lærer til lærer
Ny digital projektor til Stjernekammeret I Stjernekammeret på Bellahøj Skole vil vi snart kunne vise forestillinger med rejser i Solsystemet.
Fra lærer til lærer - videndeling på folkeskolen.dk TEKST
CARSTEN SKOVGÅRD ANDERSEN, LÆRER, BELLAHØJ SKOLE
Man vil kunne se en stjernehimmel, hvor planeterne er med. Det halvkugleformede loft i Stjernekammeret bliver til et 55 kvadratmeter stort lærred for forestillingerne. Bellahøj Skole har fået bevilget penge af to fonde til at købe en digital projektor til Stjernekammeret. 15. Juni Fonden giver 200.000 kroner, og Friluftsrådet giver 62.500 kroner. Pengene skal bruges til at købe en digital Starlab-projektor for. Den gode gamle analoge projektor fra 1936 viser en smuk stjernehimmel uden planeter. Men den har ikke de nye digitale muligheder. Snart bliver den sat til side, men den kan tages frem igen. Man kan låne teleskoper – Galileoscoper – på alle landets centre for undervisningsmidler, i Stjernekammeret på Bellahøj Skole og i 11 kommuners pædagogiske centraler: Sorø, Thisted, Køge, Hvidovre, Helsingør, Tårnby, Rødovre, Gladsaxe, Ballerup, Tåstrup og Rudersdal. Netop nu i efteråret 2011 kan man i øst se Jupiter på klare aftener. I Galileoscopet kan man se fire måner omkring Jupiter. Følger man den aften efter aften, vil man opdage, at den inderste af de fire måner kommer rundt på to døgn, mens den yderste bruger to uger på at komme rundt. Rettes Galileoscopet mod Månen, ser man tydelige kratere. Syvstjernen viser sig som et smykkeskrin med over 40 »perler«. Næste år vil man kunne observere Saturns ringe og Venus’ faser. 48 /
Man kan bestille tid i Stjernekammeret på Bellahøj Skoles kontor 38 26 23 00
Skønne oplevelser, gode råd til musikundervisningen, et vellykket undervisningsforløb om Holberg, elevernes naturfagsvideoer på YouTube. Der er plads til det hele i folkeskolen.dk’s lærer-til-lærer. TEKST
KAREN RAVN
De interaktive tavler blinker, og mobiltelefoner, løbesko og blyanter er i aktion rundt om i og uden for klasselokalerne på landets folkeskoler. Folkeskolen har kun plads til at beskrive en brøkdel af de mange spændende projekter. Men i lærer-til-lærer på folkeskolen.dk er der frit slag. Her kan du selv skrive om et spændende projekt, I har gennemført – både om det, der gik godt, og det, der gik mindre godt. Du kan lægge billeder op og filer til download, og du kan linke til YouTube, elevhjemmesider og så videre. Og vi foreslår, at du opsummerer med tre-fire-fem gode råd. Hver 14. dag bringer vi en af lærer-til-lærer-artiklerne fra folkeskolen.dk i fagbladet Folkeskolen. Ved at klikke »anbefal« på en god artikel kan du være med til at bestemme, hvilken artikel vi trykker.
Under lærer-til-lærer på folkeskolen.dk kan du fortælle om gode undervisningsforløb og dele viden, råd og billeder.
FOLKESKOLEN / 27 / 2011
S B)6 BO UHU WLO O UHU LQGG