rapporteret
Reformudspillet:
Sådan vil regeringen gøre en god Skole bedre Flere timer i matematik og dansk, engelsk fra 1. klasse og daglige aktivitetstimer, som ikke-læreruddannet personale kan stå for. Det er nogle af hovedpunkterne i regeringens udspil til en ny folkeskolereform, som blev offentliggjort 4. december.
Flere timer i matematik og dansk, engelsk fra 1. klasse og daglige aktivitetstimer, som ikke-læreruddannet personale kan stå for. Det er nogle af hovedpunkterne i regeringens udspil til en ny folkeskolereform, som blev offentliggjort 4. december.
TeksT
JenniFer Jensen
e
leverne skal have mere tid til at lære med en længere og mere sammenhængende skoledag. I det nye reformudspil »Gør en god skole bedre – et fagligt løft af folkeskolen« giver regeringen sit bud på, hvordan folkeskolen kan forbedres. Udspillet er opdelt i tre dele, som vi her opsummerer hovedelementerne fra.
»en sammenhængende og aktiv skoledag« Eleverne skal have mere tid med læreren i en længere skoledag. Det betyder, at timetallet for alle klassetrin stiger, så elever i indskolingen får 30 ugentlige timer, mellemtrinnet får 35 timer, mens udskolingen får 37 ugentlige timer. I indskolingen og klasser med særlige behov vil regeringen dog give kommunerne mulighed for at nedsætte antallet af ugentlige timer, hvis antallet af timer med to voksne i klassen samtidig øges. Der indføres en ny type timer – aktivitetstimer – som primært skal indeholde fagligt 28 /
understøttende aktiviteter, udviklingsfremmende aktiviteter og motion og bevægelse. Sidstnævnte vil regeringen med reformen have som en fast del af alle elevers skoledag. Skolerne skal også tilbyde lektiehjælp i nogle af aktivitetstimerne. Regeringen lægger desuden op til, at ikke-læreruddannet personale, for eksempel pædagoger, kan varetage en del af aktivitetstimerne. Kommunerne skal også have mere frihed til at bruge pædagoger i undervisningen på 1.-3. klassetrin. 4.-9. klassetrin får hver uge en ekstra lektion i dansk og en ekstra lektion i matematik. engelskundervisningen skal starte i 1. klasse, så dermed får både 1. og 2. klasse en ugentlig lektion i det. 3. og 6. klasse får en ekstra ugentlig lektion i de praktiske/musiske fag, som omfatter sløjd, håndarbejde, billedkunst, musik, hjemkundskab og idræt, mens 4. og 5. klasse skal have en ekstra ugentlig lektion i
natur/teknik. Derudover skal eleverne have valgfag allerede fra 7. klasse med to ugentlige lektioner – og valgfagene bliver samtidig gjort obligatoriske. Det skal desuden være muligt for kommunerne at godkende flere og anderledes valgfag, der ikke findes Fælles Mål for,
og som ikke nødvendigvis er praktiske eller kunstneriske fag. Afgangsprøverne skal skifte navn til 9.-klasse-prøver og gøres mere virkelighedsnære og moderne. It, gruppeprøver og tværfaglige, projekt- og produktorienterede prøver skal fylde mere, og der skal arbejdes på at få færre og bedre prøver med mindre censur.
»styrket efteruddannelse og anvendelse af viden om god undervisning« Regeringens mål er, at der i 2020 skal være fuld kompetencedækning, så alle lærere har undervisningskompetence (tidligere linjefag) i de fag, de underviser i. Til det vil regeringen afsætte i alt én milliard kroner fra 2014-2020. Derudover vil den afsætte 60 millioner kroner til efteruddannelse af ledere. For at fastholde de dygtige lærere i folkeskolen vil regeringen invitere KL og Danmarks Lærerforening til et samarbejde om, hvordan folkeskolen kan blive til en moderne arbejdsplads. Der skal være gode udviklingsmuligheder og forbedrede karriereveje, så de dygtige læreres kompetencer bliver brugt mere og bedre end i dag.
folkeskolen / 23 / 2012
136682 p28-31_FS2312_Reformen.indd 28
17/12/12 15.17
