aktualiseret
Forvaltningstrend:
Skolerne må selv betale Ny evalueringsrapport om inklusion anbefaler at flytte det økonomiske ansvar ud på den enkelte skole. Det vil få skolerne til at inkludere flere.
Figur 1. Udgifterne til ekskluderende specialundervisning som andel af de samlede udgifter på folkeskoleområdet, 1995-2010.
TEKST
ESBEN CHRISTENSEN
Inklusionens vinde har længe blæst over folkeskolen. Fra 1995 til 2010 er udgifterne til specialundervisning steget fra 5,1 procent til 13,3 procent af skolens samlede budget. Eller fra 1,8 milliarder kroner til 5,5 milliarder kroner. Der er altså milliarder af kontante argumenter for at nedbringe udgiften til specialundervisning – eller sagt med andre ord: At inkludere flere i normalundervisningen. Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut (Krevi), der opstod i halen på kommunalreformen i 2005, har stillet skarpt på inklusionen. Rapporten »Ekskluderende specialundervisning« 6/
blev præsenteret for offentligheden bag pressemeddelelsen med den præcise rubrik: »Færre udgifter til specialundervisning, hvis skolerne selv betaler«. Krevi vil »inspirere til bedre kvalitet og effektivitet i kommuner og regioner«, så når instituttet går ud med så klar en anbefaling, er det værd at spidse ører. I rapportens konklusion bliver pointen med det decentrale budgetansvar gentaget: »Undersøgelsen peger dermed på ét konkret håndtag, som kommunerne kan skrue på, hvis de ønsker at påvirke deres henvisningsfrekvens til ekskluderende specialundervisning: Graden af decentralisering af finansieringsansvaret for specialundervisningen. Vil man have tilgangen til den ekskluderende specialundervisning nedbragt, skal
man overføre en væsentlig del af finansieringsansvaret til den henvisende skole«. Eller sagt på en anden måde: Hvis skolerne selv skal betale, er de mindre tilbøjelige til at sende eleverne videre i systemet og mere tilbøjelige til at inkludere. Krevi anslår, at en gennemsnitlig kommune kan sænke gruppen med ét procent point eller 30 elever. Professor i statskundskab med speciale i forholdet mellem staten og kommunerne og offentlig budgettering, Jens Blom-Hansen, fortæller, at der inden for de sidste 10-15 år er blevet decentraliseret mange steder i den offentlige sektor. »Man kan sige helt med sikkerhed fra videnskabens side, at når man gennemfører decentraliseret budgetansvar, så er det en måde at favori-
FOLKESKOLEN / 27 / 2011
S B)6 B$NWXDOLVHUHW LQGG
