#IN KLUSION
Skoleleder:
Vi anmelder altid vold Fælles retningslinjer på arbejdspladsen er vigtigt, når det gælder vold, og hvilket sprog personalet accepterer fra eleverne. Man skal være enige og reagere ens over for eleverne, viser erfaringer fra flere skoler.
»Vi anmelder altid vold. Det er en beslutning, vi har taget, og noget, vi måske gør tre til fem gange om året«. Skolen på Grundtvigsvej har en stor beredskabsplan fra Frederiksberg Kommune om, hvordan man evakuerer ved brand, eventuelt skoleskyderi eller andre voldsomme begivenheder. Og så har skolen selv udarbejdet en mindre plan med retningslinjer for anmeldelse af vold, mobning og chikane som arbejdsskade. Det fortæller skoleleder Lise Ammitzbøll la Cour. »Det er den voldsramtes nærmeste leder, der anmelder sagen som en arbejdsskade. Det skal den pågældende lærer eller pædagog ikke selv tænke på«, siger skolelederen. Når en lærer eller pædagog står i en konflikt med en voldsomt udadreagerende elev, er det vigtigt, at skolen har en plan, som alle kender til og følger. Det viser erfaringerne fra skoler, som jævnligt oplever vold mod lærere og grænseoverskridende sprog og trusler fra elever. Planen hjælper først og fremmest den lærer eller pædagog, som står i sådan en situation, fordi andre 30 /
FOLKESKOLEN / 21 / 2018
skal tage over, og både den voksne og eleven skal have hjælp. Samtidig sikrer man, at vold bliver anmeldt.
Enige om definitionerne Fælles retningslinjer er også vigtigt, når elever har et voldsomt sprogbrug, ligesom lærere og pædagoger på en skole skal være enige om definitionen på vold og trusler. Den bedømmelse må ikke være op til den enkelte lærer. På Toften, der er specialskoletilbud knyttet til Toftegårdsskolen i Jerslev i Nordjylland, har personalet arbejdet med definitioner på vold, trusler og uacceptabelt sprogbrug. Personalets grænser er forskellige, men de har talt sig frem til en fælles forståelse af, hvor den generelle grænse går. For speciallærer Rikke Nyholm Sørensen har det betydet meget, at personalet nu er enige om definitionerne. Toften fik i 2015 et påbud fra Arbejdstilsynet. Her stod, at personalet skulle blive bedre til at forebygge og håndtere risikoen for fysisk og psykisk vold. I den anledning fik de ansatte på Toften et kursus i fastholdelse, de talte om at registrere hændelser i hverdagen, og frem for alt fik de
TEKST: HELLE LAURITSEN MODELFOTO: PETER HELLES ERIKSEN
diskuteret sig frem til fælles retningslinjer for, hvad de vil acceptere fra eleverne. »Det blev meget mere omfattende, end vi havde regnet med. Vores gråzone var blevet for stor. Det var blevet okay at blive kaldt alt muligt nedsættende både her i Toften og i den almene del af skolen«, fortæller Rikke Nyholm Sørensen. »Vi ’overlevede’ i det dagligt, men da vi havde diskuteret det, besluttede vi, at vi ville stå fast og stå sammen. Vi havde accepteret slag fra de yngste elever, men vi fik talt os enige om, at vold og voldsomt ordvalg ikke er acceptabelt, hverken når man går i børnehaveklassen eller i 9. klasse«. Rikke Nyholm Sørensen forklarer, at personalet også kommer hinanden til hjælp. Hvis en elev er voldsomt udadreagerende, tilkalder man kollegerne, så der hurtigt står en række voksne i lokalet: »De siger ikke noget, men de står klar. Det er signalværdien, der har ændret sig, og det virker meget dæmpende på vores børn. Vi har nok tidligere accepteret for meget«. Toftens fastholdelsesrate er faldet markant efter de nye retningslinjer, og lærere og
