkeskolen@folkeskolen.dk
22. november 2018 | kl. 14.22
Prøve i praksisfagligt fag bliver obligatorisk
18 /
FOLKESKOLEN / 21 / 2018
sætter også penge af til et kompetenceudviklingsprogram for folkeskolelærere og vejledere, som skal sikre, at de får en stærkere viden om erhvervsuddannelserne og de muligheder, valget af en erhvervsuddannelse giver.
Foto: pidjoe/iStock
Alle partier undtagen Enhedslisten og Alternativet står bag en aftale, som blandt andet betyder, at den planlagte prøve i et praksisfagligt fag i 8. klasse bliver obligatorisk for kommunerne. Partierne vil også præmiere kommunale 10.-klasser på erhvervsskoler. Forligspartierne
