konfronteret
REFO foto: Bo tornvig
»Vi vil gerne kvalificere regeringens reformudspil« Lærernes formand er klar til at kæmpe for lærernes arbejdstidsaftale. Men han mener, at man må have en folkeskolereform, før man kan skabe arbejdstidsregler, der passer til en ny folkeskole. Maria Becher Trier Spørger
formand for dlf anders Bondo Christensen svarer:
» I er kommet med et forslag om, at lærerne kan undervise 25 sammenhængende timer om ugen. Hvordan vil en sådan arbejdsdag adskille sig fra den måde, lærerne arbejder på i dag? »Jeg tror i virkeligheden, at nogle lærere vil opleve, at det er sådan, man har organiseret sig i dag. Jeg kender mange projektuger, hvor lærerens undervisning kører gennem hele dagen. Vi har forsøgt at tage regeringens reformforslag helt alvorligt. Vi skal have en skoledag, hvor der er tid til fordybelse, og hvor vi i højere grad inddrager praktiske elementer i undervisningen. Det fordrer, at vi gør op med den traditionelle tankegang med, at lektioner er opdelt i 45 minutter«. Får kommunerne mere undervisning ud af jeres forslag? »KL’s daværende formand Jan Trøjborg talte for to år siden varmt for at gøre op med ettallernes tyranni. en lærer, en klasse, en lektion. Det er det, vi foreslår. Jeg synes, at KL har en situationsbestemt argumentation. Det, der var helt nødvendigt for to år siden, kalder de nu optisk bedrag. Den arbejdstidsaftale, som de stod og roste, er nu skyld i, at eleverne ikke kan læse«. Hvad vil I opnå med jeres forslag? »Vi vil gerne kvalificere regeringens reformudspil. Skolen bliver beskrevet som: i engelsktimerne terper vi verber, og så skal man lave noget spændende i en aktivitetstime. Det er fuldstændig misforstået. hvis vi skal have 34 /
Jeg synes, at KL har en situationsbestemt argumentation. Det, der var helt nødvendigt for to år siden, kalder de nu optisk bedrag. anders Bondo
praktiske ting ind i en undervisningstime, så kræver det i den grad, at der er en fagligt kompetent lærer, der har forberedt undervisningen, ellers bliver det passiv underholdning af eleverne og ikke faglig indlæring«. H vorfor er 25 timers undervisning kun et udspil til reformen og ikke til arbejdstidsforhandlingerne? »Det er fuldstændig bagvendt. Vi må først drøfte med politikerne på christiansborg, hvad det er for en skole, vi vil have. Og så må KL og Lærernes centralorganisation
forsøge at indgå en aftale, der understøtter det«. Hvad skal der til, for at lærerne er til stede på skolen i de 37 timer om ugen? »hvis det giver mening, at lærerne er til stede, så skal man da gøre det. Vi har stillet et overenskomstkrav om, at der skal være forbedrede muligheder for, at lærerne kan løse opgaverne på skolen. Jeg tror, at mange lærere vil tage imod med kyshånd, hvis de fik stillet ordentlige kontorfaciliteter til rådighed, så den forberedelse, som de nu må sidde og lave hjemme, kunne afvikles på skolen«. KL er imod, at alle lærere har samme tid til opgaver omkring undervisningen, ligegyldig om læreren har en svær eller en let klasse. er det ikke lederens opgave at vurdere, hvor meget forberedelse læreren skal have? »KL har ret i, at to 6.-klasser kan være vidt forskellige. Men hvis lederen skal forholde sig til hver eneste klasse, så bruger vi alt for meget tid. Vi ville få et bureaukratisk monster genindført. Skolerne ved godt, at 6.a og 6.b er forskellige, og derfor prøver de i fagfordelingen at gøre noget ved det. har man haft en hård klasse det ene år, kan man have en mindre hård det næste år. Det er fleksibilitet«.
mbt@dlf.org
folkeskolen / 23 / 2012
136682 p34-35_FS2312_konfronteret.indd 34
17/12/12 17.08
