Folkeskolen nr. 08, 2022 by Fagbladet Folkeskolen

Sprogtest er opdelt efter køn SIDE 20

SIDE 28 Frit skolevalg for nogle Stadig færre skoler har elever fra alle samfundslag.

Aalborg satser massivt på co-teaching

SIDE 10

28 | 04 | 2022

NR08

DET ER ALTSÅ IKKE VORES SKYLD, NÅR LÆRERNE SKIFTER JOB

Hvis vores lærer skifter job, så er det altså ikke os elevers skyld. Faktisk er det kun 1% af lærerne, der nævner eleverne, som den primære årsag til at ønske jobskifte - i sidste års rekrutteringsanalyse fra lærerjob.dk Her kan man også læse, at de vigtigste årsager til, at lærere bliver i deres job, er gode arbejdsforhold og godt arbejdsmiljø – skarpt efterfulgt af gode kollegaer. Hvis du ikke nåede af få læst analysen, er det ikke for sent. Du går bare ind på lærerrekruttering.dk og læser, deler eller downloader rapporten.

Undgå dyre lærepenge

Leder

Unfair konkurrence “Det er virkelig svært at forstå, at de to skoleformer behandles så forskelligt politisk”.

Hanne Birgitte Jørgensen ansv. chefredaktør HJO@ FOLKESKOLEN.DK

“Vi skal ikke have én slags skole med Tommy og Annika-børn, en anden skole kun for Ahmed og Brian og så en tredje for FloraAnemone og Tjalfeˮ, har undervisningsministeren viseligt sagt. Men i praksis er det lige præcis sådan, det er. Og så længe politikerne kun kan finde på de samme gamle forslag som tvangsflytninger af elever, vil det fortsætte, uanset om det nu sker via en algoritme. Alle er enige om, at folkeskolen spiller en vigtig rolle for samfundets sammenhængskraft. Her møder direktørens datter arbejdsmandens søn, siger man i skåltalerne. Men virkeligheden fjerner sig stadig mere fra talerne, viser undersøgelser. Elever med rige forældre går på samme skole – det samme gør elever i det sociale boligbyggeri. Dertil kommer, at flere og flere forældre vælger at sende deres børn i en friskole. Det var intet problem, så længe de private skoler udgjorde et mindre og sundt alternativ til den kæmpestore folkeskole. Men med op mod en femtedel af danske børn i friskole er det ikke længere tilfældet. Det er blandt andet også derfor, at tvangsflytningerne ikke vil virke. De resursestærke forældre vil meget forståeligt flytte deres børn til en friskole, hvis de bliver truet med at skulle være mangfoldighedsalibi i en skole langt væk. De frie skoler opfatter ikke sig selv om konkurrenter til folkeskolen. Men det gør forældrene i praksis. Hvis de er trætte af en lang skoledag, målstyring, læringsplatforme, nationale test med mere, kan de flytte. For alt dette er som bekendt frivilligt for friskoler. Som også har mulighed for at afvise elever, som ikke vil trives på skolen. Det er virkelig svært at forstå, at de to skoleformer behandles så forskelligt politisk. Hvorfor skal forældrene vælge at lægge børn til en folkeskole, hvis de kan vælge alt dette fra? En løsning er at frisætte folkeskolerne, som det er sket i Holbæk og Esbjerg. Det bliver spændende at følge. Men det bør suppleres med at give ekstra til de skoler, som har størst behov. Prøv at lokke Tommy og Annikas forældre med skolehaver, udflugter, en socialrådgiver, ekstra lærerkræfter til at variere skoledagen for alle, musicals og frokostordning. Det kræver ingen algoritme, bare sund fornuft. Folkeskolen

2022

Indhold

SIDE 36

Skolesocialrådgiver Tina Mogensen Givskud får børn inkluderet i et værdigt fællesskab.

SIDE 28

ENS SKOLER MED FRIT SKOLEVALG

SIDE 28 Antallet af skoler med blandede elever er faldet fra 40 til 27 procent på ti år.

6 FOLKESKOLEN.DK 10 AALBORG SATSER STORT PÅ CO-TEACHING MUSICAL 12 Hiv ohøj!

Den årlige musical på 5. årgang er højt prioriteret på Sølystskolen i Aarhus, fordi den skaber glæde for alle.

BØRNEHAVEKLASSEN

MISSION INKLUSION

20 Læsevejleder: Test overser drenges sproglige problemer

36 Skolesocialrådgiver hjælper inklusionen på vej

24 Om Sprogvurdering 3-6

40 “Hun peger på ting, vi andre ikke ser”

DEBAT 26 DLF mener

18 Dansk Teater: Mange skoler udsulter drama

26 Læserne mener

19 FRA FAGENE

28 NU SKAL VI DISKUTERE DET FRIE SKOLEVALG BLOGS 35 Spontan tale – nej tak!

SIDE 12

42 ANMELDELSER 43 KORTE MEDDELELSER 43 LEDIGE STILLINGER 50 USKOLET

Læring for livet med Windows 10-enheder designet til uddannelse Træf det rigtige IT-valg

Mere effektiv læring, nemmere samarbejde, høj sikkerhed, nemme at installere og parate til brug på et øjeblik. Udvalgte Windows 10-enheder med de rigtige værktøjer løfter hybridlæring i skolen til nye højder - til en overkommelig pris. Nedlukninger og hjemmearbejde er blevet den nye normal for mange i kølvandet på Covid-19, og situationen har hurtigt understreget behovet for IT-løsninger og -enheder, der fungerer for alle, især elever, studerende og undervisere, som risikerer at miste værdifuld tid. Efter pandemien vil skolerne stadig have brug for sikre og økonomisk overkommelige enheder, der fremmer kvalitetslæring – både i klasseværelset og online. Det er altafgørende for nutidens uddannelsesinstitutioner, at de forbereder alle elever og studerende til en fremtid i den digitale tidsalder. Windows 10-enheder til uddannelse er det bedste valg til skoler, fordi de leveres med kritiske sikkerheds- og administrationsfunktioner, der er vigtige i undervisningsmiljøet. Forbered elever og studerende på accelereret læring i dag og på fremtidens job med Windows 10-enheder og Microsoft 365. Fordelene er bl.a. mere effektiv læring, nemmere samarbejde og høj sikkerhed. Installation og administration er let, og brugerne kan begynde efter et øjeblik, alt sammen til en helt uovertruffen pris pr. bruger. Seks fordele ved at vælge Microsoft 10-enhed 1. 2. 3. 4. 5. 6.

HP recommends Windows 10 Pro

Microsoft Teams-brugere er i gennemsnit 25% mere tilbøjelige end brugere af førende konkurrent til at føle sig sikre på, at elever og studerende med særlige tilgængelighedsbehov får opfyldt disse behov.

42% 42% af Teams-brugere er mere tilbøjelige til at samarbejde med deres klassekammerater end dem, der bruger en konkurrerende platform.

50% Windows 10-enheder har op til 50% større batterilevetid end enheder fra en førende konkurrent.

216 timer Undervisere sparer op til 216 timer om året, så de kan fokusere mere på at forbedre elevers og studerendes resultater.

Tilbyd personlig læring Stimulér samarbejde og inklusion Beskyt privatlivets fred Administrér alle enheder, offline og online Bliv klar på et øjeblik Spar penge med uovertrufne priser og lave samlede ejeromkostninger

HP ProBook x360 11 G7 EE • • • • • • •

25%

Processor: Intel 4-kernet Operativ system: Windows 10 Pro 64 Hukommelse: 4 GB Harddisk: 128 GB SSD Skærm: 11,6’’, 1366 x 768 touch Op til 15 timers batteri OBS! 3 års garanti på batteriet 3 års “Next business Day Onsite” service

Robust bærbar, som kan foldes og bruges som tablet og til præsentationer. Holder til det hårde liv i skolen med fald, stød og slag. Vores bedst sælgende og mest prisvenlige produkt til skoleelever. Kan nemt købes som en del af SKI rammeaftale 50.40. Kontakt Dustin på 87439740 og hør nærmere.

Redigeret af pai@folkeskolen.dk

3 VIGTIGE

1 2. og 3. maj skal 9.-klasserne til afslut-

tende prøve i skriftlig fremstilling og matematik. Men det er også nøjagtig der, Eid-festen, der afslutter den muslimske fastemåned ramadan, ligger. ”Jeg er hverken muslim eller tilhørende nogen anden form for religion, men det virker usympatisk på mig, at man vælger ikke at flytte de skriftlige prøver en uge. Der må da være andre end mig, der har kigget i kalenderen og bemærket, at de falder sammen”, lyder det fra Morten Korsbakke i et blogindlæg på folkeskolen.dk.

2 Ramadanen er ikke på skoleskemaet på

hverken Bavnehøj Skole eller Byskovskolen i Ringsted, og begge steder har en del muslimske elever. Den danske skole er ikke religiøs, så det er kun en del af den faste undervisning, fortæller to erfarne lærere. Men de tager hensyn til eleverne, ligesom man ville gøre i andre sammenhænge. På Bavnehøj Skole har man for eksempel flyttet skolens påskefrokost, fordi den i år ville ramme ramadanen, og de lægger fodboldturneringer og pizzafest uden om. Men langt hen ad vejen oplever lærerne, at eleverne ikke ønsker, at der bliver taget særhensyn til dem.

Mest læste: Sverige: Lærere og skoleleder risikerer tiltale efter drukneulykke

Mest debatterede: Er skolen selv med til at skabe problemet?

Formand er rigtig glad for, at så mange vælger billedkunst Billedkunstlærernes landsformand Lykke Andersen er meget glad. Tal fra Undervisningsministeriet viser nemlig, at rigtigt mange elever vælger billedkunst som valgfag. 671 ud af 877 skoler har oprettet faget i 7. klasse i år.

3 Særhensyn er der blevet taget til samtli-

ge elever de seneste tre år, hvor man har aflyst de fleste af afgangsprøverne. Det får nu en del af formændene for de faglige foreninger til at overveje, om det ville være bedre helt at undvære prøverne. For de enkelte fags status betyder det meget, at de har en prøve, når de andre har, men flere formænd ville gerne helt droppe dem. Her får de støtte af skoleforsker Louise Klinge, som mener, at det bedste ville være at slå folkeskole og ungdomsuddannelser helt sammen, så eleverne fik et forløb med fordybelse og meningsfuld undervisning, der ikke var tilrettelagt efter, hvad de skulle til prøve i, men efter hvad der giver mening.

Pensioneret lærer efterlyser løn for at undervise ukrainske børn Lærer Bodil von Seelen, som gik på pension for to år siden, er klar til at undervise ukrainske børn. Men i både Skanderborg og Silkeborg vil pensionen blive trukket fra i lønnen, og dermed vil hun stort set arbejde gratis.

LÆRERLIV Foto: Privatfoto

Kasper Fur Eriksen Lærer på Auning Skole

Lærer og elever indsamler 52.000 kroner til Ukraine Lærer Kasper Fur Eriksen var ikke i tvivl om, at han skulle snakke med sin 5.-klasse om krigen i Ukraine, selv om en del af hans kolleger mente, at det var bedre at lade være: ”Jeg er fortaler for, at det, vi kan tale om, det kan børnene tåle at høre om”. Han var rundt i flere klasser. "Jeg blev skarpere på, hvorfor jeg synes, det er vigtigt at snakke med eleverne om det, når der er andre holdninger blandt mine kolleger", siger han. Og selv om

mange elever var bange, var de også engagerede og spørgelystne. Det engagement tog Kasper Fur Eriksen og hans team fat i, og på opfordring fra eleverne startede de en indsamling til fordel for Ukraine gennem Red Barnet. Eleverne bagte muffins, lavede armbånd, samlede 227 kilo skrald i byen, tømte opvaskemaskiner og pudsede vinduer i hjemmene. Og til sidst afholdt de et sponsorløb. I alt har de indsamlet 52.000 kroner til Ukraine.

Foto: Sara Deleuran

Elever med autisme kan have svært ved at overskue store projekter og uforudsigelighed. Men på Vestervang Skole i Viborg udfordrer lærer Sara Deleuran med stor succes hver tirsdag sin autismeklasse med projektarbejde.

Folkeskolen

2022

Redigeret af: pai@folkeskolen.dk

Lovudkast: Sådan vil politikerne screene for høj begavelse Skolerne skal tilbyde screening af elever, der viser tegn på høj begavelse, i 1. klasse. Lærerforeningen vil hellere have co-teaching.

Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, som de kan – også højtbegavede elever. Det understreges i et udkast til revision af folkeskoleloven om nye evalueringssystemer. Men for at udfordre de højtbegavede elever skal lærerne få øje på dem, og det kan nogle gange være svært, mener politikerne. Derfor hedder det i lovudkastet, at ”elever, som viser tegn på høj begavelse, skal tilbydes en screening af høj begavelse på 1. klassetrin, hvis skolens leder ud fra en helhedsvurdering skønner, at screeningen er relevant. Tilbuddet kan dog udskydes til 2. klassetrin, hvis skolens leder vurderer, at elevens modenhed taler for det”. Formand for Lærerforeningens undervisningsudvalg Regitze Flannov understreger, at hun selvfølgelig er helt enig i, at de højtbegavede elever har lige så meget ret til at få den rette undervisning som alle andre elever. ”Men man skal overveje, hvad man vil bruge en kategorisering af elever til. Vi mener, at man bruger resurserne bedre ved at ruste og støtte lærerne, så de har mulighed

Lærerne skal uddannes til ny opgave

Politikerne vil have mere fokus på højtbegavede børn. Foto: iStock

for at tage udgangspunkt i det enkelte barn og undervise ud fra det. Det kan man gøre ved hjælp af co-teaching og flere lærere i klasserne, så lærerne har overskud til at spotte de særlige behov og gøre noget ved det”. Hun så også gerne, at man gjorde mere ud af specialområdet på læreruddannelsen, hvor man kan have fokus på hele spektret af elever. pai@folkeskolen.dk

Læreruddannelsen skal sikre, at nyuddannede lærere er i stand til at gennemføre den screening af højtbegavede elever, som en bred politisk aftale lægger op til. Uddannelsesminister Jesper Petersen (Socialdemokratiet) skulle før påske svare på, hvordan regeringen vil understøtte, at pædagog- og lærerstuderende får viden om højtbegavede børn, i et samråd på Christiansborg. Lotte Rod fra Radikale Venstre fortalte, hvordan højt begavede børn har det svært i skoler og børnehaver. ”Man skulle tro, at de her børn var udstyret med en gave, men for mange af dem er hverdagen svær”, sagde hun og fortalte, at problemet er ”tabubelagt” og opfattes som ”et luksusproblem”.

Jesper Petersen understregede, at alle børn skal føle sig tilpas i skoler, børnehaver og daginstitutioner. Han pegede på, at forligskredsen omkring folkeskolen har besluttet i aftalen om det fremtidige evaluerings- og bedømmelsessystem, at der skal styrket fokus på højt begavede elever. Han pegede også på, at en udviklingsgruppe er kommet med anbefalinger til en forbedret læreruddannelse, ligesom der er ønske om, at lærerne kan tage efteruddannelse med særligt fokus på højt begavede børn. Uddannelsesministeriet nedsætter en ekspertgruppe, som kan samle viden om området op til forhandlingerne om en ny læreruddannelse. mbt@folkeskolen.dk

Ejer af Vestegnens Skolefoto Lise Randrup om Danske Skoleelever, der har opfordret elevrådene til at bruge deres eget skolefotofirma Mer'foto.

Skoleforsker Louise Klinge, som opfordrer til, at man helt droppe afgangsprøver i folkeskolen.

Lærer, der vil melde sig ud af Københavns Lærerforening, fordi foreningen har kønskvotering ved bestyrelsesvalget.

“Jeg synes, det er upassende, hvis valg af samarbejdspartner handler om penge eller andet 'under bordet'”.

“At styrke et fag ved at gøre det til prøvefag, det er som at tisse i bukserne”. “I min optik er kønskvotering kønsdiskrimination”.

SKAL TUREN GÅ TIL BORNHOLM? Oplev et anderledes Danmark. Skab spændende læring i den unikke natur. Overrask eleverne med den dramatiske historie. Giv børnene en god lejrskoletur, som de vil huske hele livet. • Gratis rejse til/fra Bornholm • Gode råd og gratis hjælp til at bestille ture og oplevelser • Feriesteder med swimmingpool og mange andre sjove aktiviteter • Vælg mellem helpension, eller lav selv maden i de gode feriehuse Team Bornholm har hjulpet over 2.000 skoleklasser. Må vi også give dig og din klasse en god tur?

56 95 85 66 www.lejrskolebornholm.dk lejrskole@teambornholm.dk Folkeskolen

2022

Aalborg satser stort på co-teaching ORD Henrik Stanek

Alle 52 skoler i Aalborg Kommune får uddannet resurselærere, som skal hjælpe med at indføre co-teaching. Samtidig ansætter kommunen 100 ekstra lærere.

Behovet for specialundervisning stiger i Aalborg. Den udvikling vil politikerne ændre med en massiv investering i co-teaching, hvor to lærere planlægger, underviser og evaluerer sammen. Den nordjyske kommune er ved at uddanne 100 lærere til resursepersoner i coteaching. Derudover ansættes 95 ekstra lærere til kommunens 52 skoler. Det giver flere øjne på eleverne. “Forskere har fundet ud af, at co-teaching gavner elevernes læring og trivsel, og samtidig får tilgangen alle med i fællesskabet. Både forberedelse og evaluering er vigtigt i coteaching – det er ikke kun selve undervisningen. Derfor skal skolerne planlægge, hvordan to lærere kan forberede sig sammen”, siger skolechef Mads Jørgensen. I alt investerer Aalborg Kommune over 56 millioner kroner årligt i co-teaching. Knap 30 millioner kommer fra statens midler til flere lærere i folkeskolen, mens kommunen selv tilfører resten. Ud over uddannelsen af resurselærere og de mange nyansatte lærere bliver der samlet set tid til tre ledere mere og til tre ekstra medarbejdere i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, som skal understøtte arbejdet med co-teaching. Skolerne har selv valgt, hvem de vil have uddannet til resurselærere, men det er typisk inklusions- og læringsvejledere. Kommunen klæder dem på med viden om co-teaching. Derefter skal de sammen med ledelsen planlægge, hvordan de vil anvende co-teaching på lige netop deres skole.

“Resurselærerne skal vejlede ledelsen i, hvordan de bedst strukturerer co-teaching, og når det kører efter sommerferien, skal de vejlede deres kolleger, for eksempel om de bruger stationerne i co-teaching rigtigt. På den måde får vi både et ledelses- og et medarbejderperspektiv. Det bliver hverken et topstyret ledelsesprojekt eller en vejleder, som kommer hjem fra et kursus og synes, at co-teaching er en fantastisk ide. Skolebestyrelserne har også fået til opgave at udarbejde principper for, hvordan skolen skal arbejde med co-teaching, for det implementeres bedst, når vi er sammen om det”, siger Mads Jørgensen. Lige før sommerferien vil alle lærere på skolerne få et oplæg om co-teaching, så de er fagligt klædt på til at gå i gang. “Det er ikke et projekt, som slutter på et tidspunkt. Det er en kulturskabende professionalisering”, siger skolechefen og peger på, at kendskab til principperne i co-teaching også vil styrke det eksisterende samarbejde mellem lærere og pædagoger i indskolingen. SKOLE SER FREM TIL FLERE INDSATSER I KLASSERNE

De 27 millioner kroner, som Aalborg Kommune skyder ind, går til ekstra lærertimer i indskolingen, mens skolerne selv beslutter, hvordan de vil anvende deres andel af de knap 30 millioner fra staten. Pengene bliver fordelt efter skolernes størrelse og antal elever i klasserne. “Hvis en skole mener, det er bedst at satse

på co-teaching i 4. og 7. klasse, fordi færre elever trives der, eller fordi skolen indstiller flere til specialundervisning på de to årgange, så gør skolen det. Der kan også være skoler, som har 19 elever i nogle klasser og 27 i andre, hvor de så vil prioritere co-teaching i de store klasser. Vi har også en stor skole, som får tilført fem lærere, og som vil anvende coteaching i dansk og matematik hele vejen op”, fortæller Mads Jørgensen. På Klarup Skole ser afdelingsleder Kristine Kusk Schmelling frem til at få tilført tre lærere, som udelukkende skal arbejde med co-teaching sammen med en kollega, skolen ansatte til opgaven for to år siden. “Tre af lærerne skal arbejde med coteaching i dansk og matematik på 1., 4. og 7. årgang, fordi vi oplever, at flere elever bliver udfordret i skiftet fra et trin til et andet. I dag tager vi elever ud på hold i nogle fag og timer, men vi vil have flere indsatser i klasserne, så eleverne føler sig inkluderet både fagligt og socialt”, siger Kristine Kusk Schmelling. I første omgang skal de tre co-teachere fordele deres tid ligeligt mellem klasserne på deres årgang. Siden kan det justeres til efter behov. Den fjerde co-teacher skal arbejde med ad hoc-opgaver og får desuden en koordinerende rolle. Klarup Skole har gode erfaringer med coteaching fra de seneste to år. “Vi har ikke målbare resultater, men eleverne siger, at de lærer mere i timerne med co-teaching, fordi de føler sig set og hørt,

og fordi det er nemmere at få hjælp”, siger Kristine Kusk Schmelling. KOMMUNEN VIL MÅLE PÅ INDSATSEN

Aalborg Kommune vil følge med i skolernes kvalitetsrapporter for at se, om satsningen på co-teaching gør en forskel i det faglige niveau, i trivslen og i antal indstillinger til specialundervisning. Derudover vil kommunen evaluere indsatsen med co-teaching og holde øje med, om nogle skoler gør det bedre end andre. Første nedslag foretager kommunen i efteråret 2023, og et år senere gør den det igen.

“Eleverne siger, at de lærer mere i timerne med co-teaching, fordi de føler sig set og hørt, og fordi det er nemmere at få hjælp”.

folkeskolen@folkeskolen.dk

Kristine Kusk Schmelling, afdelingsleder Klarup Skole.

HVAD ER CO-TEACHING? Co-teaching adskiller sig fra tolærerordninger. En af de væsentligste forskelle er, at to undervisere planlægger, gennemfører og evaluerer undervisningen sammene.

DET ER IKKE CO-TEACHING: • hvis én er "hovedlærer", og en kollega kommer "på besøg" i undervisningen. • hvis en "går til hånde" med det, den anden har planlagt. • hvis én underviser en gruppe elever et andet sted, uden at makkerparret har planlagt undervisningen sammen.

I CO-TEACHING: • underviser makkerparret klassen på samme tid. • har de afklaret deres forskelligheder og bruger aktivt hinandens forskelligheder og styrker. • ser de elevernes forskellighed som en styrke og skaber sammen en undervisning, som både fagligt og socialt udfordrer alle elever i fællesskabet tilpas. • skaber de læring både for alle elever og sig selv.

CO-TEACHINGS 6 STRUKTURER: 1 Én underviser, én assisterer. 2 Én underviser, én observerer. 3 Stationsundervisning. 4 Teamundervisning. 5 Parallelundervisning. 6 Alternativ undervisning.

Kilde: emu.dk

Folkeskolen

2022

Hiv ohøj! ORD Henrik Stanek FOTO Tobias Nicolai

Sølystskolen i Egå har en årelang tradition med at opføre musical på 5. årgang. Det intense arbejde står på i to uger og giver eleverne et værdifuldt indblik i, at alle spiller en vigtig rolle. For lærerne er musicalen et krydderi på den daglige undervisning. 12

”Jeg elsker at være i fokus”, siger en pige til sin veninde, da de drejer ind i deres klasse for at spise frokost. De kommer fra skolens festsal, hvor de er i gang med at få timingen på plads i scener fra ”Skatteøen”. Andre steder på skolen syr elever kostumer, forbereder musik, sang og dans, maler kulisser og rekvisitter eller planlægger lys og lyd. Der er en ivrig trafik af elever på gangene, for det kræver kommunikation at få det hele til at hænge sammen. I to uger hvert år sætter 5. årgang på Sølystskolen alle kræfter ind på en musical. Den første uge går med forberedelser, og i uge to opfører de fire forestillinger for forældre, søskende og skolens andre elever.

”Eleverne glæder sig til musicalen, længe inden de skal i 5. klasse, og bagefter tænker mange på forløbet som de to fedeste uger af deres skoletid. Vi stiller krav til eleverne, som til gengæld oplever en proces med et synligt resultat”, siger Ingeborg Kristensen. Hun har 5.a i dansk og musik og er tovholder på musicalen. Hvor andre skoler måske har sparet skoleforestillingen væk, holder Sølystskolen i Egå ved Aarhus fast. Den er dog gået på kompromis på et enkelt punkt. Tidligere skrev lærere musicalen, men for at spare tid snuser Ingeborg Kristensen og hendes kolleger lidt rundt efter et stykke, som er børnevenligt, indeholder mange roller og har musik, som appellerer til aldersgruppen. Folkeskolen

2022

“Jeg kan blive helt høj af at se, hvordan de blomstrer” Beslutningen om, at det skal være musical frem for traditionelt teater, og at det skal foregå på 5. årgang, blev truffet, længe inden Ingeborg Kristensen begyndte på skolen. Men hun værdsætter valget. ”Vi kan fange flest muligt, fordi en musical består af både musik, sang, dans, teater, kostumer, teknik og kulisser. Samtidig kan eleverne meget på 5. årgang, og de er ikke kommet i puberteten og er blevet generte. Så det er en god alder for en musical”.

OPLEVER AT VÆRE EN DEL AF NOGET STØRRE ”Vil du have kameraet på stativ?” spørger en elev sin lærer. Teknikholdet sørger for lyd og lys til forestillingen, layouter billetter og optager videoer, som skal vises på et lærred i overgangen mellem scenerne. Optagelserne foregår foran et grønt lærred, hvorefter de skaber miljøet omkring skuespillerne på deres computere. ”Jeg giver eleverne fripas til at prøve green screen-teknikken af, så de har erfaringer, når de om lidt skal optage mrs. Hawkins fra 'Skatteøen'. Det er også vigtigt, at de oplever, at de er en del af noget større. Under forestillingen skal de køre lærredet til filmene ned ved sceneskift og tænde for lys og mikrofoner på de rigtige tidspunkter. Alt er vigtigt i en musical”, siger lærer Tomas Sandegaard og tager imod fire piger i sømandskostumer. De skal stå foran den grønne skærm og vinke farvel til deres venner, som sejler af sted, og de får at vide, at de skal holde hånden, så man kan se deres ansigt. ”Så optager vi”, proklamerer Tomas San-

degaard, men et øjeblik efter spørger han skuespillerne, om de er glade i situationen. ”Nej, vi er kede af, at de rejser”, svarer mrs. Hawkins. Tomas Sandegaard giver pigerne et stykke køkkenrulle til at tørre øjnene med. ”Det er svært både at vinke og tørre øjne. Jeg kan ikke multitaske”, lyder det med selvindsigt fra mrs. Hawkins. Ikke desto mindre konkluderer Tomas Sandegaard, at det bliver et kongeklip, og sekvensen med mrs. Hawkins får kameramanden til at grine, da han ser optagelsen på sin computer. Tomas Sandegaard har kun drenge på teknikholdet. Han tør næsten ikke sige det, men de fleste er af den nørdede type, og han nyder at se dem fra andre sider end til hverdag.

”Jeg kan blive helt høj af at se, hvordan de blomstrer, når de arbejder koncentreret med billetternes layout og graver sig ned i de små videoklip”, siger han. Billedkunstlærer Helle Damgaard oplever, at elever, som kan have det svært til hverdag, har succes med at kreere kulisser og rekvisitter. ”Eleverne er fælles om opgaven, og de er meget produktive. De har selv lavet udkast til kulisserne, for det er vigtigt, at det er deres musical, og de kommer til at opleve, at en musical ikke fungerer uden rekvisitter, for publikum skal kunne se universet”, siger Helle Damgaard. I kælderen klipper en pige strimler i et stykke lyseblåt stof, så det kan blive til vandkostumer. ”Danserne skulle have været havfruer, men det dur ikke med en hale. I stedet får vi en bølgeeffekt”, forklarer Maria Sommer, lærer i håndværk og design. Det er kreative piger, som vælger kostumeholdet. De er med til at designe kostumerne, og hvis de ikke kan sy, lærer de det.

”Nogle bliver overraskede over, hvor meget vi skal lave, men uden kostumer falder forestillingen til jorden. Nogle af skuespillerne har to-tre roller, og vi skal hjælpe dem med at skifte tøj. Vi skal også lægge sminke, så hver elev skal styre fire-fem skuespillere”, siger Maria Sommer med en nål i munden.

ELEVER SKAL VÆRE MED PÅ SCENEN AF LYST I festsalen finpudser skuespillere scenen, hvor de når frem til skatteøen. Det sker under ledelse af en teaterpædagog fra børneteatret Filuren. ”Vi tager scene seks fra toppen. I skal være stille ude bagved, så vi kan høre skuespillerne på scenen”, lyder en af hendes instruktioner. En pige spiller død, og to andre tager en nøgle af hendes hals og låser skattekisten op. Oprindeligt instruerede tovholder Ingeborg Kristensen og en kollega skuespillerne. For nogle år siden fik de tilknyttet Filuren, så de kunne lære mere om teater. Filuren

Folkeskolen

2022

vendte tilbage i de to uger, lærere og elever skulle arbejde med forestillingen. ”Jeg tænkte, at jeg kunne blive bedre til at instruere, men teaterpædagogen tog ligesom over, og det har holdt ved. Det er fint, for så ved jeg, at skuespillet er i sikre hænder, og jeg brænder alligevel mest for musikken”, siger Ingeborg Krsitensen. Det er stadig hende, der får puslespillet til at gå op, når eleverne skal fordeles ud på opgaver. Eleverne skal vælge første-, andenog tredjeprioritet, og de, der vil spille skuespil, skal angive, om de vil have en stor, en mellem eller en lille rolle. ”En hovedrolle kræver, at de øver replikkerne derhjemme. så hvis de har travlt med fritidsinteresser, skal de måske have en mindre rolle”, siger tovholderen om sine anbefalinger. Elever, der lægger billet ind på en hovedrolle, kommer til audition, så lærerne kan vurdere, om de vil være stabile på scenen. Også sangerne kommer til audition. ”Vi opfylder så vidt muligt elevernes førsteprioritet, men et år havde vi svært ved at finde sangere, så jeg spurgte nogle med sang som tredjeprioritet, om det ikke var noget for dem at synge. Men jeg presser ikke nogen, for det skal være af lyst”, siger Ingeborg Kristensen.

ELEVER FÅR NYE VENNER – OG LÆRER AT VENTE ”Vil du ikke interviewe os?” spørger Freja og Camilla, som begge spiller flere roller i ”Skatteøen”. ”Det er sjovt at lære at udtrykke sig på en anden måde, og det er fedt, at der kom-

mer mange for at se os. Men jeg gør det mest for min egen skyld”, fortæller Freja. Pigerne skal mest optræde i baggrunden. Til gengæld er de på scenen en stor del af tiden. ”Vi skal blandt andet sidde på kroen og spille kort”, fortæller Camilla. ”Og drikke rom”, tilføjer Freja. De to piger går i hver sin klasse, og takket være musicalen er de blevet gode venner. Det er ikke usædvanligt, for det styrker sammenholdet blandt eleverne at være med i en skabende proces, oplever Ingeborg Kristensen. ”De får øje på hinanden og knytter varige venskaber på kryds og tværs af klasserne, og det åbner for andre resurser, når de syn-

ger, spiller bas eller laver noget andet, de vildt godt kan lide. De lærer også at vente. Især i næste uge, når vi skal sætte det hele sammen. Det kan være kedeligt, men igen: Det er et fælles projekt, og nogle gange handler det hele ikke om mig”, siger hun. Musicalen er ikke kun et krydderi på elevernes skolegang. Den løfter også lærerne. ”Vi prioriterer musicalen, fordi den skaber glæde for alle. Det koster selvfølgelig en ekstra indsats af os lærere, men vi får så meget igen ved at gøre det”, siger Ingeborg Kristensen. folkeskolen@folkeskolen.dk

Bevægelse i dansk og matematik Sæt bevægelse og fællesskab på skemaet i 12 dansk-, matematik- og bevægelseslektioner. Prøv Diggi – et aktivt forløb, som kobler bevægelse og læring i dansk og matematik gennem sjove og udfordrende lege og opgaver via historien om den søde dinosaurus Diggi. Diggi har et forløb målrettet elever i 0.-2. klasse og 3.-4. klasse. Forløbet indeholder en komplet undervisningsmanual med tilhørende materialepakke. Om Diggi:  Trivsel og fællesskab er i fokus.  Undervisningen giver lyst og mod til at lære mere.  Undervisningsmaterialet opfylder de alderssvarende læringsmål.

Se mere på dgi.dk/diggi

Folkeskolen

2022

Dansk Teater:

Mange skoler udsulter drama i hverdagen ORD Henrik Stanek

Øget fokus på læsning og skrivning i dansk og kravet om daglig bevægelse har været med til at skubbe skoleforestillinger ud af undervisningen, beklager brancheorganisationen Dansk Teater. Drama byder på fordybelse, udfordrer elevernes evne til at sætte sig i andres sted og bringer dem i en situation, hvor de arbejder sammen. Det giver så værdifuld læring, at drama bør have højere prioritet i skolen, anbefaler Peter Mark Lundberg, direktør i branche- og arbejdsgiverorganisationen Dansk Teater. ”Som vi hører det, kan skoler med tradition for at arrangere forestillinger godt finde penge og ildsjæle. Det er ærgerligt, at det ikke sker alle steder, for drama giver mulighed for at få stort set alle fag i spil. Samtidig er en forestilling noget af det, eleverne husker fra deres skoletid”, siger Peter Mark Lundberg. Der er flere årsager til, at drama bliver nedprioriteret, både i den almindelige undervisning og i form af skoleforestillinger, vurderer han. ”Drama er traditionelt knyttet til danskfaget, men her er øget fokus på, at eleverne skal lære at læse og skrive, og så er det at lære at udtrykke sig røget ud. Kravet om 45 minutters daglig bevægelse har også været med til at skubbe det at blive bevæget væk. Ikke alle lærere har tid til gennem drama at dyrke, at eleverne kommer i kontakt med deres følelser og lærer at sætte sig i andres

sted gennem en rolle. Derfor får eleverne ikke den oplevelse, at de kan lykkes i drama, selv om de måske ikke er dygtige i de boglige fag”. Drama er godt for elevernes trivsel og gavner derfor inklusion, påpeger direktøren. ”Forskning viser, at det højner elevernes trivsel og læring i andre fag at arbejde med drama. Hvor man i idræt lærer at løbe hurtigt, lærer man i drama at løbe langsomt, og det er måske grunden til, at det er så effektfuldt, især i en tid med mange forjagede børn”. En af udfordringerne er, at drama er blevet nedprioriteret på læreruddannelsen, så interessen bliver ikke vakt for at undervise i det. Samtidig mangler der tilbud om efteruddannelse til lærere. ”Det er let at sige, at staten skal investere i børn og unges praktiske møde med kunst og kultur, for vi kan se, at det lykkes at arrangere teaterforestillinger på skoler, hvor der er vilje til det. Men hvis vi skal have flere til at arbejde med drama, skal der et kompetenceløft til blandt lærere og også blandt skuespillere. De vil ofte have tid til at undervise om dagen, men de skal klædes pædagogisk på til at møde børn”, siger Peter Mark Lundberg. folkeskolen@folkeskolen.dk

Fra fagene Redigeret af msc@folkeskolen.dk

Foto: Helle Lauritsen

Ny forskning i overgange i naturfag Forskning ser på skiftet fra mellemtrin til udskoling.

Læs mere på folkeskolen.dk/4629348

HISTORIE Til en workshop på Historielærernes dag startede Jens Flemming Pietras, lektor i historie på professionshøjskolen Absalon, med at dele plastickopier af Jellingstenen og Jellingbægeret ud til deltagerne. Nu skulle de tage stilling til, om de ville beholde dem eller smide dem ud, lød beskeden. Og ikke nok med det: De skulle forestilles sig, at det var den rigtige Jellingsten og det rigtige Jellingbæger, de ville smide ud, fordi nogle i den flerkulturelle skole ville kunne finde dem krænkende. Nogle af deltagerne nægtede at smide kopierne i den til formålet opstillede skraldespand, mens andre gjorde det. Meningen var at lave et spektakulært anslag til at diskutere identitetspolitikkens indtog i historieundervisningen, som var emnet for workshoppen.

DANSK En liste med 30 forfattere, hvorfra man kan vælge 14 ud, som passer til de elever, man har. Sådan lyder Dansklærerforeningens sektion for ungdomsuddannelsers forslag til en revision af danskkanonen. Leder af Syddansk Universitets Center for Grundskoleforskning Nikolaj Elf mener, at man kunne have glæde af samme diskussion på folkeskoleområdet. Dansklærerforeningens folkeskolesektion er åben for en diskussion. ”Vi har foreslået en periodekanon med få bindinger, for eksempel at man skal møde Grundtvig og H.C. Andersen, og forslag til, hvad man ellers kan læse. Men derudover savner vi debatten om, hvilke forfattere man kan arbejde meningsfuldt med i folkeskolen, og hvad man kan forvente, at eleverne har læst i forvejen”, siger næstformand Katja Gottlieb. Foto: iStock

leder på Scop-projektet Henriette Tolstrup Holmegaard. ”Der er god grund til at tænke, at de overgangsproblemer, som vi ser senere i elevernes uddannelsesliv, også gør sig gældende her, og det kan potentielt være et ret vigtigt punkt”, siger hun og peger på, at det er vigtigt, at lærerne er med til at tage ansvar for overgangen. ”Nogle steder snakker mellemtrinnet med udskolingsteamet forud for sådan en overgang, men der er altså også nogle steder, hvor man faktisk slet ikke har en dialog på tværs, og det betyder, at det er eleverne selv, der bærer overgangsproblematikken”.

Litteraturkanon til debat på ny

Foto: Wikipidia Commons

NATURFAG ”Vi er nysgerrige efter, hvad der sker i overgangen fra 6. til 7. klasse, fordi vi kan se, at nogle af de eksklusionsmekanismer, der sker i naturfagene, som rammer køn, social baggrund, etnicitet og andre sociale kategorier, ser ud til at skærpes over tid i uddannelsessystemet. Derfor tænker vi, at denne her lidt usynlige overgang, der ligger indlejret i grundskolen, også kan have betydning for det”, lyder det fra Ene Ernst Hoppe, der er i gang med et ph.d.projekt, der beskæftiger sig med overgangen fra natur/ teknologi i 6. klasse til de fagspecifikke naturfag i 7. klasse – fysik/kemi, biologi og geografi. Hun samarbejder med lektor på Institut for Naturfagenes Didaktik og forsknings-

Jens bad historielærere ødelægge Jellingstenen

folkeskolen.dk/ historieogsamfundsfag

folkeskolen.dk/ dansk

Foto: Eva Fock

Lyde fra oldtiden skaber musik MUSIK En knogle kan blive til en fløjte. Det har musikfolk, elever og lærere prøvet i et projekt på Stenaldercenter Ertebølle ved Limfjorden. Det er Museum Midtjylland/Klosterlund Museum og Vesthimmerlands Museum/ Stenaldercenter Ertebølle, der sammen med fire musikfolk har sat sig for at udforske lyden af oldtiden sammen med folkeskoleklasser.

Projektlederen hedder Eva Fock og er musikantropolog og meritlærer, og med sig har hun blandt andre lydforskeren Ingeborg Okkels. ”Eleverne fremstiller selv fløjter og spiller på dem. Det er en blanding af fagene musik, håndværk og design og historie”, siger Eva Fock. folkeskolen.dk/ musik Folkeskolen

2022

Børnehaveklassen

Sprogvurdering 3-6 kønsopdeler elevernes resultater, så piger og drenges fejl tillægges forskellig værdi. Den forskel udløser tidligere hjælp til piger i forhold til drenge. Læsevejleder Marina Norling har klaget til Ligebehandlingsnævnet over forskelsbehandling af eleverne. Adgangen til en fokuseret indsats i børnehaveklassen bør være ens for alle, mener hun.

ORD Sara Marie Dynesen FOTO Lars Horn

LÆSEVEJLEDER:

TEST OVERSER DRENGES SPROGLIGE PROBLEMER 20

For snart to år siden får Marina Norling en henvendelse fra en af børnehaveklasselederne på Arden Skole, hvor de begge arbejder. Marina Norling er læsevejleder, og kollegaen vil gerne have hende til at kigge på resultaterne af sprogvurderingsværktøjet Sprogvurdering 3-6, som hun har brugt til at teste sin 0. klasse. Kollegaen, der er uddannet logopæd, synes nemlig ikke, at resultaterne hænger sammen. For elevernes testresultater stemmer tilsyneladende ikke overens med den score, eleverne bliver tildelt. To elever, der har lige mange rigtige i testen, ligger forskelligt på den skala, hvor eleverne placeres – percentilen. “Jeg kunne ikke forstå, hvordan der kunne være så mange forskellige percentilniveauer

Børnehaveklassen

Lingvist Anders Højen, som har været med til at udvikle Sprogvurdering 3-6, peger på, at piger udvikler sprog lidt hurtigere end drenge, og derfor skal de vurderes forskelligt.

med så små intervaller i samme klasse. Det gav ingen mening, for man må jo tænke, at ét antal rigtige giver ét percentilniveau. Men jeg kunne se, at der var meget mere end 15 percentilniveauer i spil, så der var noget galt”, siger Marina Norling, der ud over sin læreruddannelse og diplomuddannelse som læsevejleder har en kandidatgrad i læse- og skrivedidaktik. Efter at have researchet testen finder Marina Norling frem til, hvad der gør udslaget: Testen er kønsopdelt, så ét af vurderingskriterierne er, om eleven er en dreng eller en pige. Det andet kriterium er alder. Alt efter om eleven er en dreng eller en pige, er der også forskel på, hvornår testresultatet medfører en anbefaling om, at eleven får hjælp. En dreng med 11 korrekte bogstavopgaver bliver for eksempel anbefalet en fokuseret indsats, hvor en pige med samme resultat bliver anbefalet en særlig indsats. Pigerne får altså

hurtigere og mere intensiv hjælp til sproglige vanskeligheder end drengene, på trods af at deres testresultater er ens. PIGERS FEJL TÆLLER SOM MERE ALVORLIGE

Sprogvurdering 3-6 er et af de sprogvurderingsværktøjer, der er godkendt til børn i indskolingen. Testen skal bruges til at vurdere børns talesproglige kompetencer, ordforråd, sprogforståelse, bogstavkendskab og generelle kommunikative evner. Formålet med testen er at understøtte børnenes sprog og at opdage de tilfælde, hvor man skal sætte ind med ekstra støtte. I 0. klasse bliver testen udført som klassetest, hvor hele klassen testes på samme tid. Testen er altså alders- og kønsnormeret. Det betyder eksempelvis, at en elev, der er seks år gammel, bliver bedømt hårdere end en elev på

fem et halvt, og at der er højere forventninger til pigernes sproglige formåen end til drengenes. Marina Norling mener, at testen i sig selv er god. Opgaverne er relevante for børnenes alder, og hun har ikke oplevet de samme adaptive problemer som med de nationale test. Men ifølge Marina Norling opstår problemet, når pigernes fejl bliver taget mere alvorligt end drengenes. Hun frygter, at drenge, der har vanskeligheder, risikerer at blive overset og ikke får den hjælp, de har brug for i den tidlige skolealder. “Det eneste, der er kønnet ved dem i den alder, er deres cpr-nummer, så hvorfor gøre forskel? Og når det ovenikøbet betyder, at man får øje på piger i vanskeligheder, som jo ikke er dem, der tynger os, så er det da mærkeligt. Det er jo drengene, der halter bagud”, siger Marina Norling. Derfor skriver hun i december 2020 en klage til Ligebehandlingsnævnet. Hun mener nemlig, at det er en overtrædelse af ligebehandlingsloven, når Sprogvurdering 3-6 bruger køn som et parameter i beregningen af den enkelte elevs resultat. Samtidig kontakter hun Undervisningsministeriet, der har bestilt testen, for at finde ud af, om den er godkendt af ministeriets jurister. De vender ikke tilbage.

Bliv en bedre lærer – ny litteratur til praksis

Skærme i skolen tager en særdeles relevant problemstilling op om, hvordan man som underviser skal forholde sig til elevernes anvendelse af digitale devices [...] Ove Christensen, folkeskolen

FORSKER: DRENGE OG PIGER KAN IKKE SAMMENLIGNES

I Aarhus sidder en mand, der mener, at han har svar på Marina Norlings undren. Anders Højen er lingvist og ansat på TrygFondens Børneforskningscenter ved Aarhus Universitet. Han er én af de forskere, der har været med til at udvikle Sprogvurdering 3-6, og ifølge ham giver det god mening at kønsopdele eleverne, når man vurderer testen. Han forklarer, at testen er opdelt, så piger sammenlignes med piger og drenge med drenge. Piger udvikler sprog lidt hurtigere end drenge, især i den tidlige sprogtilegnelsesalder, og fordi der er forskel på kønnenes sproglige udvikling, skal man vurdere dem separat. “Man kan sammenligne det med normer for piger og drenges udvikling i højde og vægt. Hvis vi sammenlignede alle børn, ville vi være unødvendigt bekymrede for mange piger, fordi de ville ligge lavt i forhold til gennemsnittet, fordi drengene er større fra naturens hånd. Og mange drenge med en for langsom udvikling, for eksempel på grund af allergi eller lignende, ville blive overset, hvis der også indgår piger i sammenligningsgruppen”, siger Anders Højen. Han peger på, at forskning viser, at selv om drenge i gennemsnit har et dårligere sprog end piger, når børnene starter i skole, så vil de indhente pigerne hen ad vejen. “Vi gør det på den her måde, for ellers vil vi tro, at drenge har nogle problemer, som de egentlig ikke har. Men endnu værre er det, at nogle piger med problemer kunne blive overset. Drengene har en senere udviklingskurve end pigerne, der stiger igen senere. Hvis man ikke foretog kønsadskilte sammenligninger, ville man ende med at bruge nogle ekstra resurser på drenge, som man ikke behøver at bekymre sig om, og overse nogle piger, der har brug for den hjælp”, siger Anders Højen.

[...] en inspirerende, brugbar og nyttig værktøjskasse. Jeg vil derfor anbefale bogen til skoleledelser og tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter. Christina Hastrup, folkeskolen

Denne anmeldelse er skrevet på en stor glæde over, at der findes sådanne klare, kontante, fagligt funderede bøger om pædagogik, der formidles på læseværdig vis. Bodil Christensen, folkeskolen

læs mere og bestil på frydenlund . dk

Folkeskolen

2022

OM SPROGVURDERING 3-6 Et eksempel fra en børnehaveklasse på, hvordan percentilscorer varierer på køn

Sådan bliver resultaterne udregnet

Resultatet af sprogvurderingen angives i percentilscorer, der ligger mellem 1 og 100. Percentilscore er et udtryk for, hvor mange procent børn med samme alder og køn der har opnået et resultat, der er lige så godt som eller dårligere end resultatet hos det barn, der er blevet sprogvurderet. Percentiler skal ikke forveksles med procenter, da percentilen ikke siger noget om, hvor mange rigtige svar en elev har afgivet i prøven.

3 Forskel på percentilscoren Kilden til Marina Norlings undren er denne percentilscore på baggrund af resultaterne af Sprogvurdering 3-6 i en 0. klasse på Arden Skole. Alle elever fik 14 rigtige ud af 15, men landede på forskellige percentiler. 1: 14 rigtige – fejl i opgave 2 => 100-percentilen 2: 14 rigtige – fejl i opgave 16 => 50,9-percentilen 3: 14 rigtige – fejl i opgave 10 => 56,2-percentilen 4: 14 rigtige – fejl i opgave 10 => 53,5-percentilen 5: 14 rigtige – fejl i opgave 12 => 53,1-percentilen 6: 14 rigtige – fejl i opgave 10 => 58,9-percentilen

Percentilscore 10. Barnet har klaret sig lige så godt eller bedre end 10 procent etsprogede danske børn med samme alder og køn. Barnet er derfor blandt de 10 procent lavest scorende drenge/piger på samme alder som barnet. Der er 90 procent børn med samme alder og køn, der scorer højere end barnet. Percentilscore 50. Barnet ligger præcis på gennemsnittet for børn med samme alder og køn, der kun lærer dansk. Percentilscore 90. Barnet har klaret sig lige så godt eller bedre end 90 procent etsprogede danske børn med samme alder og køn. Barnet ligger derfor langt over middel. Der er kun 10 procent børn med samme alder og køn, som scorer højere end barnet.

2 Indsats på baggrund af barnets score På baggrund af percentilscoren kan barnet placeres i en gruppe for den sproglige indsats, børnehaveklasselederen skal sætte ind med: • Særlig indsats. Her placeres de 5 procent af børnene, som har den laveste samlede score. • Fokuseret indsats. Her placeres de 5-15 procent af børnene, der har den næstlaveste score. • Generel indsats. Her placeres de resterende cirka 85 procent af børnene.

7: 14 rigtige – fejl i opgave 8 => 61,4-percentilen 8: 14 rigtige – fejl i opgave 4 => 55-percentilen 9: 14 rigtige – fejl i opgave 10 => 58,8-percentilen 10: 14 rigtige – fejl i opgave 10 => 57,7-percentilen 11: 14 rigtige – fejl i opgave 10 => 58,8-percentilen

4 Kønsforskel i indsatsen Tabellen er udarbejdet ud fra råscoren i Sprogvurdering 3-6 i en 0. klasse på Arden Skole. Eksemplet viser, at drenge kan begå flere fejl i sprogopgaverne end piger, før det udløser en fokuseret eller særlig indsats. Tallet i parentes er det aktuelle percentiltal.

10 11 12 13 14 15 16 17 18

korrekte korrekte korrekte korrekte korrekte korrekte korrekte korrekte korrekte

særlig indsats (3,83) fokuseret indsats (5,77) fokuseret indsats (8,25) fokuseret indsats (11,10) fokuseret indsats (14,40) generel indsats (17,70) generel indsats (20,80) generel indsats (23,80) generel indsats (26,70)

særlig indsats (1,65) særlig indsats (2,59) særlig indsats (3,87) fokuseret indsats (5,50) fokuseret indsats (7,41) fokuseret indsats (9,53) fokuseret indsats (11,70) fokuseret indsats (14,00) generel indsats (16,3)

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet og Marina Norling.

FAGLIGE NETVÆRK Vær med i fællesskabet for dig, der underviser i børnehaveklassen, på folkeskolen.dk/ børnehaveklassen

Han tilføjer, at den nuværende tilgang er det bedste bud med den nuværende forskning, men at der er plads til forbedring: “Børn udvikler sig forskelligt, og der skal forskes mere i, hvilke markører i den tidlige sprogudvikling der hænger sammen med senere sproglig og faglig udvikling”. KONTANT AFREGNING VED AFGANGSPRØVERNE

Som læsevejleder mener Marina Norling ikke, at drenge og piger ligger langt nok fra hinanden rent sprogligt til, at en kønsopdelt test giver mening. For når børnene starter i skole, er deres sproglige forskelle ikke markante nok til, at man kan retfærdiggøre en kønsmæssig opdeling af resultaterne i testen. Hun mener, at kønsnormeringen burde skrottes for at sikre, at drengene kommer op på niveau. Der er nemlig stadig stor forskel på, hvor godt drenge og piger klarer sig til folkeskolens afgangsprøve. I 2019 var forskellen på afgangskarakteren i dansk mellem kønnene på 1,5 i pigernes favør. “De kønsopdelte resultater i Sprogvurdering 3-6 er med til at fremme den tendens, at drenge klarer sig dårligere end piger i folkeskolen ved afgangsprøverne. Piger og drenge har brug for at blive

Marina Norling kan ikke se, at de små børns sprogforskelle er markante nok til at retfærdiggøre en opdeling.

mødt med de samme krav og forventninger og adgang til fokuseret indsats i børnehaveklassen, hvis de to køn skal kunne klare sig på samme niveau igennem folkeskolen”, siger Marina Norling. Hun afventer stadig Ligebehandlingsnævnets afgørelse i sagen. “Jeg har klaget, fordi det er uretfærdigt. Det er også uværdigt, at vi som land og som voksne behandler kønnene så forskelligt. Vi udsætter børnene for forskelsbehandling, og jeg har svært ved at tro på, at det er lovligt”, siger hun. folkeskolen@folkeskolen.dk

Hej! Vi har brug for dig!

På Skolerne i Glostrup har vi gjort ord til handling · Vi starter med max. 22 elever i klasserne. · Vi har to voksne i næsten halvdelen af vores timer. · Vi tilbyder pædagogisk efteruddannelse til alle medarbejdere.

Se de ledige stillinger på

skolerneiglostrup.dk

Folkeskolen

2022

Debat

Tag godt imod de nye kolleger DLF MENER AF THOMAS ANDREASEN formand for arbejdsmiljø- og organisationsudvalget i Danmarks Lærerforening Illustration: Hayley Wells

En ny undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, som har undersøgt nyuddannede læreres første fem år på arbejdsmarkedet, viser, at fire ud af ti lærere fem år efter endt uddannelse ikke arbejder i folkeskolen. Det er tydelige tal, som viser en udvikling, vi som samfund og lærerprofession skal tage meget alvorligt. Allerede i dag mangler vi uddannede lærere i folkeskolen, og alt tyder på, at vi kommer til at mangle endnu flere i de kommende år. Det kræver handling at få vendt den udvikling, og det kræver politisk vilje. Et vigtigt skridt er at få forbedret læreruddannelsen – blandt andet ved at sikre mere og bedre praktik, som vil medvirke til at skabe en bedre overgang fra studielivet til arbejdslivet. Det vil også give rigtig god mening at forbedre arbejdsvilkårene for de nyuddannede lærere, så de oplever at have ordentlige rammer om deres arbejde i de første år af lærerlivet. Lige nu er fagfordelingen for næste år i fuld gang rundtom på folkeskolerne, og efterfølgende skal opgaveoversigterne udarbejdes. Det er en vigtig proces, og der kan nemt være mange hensyn og forhold, der skal vejes op mod hinanden. Jo mere opmærksomhed der er på, hvordan fagfordelingen og opgaveoversigten kommer til at se ud for de nye kolleger, des bedre kan vi tage imod dem. Den opmærksomhed har helt afgørende betydning for, at de nyuddannede lærere falder godt til

rette i jobbet, og dermed øges sandsynligheden for, at de også bliver i folkeskolen – og det er der brug for. I Danmarks Lærerforening modtager vi hvert år cirka 2.500 nye medlemmer, fordi de har fået ansættelse inden for vores område. Langt størstedelen er lærerstillinger i folkeskolen. Det er vi naturligvis rigtig glade for og stolte af. Vi får tydelige tilbagemeldinger på, at starten på lærerjobbet er krævende, og for de af vores nye medlemmer, som kommer fra andre underviserjob, er meldingerne tilsvarende: Der er brug for bedre muligheder for at falde godt til rette i jobbet som folkeskolelærer. Alt tyder på, at der bliver kamp og konkurrence om arbejdskraften de kommende år. Der er derfor al mulig grund til at gøre alt, hvad vi kan, for at sikre en god modtagelse af vores nye kolleger og byde dem velkommen i fællesskabet.

.DK

Undervisning i kommunikation til lærerne ”Da jeg var elev i et pengeinstitut, havde vi flere kursusdage i kommunikation. Hvordan gør man helt konkret, når en kunde bliver vred? Hvordan starter man et kundemøde? Hvordan formulerer man et kundebrev og så videre. De kurser blev guld værd, da jeg startede som lærer. Noget lignende skal ind i det nye fag. Hvordan kommunikerer man i tale og på skrift, når man vil opnå dette eller hint? Hvad siger dit kropssprog? Her må der gerne være såvel teori som praksisafprøvning i form af filmede øvelser, der efterfølgende diskuteres”. JANNE SKOVBJERG

”Jeg opfatter dit forslag som en velment provokation? Det første problem, det rejser, er i hvert fald, at professionshøjskolerne ikke er i stand til at undervise de studerende i 'folkeskolepraksis' – af den simple grund at langt de fleste af dem ikke har nogen erfaring med den. Det har folkeskolelærerne sagt altid, og det er kun blevet værre”. NIELS CHR. SAUER

“Jo mere opmærksomhed der er på, hvordan fagfordelingen og opgaveoversigten kommer til at se ud for de nye kolleger, des bedre kan vi tage imod dem”.

”Det er ikke tænkt som en provokation. Det er forslag, som har rumlet i længere tid. For det kan ikke passe, at noget, der er italesat i årevis som en, for nogle, uoverstigelig udfordring, ikke bliver forsøgt løst? Der er givetvis andre måder at gøre det på. Det her er, hvad jeg kan komme på. I indlægget skriver jeg, at en del af undervisningen skal foretages af skolelærere. Med det tænker jeg praktikere fra folkeskolen, som har fingrene i bolledejen til daglig”. JANNE SKOVBJERG Uddrag af kommentarer til blogindlægget “Hvordan får vi de nyuddannede til at blive i folkeskolen” på folkeskolen.dk

Du kan deltage i debatten i bladet ved at sende et læserbrev (højst 1.800 tegn inklusive mellemrum) til folkeskolen@folkeskolen.dk, skriv debat i emnefeltet. Vi optager også indlæg på folkeskolen.dk. Send til debat@folkeskolen.dk. Tilsendte læserbreve og debat fra folkeskolen.dk optages i bladet, i det omfang der er plads.

Folkeskoler kan være lukket land for børn med fysiske handicap AF JANUS TARP, formand for UlykkesPatientForeningen

Når vi taler om inklusion, kommer debatten ofte til at handle om den voksende gruppe af børn, som kæmper med udviklings- og adfærdsforstyrrelser samt psykisk sårbarhed. Men der er faktisk også en anden børnegruppe, som ofte har det svært i folkeskolen, og som sjældent bliver nævnt i den offentlige debat, nemlig de børn, som har fysiske funktionsnedsættelser. I sommeren 2019 foretog UlykkesPatientForeningen en rundspørge blandt alle landets kommuner i forhold til den fysiske tilgængelighed, og rundspørgen viste, at der var betydelige udfordringer med den fysiske tilgængelighed på en række parametre. Problemerne er særligt omfattende i forhold til adgangen til faglokaler, legepladser og muligheden for at parkere tæt på skolens indgang. Kun én kommune (med en enkelt folkeskole) er fuldt tilgængelig efter vores parametre. Den gennemsnitlige tilgængelighed for alle de målte kommuner er på 45 procent. Det svarer til, at skolerne i gennemsnit kun har kunnet svare positivt på lidt under

halvdelen af de stillede spørgsmål. Kun fire af landets kommuner har skoler, hvor tilgængeligheden er rigtig god. Det er forståeligt, at kommunerne har vanskeligt ved at tilbyde handicapadgang på alle deres skoler. En stor del af de danske skoler er bygget i en tid, hvor der ikke fandtes krav om tilgængelighed. Når undersøgelsens resultater alligevel er bekymrende, er det, fordi folkeskolen er vigtig for hele den livsbane, der ligger foran et barn med et handicap. De fysiske rammer er en forudsætning for at kunne indgå i den fælles leg. Når næsten 2/3 af de danske skoler ikke har kørestolsadgang på legepladsen, så betyder det, at en gruppe børn på grund af et handicap er afskåret fra at kunne indgå i frikvarterernes fællesskab. Undersøgelser viser, at social isolation generelt er et betydeligt problem for mennesker med handicap. Social isolation er farlig, og den skal ikke begynde i skolegården. Forkortet af redaktionen

Den danske Lærerstands Begravelseskasse Årsrapport 2021 Resultatopgørelse for 2021 Indtægter: Præmieindtægter 475.805 Renteindtægter 1.271.759 Kursreguleringer 388.298 I alt 2.135.863 Udgifter: Begravelsehjælp 323.500 Bonustillæg 211.523 Lønninger 198.240 Kontorhold 39.386 Porto, renter og gebyrer 137.803 Revision og aktuarbistand 35.910 Årsmøde 15.860 Transport m.v. 6.613 I alt 968.835 Årets resultat 1.167.028 Balance pr 31.12. 2021 Aktiver: Værdipapirer (kursværdi) 38.690.836 Kapital-,giro- og bankkonto 105.408 Aktiver i alt 38.796.244 Passiver: Reservekrav - forsikringer 17.077.395 Reservekrav - bonus 7.868.824 Egenkapital 13.850.025 Passiver i alt 38.796.244 Antal medlemmer: 1602 sign. 18. marts 2022 Bent Munk-Hansen, kasserer Finn Odegaard, revisor Kari Drengsgaard Jensen, revisor

Folkeskolen

2022

I flere år har regeringen varslet, at skolerne skal have mere blandede elevgrupper, men de konkrete tiltag har ladet vente på sig. Nu lægger en ny socialdemokratisk bog op til at tage livtag med det frie skolevalg og give kommunerne muligheder for at gentegne, sammenlægge eller helt opløse skoledistrikterne.

Nu skal vi diskutere det frie skolevalg ORD

Andreas Brøns Riise

I Danmark har vi skoledistrikter, der skal sikre, at børn fra blokkene og villakvartererne møder hinanden i folkeskolen. Men hvis elevfordelingen på en skole er blevet skæv, er det svært at rette op på ved at ændre distriktet, fordi ambitionen undergraves af det frie skolevalg og ejendomsmarkedet. Sådan lyder det fra adjunkt ved Oslo Uni-

ILLUSTRATION

Irene Rinaldi

versitet Mikkel Høst Gandil, der har skrevet ph.d. om emnet. At forsøge at ændre elevsammensætningen på en skole ved at ændre skoledistriktet er “lidt som at flytte vand i en spand med huller”, fortæller han. “Den grundlæggende udfordring er, at når man ændrer på linjerne, så vil forældrene reagere. Enten ved at købe ny bolig, benytte sig

af det frie skolevalg eller ved at sende deres barn i privatskole”, siger han og peger på, at også bosætningsmønstrene ændrer sig over tid, når skoledistrikterne ændres. “Hvis man alligevel står og skal flytte ud af lejligheden, vælger man et andet hus, end man ville have gjort, i forhold til hvis skoledistrikterne ikke var blevet ændret. Vi siger Folkeskolen

2022

gerne, at der ikke er et marked for folkeskoler i Danmark. Men det er der sådan set, fordi vi har et ejendomsmarked”. Mikkel Høst Gandil afleverede sin ph.d. i 2019. Samme år som børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (Socialdemokratiet) gik på talerstolen på Danmarks Lærerforenings kongres og leverede en klar politisk udmelding om elevsammensætningen: “Vi skal ikke have én slags skoler med Tommy og Annika-børn, en anden skole kun for Ahmed og Brian og så en tredje for Flora-Anemone og Tjalfe”, slog ministeren fast. Et rammeforsøg, hvor en række kommuner kunne få lov til at eksperimentere med at fravige fra de normale skoledistrikter, var da også klar til at blive sat i værk, da covid-19 lukkede landet ned i foråret 2020. De seneste to år har området ligget stille – og så alligevel ikke helt. NOGET ER PÅ VEJ

Sidste vinter gik en forskningsenhed finansieret af Børne- og Undervisningsministeriet i gang med at forske i en algoritme til fordeling af skolebørn. I sommer indgik regeringen en politisk aftale om en ny metode til at fordele eleverne på landets gymnasier. Samtidig indgik regeringen en ny økonomiaftale med kommunerne, der forpligter dem til at nedbringe antallet af skoler med en skæv elevsammen-

sætning. I aftalen formuleret som: “Parterne vil i fællesskab afdække, hvordan der eventuelt kan skabes bedre lovgivningsmæssige rammer for, at kommunerne fleksibelt kan arbejde med elevsammensætningen i folkeskolen”. I slutningen af februar i år kom så to udgivelser om samme tema med bare én dags mellemrum: En analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og en bog af Socialdemokratiets undervisningsordfører, Jens Joel. Analysen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) slår med syvtommersøm fast, at skoler får mere og mere ensartet elevsammensætning. På baggrund af tal fra Danmarks Statistik viser AE, at blot 27 procent af grundskolerne i landet er blandede mod 40 procent for ti år siden. I analysen forstås en blandet skole som en, hvor der ikke er færre en ti procent eller flere end 30 procent fra én gruppe, når man deler befolkningen op i fem indkomstgrupper. Andelen af blandede skoler er faldet mest for fri- og privatskolerne. I dag har 22 procent af fri- og privatskolerne en blandet elevsammensætning, mens det gør sig gældende for 29 procent af folkeskolerne. Og hvor 48 procent af fri- og privatskolerne har en overvægt af elever fra de øverste indkomstgrupper, viser analysen, at billedet for folkeskolerne er det stik modsatte: Her har 48 procent af skolerne en overvægt af elever fra hjem i de nederste indkomstgrupper.

Dagen efter analysen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd udkom en ny bog af Socialdemokratiets undervisningsordfører, Jens Joel, med titlen “Fællesskaberen”.

Færre skoler med en blandet elevgruppe Udviklingen i andelen af blandede* skoler fra 2010 til 2020

I alt

Privatskoler

Offentlige skoler

OPGØR MED DET FRI SKOLEVALG

I bogen lægger han op til at tage livtag med det fri skolevalg, der blev indført i 2012, og give kommunerne muligheder for at gentegne, sammenlægge eller helt opløse skoledistrikterne. Med egne ord vil Jens Joel “udfordre”, hvor frit skolevalget egentlig er i dag, fortæller han til fagbladet Folkeskolen. “Der er social slagside i, hvem der udnytter det frie skolevalg. Dels er der slagside i, hvem der har råd til at købe en villa i et attraktivt skoledistrikt. Desuden er der knap så frit valg for dem i de uattraktive skoledistrikter. Man kan godt spørge, om man kan komme på en anden skole, men hvis ikke der er plads, kan man jo ikke”, siger han og tilføjer: “Og hvis en skole bliver ubalanceret, er der desuden en social slagside i, hvilke forældre og børn der reagerer og flytter til en ny. Det gør, at effekten bliver selvforstærkende. Det gør også, at det er svært for lokalpolitikerne at dæmme op for det”. I sin bog peger undervisningsordføreren blandt andet på et forsøg i Gentofte Kommune, der har kørt siden skoleåret 2014/15, hvor alle kommunens folkeskoler hører under ét skoledistrikt. I 2020 fik kommunen lov til at forlænge ordningen med fem år. Ved skolestart kan forældrene ønske tre skoler i prioriteret rækkefølge. Herefter sørger en algoritme for at fordele eleverne, så flest muligt får deres ønske opfyldt, men så skolerne samtidig ikke står halvtomme. En sådan model mener Jens Joel på sin vis udvider det frie skolevalg. “Det gør den, fordi man som forældre kan vælge en skole, der måske ligger lidt længere fra hjemmet, men som til gengæld måske har en musikprofil, en god indskolingsleder eller noget andet, man prioriterer som vigtigt for sit barn. Man får flere ting at vælge til og at vælge efter. I dag oplever jeg, at valget bliver brugt til at vælge noget fra”. Han vil dog ikke forholde sig til, hvilke konkrete modeller der skal tages i anvendelse lokalt for at skabe mere blandede skoler, understreger han. Det vigtige er, at det bliver “sagt tydeligt ind ad fordøren” til kommunerne, at der ønskes en bedre fordeling end i dag – men at de samtidig får nogle redskaber til at løse opgaven. “De er lidt magtesløse i dag”, siger Jens Joel.

50 % 45 % 40 % 35 % 29 %

30 % 25 %

27 %

20 %

22 %

15 % 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020

*Analysen inddeler elever i fem lige store grupper ud fra familiens indkomst. For et være en blandet skole skal hver af de fem indkomstgrupper omfatte 10-30 procent af eleverne på skolen.

Skæv fordeling af eleverne fra forskellige indkomstgrupper Andelen af elever opgjort efter forældrenes indkomst på offentlige skoler og privatskoler

Blandet

Overvægt fra bunden af indkomstgrupperne

Overvægt fra toppen af indkomstgrupperne

Øvrige

9 %

5 % 17 %

22 % 29 %

48 %

20 %

48 %

Offentlige skoler

Private skoler

Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, 2022.

KOMMUNERNE SAVNER REDSKABER

Formand for KL’s børne- og undervisningsudvalg Thomas Gyldal Petersen anerkender, at kommunerne Folkeskolen

2022

har et problem med at skabe en balanceret elevfordeling i grundskolerne, om end udfordringen varierer i omfang fra kommune til kommune. “Men at vi har socialt og etnisk skæve elevfordelinger på nogle skoler og i nogle lokalsamfund, det er et faktum, som desværre også har indflydelse på, hvilke resultater og muligheder børn kommer ud af skolen med. Det vil vi gerne være med til at tale om, hvordan vi kan løse bedre”, siger han. Han er enig i, at det vil kræve andre redskaber, end kommunerne har til rådighed i dag. Han peger særligt på muligheden for at arbejde mere fleksibelt med skoledistrikter. Men også at der tages hensyn til, at kommunerne har meget forskellige vilkår. “Derfor er vi heller ikke begejstrede for måltal. I nogle kommuner har mere end 30 procent af eleverne minoritetsbaggrund. Så hvis det bliver maksimum på den enkelte skole, kan det ikke lade sig gøre”, siger han med henvisning til regeringens udlændingeudspil fra 2018 om, at ingen skoler bør have mere end 30 procent ikkevestlige indvandrere og efterkommere blandt eleverne. “I nogle kommuner er der i dag skoler med forskelligt elevgrundlag, der ligger tæt på hinanden. Der vil man relativt lettere kunne blande eleverne. Men der er også kommuner med stor geografisk udbredelse, hvor det at flytte børn fra en skole til en anden vil rumme betydelige udfordringer i forhold til den daglige transport til og fra skole. Så der skal være mulighed for lokalt at finde den bedst mulige løsning med respekt for den kontekst, man står i”. Af mulige redskaber peger Thomas Gyldal Petersen på flere skoler i samme distrikt og muligheden for at have skoledistrikter, man ikke kan tegne med én streg. “At man kan tage et boligområde og skrive det ud af skoledistriktet og lægge det over i et andet skoledistrikt, hvor der for eksempel ikke er så mange minoritetselever – også selv om skoledistriktet dermed ikke længere hænger fysisk sammen”, siger han. Endelig peger han på muligheden for at kunne “reservere integrationspladser på nogle af de skoler, som har en meget homogen, resursestærk sammensætning”. Er du enig i, at kommunerne er magtesløse over for udfordringen i dag? “Man kan i hvert fald sige, at kommunerne står i en situation, hvor årtiers boligpolitik kombineret med den eksisterende skolepolitik har gjort det ganske vanskeligt at

“Jeg synes ikke, det er en gevinst for sammenhængskraften, at der er skoler kun for direktørbørn og for etniske minoriteter – om det så er frieller folkeskoler. Jeg vil gerne derhen, hvor man bliver belønnet for at have en blandet elevgruppe”. Jens Joel, undervisningsordfører (Socialdemokratiet)

løse balanceproblemet. Så man skal arbejde langsigtet med sin boligpolitik og kortsigtet med at sikre nogle regler for sammensætning af skoledistrikter, på en måde så man mere effektivt kan sikre den balance. I bund og grund handler det om børns livsmuligheder.

Følg os på Instagram

Det er vi nødt til at tage meget alvorligt”, siger Thomas Gyldal Petersen. FRIT SKOLEVALG FOR HVEM?

KL bakker som udgangspunkt op om det frie skolevalg. Men det bør foregå inden for rammer, der tager større hensyn til en balanceret elevsammensætning. “Det frie skolevalg, som vi kender det i dag, er jo ikke helt frit. Man er sikret en plads på sin distriktsskole og kan vælge en anden, hvis der er plads”, siger Thomas Gyldal Petersen. Han ser derfor gerne, at man bevarer det frie skolevalg inden for rammer, “hvor der tages nogle vigtige hensyn til balance”. Det vil betyde, at det for eksempel vil blive sværere for forældre at vælge en skole, hvis der i forvejen er mange børn med samme baggrund, mens det vil være lettere at udnytte det frie skolevalg til at vælge en skole, hvor der ikke er helt så mange, forklarer han. “Det handler om at lægge nogle flere elementer og hensyn ind i vores måde at arbejde med sammensætningen af vores børnefællesskaber på. Det er stadig godt, at man som familie har mulighed for at vælge skole inden for de muligheder, der så vil være”, siger Thomas Gyldal Petersen. Mikkel Høst Gandil påpeger, at diskussionen om frit skolevalg ofte bliver en debat med meget hårdt optrukne linjer: for eller imod det frie skolevalg. “For mig at se er det lidt en falsk modsætning”, siger han. “Vi kan godt have en norm om, at man skal have lov til at vælge skole, men inden for nogle rammer, der kan variere på

enormt mange måder. Skoledistrikter er en meget specifik måde at løse opgaven på. Men den er altså kun én ud af rigtig mange”, siger han. Han understreger, at systemet omkring frit skolevalg i dag reelt er meget ugennemsigtigt. “I virkeligheden har vi i dag en ramme, som er enormt decentral, og hvor det i sidste ende nærmest foregår ved, at forældrene ringer til skolelederen og hører, om der er plads. Så er der frit skolevalg for nogle, men for dem, der ikke er i stand til at navigere i systemet, er der ikke så frit skolevalg”, siger han. “Så i stedet for en meget polariseret debat om at bevare eller afskaffe frit skolevalg bør det handle om rammen for valget og implementeringen af den. For mig at se er alternativet til det nuværende system ikke nødvendigvis en afskaffelse af det frie skolevalg”. For forskeren handler det mere om at få gennemsigtighed og retssikkerhed ind i det frie skolevalg. “Langt de fleste steder i den offentlige sektor har vi en norm om fuldstændig gennemsigtighed. Som systemet er lige nu, er det ikke gennemsigtigt. Der er meget forskning i, hvordan man kan indrette forskellige systemer på måder, som sikrer, at folk kan finde ud af at navigere i dem”, siger Mikkel Høst Gandil.

@folkeskolendk

KOBLINGSPROCENTEN I SPIL

I sin bog understreger Jens Joel, at folkeskolerne skal styrkes, blandt andet gennem mere frihed. Han peger på frihedsforsøgene i Holbæk og Esbjerg Kommune, hvor skolerne har fået mulighed for helt at se bort fra statslig regulering, men vil ikke lægge sig fast på, Folkeskolen

2022

enten ved at løsne bindingerne i timetallene på de boglige fag eller ved at reducere den understøttende undervisning. Endelig mener han, at man bør ommøblere tilskuddet til friskolerne – den såkaldte koblingsprocent. I stedet for en fast koblingsprocent foreslår han, at den varierer efter, hvor meget elevsammensætningen på den enkelte skole ligner det omgivne samfund. “Jeg lægger ikke op til at rykke ved den samlede finansiering til friskolerne. Men jeg vil bringe koblingsprocenten i spil i forhold til at belønne de skoler, der tager socialt ansvar. Det kan det ikke betale sig for friskoler at gøre i dag. Og det skal vi have ændret på”, siger han. Thomas Gyldal Petersen understreger, at KL ingen samlet holdning har til koblingsprocenten. “I udgangspunktet vil der være forskellige partipolitiske synspunkter til lige præcis det spørgsmål. Så det har vi ikke i KL nogen klar, samlet holdning til, før vi bliver stillet over for et konkret lovforslag. Men det er klart, at vi er optagede af, at alle skoler i vores lokalsamfund spiller en rolle i at skabe lige livsmuligheder for alle børn. Derfor er det også altid interessant at se på samarbejdet ind imod de private og frie skoler”, siger han. præcis hvor store de permanente frihedsgrader skal være. Desuden peger han på det som en skal-opgave at få rettet op på inklusionen og at få gjort undervisningen mindre boglig ved at gøre mere plads til praktisk-musiske fag,

HVORNÅR SKER DER NOGET?

Og hvornår kommer der så et lovforslag, som kommunerne kan forholde sig til? Jens Joel understreger, at han godt kan forstå utålmodigheden efter at få gjort noget ved et område,

der fra regeringspartiets side længe har været sendt signaler om, at man vil tage fat på. Men først kom der altså en coronapandemi i vejen, og nu er det vigtigt, at de nødvendige drøftelser bliver taget med skolens parter i sektorpartnerskabet Sammen om skolen. En mere blandet elevsammensætning vil nemlig også hænge sammen med andre temaer, der hører til i det regi, påpeger han. “Det vigtigste er at vi kommer væk fra skyttegravskrigen og kan tage drøftelserne én for én. Der er vi nu med det nye samarbejde. Folkeskolen skal lave sine lektier. Forudsætningen for, at man kan bede folk om at være med til at lave den blandede skole, er, at vi også får løst udfordringerne med for eksempel inklusionen og den for boglige skole”, siger Jens Joel. Er bogen udtryk for noget, Socialdemokratiet gerne vil til forhandlinger med? Eller er det et rent fritidsprojekt? “Så vidt jeg ved, har regeringen ingen konkrete forslag i skuffen, og derfor er der heller ikke forhandlinger lige nu. Det er min bog, som jeg har skrevet, fordi det er en vigtig, men også kompliceret debat, som vi skylder at komme et spadestik dybere i”, siger Jens Joel. “Det er en debat, der fortjener en grundigere behandling, end at vi reducerer det til, om man er for eller imod privatskoler. Privat- og friskoler er også meget forskellige, og det samme er folkeskolerne. De ting går nogle gange tabt, når man diskuterer koblingsprocenter, det frie valg og så videre”. abr@folkeskolen.dk

Blogs

Af Karin Keller Albrechtsen, lærer, Folkeskolens engelskrådgiver, mens Maria Roneklindt er på barsel. Privatfoto

Spontan tale – nej tak! Elever klarer sig fint til den mundtlige eksamen, men dårligt i den mundtlige del af undervisningen. Særligt den spontane samtale forstummer. Kan løsningen findes i dybet af lærerens didaktiske rygsæk? Jeg oplever, at der er stor forskel på mundtligheden i de klasser, jeg underviser. Bekymringen for eleverne og deres udvikling i den mundtlige del af det at lære vokser, i takt med at eleverne bliver mere og mere bevidste om karaktererne. De seneste par år har jeg derfor brugt mere tid på at tilpasse undervisningen didaktisk til de forskellige klasser. Senest har jeg fundet luppen frem for at undersøge, hvad der er årsagen. Jeg har i min meget lille undersøgelse kunnet konstatere: I klassen, hvor jeg også underviser i dansk og derfor har mange timer, er problemet meget mindre – så relationen til eleverne er en faktor. Det viser sig også, at flere elever i mine dansktimer end i engelsktimerne deltager mundtligt. Sproget er derfor en faktor. Jeg oplever, at der er mere umiddelbar lyst til at deltage i min 6. klasse end i de ældre klasser, altså er alder en faktor – dog kan karakteren også her være årsagen. Under min lup var især 8.-klasserne, hvor hver elev har udfyldt en seddel, hvor de skulle forklare årsager til, at de ikke var mundtlige, og komme med løsninger til, hvordan de kunne blive mere mundtlige. Flertallet ønskede

“Har eleverne en forventning om, at de skal fremstå fejlfri over for deres kammerater?”

ikke at være mundtlige, hvor klassen var samlet, men gerne i mindre grupper. Nogle ville gerne have, at spørgsmålene, jeg stiller, ikke er ukendte, og andre ville hellere tale kun til mig. Jeg var ikke overrasket over svarene, og erkendelsen af, at jeg skal grave endnu dybere i den didaktiske rygsæk for at få alle med, rejser spørgsmålet, om ikke det er tid til at kigge på rammen eller på vores forventninger til eleverne. Vi skal bedømme ud fra, om eleven kan del-

tage i længere, spontane samtaler og argumentere for egne synspunkter på engelsk, hvilket er rimelige krav. Jeg oplever heller ikke, at de sproglige færdigheder er den største hindring. Er et af problemerne så, at det er for sent, at jeg didaktisk retter ind efter elevernes ønsker i 8. og 9. klasse? Eller er det perfekthedskulturen, der forstummer klasserumssamtalen? Har eleverne en forventning om, at de skal fremstå fejlfri over for deres kammerater? Eleverne kan præstere – det gør de, når de går til deres afsluttende prøve i 9. klasse. Det er jeg selvfølgelig lettet over, men jeg håber, at vi sammen udvikler en bedre balance mellem det at gøre sig umage, at tage ansvar ved at deltage i det fælles læringsrum og deres forventninger til hinanden. Udeblev svaret også denne gang? Ja, for jeg må sande, at undervisning er så kompleks, at der ikke findes ét svar, men det bliver spændende at følge udviklingen af rammen for undervisning – som forhåbentlig udvikler sig i takt med eleverne – imens roder jeg videre i min didaktiske rygsæk. Forkortet af redaktionen

Folkeskolen

2022

MISSION

ORD FOTO

LARS J U ST

D ORTH E K IR KGA AR D N IELSEN

INKLUSION

Skolesocialrådgiver hjælper inklusionen på vej På Tilst Skole er skolesocialrådgiver Tina Mogensen Givskud med til at sørge for, at flest mulige børn bliver inkluderet i et værdigt fællesskab. Hun sparrer med personalet, holder børnesamtaler, gennemfører angsttræning med elever og brobygger ind i systemet.

Tina Mogensen Givskud tager imod i den grå sofa fyldt med farverige, stribede puder på sit kontor på Tilst Skole uden for Aarhus. Der er nyplukkede forsytiagrene i vasen på det lille sofabord ved siden af kurven med afstresningsbolde. I dag er hunden Dagmar blevet hjemme. Den er ellers tit med, når Tina Mogensen Givskud har samtaler med skolens elever. For selv de mest alvorstunge og svære samtaler kan glide lettere, når der er en trøffelhund at kæle med. Tina Mogensen Givskud er skolesocial-

Trods ti års inklusionsarbejde, et eftersyn og en række anbefalinger er inklusionsopgaven fortsat en alt for stor mundfuld for folkeskolen. Fagbladet Folkeskolen undersøger, hvad god inklusion kræver, og vi besøger skoler, som har fundet lokale løsninger på en national udfordring.

rådgiver, og det er en kæmpe fordel, at hun har sin daglige gang blandt personalet og eleverne. “Det, at jeg er ansat af og på skolen, gør, at vi i langt højere grad kan arbejde forebyggende”, fortæller Tina Mogensen Givskud. SKABER TRYGHED FOR ALLE PARTER Tina Morgensen Givskud kan udveksle oplysninger om eleverne med lærere, pædagoger og ledere uden samtykke. Dermed kan skolen rykke hurtigt på signaler fra eleverne: tristhed,

skolefravær, manglende koncentration eller alt muligt andet. Som ansat på skolen har Tina Mogensen Givskud ingen myndighed, og der bliver heller ikke oprettet en sag på eleverne, hun arbejder med. Har hun samtaler med elever, taler skolen dog altid med forældrene om det først. “Det skaber tryghed for mange forældre, at jeg ikke kommer fra kommunen. Hvis barnet i forvejen har en sag ved kommunen, eller vi skal foretage en underretning eller indstille til en udredning af for eksempel autisme, kan

”Vi kan handle på bekymringer med det samme, sikre hurtigere hjælp, og dermed at eleverne hurtigere kommer i trivsel”, siger skolesocialrådgiver på Tilst Skole Tina Mogensen Givskud.

jeg forklare og oversætte, i forhold til hvad der sker”, fortæller Tina Mogensen Givskud. På samme måde kan hun hjælpe skolens ansatte med at kommunikere med myndighederne. Fordi hun som socialrådgiver kender sproget, sagsgangen og mulighederne for støtte. “Når lærerne udfylder indstillingsskemaer eller skriver skoleudtalelser til kommunen eller Familieretshuset, læser jeg det igennem, retter til og tilføjer, så det passer til systemet”. “Jeg klæder også lærerne på til at tale med

en familierådgiver, minder dem om kommunens notatpligt – og dermed vigtigheden af, hvordan man kommunikerer. For i sidste ende kan forældre komme til at læse det, man siger til en familierådgiver”. SAMTALER EFTER BEHOV Ud over rollen som forebygger og som brobygger både mellem skolen og systemet og mellem forældre/barnet og systemet holder Tina Mogensen Givskud en masse børnesamtaler. Altid af maksimum 30 minutters va-

righed, for længere tid er svært at kapere for både børn og unge. Til gengæld er der ikke et loft over antal samtaler. Lige nu har Tina Mogensen Givskud samtaler med en elev, der er mindre begavet, men som altid har gået i en almenklasse. Her er de faglige opgaver blevet skræddersyet efter behov, og eleven har altid haft det godt socialt. På mellemtrinnet begynder eleven at adskille sig mere og mere markant modenhedsmæssigt, og eleven er ensom, indesluttet og har tanker om selvskade. Folkeskolen

2022

Serie/Mission inklusion En gang om året holder skolen læringskonference med alle elever på dagsordenen. Her deltager teamet omkring klassen, skolens forskellige specialvejledere, den pædagogiske leder og Tina Mogensen Givskud. “Her drøfter vi særlige elever, og jeg lurede allerede lidt på eleven sidste skoleår, i år hiver læreren så fat i mig, at nu skal vi have gjort noget”. Tina Mogensen Givskud kommer med på et møde med forældrene, og siden har eleven haft samtaler med hende. Her arbejder Tina Mogensen Givskud især med elevens tankemylder af triste tanker. “Vi arbejder med glædeslister – som ferier, film, fødselsdag – og så arbejder vi med at parkere dårlige tanker til særlige tidspunkter af døgnet”, fortæller Tina Mogensen Givskud, der også har sørget for, at eleven er kommet med i et forløb i kommunalt regi. “Så jeg får bundet enderne sammen og får sat nogle tiltag i gang – sammen med forældrene”. SAMTALER OM ANGST De sidste tre måneder har Tina Mogensen Givskud haft angsttræning med en elev. Eleven var trist, sagde næsten ikke noget og forlod tit undervisningen, fordi angsten dukkede op, hvis eleven skulle række hånden op i timen eller kom i en gruppe, som eleven ikke var tryg ved. I angsttræningen har Tina Mogensen Givskud og eleven blandt andet arbejdet med trinvis tilnærmelse til skolen ved at bruge trappestigemodellen og i fællesskab sætte små mål op. Allerede nu går det bedre – eleven rækker hånden op og har stort set ikke fravær længere. “Da jeg møder eleven første gang, bliver jeg megabekymret – ikke mindst over, hvad eleven fortæller om en mindre søskende. Barnet er udadreagerende, smider med ting, småslås, og mor/far ved ikke, hvad de skal gøre. Samtidig arbejder forældrene meget. Så det er en familie i knæ, og eleven har tydeligt en belastningsreaktion”. Med samtykke fra forældrene foretager hun underretning på begge børn, tager kontakt til den yngstes lærere, og der er sat gang i udredning i regi af Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR). Tina Mogensen Givskud har en uddannelse i kognitiv terapi oven i sin uddannelse som socialrådgiver, og derfor bruger hun dele af angstbehandlingsprogrammet Coolkids i sit arbejde. Hun understreger dog, at hun ikke

Med sin daglige gang på skolen kan Tina Mogensen Givskud lige gribe fat i en lærer til en hurtig snak, hvis hun er bekymret for en elev.

stiller diagnoser eller afholder behandlingsforløb, for hun er hverken læge, psykiater eller psykolog. “Jeg afholder samtaleforløb og kan sige, at det virker som begyndende angst, og foreslå, at barnet og familien arbejder med blandt andet trappestigemodellen. Virker det så ikke, og er problematikkerne for vanskelige, brobygger jeg videre ind i det etablerede system.

Jeg sendte også denne elev videre med det samme, men der er fem måneders ventetid til den kommunale fraværsindsats. Nu har eleven rykket sig så meget, at der ikke længere er brug for det”. BARNETS STEMME En anden elev med samtaler hos Tina Mogensen Givskud er en elev i udskolingen, som

skolen tidligere har overvejet at sende ud af almenklassen. Eleven er aldrig blevet udredt, men efter at Tina Mogensen Givskud er kommet indover, er eleven nu i udredning for ADHD. Til den første samtale fortæller eleven om daglige overvejelser om, hvordan man kan skabe en konflikt og dermed blive smidt hjem. Hvordan eleven forsøger at forstå undervisningen, men ikke kan forstå det – medmindre det er én til én-undervisning. Og hvordan sygdom i familien påvirker. Efter samtalen bliver undervisningen nu lagt, som om eleven har ADHD – med tydelig struktur, trinvise oplysninger og detaljeret vejledning i opgaver. Samtidig har Tina Mogensen Givskud aftalt udredning for ADHD med forældrene. “Jeg bidrager til at skabe forståelse for barnets reaktioner og adfærd samt bevæggrunde for barnets reaktioner. Samtidig kan barnets følelse af at blive hørt og forstået aflaste netop jagten på at blive hørt og forstået, og det kan også hjælpe på inklusionen”, mener Tina Mogensen Givskud. SPARRING MED PERSONALE Det var skoleleder Lone Jørgensen, der i 2017 ansatte Tina Mogensen Givskud på Tilst Skole – efter god erfaring med skolesocialrådgivere fra sine tidligere job som skoleleder i Skanderborg Kommune og leder af forskellige specialtilbud. “Vi er i et område med mange udsatte familier, og som socialrådgiver kender Tina juraen, hun kan trække i nogle tråde og kender sproget i forhold til myndighederne. Når det for eksempel gælder underretninger, er hun med til at kvalificere dem”, siger Lone Jørgensen. “Samtidig er hun stærk i børnesamtaler, og både via individuelle samtaler og i forløb i klasserne er Tina med til at sørge for, at flest mulige børn bliver inkluderet i et værdigt fællesskab”. Lone Jørgensen peger især på den forebyggende del, hvor Tina Mogensen Givskud kobles på børn, der er i mistrivsel – og hvor hun indgår i sparring med skolens øvrige personale. “I forhold til inklusionsopgaven understøtter Tina personalet i opgaveløsningen. Hun understøtter vores brug af mellemformer, og hun er en vigtig sparringspartner,

MELLEMFORMER PÅ TILST SKOLE Tilst Skole har fem specialklasser på henholdsvis 3., 5. og 7. årgang for børn med ADHD, autisme eller kognitive udfordringer. Derudover arbejder skolen med en række mellemformer for at løfte opgaven med at inkludere flest mulige børn i almenklasserne:

Er eleverne urolige under samtalen, har Tina Mogensen Givskud flere afstresningsremedier på kontoret.

fordi hun med sin faglige baggrund kan pege på ting, vi andre måske ikke ser”, siger Lone Jørgensen. Hver 14. dag holder skolen sparringsmøde, hvor medarbejderne kan komme og få hjælp til sparring i forhold til elever, der udfordrer dem. På sparringsmøderne deltager Tina Mogensen Givskud som skolesocialrådgiver, skoleleder Lone Jørgensen, skolens inklusionsvejleder og en PPR-psykolog. “Alle kan blive låst i deres syn og vinkler på et barn, så på møderne giver vi medarbejderne sparring og andre øjne på barnet ved at spørge ind til, hvor barnet lykkes, og hvor det er udfordret. Her spørger Tina ofte ind til barnets familiemæssige situation, kammeratskabsgruppen med videre”. Lone Jørgensen ser det som en kæmpe fordel, at Tina Mogensen Givskud er ansat direkte på skolen – og uden myndighed fra kommunen. “For det betyder, at vi kan bruge hende forebyggende, og at hun sammen med resten af personalet kan tale om skolens elever – uden at der skal etableres en sag”. folkeskolen@folkeskolen.dk

Fællesskaber for alle Eller lillegrupper, som de kaldes internt på skolen. Her går fire-fem elever typisk med autisme, ADHD eller kognitive udfordringer i en lillegruppe på en årgang koblet på skolens B-spor. I de fleste timer har gruppen undervisning sammen med hele klassen. I samtlige timer deltager en ekstra pædagog med specialpædagogiske kompetencer. I nogle timer har lillegruppen social træning, mens resten af klassen har for eksempel idræt. Andre gange kan lillegruppen have fælles opstart med hele klassen og går derefter ud for sig selv med den ekstra voksne og får undervisning mere målrettet lillegruppens behov. Der er typisk 20-22 elever i klasserne på Tilst Skole, og det gælder også, når der er lillegrupper i klassen. Styrkecentret Skolens kompetencecenter kan visitere elever fra skolens indskoling og mellemtrin til skolens styrkecenter. Målgruppen er elever, der har svært ved at være i klassen, som har få succeser i klasserummet, og som forstyrrer sig selv og andre. Undervisningen foregår hver dag fra klokken 10 til 11.30, og her arbejder tre af skolens AKT-medarbejdere (adfærd, kontakt, trivsel) med at give eleverne et åndehul, hvor der er fokus på både det faglige stof, ros, belønning og på at give børnene selvtillid. Som udgangspunkt kan børnene gå i styrkecentret i 12 uger. Arbejdet i styrkecentret sker i tæt samarbejde med klasselærerne. Undervisning fra Center for ADHD Hele lærergruppen på både 3. og 5. årgang er netop startet i et undervisningsforløb med Center for ADHD. Parallelt med undervisningen gennemfører skolens inklusionsvejleder og PPR-psykolog co-teaching med lærerne. Forløbet er sat i gang for at klæde lærerne bedre på til at møde børn, der udfordrer læringsmiljøet og presser kammeraterne.

Folkeskolen

2022

Serie/Mission inklusion

ORD

FOTO

D ORT H E KI RKGAARD NI E L SE N

L ARS J U ST

“Hun peger på ting, vi andre ikke ser”

”I en situation som nu, hvor vi har fået at vide, at der p.t. er lukket for indstillinger til skolepsykologen, betyder det rigtig meget, at vi kan sende elever ned til Tina”, fortæller Heidi Færk Mikkelsen og Lise Jørgensen, lærere på Tilst Skole.

Lærerne Heidi Færk Mikkelsen og Lise Jørgensen er enige om, at det at have en skolesocialrådgiver ansat direkte på skolen gør inklusionen bedre.

“Hun giver os støtte, sparring, andre vinkler på tingene plus en forlomme til nogle tilbud og muligheder. Som socialrådgiver ved hun, hvad, hvor og hvordan man kan søge – og hun får sat nogle ting i gang hurtigt og er med til at mindske elevernes fravær”. Sådan opremser udskolingslærer og klasselærer i 9. klasse Lise Jørgensen fordelene ved at have skolesocialrådgiver Tina Mogensen Givskud ansat på skolen. Som lærer er man ikke uddannet til at tage sig af børn med traumer, ADHD, angst med videre, og her er Tina Mogensen Givskud med til at fjerne noget magtesløshed, utilstrækkelighed, stress og dårlig samvittighed, fortæller Lise Jørgensen og hendes kollega Heidi Færk Mikkelsen på Tilst Skole uden for Aarhus. “Det tager rigtig meget fra mine skuldre som lærer, fordi hun ved, hvad eleverne har brug for, hurtigt kan træde til, hjælpe og samle op. Jeg kan møde hende på gangen, kort fortælle, at en elev, hun er inde over i forvejen, ikke er kommet i skole, og så tager hun over”, fortæller Heidi Færk Mikkelsen, lærer i dansk som andetsprog og klasselærer i 8. klasse, og fortsætter: “Hun kan deltage i forældremøder, forældresamtaler og netværksmøder med kommunen, og samtidig ses hun af mange forældre som et lidt mindre indgribende tilbud, fordi hun er ansat på skolen – og ikke i kommunen”. Lærerne peger også på, at Tina Mogensen Givskud aflaster dem ved både at kunne foretage underretninger til kommunen og tage svære samtaler med eleverne. For det giver et mere gnidningsfrit samarbejde med forældrene, at de som lærere ikke står for alle underretninger. Samtidig kan det være svært som lærer at have en dobbeltrolle, hvor man tager meget personlige samtaler med eleverne og samtidig er den, der både skal give karakterer og erklære eleverne uddannelsesparate.

Skoletur til Paris

FLERE SKOLESOCIALRÅDGIVERE Hvor mange skolesocialrådgivere ansat direkte på en skole der findes, har ikke været muligt at finde et eksakt tal på. Hos Dansk Socialrådgiverforening oplyser de, at antallet af skolesocialrådgivere har været stigende de senere år, og at Faggruppen Skole- og dagtilbudssocialrådgivere har omkring 200 medlemmer. Langt de fleste af dem arbejder dog i en fremskudt myndighedsfunktion, hvor de er ansat i en kommunes familieafdeling, men har nogle faste dage, hvor de arbejder ude på en eller flere skoler/dagtilbud.

Få et skræddersyet tilbud tilpasset jeres ønsker og behov!

Fra kr.

1.885,- pr. person

med bus, 6 dage/3 nætter

Ring på 98 12 70 22

www.eurotourist.dk • info@eurotourist.dk

Skolerejser med tryghed Tag os med på råd når klassen skal ud at rejse. Det gælder uanset om I rejser i Danmark eller i udlandet. Du får altid et gratis uforpligtende tilbud.

“Det kan blive meget følsomt, hvis man kommer alt for tæt på eleverne, så også her aflaster Tina os lærere og agerer bindeled ved at tage de svære samtaler”, mener Heidi Færk Mikkelsen. De understreger begge to, at Tilst Skole ikke er lykkedes 100 procent med inklusionen, men den lige og direkte adgang til en skolesocialrådgiver gør arbejdet med inklusion nemmere.

Aktiv Vrådal 4 nætter, færge, busrejse i Norge & aktivitetsprogram Fra kr. 1.548

Kontakt en rejserådgiver på 70 22 88 70

alfatravel.dk

folkeskolen@folkeskolen.dk

Folkeskolen

Folkeskolen_NY_2022_Vrådal.indd 1

2022

04-04-2022 13:05:17

Anmeldelser

Hvordan leder man en skole, som er i konstant digital forandring? Skolens kerneopgave udfordres af den digitalisering, som foregår omkring skolen, men også i skolens organisation, arbejdsgange og faglige fællesskaber. I midten står ledelsen og skal navigere i en kompleks virkelighed.

Ledelse af digital forandring SKOLELEDELSE Søren Hornskov, Sarah Grams Davy 208 sider 180 kroner Serie: Ledelse ligetil Dafolo og Skolelederforeningen

BOG

ANMELDT AF KENNETH HANSEN

Hvordan leder man en skole, som er i konstant digital forandring? Skolens kerneopgave udfordres af den digitalisering, som foregår i hele livet omkring skolen, men i høj grad også i selve skolens organisation, skolens arbejdsgange og i de faglige fællesskaber. I midten af denne forandring står skoleledelsen, som skal navigere i en kompleks virkelighed.

Bogen tager afsæt i den fiktive udskolingsleder Camilla, der via en række cases belyser rækken af problemstillinger, som virkelighedens skoleledelse befinder sig i. Hun vil blandt andet arbejde med at få teknologien til at styrke fællesskabet, men hvordan styres og organiseres sådan en proces? Den fiktive fortælling understøttes sideløbende i bogen via arbejdsspørgsmål, faktabokse med lignende historier fra den virkelige verden og en uddybning af problemstillingen, der drøftes i et let og forståeligt sprog og underbygges med referencer til yderligere litteratur. Camilla kommer vidt omkring og virker troværdig og realistisk i sin fortælling. Der findes, som i den virkelige verden, ikke nødvendigvis et korrekt svar, men en række problemstillinger, som tydeliggøres igennem Camillas cases. Det skærper diskussionen omkring de gode og svære spørgsmål eller udfordringer, som lederen må tage stilling til for at få teknologien til at være en del af løsningen og ikke en fremmedgjort aktør, der udelukkende skaber støj og kaos i organisationen. Bogen er inddelt i en forklaring og definition på digital forandring samt vidensgrundlaget for ledelse af digital forandring og den digitale forandring i den danske folkeskole. Derefter følger

en række temaer på vejen gennem den digitale forandring. Det er for eksempel udvikling af mennesker, organisationen eller skolen som del af et større system. Alt sammen interessante emner, der rækker ud over den populære diskussion om at være for eller imod digital teknologi. Alene casen med mobilproblematik, hvor teknologien griber ind i skolens liv, upåagtet af hvad skolen så end måtte mene om det. Uanset hvad må man enten tage stilling til eller lade sig styre uden medindflydelse. Camillas udfordringer med at få de digitale teknologier til at hænge sammen med skolens øvrige liv og organisering står aldrig stille, og udfordringerne står i kø. Bogen kommer desværre ikke med en facitliste og heller ikke forkromede løsningsforslag, da området er enormt komplekst og kontekstafhængigt. Derfor er der ikke nødvendigvis to ens løsninger til udfordringerne, men bogen bidrager aktivt til skolelederens forståelse af kompleksiteten på området og får understøttet overvejelserne, som bør foretages for at arbejde konstruktivt med forandringerne. Jeg mener, at bogen vil kunne give støtte og inspiration til virkelighedens Camilla, og vil ønske held og lykke til den svære opgave med digital forandringsledelse.

Lærerjob.dk

Korte meddelelser

Lærerjob

FØDSELSDAG Erik Schmidt fylder 70 år ”Det kom bag på mig, at vi vandt. Jeg er nærmest lykkelig”. En helt bestemt novemberaften i 2018 står formentlig lysende klar på tidligere dansklærer Erik Schmidts nethinde. Odense Lærerforenings lokale til tillidsrepræsentanter er for en aften forvandlet til et festrum med hvide duge, roser, flag, kransekage. Her holder Erik Schmidt tale til forsamlingen af omkring 50 mennesker, som alle er kommet for at hylde hans sejr efter en fire år lang kamp mod Odense Kommune. Selv troede han, at han ville tabe sagen, som han havde gjort to år tidligere i byretten. Men den afgørelse omgjorde Østre Landsret og slog fast, at det var uberettiget, at han fik en tjenstlig advarsel for på et personalemøde i foråret 2014 at have råbt noget i stil med "Nu må det her vanvid stoppe" og kritiseret sin leder for at bedrive lukket ledelse. Afgørelsen blev af mange set som en sejr for offentligt ansattes ret til at ytre sig kritisk mod ledelsen, og derfor blev sagen fulgt tæt gennem alle fire år. For sin kamp mod kommunen vandt Erik Schmidt i 2015 Stinusprisen, der gives til personer, som har bidraget til udviklingen af folkeskolen, og han blev også nomineret til Årets Fynbo. Som konsekvens af ledelsens behandling valgte Erik Schmidt dog at stoppe helt som lærer efter næsten 34 år på Agedrup Skole. Afskeden med lærergerningen var dog langtfra et farvel til folkeskolen, for han har fortsat tilknytning til skoleverdenen. Erik Schmidt er redaktør for LærerBladet, som udgives af Odense Lærerforening, og han er også stifter og ejer af forlaget Fjordager, der udgiver bøger om uddannelse, pædagogik og dannelse. Generelt har Erik Schmidt leveret mange skrevne ord om skolen gennem årene. Blandt andet kan nævnes, at han i 1980’erne stod bag lærebøger, og i 1990’erne blev det til to debatbøger. Når det ikke handler om skolen, skriver Erik Schmidt om sit lokalområde i bladet Agedrup Rundt, som han er medstifter af og redaktør for på nu 28. år. Erik Schmidt er desuden medstifter af tænketanken Sophia, der har fokus på pædagogik og dannelse, og i årene 2005-2010 arrangerede han Det Alternative Sorømøde på Askov Højskole. Også privat bliver der formentlig snakket meget skole, da fødselaren er gift med Lissen Møller, der er tidligere skolechef i Assens og tidligere leder på Abildgårdskolen. På arbejdernes internationale kampdag, 1. maj, fylder en af skolens store forkæmpere 70 år. bje@folkeskolen.dk

Hundige Lille Skole har to stillinger til besættelse 1. august 2022 Musik og dansklærer

Hundige Lille Skole søger en kompetent lærer, som bl.a. skal varetage undervisningen i musik i 1.-5. klasse. Musikundervisningen foregår på hold af maks. 12 elever. Derudover vil det være et krav, at du også kan undervise i dansk (1.-5. kl.) og gerne andre fag. Ligeledes er det væsentligt, at du gerne vil påtage dig en klasselærerfunktion. Vi forventer, at du: • udover at være faglig og didaktisk dygtig, også er empatisk med en god portion humor • er en dedikeret lærer, der er god til at motivere dine elever; og at du er engageret og ambitiøs på skolens og egne vegne • kan spille for (klaver eller guitar) til fællessang og fællesamlinger og stå for musikken ved de årlige teaterprojekter og andre arrangementer, hvor der skal være musik • er interesseret i og evner at samarbejde didaktisk med andre lærere. Vi har to-lærer i mange af timerne • vil indgå i et forpligtende teamsamarbejde (1.-5. kl.), hvor du med dit engagement og din viden kan sparre med dine kollegaer om konkrete undervisningsprojekter • har en anerkendende og respektfuld tilgang til både børn og voksne

Lærer til barselsvikariat skoleåret 2022-2023

Hundige Lille Skole søger en dygtig og ambitiøs lærer til yngste gruppen (1.-5. kl.) i et barselsvikariat. Vi er særligt interesserede i en lærer, der primært kan gøre en positiv og faglig indsats i fagene dansk, natur/teknik, engelsk. Stillingen er en fuldtidsstilling og udbydes som et barselsvikariat frem til 30. juni 2023, og stillingen ønskes besat fra 1. august 2022.

Læs mere om begge opslag på lærerjob.dk Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Ansøgningsfristen er onsdag den 18. maj 2022, kl. 12.00. Ansøgningerne sendes til skoleleder på LSH@HUNDIGE-LS.DK Vi forventer at afholde samtaler i uge 22. Oplysninger om skolen, herunder skolens værdigrundlag, kan læses på www.hundige-ls.dk For spørgsmål ang. stillingerne kan skoleleder Lars StøchkelHinnum kontaktes på tlf.: 43974305 eller viceskoleleder Zitta Østergaard Møldrup på tlf.: 43974306.

Folkeskolen

2022

Lærerjob 1 musik- og dramalærer og 1 design- og medielærer søges �l speciale�erskole

Vi griner meget i vores hverdag, og det er vig�gt at vi kan grine både af hinanden og med hinanden. Du skal være inds�llet på skæve arbejds�der, herunder a�en- og weekendarbejde, da du kommer �l at arbejde på en e�erskole.

Er du optaget af at gøre en forskel for elever i udskolingen, så har vi en stilling til dig. Vi søger en erfaren skoleleder med faglig indsigt, stærke relationelle kompetencer og med store ambitioner på de unges vegne. Du kommer til at stå i spidsen for den fortsatte udvikling af en skole, der favner bredt, og som skaber gode rammer for læring og udvikling - en ungeskole med et kæmpe potentiale.

g da ns to ris sf ng ni øg ns -A

Vi er Danmarks ældste speciale�erskole. Vi huser 90 fantas�ske elever i alderen 14-18 år med hver deres individuelle behov. Vi stræber konstant e�er at være den bedste e�erskole på sit felt og for vores elever. Du skal derfor også være med �l at skabe et trygt, rart og unikt sted for vores elever. Det kan �l �der kræve sved og tårer, men det er det hele værd. Vi har nogle fantas�ske rammer og et professionelt og engageret personale.

Nymarkskolen – Svendborg Kommunes unikke ungeskole - søger skoleleder ob /j dk g. or db en sv e: er sm Læ

Vi søger 2 faglige og dyg�ge ildsjæle. Du får et tæt samarbejde med din værkstedsmakker. Har du lyst og mod på at udfordres som lærer, er her en enestående mulighed.

n de

Læs hele jobopslaget på lærerjob.dk

Ansæ�else sker e�er overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisa�on. Vi glæder os �l at høre fra dig.

22 20 aj .m 18

Ansøgningsfrist den 3. juni 2022 kl. 12.00, med opstart den 1. august 2022. Svendborg Kommune Rådhuset Ramsherred 5

5700 Svendborg Tlf. 6223 3000 www.svendborg.dk

Følg os på facebook

Forstander til Lundby Forstander Efterskole til Lundby Efterskole

Logodesign: Grafiker: Ulrik Krog Larsen · Grafisk Afdeling · Svendborg Kommune 2011 · outline

bejdernes faglige kompetencer, såveltili at det bestående i nyeforhold for godt 100 Brænder du for efterskoleformen? Vil du være med skabe de bedstsom mulige Brænder du for efterskoleformen? Vil du være med områder i tæt samarbejde medog bestyrelse og medarbejdere. Har du erfaring med at lede stå i spidsen for en ambitiøs uddannelses- og til at skabe de bedst mulige forhold for godt 100 unge mennesker? – er dygtigSåtileratstillingen skabe gode relationer, dannelsesinstitution. til dig lige her! både indadtil og udadtil. unge mennesker? Har du erfaring med at lede – der sætter arbejdsmiljø og trivsel højt. – har etergodt humør, også i stressede situationer. en traditionel Grundtvig/Koldsk efterskole med et bredt elevgrundlag, på og stå i spidsen for en ambitiøs uddannelses- og Lundby Efterskole grund af vores 6 meget forskellige linjer. På skolen er der 20 dygtige og engagerede medarbejdere, dannelsesinstitution. Så er stillingen til dig lige her! Yderligere spændende information om skolen kan ses på

der sammen med vores godt 100 elever, skaber en livlig og spændende hverdag. I spidsen for hele

lundbyefterskole.dk Lundby Efterskole er en traditionel Grundtvig/Koldsk efterskole denne flok står forstanderen, som sammen med viceforstanderen, får hverdagen til at fungere godt, med et bredt elevgrundlag, på grund af vores 6 meget forskellige både medAnsættelsesvilkår hensyn til undervisningen, samarbejdet og alle de andre spændende ting der sker på en linjer. På skolen er der 20 dygtige og engagerede medarbejdere, moderne Ansættelse og lidt gammeldags efterskole. du se udviklingsmuligheder i ovenstående, og har du og aflønning sker Kan i henhold til Organisationsaftale for der sammen med vores godt 100 elever, skaber en livlig og spænmåske ideer til yderligere at udvikle et m.v. godt af fungerende koncept, Så er det måske dig der skal afløse ledere ved frie grundskoler 16. april 2019. dende hverdag. I spidsen for hele denne flok står forstanderen,vores mangeårige forstander, som har valgt at gå på pension. Ansøgningen sendes senest 15. maj til som sammen med viceforstanderen, får hverdagen til at fungere godt, både med hensyn til undervisningen, samarbejdet og alleVi desøger bestyrelsen@lundbyefterskole.dk en forstander der:

Logodesign: Grafiker: Ulrik Krog Larsen

andre spændende ting der sker på en moderne og lidt gammel-- kan virke inspirator for elever og ikke mindst mandag personale.23. maj Vi som forventer at afholde 1. samtalerunde dags efterskole. Kan du se udviklingsmuligheder i ovenstående,- kommer2.med relevant ledelseserfaring og gerne erfaring fra efterskoleverdenen. samtalerunde forventes afviklet 2. juni. og har du måske ideer til yderligere at udvikle et godt fungerende - kan se udviklingsmuligheder i skolens pædagogik og i medarbejdernes faglige Yderligere oplysning og kontakt: koncept, Så er det måske dig der skal afløse vores mangeårige kompetencer, såvel i det bestående som i nye områder i tæt samarbejde med forstander, som har valgt at gå på pension. bestyrelse og medarbejdere.Bestyrelsesformand Leif Jylov 3097 5372 •både mailindadtil 4760jylov@gmail.com - er dygtig til at skabeTlf. gode relationer, og udadtil. Vi søger en forstander der: - der sætter arbejdsmiljø og trivsel højt. Ønsker du en rundvisning på skolen, kan du henvende dig til – kan virke som inspirator for elever og ikke mindst personale. - har et godt humør,forstander også i stressede situationer. – kommer med relevant ledelseserfaring og gerne erfaring fra Lars Schou Jensen, tlf. 6176 3706, mail lj@lundbyefterskole.dk eller tillidsmand Rikke Jensen, efterskoleverdenen. Yderligere spændendetlf. information om skolen kan ses på lundbyefterskole.dk – kan se udviklingsmuligheder i skolens pædagogik og i medar26612113, mail rj@lundbyefterskole.dk

Ansættelsesvilkår. Ansættelse og aflønning sker i henhold til Organisationsaftale for ledere ved frie grundskoler m.v. af 16. april 2019.

Ansøgningen sendes senest 15. maj til bestyrelsen@lundbyefterskole.dk Vi forventer at afholde 1. samtalerunde mandag 23. maj. 2. samtalerunde forventes afviklet 2. juni. Yderligere oplysning og kontakt.

Lærerjob.dk

Jobannoncer

Kvik-nr. 83493898 Hedensted Kommune, 8722 Hedensted

fra

Pædagogisk konsulent

Gå ind på lærerjob.dk og indtast kviknummeret, så kommer du direkte til annoncen.

• Ansøgningsfristen er den 17. maj 2022 Kvik-nr. 83529631 Venø Efterskole, 7600 Struer

De farvede blokke henviser til tre kategorier.

Efterskolelærer – naturfag m.m.

Naviger til den region, der er relevant for dig, og find dit næste drømmejob.

• Ansøgningsfristen er den 06. maj 2022

SJÆLLAND & ØER Kvik-nr. 83527558 Lundby Efterskole, 4750 Lundby

LEDERSTILLINGER

LÆRERSTILLINGER

Forstander til Lundby Efterskole

ØVRIGE JOB

• Ansøgningsfristen er den 15. maj 2022

FYN & ØER Kvik-nr. 83521281

Kvik-nr. 83552798 Svendborg Kommune, 5700 Svendborg

Rudersdal Kommune, 2950 Vedbæk

Nymarkskolen – Svendborg Kommunes unikke ungeskole – søger skoleleder

Genopslag: Pædagogisk afdelingsleder til Trørødskolen

• Ansøgningsfristen er den 18. maj 2022

• Ansøgningsfristen er den 10. maj 2022

JYLLAND Kvik-nr. 83431826

Kvik-nr. 83506928 BGI akademiet, 8783 Hornsyld

Sydkystens Privatskole, 2680 Solrød Strand

Afdelingsleder til Efterskolen BGI akademiet

Underviser i de kreative eller naturfaglige fag på vores privatskole

• Ansøgningsfristen er den 01. maj 2022

• Ansøgningsfristen er den 20. maj 2022 Kvik-nr. 83480285

Kvik-nr. 83485774 Den Gamle By, 8000 Aarhus C

Nordsjællands Friskole, 3400 Hillerød

Leder af Den Gamle Bys Undervisningsteam

Nordsjællands Friskole søger ny lærer

• Ansøgningsfristen er den 15. maj 2022

• Ansøgningsfristen er den 01. maj 2022 Kvik-nr. 83485855

Kvik-nr. 83519025 Hou Maritime Idrætsefterskole, 8300 Odder

Frederiksværk Skole, 3300 Frederiksværk

Pædagogisk leder

Vi søger en lærer til indskolingen på Frederiksværk Skole

• Ansøgningsfristen er den 29. apr. 2022

• Ansøgningsfristen er den 29. maj 2022

Kvik-nr. 83511983

Kvik-nr. 83491843 Aabæk Efterskole, 6200 Aabenraa

Skolen i Nordøstamager, 2300 København S

1 musik- og dramalærer og 1 design- og medielærer søges til specialefterskole

Skolen i Nordøstamager søger 3 lærere til det kommende skoleår

• Ansøgningsfristen er den 03. jun. 2022

• Ansøgningsfristen er den 28. apr. 2022 Kvik-nr. 83504776

Kvik-nr. 83552902 Viborg Museum, 8800 Viborg

Hundige Lille Skole, 2670 Greve

Viborg Museum søger projektleder til ny skoletjeneste

Hundige Lille Skole søger musik- og dansklærer

• Ansøgningsfristen er den 15. maj 2022

• Ansøgningsfristen er den 18. maj 2022

Folkeskolen

2022

Lærerjob.dk

Kvik-nr. 83504777

Kvik-nr. 83520959 Hundige Lille Skole, 2670 Greve

Borup Skole, 4140 Borup

Hundige Lille Skole søger lærer til barselsvikariat skoleåret 2022-2023

Lærer på Borup Skole

• Ansøgningsfristen er den 18. maj 2022

• Ansøgningsfristen er den 06. maj 2022

Kvik-nr. 83507087

Kvik-nr. 83520960 Hornbæk Skole, 3100 Hornbæk

Ishøj Landsbyskole, 2635 Ishøj

1-2 lærere søges til Hornbæk Skole

Ishøj Landsbyskole søger lærere til matematik

• Ansøgningsfristen er den 01. maj 2022

• Ansøgningsfristen er den 05. maj 2022

Kvik-nr. 83512080

Kvik-nr. 83520961 Fredensborg Kommune, 2980 Kokkedal

Højdevangens Skole, 2300 København S

Fagligt stærk læsekonsulent, der brænder for børn og unges sprog- og læseudvikling

Uddannet lærer til linjefagene fransk, engelsk og dansk søges (barselsvikariat)

• Ansøgningsfristen er den 01. maj 2022

• Ansøgningsfristen er den 13. maj 2022

Kvik-nr. 83516614

Kvik-nr. 83521253 Stenløse Privatskole, 3660 Stenløse

Det frie Gymnasiums Grundskole, 2200 København N

Lærere til august 2022: dansk, engelsk, tysk og idræt

Det frie Gymnasiums Grundskole søger lærere pr. 1. august

• Ansøgningsfristen er den 02. maj 2022

• Ansøgningsfristen er den 20. maj 2022

Kvik-nr. 83516596

Kvik-nr. 83521264 Køge Kommune, 4600 Køge

Højdevangens Skole, 2300 København S

Lærer til indskoling på dagbehandlingsskole

Uddannede lærere, der brænder for dansk og engelsk, til Højdevangens Skole

• Ansøgningsfristen er den 06. maj 2022

• Ansøgningsfristen er den 13. maj 2022

Kvik-nr. 83521276

Kvik-nr. 83521269 Dragør Skole, 2791 Dragør

Vallekilde-Hørve Friskole, 4534 Hørve

Lærere til Dragør Skole

Vallekilde-Hørve Friskole søger to fuldtidslærere

• Ansøgningsfristen er den 02. maj 2022

• Ansøgningsfristen er den 21. maj 2022

Kvik-nr. 83521288

Kvik-nr. 83521271 Mariendal Friskole, 1616 København V

Vibeholmskolen, 2635 Ishøj

Lærerstilling på Mariendal Friskole i København

Vibeholmskolen søger lærere

• Ansøgningsfristen er den 08. maj 2022

• Ansøgningsfristen er den 06. maj 2022

Kvik-nr. 83521294

Kvik-nr. 83523673 Søndersøskolen, 3500 Værløse

Plant et Frø – Vibevadgaard, 4320 Lejre

Har du lyst til at være en del af et stærkt kollegialt fællesskab og en ambitiøs kultur?

Underviser til naturstoflaboratorium for mellemtrinet

• Ansøgningsfristen er den 02. maj 2022

• Ansøgningsfristen er den 09. maj 2022

Kvik-nr. 83521408

Kvik-nr. 83527515 Albertslund Lille Skole, 2620 Albertslund

Allerød Kommune, 3450 Allerød

Mellemtrinslærer til projektorienteret lilleskole

Vi søger lærere og socialpædagog til at skabe trygge og motiverende læringsmiljøer?

• Ansøgningsfristen er den 04. maj 2022

• Ansøgningsfristen er den 10. jun. 2022

Lærerjob.dk

Kvik-nr. 83529654

Kvik-nr. 83552909 Qeqqata Kommunia, Grønland

Skolen på Nyelandsvej, 2000 Frederiksberg

Nalunnguarfiup Atuiarfia (Skole 2) i Sisimiut søger et antal lærere

Skarp på matematik og fysik, så læs med her!

• Ansøgningsfristen er den 09. maj 2022

• Ansøgningsfristen er den 01. maj 2022 Kvik-nr. 83527443

Kvik-nr. 83543905 Vestsjællands idrætsefterskole, 4281 Gørlev

Synscenter Refsnæs, 4180 Sorø

Lærer: fodbold, dansk, engelsk eller overrask os!

Læreruddannet skolekonsulent til nationalt skoletilbud ved Synscenter Refsnæs

• Ansøgningsfristen er den 15. maj 2022

• Ansøgningsfristen er den 04. maj 2022 Kvik-nr. 83527584

Kvik-nr. 83552849 Marie Kruses Skole, 3520 Farum

Højdevangens Skole, 2300 København S

Marie Kruses Skole søger tre lærere på fuld tid pr. 1. august 2022

Uddannede lærere til sciencefagene fysik/kemi, biologi og geografi på Højdevangens Skole

• Ansøgningsfristen er den 29. apr. 2022

• Ansøgningsfristen er den 13. maj 2022

Gå ind på lærerjob.dk, indtast netnummeret, og læs hele annoncen

Følg med og deltag i debatten på

.DK Folkeskolen

2022

Blokade af skolerne Sputnik, Basen, Isbryderen, Vikasku og Skolen ved Sorte Hest

INFO TIL ANNONCØRER For annoncering i fagbladet Folkeskolen kontakt Media-Partners på telefon eller e-mail. TELEFON: +45 2967 1436 eller +45 2967 1446 FORRETNINGSANNONCER: annoncer@media-partners.dk STILLINGS- OG RUBRIKANNONCER: stillinger@media-partners.dk

DEADLINES FOR ANNONCER 2021 Nummer:

Udgivelse:

Deadline forretningsannonce

Deadline stillingsrubrikannonce

Blad nr. 09

12. maj

26. april

03. maj

Blad nr. 10

26. maj

09. maj

17. maj

Blad nr. 11

09. juni

25. maj

31. maj

Lærernes Centralorganisation – og dermed Danmarks Lærerforening - har indledt blokade mod alle afdelinger – herunder dagbehandlingsafdelinger, skoleafdelinger og STU- & EUA-afdelinger – af følgende fem dagbehandlingstilbud/-skoler:

• Sputnik • Basen • Skolen ved Sorte Hest • Isbryderen • Vikasku Blokaden betyder, at foreningens medlemmer fra onsdag den 1. april 2020 ikke må søge job eller lade sig ansætte ved disse skoler. Der har i over et år været ført forhandlinger med Dansk Erhverv Arbejdsgiver, der repræsenterer dagbehandlingstilbuddene, om overenskomst til dækning af undervisningsarbejdet på dagbehandlingstilbuddene. Desværre har forhandlingerne endnu ikke ført til et resultat. Derfor er det besluttet at udvide blokaden, som hidtil kun har dækket Sputnik. Brud på blokaden kan medføre eksklusion af Danmarks Lærerforening, ligesom man kan miste retten til senere at blive medlem af Danmarks Lærerforening.

Næste nummer af

udkommer torsdag den 12. maj

Rubrikannoncer

Lejrskole i Sønderjylland Universe, 1864 og Tyskland

Ferielejlighed midt i Athen www.athen4u.dk

www.6401.dk

Snaregade 10 A, 1205 København K • Tlf. 70 25 10 08 skolelederne@skolelederne.org • www.skolelederne.org SIDE 20

Formand Claus Hjortdal • Næstformand Dorte Andreas Kontakt til de lokale afdelinger af Skolelederforeningen: Se hjemmesiden

Vandkunsten 3 3. sal, 1467 København K. Telefon 3393 9424, ll@llnet.dk • www.llnet.dk Forperson Caroline Holdflod Nørgaard +45 20 87 54 06, cahn@dlf.org Studerende kan søge rådgivning i Lærerstuderendes Landskreds, LL.

WWW.LPPENSION.DK

Servicelinjen er åben mandag-torsdag fra klokken 9.00 til 15.30, fredag fra klokken 9.00 til 14.30.

Kompagnistræde 32 · 1208 København K Tlf.: 70100018 · Email: via hjemmesiden www.laka.dk

MEDLEMSHENVENDELSER Henvendelser om pædagogiske, økonomiske og tjenstlige forhold skal ske til den lokale kreds. Til sekretariatet i København kan man henvende sig om konkrete sager om arbejdsskader og psykisk arbejdsmiljø, om medlems administration, låneafdeling, understøttelseskasse og udlejning af foreningens sommerhuse.

Formand Morten Kvist Refskov

Fagbladet Folkeskolen og folkeskolen.dk udgives af udgiverselskabet Fagbladet Folkeskolen ApS, som ejes af Stibo Complete og Danmarks Lærerforening.

Book en aftale Vi har åbent for personligt fremmøde efter aftale. Du kan altid booke en aftale med din konsulent på vores hjemmeside eller ved at ringe til os.

Vores kontorer Vi har fem kontorer rundt om i landet Odense Forskerparken 10D, 1. nr. 31 & 32 5230 Odense M Esbjerg Torvet 21, 1. sal 6700 Esbjerg Risskov Ravnsøvej 6 8240 Risskov Aalborg Tankedraget 7, 5. sal 9000 Aalborg København Hestemøllestræde 5 1464 København K

www.laka.dk tlf. 70100018

Telefontider og åbningstider i København Man - tors: 9.00-15.30 Fre: 9.00-14.30

Peter Leegaard ansvarlig for forretningsudvikling ple@folkeskolen.dk Karen Ravn webredaktør kra@folkeskolen.dk

Mediet redigeres efter journalistiske væsentlighedskriterier. Chefredaktøren har ansvar for alt indhold.

Mette Schmidt bladredaktør msc@folkeskolen.dk

Cvr-nummer: 36968559

Pernille Aisinger pai@folkeskolen.dk

Tryk Stibo Complete, der er miljøcertificeret af Det Norske Veritas efter ISO 14001 og EMAS.

Sebastian Bjerril bje@folkeskolen.dk

139. årgang, ISSN 0015-5837

Erik Bjørn Møller ebm@folkeskolen.dk

Grafisk produktion Boy & Son ApS

Andreas Brøns Riise abr@folkeskolen.dk

Kontrolleret oplag 2021: 72.692 (Danske Mediers Oplagskontrol)

Maria Becher Trier mbt@folkeskolen.dk

Læsertal 2021: 138.000 (Index Danmark/Gallup) Abonnement Se folkeskolen.dk/abonnement

LÅN Henvendelse om lån kan ske på telefon 33 69 63 00, eller der kan ansøges direkte på vores hjemmeside www.dlf-laan.dk Du kan se den aktuelle rente og beregne dit lån på: www.dlf-laan.dk

Anne-Christine Pihl chefsekretær acp@folkeskolen.dk

Forsidefoto: Lars Horn

SERVICELINJEN, telefon 3369 6300 Er du i tvivl om, hvor og hvornår du kan henvende dig med et problem, kan du ringe til servicelinjen. Her kan du få oplyst, om du skal henvende dig til kredsen, dlf/a, Lærernes Pension mv., om kredskontorets åbningstid, adresser og telefonnumre.

KONTINGENTNEDSÆTTELSE ELLER -FRITAGELSE kan søges af medlemmer, der er ledige, har orlov eller er på barsel, og som modtager dagpenge. Reglerne er beskrevet på www.dlf.org

SIDE 10

Formand Lærer Gordon Ørskov Madsen træffes i foreningens sekretariat efter aftale.

Aalborg satser massivt på co-teaching

28 | 04 | 2022

NR08

Lærerstuderendes Landskreds

SEKRETARIATET Sekretariatet har telefontid mandag-torsdag kl. 9.00-15.30 og fredag klokken 9.00-14.30. Der er åbent for personlige henvendelser mandag-torsdag kl. 9.00-15.30. Fredag kl. 9.00-14.30.

Redaktionen Hanne Birgitte Jørgensen ansvarshavende chefredaktør hjo@folkeskolen.dk

Skolelederforeningen er den forhandlingsberettigede organisation for landets skoleledere. Som medlem kan du henvende dig for rådgivning om tjenstlige problemstillinger, lønog arbejdsforhold mv. Læs også bladet Plenum og nyhedsbrevet Plenum+.

dlf@dlf.org www.dlf.org

SEKRETARIATSCHEF Bo Holmsgaard

Følg Folkeskolen facebook.dk/folkeskolendk @folkeskolendk @folkeskolendk

Sprogtest er opdelt efter køn

SIDE 28

Vandkunsten 12 1467 København K Telefon 3369 6300

Frit skolevalg for nogle Stadig færre skoler har elever fra alle samfundslag.

DANMARKS LÆRERFORENING

Åbent for medlemshenvendelser mandag, onsdag og torsdag 9.00-15.30, tirsdag 10.00-15.30 og fredag 9.00-14.00

Udebliver dit blad Klik på ”Klag over bladleveringen” nederst på folkeskolen.dk. Levering Ved adresseændring send en e-mail til medlemsservice@dlf. org eller ring til 33 69 63 00 Henvendelser til redaktionen E-mail folkeskolen@folkeskolen.dk Telefon 33 69 63 00 Post Fagbladet Folkeskolen, postboks 2139 1015 København K

Anmeldelser Stine Grynberg Andersen redaktør af anmeldelser sga@folkeskolen.dk Faglige netværk Jennifer Jensen community udvikler jje@folkeskolen.dk Debat Caroline Schrøder community manager debat@folkeskolen.dk Annoncesalg Jens Høy Ilsøe Sjöblom salgskonsulent jhs@folkeskolen.dk Lærerprofession.dk De bedste professionsbachelorog diplomprojekter fra læreruddannelsen og skoleområdet. I samarbejde med Danske Professionshøjskoler.

Adresse Kompagnistræde 34, 3. sal, 1208 København K

138.000 LÆSERE Folkeskolen

2022

USKOLET VED MORTEN RIEMANN

Ny, handy guide inddeler skolebørn i 241 elevtyper, der skal lette lærernes inklusionsarbejde

Uskole t er Folkesko l ens b a gsi d e m ed satire, som ikke u m i d d el b a r t gå r m eget op i fakta. Skulle en kel te n avn e, hæ ndelser eller u n d er vi sn i n gsm i n i stre alligevel føles beken d te, er m a n velkommen til at tro, hva d m a n vi l .

Midt i debatten om trivsel, særlige behov og inklusion lander nu et pædagogisk værktøj, “lige til at anvende i den praktiske hverdag”, der overskueligt oplister 241 forskellige elevtyper, så den enkelte lærer hurtigt kan danne sig et overblik, når undervisningen skal forberedes. Vi har sakset et par eksempler:

Elevtype #1 · Det går godt. Det er sjovt. Glad for at gå i skole. Elevtype #16 · Får for lidt søvn. Indhenter dog en del af den i timerne. Glemmer tit ting, har ikke mad med, kommer for sent, en rigtig god ven. Elevtype #47 · Gådefuld. Bleg, introvert, stille. Sur? Bemærkelsesværdigt velklædt far ikke set siden første skoledag. Utroligt dygtig til at tegne. Elevtype #50 · Markant fremgang efter at være kommet på ny medicin. Veludviklet retfærdighedssans under konflikter i skolegården. Blomstrede op under besøg på lokalt museum. Elevtype #64 · Pligtopfyldende, alvorlig, ambitiøs. Taler to sprog. Altid utroligt lækre madpakker. Har bare haft hovedpine hele dagen.

Elevtype #67 · Åh, elevtype 67. Alle elsker elevtype 67, i hvert fald alle lærere. Empatisk, nem, nærværende, omsorgsfuld, dygtig. Dog lidt udfordret af temperament i rundbold. Elevtype #96 · Hættetrøje. Snakker. Hele tiden. Overbevist om, at matematik er umuligt. Voldsomme, hardcore klistermærker på computer. Ekstremt fantasifuld. Elevtype #173 · Middelklassebarn, som har gennemskuet koden og ved, hvad de voksne vil høre. Dog træt af, at voksne tror, at middelklassebørn, der har gennemskuet koden og ved, hvad de voksne vil høre, nødvendigvis altid har det nemt. Elevtype #189 · Svært ved at koncentrere sig. Især i ulige uger, som tilbringes hos far og fars nye kæreste. Gladest for skolen “når vi ser film”. Synger som en engel. Elevtype #241 · Netop ankommet på flugt fra krig. Flere informationer følger.

Folkeskolen.dk - lige ved hånden

Få hurtig adgang til seneste nyt fra folkeskolen.dk og dine faglige netværk direkte fra din startskærm på telefonen. Android-telefoner (fx Samsung og Huawei): Find folkeskolen.dk i Chromebrowseren, klik på de tre prikker øverst til højre og vælg ’føj til startskærm’. iPhone: Find folkeskolen.dk i Safaribrowseren, klik på share/firkanten med pil opad og vælg ’føj til hjemmeskærm’.

OPDAG TUNESIEN ! ÅRETS FAGLIGE OPDAGELSESREJSE. Med det nye materiale kommer dine elever tæt på Tunesien: Et mødested for folkeslag gennem årtusinder – og rigt på traditioner, kultur og natur. Men samtidig et moderne land med et helt ungt demokrati, med skole til alle – og med kontraster og store forandringer. I oplever det grønne indland med fåreflokke, romerske ruiner og olivenlunde. I ser Saharas sandørken med palmeoaser og saltsøer. I møder det travle kystland, fiskernes ø, storbyen og den gamle medina. Undervejs lærer I om børnenes dagligliv, om medieklubber, om skorpioner og blåkrabber, om dadler, guldtøfler og arabiske dekorationer. I møder også Star Wars, eksperimenterer med salt og bygger en akvædukt. Materialet giver globalt udsyn i børnehøjde og passer også til arbejde med verdensmålene. 1.-5. KLASSE – NEMT, ENGAGERENDE OG MED MASSER AF KERNEFAGLIGHED: Årets bog: ’En farlig film’ af Kirsten Sonne Harild. Naim på 12 år får en mobiltelefon af sin bedstemor og kommer til at filme en hændelse, som kan få store konsekvenser. Bogen rummer også masser af faktastof i små bidder, flotte illustrationer og tre eventyrlige læs let-historier fra Tunesien. Årets film: Masser af små film om børn og dagligliv. Plus film fra DR Ultra og en Ramasjang-serie, hvor Motor Mille og Hr. Skæg får problemer i Tunesien. Kreativitet: Syng med på årets sang. Arbejd med tunesiske mønstre og symboler, med foldebøger, smykker og malerier. Masser af fagopgaver: Eleverne læser, undersøger, skriver, laver N/T-eksperimenter og formidler. Bevægelse: Brain breaks og sjove lege. Lærer-web med alle materialer klar til brug og nemme opgaveark. Kreative IT-værktøjer: Skab nye, flotte fotohistorier eller lav selv en interaktiv lågekalender om Tunesien til forældrene eller en venskabsklasse. Journalistik i børnehøjde: Kom tæt på børnereporterne fra Tunesien og opdag, hvorfor rigtige nyheder er så vigtige – også hjemme i ens egen by! Årets projekt: Den danske organisation IMS støtter demokratiet i Tunesien ved at uddanne børn og unge til at lave deres egne, uafhængige lokalmedier.

30 store elevbøger 2 lærervejledninger Omfattende web-materiale

Komplet klassesæt

279,-

Bestil på u-landskalender.dk

BESTIL NU

Lav pris før 1. juli

Lærerne siger: Fantastisk materiale • Både lærere og elever var begejstrede • Spændende og lige til at gå til • Megalækre bøger • Virkelig god variation og faglig spredning • Børnene var vildt, vildt optaget af det • Noget af det vigtigste, de lærer hele skoleåret • Altid en KÆMPESTOR succes

Folkeskolen nr. 08, 2022

Articles inside

AALBORG SATSER STORT PÅ CO-TEACHING

ANMELDELSER