Folkeskolen nr. 10, 2022 by Fagbladet Folkeskolen

Specialpædagogik gør en forskel SIDE 28

SIDE 10 Ukraine venter Lærerstuderende Lisa Chernenko underviser ukrainske børn i Lemvig.

Pas på forråelsen

SIDE 18

26 | 05 | 2022

NR10

Er der plads i årsplanen? Gå ikke glip af aktuelt og varieret undervisningsmateriale til dansk. Med Clio Dansk får du også adgang til vores splinternye læringsunivers, hvor vi har gjort det endnu mere spændende at lære nyt. Ring nu og få

20% på Clio Dansk. Tlf. +45 31 60 60 62

Eleven som producent Undersøgende tilgang Verden ind i klassen

Billeder, video og lyd i undervisningen Tilbuddet gælder til og med 31.08.22. Er dansk ikke dit yndlingsfag? Ring på +45 31 60 60 62, og få en god pris på det fag, du underviser i.

Bevægelse og kreativitet Lærerguides lige ved hånden

Leder

Pas på forråelse Som lærer er man i en delikat balancegang mellem involvering og professionel distance. Det kan slide – sommetider så meget, at risikoen for forråelse sniger sig ind.

Enhver, der har læst “Fluernes Herre”, kender gyset og tanken om, hvordan man selv ville reagere i en lignende situation. Gruppen af børn, der skal overleve i barske omgivelser, bliver langsomt mere og mere forrået og ender med at betragte de mest forfærdelige handlinger som okay. Det har ikke noget med folkeskolen at gøre. Og dog. Forråelse er et centralt begreb, når man ser på, hvad der er risikoen for professionelle, som har ansvar for andre. Normalt ligger omsorgen let tilgængelig i værktøjskassen. Men sommetider orker man ikke mere. Der er udsolgt. Sker det ofte, kan forråelse blive strategien til at overleve afmagten og frustrationen. Pres fra alle sider, stress og afmagtsfølelse kan føre til, at man reagerer ved at lægge afstand, blive irriteret eller tale nedsættende om dem, man har ansvaret for. Som lærer er man i forvejen i en delikat balancegang mellem involvering og professionel distance. Indimellem tipper det. Man involverer sig for meget. Eller man bliver træt og tænker: Åh nej, nu kommer hun igen! Problemet er, at hvis glidebanen fortsætter, mister man sit moralske kompas, sin integritet og opfører sig på en måde, som man ikke kan stå inde for. Foregår det i en gruppe, er det særligt alvorligt. Man vænner sig måske til at klare hverdagen ved at tale nedsættende om elever eller forældre. Når så forråelsen allierer sig med instinktet for at være en del af flokken – som i “Fluernes Herre” – kan det kamme over. Det er svært at være den, der råber vagt i gevær, og på den måde skille sig ud fra flokken. Heldigvis går det sjældent så galt. Og heldigvis er der masser at gøre, hvis først man tager det op. Som en psykolog forklarer, så har man selv brug for sparring og omsorg. Det kan ske i teamet, med ledelsen eller hos en supervisor. Det kræver mod at stå op imod flokken – eller sin kollega – og det er ikke opskriften på at blive populær. Men der er ingen vej udenom.

Hanne Birgitte Jørgensen ansv. chefredaktør HJO@ FOLKESKOLEN.DK

Folkeskolen

2022

Indhold

SIDE 28

Lone Tøttrup Christensen har linjefag i specialpædagogik og var i praktik på en specialskole. Den erfaring og viden trækker hun på nu.

SERIE MISSION/INKLUSION SIDE 28

SPECIALPÆDAGOGIK PÅ VEJ TILBAGE

SIDE 10 Ukrainske Lisa Chernenko gør sin læreruddannelse færdig på distancen.

6 FOLKESKOLEN.DK 10 FRA MYKOLAIV TIL LEMVIG FAG/MATEMATIK

25 ANBEFALINGER: NATURFAG DEBAT 26 DLF mener

35 Er målene for ambitiøse til tidsrammen?

PSYKOLOGISK TRYGHED 38 Skyd ikke budbringeren

26 Læserne mener

17 FRA FAGENE

MISSION INKLUSION

FORRÅELSE

28 Strukturer og støttesystemer gør godt

18 Forråelse er en risiko i lærerjobbet

32 Organisationer bakker op om specialpædagogik

42 LEDIGE STILLINGER

22 Kan du genkende følelsen?

34 Et redskab til at styrke inklusionen

50 USKOLET

Slitage på jobbet kan sætte sig som forråelse.

BLOGS

12 Skabende matematik

24 “Man kan ikke lukke øjnene for det”

SIDE 18

40 “Gå ud fra, at dine kollegers intentioner er gode. Også når de er irriterende”

42 KORTE MEDDELELSER

Læring for livet med Windows 10-enheder designet til uddannelse Træf det rigtige IT-valg

Mere effektiv læring, nemmere samarbejde, høj sikkerhed, nemme at installere og parate til brug på et øjeblik. Udvalgte Windows 10-enheder med de rigtige værktøjer løfter hybridlæring i skolen til nye højder - til en overkommelig pris. Nedlukninger og hjemmearbejde er blevet den nye normal for mange i kølvandet på Covid-19, og situationen har hurtigt understreget behovet for IT-løsninger og -enheder, der fungerer for alle, især elever, studerende og undervisere, som risikerer at miste værdifuld tid. Efter pandemien vil skolerne stadig have brug for sikre og økonomisk overkommelige enheder, der fremmer kvalitetslæring – både i klasseværelset og online. Det er altafgørende for nutidens uddannelsesinstitutioner, at de forbereder alle elever og studerende til en fremtid i den digitale tidsalder. Windows 10-enheder til uddannelse er det bedste valg til skoler, fordi de leveres med kritiske sikkerheds- og administrationsfunktioner, der er vigtige i undervisningsmiljøet. Forbered elever og studerende på accelereret læring i dag og på fremtidens job med Windows 10-enheder og Microsoft 365. Fordelene er bl.a. mere effektiv læring, nemmere samarbejde og høj sikkerhed. Installation og administration er let, og brugerne kan begynde efter et øjeblik, alt sammen til en helt uovertruffen pris pr. bruger. Seks fordele ved at vælge Microsoft 10-enhed 1. 2. 3. 4. 5. 6.

HP recommends Windows 10 Pro

Microsoft Teams-brugere er i gennemsnit 25% mere tilbøjelige end brugere af førende konkurrent til at føle sig sikre på, at elever og studerende med særlige tilgængelighedsbehov får opfyldt disse behov.

42% 42% af Teams-brugere er mere tilbøjelige til at samarbejde med deres klassekammerater end dem, der bruger en konkurrerende platform.

50% Windows 10-enheder har op til 50% større batterilevetid end enheder fra en førende konkurrent.

216 timer Undervisere sparer op til 216 timer om året, så de kan fokusere mere på at forbedre elevers og studerendes resultater.

Tilbyd personlig læring Stimulér samarbejde og inklusion Beskyt privatlivets fred Administrér alle enheder, offline og online Bliv klar på et øjeblik Spar penge med uovertrufne priser og lave samlede ejeromkostninger

HP ProBook x360 11 G7 EE • • • • • • •

25%

Processor: Intel 4-kernet Operativ system: Windows 10 Pro 64 Hukommelse: 4 GB Harddisk: 128 GB SSD Skærm: 11,6’’, 1366 x 768 touch Op til 15 timers batteri OBS! 3 års garanti på batteriet 3 års “Next business Day Onsite” service

Robust bærbar, som kan foldes og bruges som tablet og til præsentationer. Holder til det hårde liv i skolen med fald, stød og slag. Vores bedst sælgende og mest prisvenlige produkt til skoleelever. Kan nemt købes som en del af SKI rammeaftale 50.40. Kontakt Dustin på 87439740 og hør nærmere.

Redigeret af bje@folkeskolen.dk

3 VIGTIGE

1 Det er både fagligt og socialt uforsvar-

ligt, at politikerne har valgt at give kommunerne lov til at fravige fra store dele af folkeskoleloven, når de skal undervise de mange nyankomne UKRAINSKE FLYGTNINGE. Det mener i hvert fald Lærerforeningen, som er modstander af, at politikerne har givet skolevæsenet meget frie tøjler til lokale løsninger, så de ukrainske elever blandt andet kan fjernundervises af ukrainske lærere i ukrainsk undervisningsmateriale. I DLF mener man, at aftalen skader muligheden for at integrere de ukrainske børn.

2 Til gengæld er DLF nok mere tilfreds

med en anden politisk udmelding. På KL’s Børn & Unge Topmøde i Aalborg understregede undervisningsministeren nemlig, at hun ikke ser nogen grund til at rykke 10. KLASSE helt ud af folkeskolen og stedet i højere grad lade 10. klasse være første år af en ungdomsuddannelse. Det forslag havde KL ellers bragt med til topmødet, men forslaget fejede Pernille RosenkrantzTheil (Socialdemokratiet) af bordet fra topmødets hovedscene. "Hvis jeg skal være meget direkte: Jeg kan ikke se, hvad det er for et problem, I har løst", lød den klare melding fra ministeren.

Mest læste: Efter Herlufsholmdokumentar: SF vil indføre whistleblowerordning for skoleelever Mest debatterede: Forsker: Skal forældre virkelig bruge fire-fem fridage om året på skolearrangementer?

Læreruddannelsen får millioner Læreruddannelsen får tildelt 65 millioner ekstra, som skal betyde flere undervisningstimer på uddannelsen efter sommerferien. De ekstra midler skal også bruges på mere vejledning og feedback til de studerende. Uddannelsesministeren varsler samtidig snarlige forhandlinger om læreruddannelsen.

3 Ude på skolerne er tiden kommet til, at afgangseleverne kaster med karameller, spiller fodboldkamp mod lærerne, og hvad der ellers hører sig til på den traditionsrige SIDSTE SKOLEDAG. Men det sker på ret forskellige tidspunkter i år. I Roskilde Kommune gik eleverne i 9. og 10. klasse på læseferie den 19. maj, mens de ældste elever på Gyvelhøjskolen i Skanderborg Kommune endnu havde to ugers undervisning tilbage. Årets coronareducering af antallet af prøver er årsagen til, at skolerne har haft større frihed til, hvornår de store elever fejres.

Lærere udsat for uønsket seksuel adfærd 21 procent af lærerne og 28 procent af de timelønnede lærervikarer i Københavns Kommune har oplevet uønsket seksualiseret adfærd på arbejdspladsen i løbet af det seneste år, viser en undersøgelse fra Rambøll. Formanden for de københavnske lærere kalder tallene voldsomt bekymrende.

LÆRERLIV Privatfoto

Karina Smed Lærer på Skolecenter Hirtshals

Lærer Karina Smed har fået nogle af de største skulderklap, man kan få som lærer ”Jeg gør meget ud af, at jeg ser barnet, før jeg ser eleven”. Sådan lyder det fra lærer på Skolecenter Hirtshals Karina Smed, der er årets vinder af Politikens Undervisningspris i grundskolekategorien. Karina Smeds tilgang ser ud til at have spillet en afgørende rolle for udnævnelsen. Hun vinder nemlig prisen for sin evne til at få sine elever til at føle sig trygge, og det har ført til, at en række nye ele-

ver i klassen har fået vendt negative skoleerfaringer til en oplevelse af at være en del af et fællesskab. Også Karina Smeds undervisning får rosende ord, fordi hun præsenterer eleverne for en meningsfuld undervisning, der varierer mellem grundigt gennemarbejdet klasseundervisning, bevægelse, billeder, video og opgaver, der kræver, at eleverne har hænderne med. Med prisen følger 75.000 kroner.

Foto: Stine Grynberg

Jobbet som lærer på Høje Taastrups flagskibsskole Læringshuset rummer lidt af hvert. Kamilla Bervild, lærer på 3. årgang, præsenterede sine elevers Plant et træprojekt for OECD’s uddannelsesdirektør, Andreas Schleicher, da han besøgte skolen. Læringshusets store fokus på projektarbejde er et bud på, hvordan OECD’s visioner for uddannelsesområdet kan føres ud i livet. Folkeskolen

2022

Redigeret af bje@folkeskolen.dk

Foto: iStock

Frihedsskoler forlænger skoleugen Første år med ekstraordinært stor frihed til skolerne i Esbjerg og Holbæk Kommune lakker med enden. Efter sommerferien kan nogle elever se frem til at vende tilbage til lidt længere skoledage.

Lærere, pædagoger og ledere i Esbjerg og Holbæk har i snart et helt skoleår afholdt skole med en helt ekstraordinær frihed til at indrette skemaerne efter deres ønsker. Begge kommuner er med i det treårige frihedsforsøg, som blandt andet har givet skolerne frihed til selv at bestemme skoledagens længde. Det har resulteret i, at langt de fleste skoler nu har kortere ugentlig skoletid end skolerne i resten af landet. Men efter sommerferien vælger nogle få af dem at tilbageføre nogle timer til skemaerne. Særligt Cosmosskolen i Esbjerg har gjort sig bemærket ved i år at give samtlige elever fri klokken 13. Men det har gjort, at der især i udskolingen ”ikke rigtig er plads til noget sjovt ud over undervisningen i det, man skal kunne til eksamen", fortalte udvalgsformand Diana Mose Olsen på KL's Børn & Unge Topmøde om erfaringer efter år et. Også på Svinninge Skole i Holbæk Kommune er der lidt længere skoledage på vej. I indeværende skoleår har elevernes uger været omkring tre lektioner kortere, men næste år skruer skolen lidt op for timetallet i indskolingen. ”Vi sætter skoledagen op med en ekstra lektion om ugen for at lave et praksisfagligt værksted, hvor eleverne selv kan vælge sig ind på det, de har lyst til. Det kunne være Lego Mindcraft eller fordybelse”, siger skoleleder Annie Bach. I første omgang bliver det lærerne, som definerer, hvad de forskellige hold skal indeholde, men på sigt er det meningen, at eleverne selv kan komme med ønsker til de tilbud, som skolen tilbyder.

Skolerne i Esbjerg og Holbæk kan som led i et treårigt frihedsforsøg selv bestemme længden på elevernes skoledag.

FORHANDLINGER OM FRIHED TIL FLERE SKOLER

Imens frihedsskolerne er begyndt at se frem mod år to i frihedsforsøget, forhandler partierne på Christiansborg for tiden om, hvilke frihedsgrader landets øvrige kommuner skal have mulighed for at kunne give deres skoler. Her har Socialdemokratiets ordfører Jens Joel sagt, at han ikke vil garantere, at skolerne kan se frem til at få samme selvbestemmelse over skoledagens længde som Esbjerg- og Holbæk-skolerne. Endnu er der imidlertid ikke kommet meget konkret frem om, hvilke frihedsgrader det ender med, og hvor mange skoler der vil få adgang til friheden. Statsministeren har dog præciseret, at hver kommune kun får mulighed for at frisætte ét af de tre store velfærdsområder: skole-, ældre- og daginstitutionsområdet. Det forventes, at de nye frihedsgrader vil kunne træde i kraft fra skoleåret 2023/2024. kra@folkeskolen.dk, mbt@folkeskolen.dk

“Jeg kan slet ikke forstå det. Det ligger så langt fra os i Nordjylland”.

“Det eneste, vi har opnået, er at irritere de ansatte. Vi har intet opnået i forhold til den sociale arv, selvom intentionerne sikkert har været gode”.

Pernille Rosenkrantz-Theil (S), børne- og undervisningsminister, til KL's Børn & Unge Topmøde i Aalborg.

Årets vinder af Politikens Undervisningspris, lærer på Skolecenter Hirtshals, Karina Smed om, at syv-otte af hendes nuværende og tidligere elever, en kollega og en forælder havde indstillet hende til prisen.

Regitze Flannov, formand for undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening, om at give kommunerne mulighed for at se bort fra store dele af folkeskoleloven i undervisningen af ukrainske flygtningebørn.

“Vi risikerer at efterlade en stor gruppe elever uden mulighed for videre uddannelse”.

2022

Folkeskolen

ORD

Sebastian Bjerril

FOTO

Astrid Dalum

Fra Mykolaiv til Lemvig

For to måneder siden følte lærerstuderende Lisa Chernenko sig tvunget til at forlade Ukraine. Nu arbejder hun som støttelærer i en modtageklasse med ukrainske flygtningebørn på Christinelystskolen i Lemvig. Skolen har fire modtageklasser med i alt omkring 70 ukrainske flygtningebørn og har nu ansat fire ukrainske lærere. Hvordan er du endt i Lemvig mere end 2.500 kilometer fra din hjemby? “Vi er fire venner fra den samme by i Ukraine, som valgte at flygte sammen, men vores familier har valgt at blive i Ukraine. Vi kommer fra Mykolaiv, som er en havneby i det sydvestlige Ukraine. Byen ligger meget tæt på frontlinjen. Det er ikke en af de byer, der er hårdest ramt, og der har ikke været russiske tropper i byen, men byen bliver ofte bombet. Først kom vi til Polen. Derfra fragtede nogle frivillige os hele vejen til Bækmarksbro, der ligger 15 kilometer uden for Lemvig. Dér mødte vi tilfældigvis en lærer fra Tangsø Skole. Hun var virkelig sød, og vi er blevet gode venner. Hun kontaktede sin leder, som videreformidlede en kontakt til Christinelystskolen. De kunne heldigvis bruge mig, og det er jeg virkelig glad for”. Er du bange for, at der vil ske din familie noget? “Det tænker jeg på hver dag. For nylig havde vores familier ikke adgang til vand derhjemme i to uger. De kunne kun få vand ved at tage flasker med hen til et sted, hvor myndighederne uddelte vand. Det gjorde os virkelig bekymrede, for man har jo brug for vand til alt. Jeg ved ikke, om de kan finde på at flygte på et tidspunkt. Det afhænger af situationen, men lige nu føler de sig forpligtede til at blive, for min mor arbejder i en børnehave, og min far arbejder på en togstation. Min veninde forsøger at overtale sin mormor til at flygte, især fordi hun er bekymret for, hvordan krigen påvirker hende mentalt. Men moren føler sig også forpligtet til at blive og hjælpe, så hun har meldt sig til at arbejde frivilligt i et supermarked”. Hvad gør du med dine studier på læreruddannelsen? “Jeg fortsætter egentlig bare min læreruddannelse via fjernundervisning, og jeg kan

også tage mine eksaminer online. Vi har haft to coronanedlukninger i Ukraine, og det har givet os erfaring med fjernundervisning. Det er planen, at jeg færdiggør min uddannelse til juni, og jeg håber virkelig, at det stadig kan lade sig gøre. Når jeg kommer hjem fra min undervisning med eleverne, studerer jeg alt, hvad jeg kan. Men det er lidt overvældende at skulle passe både arbejde og studie, imens jeg ikke har vidst, hvor jeg skulle bo, og skulle finde ud af helt simple ting, som hvor man kan købe ind. På grund af krigen er mit hold på læreruddannelsen blevet meget spredt. Jeg er den eneste, der er i Danmark, og så er der nogle i Polen og Tyskland. Mange har valgt at blive i Ukraine og flygte vestpå til mere trygge områder”. Hvordan oplever du undervisningen i Danmark? “Lærerne i Danmark er mere frie til at bestemme over deres undervisning. I Ukraine har vi et bestemt curriculum, som vi skal følge. Lærerne skal også følge nogle bestemte lærebøger, som er godkendt af ministeriet. I Ukraine arbejder vi desuden meget mere med at give eleverne lektier for, end det virker til, at man gør her. Det er svært at sige, om det ene land gør det bedre end det andet. For det er svært at sammenligne, og det er bare to forskellige tilgange. I Ukraine er læreruddannelsen desuden på universitetet”. Vil du tage dine erfaringer herfra med hjem til Ukraine, når situationen forhåbentlig igen bliver bedre? “Helt bestemt. Jeg havde i forvejen et stort ønske om at se, hvordan man underviser i andre lande, så det er virkelig god erfaring at prøve at undervise i et andet land. Jeg synes, at det er spændende at se de danske læreres tilgang til eleverne, hvilke undervisningsmetoder de bruger, og hvordan de evaluerer deres undervisning. Og så synes

jeg virkelig, at det er spændende, at man ikke arbejder så meget med lektier. Så der er helt sikkert nogle af tingene, jeg vil tage med hjem, når jeg skal tilbage og være lærer i Ukraine”. Hvordan oplever du, at de ukrainske elever har det her i Danmark? “Jeg synes, at de har omstillet sig rigtig flot. Det er en svær tid for dem, og de ved godt, hvad der sker derhjemme i Ukraine. Men de synes, at det er spændende at opleve en helt anden kultur og et andet liv. En af eleverne sagde til mig, at han havde lagt mærke til, at flere af de danske elever har små runde oste med i deres madpakke. Det syntes han var virkelig spændende, og han sagde, at han ville ønske, at vi havde det samme i Ukraine”. Taler I med eleverne om, hvad fremtiden mon bringer? “Vi bringer slet ikke krigen op med børnene. Men de bringer det nogle gange selv på banen, og så taler vi naturligvis om det. Men vi forsøger at fokusere på alt det nye og spændende, som de oplever her, og så lader vi forældrene om at bekymre sig om, hvad der sker i Ukraine. Selv om vi ikke snakker meget om det, så tror jeg, at eleverne forstår, hvad der sker. De oplevede det jo selv, inden de kom til Danmark, og de hører nok en masse fra deres forældre. Eleverne klarer det virkelig flot, men man kunne tydeligt mærke, at de i starten lige skulle teste, hvor grænsen går i undervisningen her i Danmark. Siden er de faldet godt til. Så nu mangler de bare at lære lidt mere om den danske kultur, og jeg synes, at det er en god ting, at de lærer dansk. For ingen ved, hvad fremtiden vil bringe”. bje@folkeskolen.dk

Folkeskolen

2022

Matematik

FAGLIGE NETVÆRK Vær med i fællesskabet for undervisere i matematik på folkeskolen.dk/matematik

SKABENDE MATEMATIK ORD Sebastian Bjerril FOTO Peter Helles Eriksen

Et slot, et parcelhus, Brandenburger Tor, Big Ben og et fly foreløbig uden vinger. Med en lang række todimensionale figurer er eleverne i 6.a på Lindevangskolen på Frederiksberg i gang med at skabe omridset af en skyline i programmeringssproget Scratch bestående af elementer, de hver især har en relation til. Egentlig har klassen matematik, men deres lærer og matematikvejleder Lis Zacho kombinerer faget med teknologiforståelse. Og det har hun faktisk gjort i år med alle skolens 4.-6.-klasser. “Det giver simpelthen så meget mening, fordi der er så meget matematik i det, når de sidder og koder. Alle figurer er polygoner, hvor eleverne skal forholde sig til vinkler, og det tilbyder uanede muligheder for skabende matematik”, siger hun. Den helt store fidus er elevernes blomstrende

Fremtiden for teknologiforståelse er stadig uvis. På Lindevangskolen er lærer Lis Zacho ikke i tvivl om, at den nye faglighed bør gøres til en permanent del af skolen. Hun bruger selv fagligheden til at løfte sin matematikundervisning.

Første gang Lis Zacho viste sine elever dias, troede de, at det var SD-kort. “Kan I huske, hvor I har hørt om dia?” spørger hun. Hun kommer selv med svaret: “PowerPoint”.

motivation og begejstring, der følger med, når de kodebrik for kodebrik skaber virtuelle værker. Brikker, hvor eleverne skridt for skridt finder den rette drejevinkel og en handling, der for eksempel bestemmer tegnestregens længde. Eleverne arbejder selvstændigt med deres element til klassens skyline. Hvis de går i stå, kan de søge råd hos Lis Zacho. For Servets fly volder vingerne vanskeligheder. Han har svært ved at visualisere dem. “Hvilken figur har vinger?” spørger Lis Zacho. Servets øjne lyser op. “En trekant”, svarer han energisk. Nu kan han komme videre. ET SÆRLIGT FAGLOKALE

Lis Zacho og Lindevangskolen deltog sammen med 45 andre skoler i et treårigt forsøg, der skulle skaffe erfaringer i at undervise i tek-

nologiforståelse. På halvdelen af skolerne var teknologiforståelse et selvstændigt fag, den anden halvdel havde integreret fagligheden i skolens eksisterende fag. På Lindevangskolen var det under forsøget et selvstændigt fag på elevernes skemaer, men sådan er det ikke længere. Til gengæld har faget i år fået sit eget lokale på skolen. Lis Zacho har nemlig forvandlet skolens computerlokale til at være landets måske eneste teknologiforståelseslokale. Nu er lokalets bærbare computere omgivet af et virvar af gamle telefoner, tv-apparater, vhs- og cd-afspillere, walkmans, kameraer og et eksemplar af “Illustreret Tidende” fra 1990 opslået på en artikel om landets første regnemaskine, der ligner en overdimensioneret skrivemaskine. For lokalet skal emme af teknologiens historie, mener Lis Zacho. Folkeskolen

2022

Matematik

Lis Zacho har samlet forskellige teknologiske klenodier i lokalet. Hun viser eleverne en pakke med tre blitz. “Så skulle man fysisk sætte blitzen oven på sit kamera. Man havde ét forsøg, og alle stod totalt blændet tilbage bagefter”.

Som sit bidrag til klassens skyline har Clara skabt en algoritme, der danner Eiffeltårnet. Eleverne har lært at kode på piratskibet.dk, så de kan anvende mulighederne i Scratch.

“Det historiske element er enormt vigtigt. Det giver eleverne en fornemmelse af, at teknologien er i konstant udvikling, og at vi ikke kan vide, hvordan teknologen udvikler sig. Derfor er det så vigtigt, at de forstår den, kan udvikle den og være kritisk over for den”. Den tekniske del af den nye faglighed har eleverne overraskende godt styr på. Lis Zacho fortæller, at det ikke tog mere end ti minutter, før hele klassen var i gang med at kode deres første polygon. “Siden har eleverne lavet små spil og udviklet apps” siger hun og fortæller, at hun har arbejdet med kodning helt ned til elever i 2. klasse. “De synes, at det er sjovt, så de kaster sig bare ud i det, og de kan godt finde ud af det”, fortæller hun. APP OM RØDBEDETATAR

Undervejs i timen beder Lis Zacho eleverne Mathias og Ellen præsentere en app, de har brugt en enkelt dag på at udvikle. For klassen skal hele tiden præsentere ideer og produkter, så de kan inspirere hinanden. Appen er et værktøj til at få et overblik over næringsindholdet i diverse madretter. “Vi har taget udgangspunkt i rødbedetatar, men tanken er, at appen skal indeholde en hel masse retter”, fortæller Ellen klassekammeraterne og peger på de knapper, de har lavet, hvor man kan trykke sig til information om fedt-, protein- og kulhydratindholdet i den udvalgte ret. “Hvordan fandt I ud af det?” spørger Lis Zacho. “Google”, lyder det korte svar fra Mathias og Ellen. “Så I har faktisk fundet ud af en hel masse om næringsstoffer, imens I har kodet”, kommenterer Lis Zacho. For hende er elevernes præsentation et eksempel på, hvordan kodning kan kombineres med mange af skolens fag. “Når eleverne oplever, at de skaber noget eller løser noget, opsøger de helt automatisk en masse viden uden at tænke over det. Det her er jo praktisk undervisning bare på en skærm. Og det smarte ved at gøre det på en skærm er, at det jo så ikke kræver en masse udstyr”. HAR EN MISSION

Lis Zacho er ikke et øjeblik i tvivl om, at teknologiforståelse både er en vigtig faglighed at lære for eleverne og en gave til skolens eksisterende fag. Derfor har hun ikke kun sine egne elevers læring i tankerne, når hun underviser i teknologiforståelse. Hun håber også, at

Matematikvejleder Lis Zacho ser så store perspektiver i teknologiforståelse, at hun har omdannet skolens computerlokale til teknologiforståelseslokale.

undervisningen kan være med til at inspirere andre skoler og ikke mindst politikerne. “Står det til mig, skal vi virkelig i gang med det her. For det er ikke kun fremtiden, det er nutiden, og det ved eleverne. Nu er det de voksnes tur til at fatte det. Regeringen har netop præsenteret en stor digitaliseringsstrategi for hele samfundet, men her er der ikke store ambitioner for børnene, og hvis ikke vi får børnene med, så taber vi det hele på gulvet. De er de lavthængende frugter”. Torsdag inden store bededag havde Lis Zacho derfor inviteret børne- og undervisningsministeren på besøg, hvor hun havde arrangeret, at alle skolens elever fra 4.-6. klasse sad en hel dag og kodede i skolens aula. Men invitationen blev afvist. “Måske det siger noget om ministerens engagement i forhold til at indføre teknologiforståelse”, kommer det fra Lis Zacho. Til gengæld kan hun selv snart præsentere forskningsresultater, der peger på gevinsterne ved den nye faglighed. Postdoc på Aarhus Universitet Raimundo Elicer Coopman har nemlig fulgt en stor del af Lis Zachos undervisning, og sammen er de snart klar til at udgive en forskningsartikel på baggrund af deres foreløbige erfaringer. “Jeg håber, at det kan være med til at vise, Folkeskolen

2022

Matematik

HVAD SKETE DER FOR TEKNOLOGIFORSTÅELSE?

Ellen og Mathias har skabt en app, hvor brugerne nemt og hurtigt kan få viden om næringsindholdet i madretter.

at vi faktisk er nogen, der er i gang med teknologiforståelse, og at det ikke er så svært, som det nok lyder. Jeg går ud fra et princip om bare at kaste eleverne ud i det, så jeg er faktisk out of control det meste af tiden. Det fungerer. Elevernes arbejde med kodning har vist os, at de kæmper mere for en løsning, når de har ejerskab over opgaven. De er virkelig motiverede for det”. Selv om Lis Zacho selv har stor succes med at inddrage teknologiforståelse i sin matematikundervisning, mener hun, at fagligheden i første omgang bør introduceres som et selv-

stændigt fag på alle landets skoler. For det er nødvendigt, at nogen står med ansvaret for den nye faglighed, ellers vil det ikke bundfælde sig, vurderer hun. Faget skal introducere eleverne til de tekniske færdigheder og give dem kendskab til programmerne. “Men derfra er der en verden af muligheder for at integrere det i andre fag. For mig er mening et buzzword i al min undervisning, og det her giver virkelig meget mening for eleverne”, siger hun.

Selv om et treårigt forsøg med den nye faglighed blev afsluttet sidste sommer, er der stadig ingen afklaring på, om teknologiforståelse skal implementeres i folkeskolen. I forsøget arbejdede halvdelen af de 45 pilotskoler med teknologiforståelse som et selvstændigt fag, mens den anden halvdel integrerede fagligheden i eksisterende fag. Tidligere på måneden præsenterede regeringen en ny digitaliseringsstrategi. Her vil regeringen afsætte 200 millioner kroner til at få teknologifaglighed ind i folkeskolen og 20 millioner til at klæde lærerne på til at undervise i den. Ordet "teknologiforståelse" optræder dog ikke én eneste gang i løbet af regeringens 72 sider om sine digitaliseringsvisioner. Børne- og Undervisningsministeriet har for nylig meldt ud, at man i sektorpartnerskabet Sammen om skolen drøfter, “hvordan teknologi skal indgå i undervisningen”.

bje@folkeskolen.dk

Undervisningsmateriale til indskoling, mellemtrin og udskoling

Vaner, Vås & Venner Tværfagligt undervisningsmateriale med fokus på elevernes vaner i hverdagen. Sidste år deltog 100.000 elever.

• • • • • •

Fleksibelt materiale – nemt at gå til Tværfaglige opgaver Opgaverne tager udgangspunkt i Fælles Mål Elevmaterialer sendes direkte til skolen Vind præmie til hele klassen Se lærervejledning online allerede nu Tilmeldingen er åben

Der er et begrænset antal pladser Betingelser for tilmelding og konkurrence kan læses på arla.dk/foodmovers

Udviklet i samarbejde med

ARLA FONDEN

Fra fagene Redigeret af msc@folkeskolen.dk

Foto: Privat

Musiklærerens genveje til guitar To hjælpemidler gør forskellen.

folkeskolen.dk/ musik

SPECIALPÆDAGOGIK Et nyt redskab til at hjælpe ordblinde med at få styr på bogstaver og lyde ser så lovende ud, at forskningscentret Vive skal afprøve, om det også fører til betydelige fremskridt, når metoden anvendes til en stor gruppe elever. Træningsmetoden Doolexia kombinerer viden om hjernen med digitale undervisningsstrategier for at styrke elevernes afkodningsfærdigheder, stavning og læsning. Undervisningen tager afsæt i et adaptivt intelligent computerbaseret program, som tilpasser sig den enkelte elev. I et pilotprojekt opnåede 95 elever betydelige fremskridt efter 16 til 20 ugers træning målt med Hogrefes stave- og læseprøver. Nu har Landsforeningen Læs & Stav bestilt en egentlig evaluering af metoden.

HÅNDVÆRK OG DESIGN Formand for Den faglige forening Håndværk og Design Irene Egeskov Andersen havde en lang liste af forslag med, da hun var inviteret til at tale om praksisfaglighed for forligskredsen og partnerne i Sammen om skolen. På listen var dels adgang til materialer og værksteder, dels behovet for linjefagsuddannelse. Men også mere organisatoriske ting: ”Det handler grundlæggende om at gøre eleverne handleduelige, så de kan begå sig i verden og klare ting på egen hånd. En af de ting, det kræver, er, at man skaber større lighed mellem fagblokkene. I de andre nordiske lande har de praktisk-musiske fag langt større vægt på skemaet, mens de i Danmark halter efter”, sagde Irene Egeskov Andersen.

folkeskolen.dk/ specialpædagogik

folkeskolen.dk/ håndværkogdesign

Foto: Imgorthand/iStock

toneart, der passer sangerne og keyboardspillerne, men det er ikke sikkert, at det er den toneart, der er bedst til guitar, og så kan capoen hjælpe”, siger Lars Ginge Skov, der også bruger strengedæmpere, så der bliver færre strenge, som eleverne kan ramme. ”På mellemtrinnet har de mindre fingre, det kan være svært at nå de øverste strenge. På den her måde bliver guitaren et instrument, hvor man ikke kan spille forkert. Man gør guitaren nemmere tilgængelig for børnehænder”.

Ønsker større lighed mellem blokkene

Foto: RgStudio/iStock

MUSIK Lærer Lars Ginge Skov kan have otte elever på guitar, når der er sammenspil i klassen. Hjemmelavede læderlapper med velcro og metalklemmer, bedre kendt som henholdsvis strengedæmpere og capo, er to af de hjælpemidler, som letter vejen til guitarspil for Lars Ginge Skovs elever på Østervangskolen i Hadsten mellem Randers og Aarhus. ”Capo bruger jeg til at transponere, når tonearterne er udfordrende. I øjeblikket spiller vi George Ezras 'Budapest'. Den går i F-dur, og det er en god toneart for ham at synge i, men der skal andre tonearter til, hvis det skal synges ordentligt af børnestemmer. Så finder jeg en

Lovende metode til ordblinde

Foto: Privat

Bedste danske PLC ligger i Tyskland PLC Oksevejens Skoles pædagogiske læringscenter i Flensborg er kåret til Danmarks bedste PLC 2022. I begrundelsen lød det blandt andet: ”Oksevejens Skoles PLC er i den grad skolens hjerte. Det understøtter en god læsekultur, skaber en stærk faglighed og giver plads til ro og hygge for eleverne. De afholder booktalks, makkerlæsning, højtlæsning, læsemaratoner, læsebingo og har

forfatterbesøg, god kommunikation med forældrene og meget, meget mere. Faktisk er deres årsplaner fyldt til randen med spændende projekter og planer”. Lærer Svenja Simone Bittner er PLC'ets eneste medarbejder, og hun elsker også at arrangere happenings for børnene. folkeskolen.dk/ plc Folkeskolen

2022

Forråelse er en risiko i lærerjobbet

Psykolog Dorthe Birkmose har specialiseret sig i at undervise omsorgsprofessionelle, herunder lærere og pædagoger, i en dyster side af deres job: Risikoen for at blive forrået. Det er en mørk og ubehagelig side af den menneskelige psyke, men heldigvis kan man forebygge, at det sker.

ORD Stine Grynberg ILLUSTRATION Simon Væth

Forråelse. Det er et alvorligt ord, og netop derfor kan psykolog og foredragsholder Dorthe Birkmose så godt lide det. For fænomenet, det beskriver, er også meget alvorligt, mener hun. “Det er et gammelt dansk ord, som vi har haft længe, men ikke brugt så meget”, siger hun. “Det kommer af ordet ‘rå’, og processen ‘forråelse’ handler om at prøve at gøre sig selv mere rå, end man egentlig er. Det er en udviklingsproces, der kan komme i glimt eller kan snige sig ind på en over længere tid”. Dorthe Birkmose satte både ordet og fænomenet på dagsordenen, da hun i 2013 udgav bogen “Når gode mennesker handler ondt”, en bog, hun selv beskriver som dyster. I den bruger hun ondskabens psykologi og socialpsykologien til at forstå, hvordan forråelse kan blive en mestringsstrategi. Hun har siden arbejdet som foredragsholder for alle former for omsorgspersonale – fra vuggestuepædagoger til plejehjemsassistenter – for at fortælle om forråelsesprocessen, og hvordan man kan forhindre den. Forråelse i lærergerningen kan se meget forskellig ud, understreger hun. “Der er ofte mest fokus på den udadvendte forråelse, den, hvor man kan ende med at stå og råbe ad børn, der ikke reagerer hurtigt nok på, at man beder dem om at tie stille. Den udadvendte forråelse er der, hvor man er irriteret, aggressiv, frustreret og synes, at det er galt med alle mulige andre. Det kan føre til skældud, til råb, til ulovlige fysiske magtanvendelser. Eller til at man på lærerværelset sidder og griner af elever og deres forældre”. Men den udadvendte forråelse er kun den ene side af sagen. Der er også den mere indadvendte og stilfærdige forråelse. Den handler om, at man i perioder er nødt til at gøre sig selv mere ligeglad, for eksempel med nogle af børnene i ens varetægt, med kvaliteten af ens

arbejde og måske endda mere ligeglad med sig selv, og hvad man lader sig byde, fortæller Dorthe Birkmose. “Som jeg ser forråelsen, handler det i virkeligheden om at mestre nogle situationer, som er umulige at stå i. Forråelse er en mestringsstrategi eller endda en overlevelsesstrategi. Det er noget, man griber til for at holde sammen på sig selv. Man prøver at gøre sig selv robust på den syge måde. Man prøver at holde til mere, end et menneske kan holde til”. EN SVÆR BALANCE

Der er et indbygget paradoks i forråelsen, fortæller Dorthe Birkmose. “I relationsarbejde – og undervisning af børn indebærer relationsarbejde – er man nødt til at have en lille smule distance. Man kan ikke have samme empati over for sine elever, som man har over for sine egne børn for eksempel. Man skal finde en professionel distance. Man skal ikke overinvolvere sig, så man ikke kan blive ved med at holde til jobbet, men man skal heller ikke underinvolvere sig, så man ikke kan føle empati med sine elever og deres forældre”. Den balance kan være virkelig svær, understreger psykologen, for selvfølgelig kipper det af og til. Til begge sider. “Det er i virkeligheden det, der er mit budskab: Forråelse er en risiko i lærerjobbet, og vi er nødt til at beskæftige os med det”, siger Dorthe Birkmose og skynder sig at tilføje, at det ikke betyder, at man er en dårlig lærer, hvis man i en periode ikke holder den svære balance mellem over- og underinvolvering. “Jeg vil tro, at alle lærere har oplevet en snert af forråelse på et eller andet tidspunkt. Dermed burde det også kunne blive udramatisk at tale om, at vi alle sammen har gjort Folkeskolen

2022

eller tænkt noget, vi ikke er stolte over. Jeg håber også, at vi kan komme dertil, hvor vi kan få en form for syndsforladelse, for vi er bare mennesker, og vi kan alle sammen komme til at reagere på de her måder. Det er bare et spørgsmål om at blive presset nok”. EN KOLLEKTIV OPFØRSEL

Som psykolog tager Dorthe Birkmose det relativt roligt, at vi alle hver især kan komme til at reagere forrået en gang imellem. Men udvikler det sig til en kollektiv opførsel, skal alle alarmklokker lyde. “Det, jeg er mest bange for, er en forrået kultur. Det kan være en skole, som når derhen, hvor det er legitimt at råbe ad eleverne, håne dem eller gøre nar af dem. Så er alle på skolen i problemer”. På sådan en arbejdsplads vil den forråede kultur reproducere sig selv, og nytilkomne vil lynhurtigt tage den til sig, siger Dorthe Birkmose. “Den vigtigste læresætning fra den gren af psykologien, der hedder ondskabens psykologi, er, at mennesket er mere socialt, end det er moralsk. Behovet for at tilhøre et fællesskab, for eksempel på sin arbejdsplads, er så grundlæggende og så stort, at mange mennesker i løbet af kort tid vil tage den forråede kultur til sig og opfatte den som normal. Men man betaler en enorm pris for at være en del af et forrået fællesskab. Man giver køb på det, man tror på, og den, man er. Ens værdier vil skride, og man vil ende med at synes, at det er i orden at skælde en elev ud, for ‘hun har brug for tydelige rammer’, eller at ignorere en elev, der 'skal lære at behovsudsætte'”. Den forråede kultur kan være tydelig for den nyansatte fra starten. Man kan overvære noget, man synes er på kanten, men når man spørger til det, får man en nogenlunde fornuftig forklaring. Og i løbet af ret kort tid har man vænnet sig til, at ‘det er sådan, vi gør’, fortæller Dorthe Birkmose. “Der er noget ved gentagelserne, som gør, at man holder op med at tænke over det. Man ser også, at ingen andre griber ind, og tænker måske, at ‘så er det nok okay’, og så bliver det farligt – for både børn og voksne”. FORRÅELSE VIRKER

Er forråelsen blevet en mestringsstrategi på skolen, bør man gøre et forsøg på at ændre kulturen, mener Dorthe Birkmose.

“Man er nødt til at få talt om det. Typisk vil man opleve, at nogle er mere aktive end andre og fører an i den hårde tone. De andre er måske ikke aktivt med, men de er en del af kulturen, hvis de stiltiende accepterer den. Det gælder også ledelsen på stedet, for alle vil jo have opsnappet nogle advarselstegn. De kan så have valgt at lukke øjnene for det, men de ved, at noget er galt”. Men det er op ad bakke at være den, der italesætter problemet, erkender psykologen. Man er nødt til at kritisere nogle handlinger, og det er sjældent et populært budskab at levere. Man beder jo folk om at erkende egne fejl og mangler, og det gør ondt. Der er en overhængende risiko for, at forråelsen bliver vendt mod den, der vil ændre tingene. Man risikerer at blive ekskluderet og latterliggjort, fordi man har tilladt sig at rejse en kritik For der er også den risiko, at den forråede personalegruppe har fået smag for forråelsen, påpeger Dorthe Birkmose.

STEM PÅ FOLKEMØDET

“Vi skal forsøge at være tilgivende, for når forråelsen dukker op, er det et udtryk for slitage”.

HK og LIFE Fonden binder den grønne tråd mellem STEM-fag, fremtidens arbejdsmarked og grøn omstilling. Det sker i en debat fredag den 17. juni 2022. Her møder du: Christine Antorini, adm. dir. i LIFE Fonden Anja. C. Jensen, forbundsformand i HK Maria Jarjis, forfatter og youtuber Maja Felicia Bendtsen Kemiingeniør og Chief Business Officer, Rønne Havn

Dorthe Birkmose, psykolog og foredragsholder

Moderator: Nina Bendixen “Problemet er jo, at forråelse virker. Det virker på den måde, at man får det umiddelbart bedre ved at tænke og føle mindre. Dermed dæmpes ens egne følelser af afmagt og utilstrækkelighed”, siger Dorthe Birkmose. TAL OM DET

Når forråelse bliver en mestringsstrategi, skyldes det psykisk slid. Det kan være en slitage i form af omsorgstræthed, afmagtsfølelse og moralsk stress. For at gøre noget ved forråelsen, hvis den i perioder dukker op, er lærere og skoleledere nødt til at være opmærksomme på advarselstegnene og få talt med hinanden om, når værdierne skrider. Det er dog nogle svære samtaler, der let kan gå galt, forklarer Dorthe Birkmose. “Når man er slidt og for eksempel har set sig sur på en forælder, så bør man tale med en kollega med et større mentalt overskud, så vedkommende kan hjælpe med at skifte til forælderens indefraperspektiv, så man kan opnå en forståelse for deres reaktioner. Men når man er slidt, har man ikke altid overskud til en fagligt nuanceret samtale. Man kan være langt mere motiveret for at tale med en, som vil give en ret Det bliver dog ikke en konstruktiv samtale, hvis man får lov til at gentage sine negative fortællinger til en kollega, som giver én ret og supplerer med endnu mere negative fortællinger. Så bliver forråelsen blot værre,

da gentagelserne gør de negative fortællinger mere og mere sande”. Når kolleger ser tegn på forråelse hos hinanden, så har de ansvaret for at sige det. Men det er svært. “For det første er der ikke meget hul igennem hos den ramte, da forråelsen er udtryk for manglende mentalt overskud. Så er man svær at tale med. For det andet kan kolleger være bange for, hvordan man vil reagere på deres kritik. Og det er en reel bekymring, for de risikerer, at man vender forråelsen mod dem for at skælde ud eller ydmyge. Derfor er der en risiko for, at de ender med at tie stille. For det tredje er der en risiko for, at ens kolleger bliver så følelsesmæssigt påvirkede af, hvordan man behandler elever og forældre, at de kommer til at skælde ud og nedgøre. Det ville være at møde forråelse med forråelse, og det hjælper ikke”, siger Dorthe Birkmose. Men selv om det er svært, er der ingen vej udenom. Vi er nødt til at tale om risikoen for forråelse, mener Dorthe Birkmose, og vi er nødt til at tale med hinanden om de advarselstegn, som vi i perioder kan se hos hinanden. “Der er ingen teknikker til at tage snakken på en let og konfliktløs måde. Jeg tror dog på, at samtalerne kan tages, hvis vi møder hinanden med en dyb forståelse for, at forråelse er udtryk for psykisk slid”.

Skolerejser med tryghed Tag os med på råd når klassen skal ud at rejse. Det gælder uanset om I rejser i Danmark eller i udlandet. Du får altid et gratis uforpligtende tilbud.

Oplev Berlin 3 nætter, busrejse t/r og morgenmad Fra kr. 1.098

Kontakt en rejserådgiver på 70 22 88 70

alfatravel.dk

sga@folkeskolen.dk

Folkeskolen

Folkeskolen_NY_2022_Berlin.indd 1

2022

04-05-2022 10:51:37

Kan du genkende følelsen? Psykolog Dorthe Birkmose har identificeret tre årsager, der øger risikoen for forråelse hos omsorgsprofessionelle. Den gode nyhed er, at der er metoder til at imødegå hver af de tre årsager. ORD Stine Grynberg ILLUSTRATION Simon Væth

MORALSK STRESS Hvis man gang på gang oplever, at betingelserne for, at man kan mestre sin lærergerning, så godt som man gerne vil, ikke er til stede, kan man blive nødt til at gøre sig selv mere ligeglad, eller man kan blive vred. Advarselstegn: Vreden kan rettes mange steder hen, mod lokalpolitikere eller sin skoleleder, men man kan også finde på at rette sin vrede mod nogen, som slet ikke har noget med det at gøre. Så man kan opleve at blive irriteret og vred på børnene eller på deres forældre, selv om det jo ikke er dem, der er ansvarlige for ens arbejdsbetingelser. Ligegyldigheden kan vise sig i form af tanker om, at sådan er vilkårene jo, det er besluttet ovenfra, og det kan man alligevel ikke ændre på. Forebyggelse: Ved moralsk stress handler det om at fjerne så meget pseudoarbejde som muligt, så tiden kan bruges på undervisningen og relationsarbejdet. Det er begrænset, hvad individet kan gøre. Moralsk stress er et organisatorisk problem, der skal løses organisatorisk ved at ændre arbejdsbetingelserne.

OMSORGSTRÆTHED I modsætning til moralsk stress har omsorgstræthed ikke noget med arbejdsbetingelserne at gøre. Har man draget omsorg for andre længe nok, kan man blive omsorgstræt eller empatiudmattet. Hvis man ikke kan udholde den tilstand, kan man reagere med forråelse ved at synes, at andre er blevet for krævende. Advarselstegn: Omsorgstræthed kan vise sig ved, at man for eksempel møder ind på arbejde, et barn henvender sig med et ønske om hjælp, og man kan mærke, at ens umiddelbare reaktion er "åh nej, ikke dig, ikke igen". Man føler, at man ikke har mere at give af. Hvis man så begynder at føle skam over, at man ikke er så omsorgsfuld, som man burde være, kan forråelsen dukke op som en mestringsstrategi, hvor man begynder at tænke, at det barn er blevet for omsorgskrævende og dominerende og irriterende. Forebyggelse: Der er udviklet metoder som fiskerbænken og lejrbålsmetoden, hvor teamet systematisk drager omsorg for hinanden. Grundtanken er, at man bliver omsorgstræt, fordi man giver meget mere, end man får. Men det er jo ikke børnene eller deres forældre, der skal give læreren omsorg, det kan teamet derimod.

AFMAGTSFØLELSE Man kan blive afmægtig over andres adfærdsmønstre, når man kan se, at deres adfærd skaber problemer. Man kan også føle sig utilstrækkelig, når der er børn og forældre, som er svære at forstå og hjælpe. Advarselstegn: Afmagtsfølelse kan vise sig som negativt sprogbrug om andre, at man tillægger andre negative intentioner eller negative personlighedstræk. Det kan også vise sig som mistro og en trang til at skælde ud, ignorere eller afvise andre. Forebyggelse: Supervision og kollegial sparring kan dæmpe afmagtsfølelserne, hvis man hjælpes til at forstå andres indefraperspektiv. Når andres adfærd giver mening, dæmpes afmagtsfølelserne på konstruktiv vis. Metoderne er perspektivskifte og mentalisering.

Folkeskolen

2022

“Man kan ikke lukke øjnene for det” ORD Stine Grynberg

Lene Korsgaard arbejder med at forebygge forråelse på den skole, hun er leder for. Det gør hun blandt andet ved at være nysgerrig på, hvordan personalet taler sammen – om hinanden, om eleverne og om forældrene. På Blåbjergskolen deltager skolelederen i de uformelle pausesnakke, så ofte hun kan. Lene Korsgaard, som har været leder på skolen i Varde Kommune i tre år, er nemlig af den overbevisning, at det er sådan, hun kan fornemme, om personalet har det godt. Om der i praksis er overskud til at udleve skolens værdier om respekt og om at være der for hinanden i forpligtende fællesskaber. “Det er vigtigt, at man som leder er der for medarbejderne og kan give konstruktiv sparring omkring kerneopgaven”, siger hun. Lene Korsgaard kom første gang i kontakt med psykolog Dorthe Birkmose på en tidligere arbejdsplads, hvor ledelsen mente, at der var behov for at arbejde med kulturen på stedet. “Vi ville gerne have en til at ‘forstyrre’ medarbejderne og tænkningen omkring kultur, og det tænkte vi, at Dorthe Birkmose kunne. Så blev vi efterfølgende opmærksomme på, at der bestemt var udfordringer med forråelse i personalegruppen”, fortæller hun i dag. Det var et stort arbejde at ændre kulturen, og det har givet skolelederen de erfaringer, hun i dag bruger på Blåbjergskolen. “Jeg er især blevet opmærksom på, hvad det egentlig vil sige at være synlig og tilstedeværende som leder – det er vigtigt at have fingeren på pulsen”, siger hun. Konkret betyder det, at ledelsen skal være nysgerrig og stille oprigtige spørgsmål.

“Og så skal man som leder have mod på at stå fast på de værdier, skolen har, og være konsekvent, hvis man oplever noget, som ikke fungerer. Som leder skal man, i alt hvad man gør, udvise respekt og forståelse for den kompleksitet, lærerjobbet indebærer, og de afmagtsfølelser, det af og til skaber. Det kan man ikke lukke øjnene for, men man kan heller ikke trøste medarbejderne ud af det. Så jeg er blevet meget opmærksom på at få medarbejderne til at føle sig hørt og give konstruktiv sparring”, fortæller Lene Korsgaard. Hun oplever, at en forrået kultur kan begynde at opstå i de perioder, hvor ledelsen har for travlt til for alvor at være en del af skolens og personalegruppens forskellige formelle fællesskaber, fortæller hun. Hvis afmagten bliver grundlaget for de fortællinger, man taler om i hverdagen, så kan disse fortællinger blive til fasttømrede sandheder. Så det handler om at være synlig både i formelle sammenhænge, for eksempel afdelingsmøder, og i de uformelle. Man skal være nysgerrig på, hvad der bliver sagt i den løse snak i forberedelseslokalet for eksempel. I den løse pausesnak vil man også kunne fornemme arbejdskultur. sga@folkeskolen.dk

Anbefalinger

Fortalt til Stine Grynberg, sga@folkeskolen.dk

Af Mette Mellerup, naturfagslærer på Sølystskolen ved Silkeborg og faglig rådgiver for naturfagsnetværket på folkeskolen.dk/naturfag Foto: Lars Just

Hæfter Læs nu det, du fik af Undervisningsministeriet

Jeg er meget optaget af den boks, som alle skoler har fået tilsendt af Børne- og Undervisningsministeriet, der hedder ”Inspirationsmateriale om ny naturvidenskabelig viden”. Det er et virkelig flot materiale. Boksen indeholder ti magasiner, som fortæller om naturvidenskabelig forskning, for eksempel om biodiversitet, vedvarende energi eller mennesket i det teknologiske samfund. Her er det forskerne selv, der formidler en del af deres forskning, og det er megainteressant. Boksene er sendt til alle skoler, så brug det nu.

Inde på Emu’en ligger der undervisningsmateriale, som man kan bruge, hvis man vil, men jeg har egentlig mest brugt det til selv at blive fagligt opdateret. Det er sjovt at sætte fokus på danske forskere inden for naturvidenskab, og man bliver klogere af at læse magasinerne. Hvis man ikke lige kan finde boksen på sin skole, ligger selve magasinerne også på Emu’en.

direkte skal bruge i min undervisning, men det giver det der overskud af viden, som man ubevidst tager med sig ind i klasselokalet, og som opkvalificerer ens undervisning. Man får nogle fede anekdoter, man kan fortælle børnene.

Podcast Nørd fagmetodik med solid håndbog

Den er lidt gammel, men avisen Information har lavet en serie podcasts, som hedder ”Naturvidenskaben forfra”. Det er egentlig bare en serie artikler, der er læst højt, for de er også udkommet som en bog. Men jeg har hørt den som podcast, når jeg var en tur haven og den slags. Den trækker på alle folkeskolens naturvidenskabelige fag, og der er både ny viden og ting, man godt vidste i forvejen, men som er gode at få genopfrisket, i den. Igen, det er ikke noget, jeg

hvorfor anemonerne står der, hvor de står, hvad som helst. Selv går jeg med mine små elever til et vandhul i nærheden af skolen og kigger på, hvad der sker uge for uge. Er der kommet haletudser, og har vi fået set en citronsommerfugl? Man må bare ikke snyde eleverne for at komme ud i denne tid.

Ud af huset Kom nu ud i det grønne

Jeg har også en lidt anderledes anbefaling, men her kommer den: Kom nu ud! Kom nu ud! Det er forår, alting springer ud, og der er liv alle vegne. Eleverne skal simpelthen ud nu. Også selv om man ikke lige får involveret en zoologisk have eller et akvarium, eller hvad ved jeg. Det kan lyde banalt, men der er bare meget natur/teknologi-undervisning, som foregår i klasseværelset. Så jeg vil gerne give mine fagfæller et lille spark: Tag nu på tur! Kig på de forskellige træer, I kommer forbi, snak om,

emu.dk/grundskole/ naturvidenskabsstrategien

”Naturvidenskaben forfra” i din podcastapp eller på information.dk/ podcast/fortaellernaturvidenskaben-forfra

Åbn hoveddøren og se, hvad der er på den anden side

Folkeskolen

2022

Debat

Et længere og bedre arbejdsliv DLF MENER AF MORTEN REFSKOV formand for overenskomstudvalget i DLF Illustration: Hayley Wells

Med Overenskomst 21 fik vi et decideret gennembrud for seniorvilkår på statens område, idet man nu optjener en seniorbonus, som kan veksles til to årlige seniordage. I forvejen har vi på det kommunale og regionale område ret til et antal seniorfridage fra det kalenderår, hvor man fylder 60 år. Dertil kommer rammeaftalen om seniorpolitik med adgang til en seniorsamtale samt arbejdstidsaftalens bestemmelse om, at man kan gå 175 bruttotimer ned i tid med fuld pensionsindbetaling. Når jeg lister det op på den måde, kan man få det indtryk, at seniorvilkårene er fornuftige. Man skal imidlertid ikke befinde sig lang tid på en folkeskole eller på nogle af vores medlemmers øvrige arbejdspladser for at få øje på især den mentale nedslidning, som de tiltagende arbejdskrav og det intensiverede arbejdspres medfører. Faktorer, der gør det vanskeligt at holde til et langt – og stadig længere – arbejdsliv. I starten af maj kom Pensionskommissionen med sine anbefalinger. Kommissionen har glædeligvis lyttet til fagbevægelsens opråb, idet anbefalingerne udfordrer det såkaldte velfærdsforlig fra 2006, der én til én kobler højere levealder med højere pensionsalder. Vi får selvsagt sværere ved at finansiere velfærdssamfundet, hvis folk skal tilbringe forholdsmæssigt flere af deres leveår på pension, men de nugældende seniormuligheder og -rettigheder er desuagtet utilstrækkelige inden for mange fag – herunder vores.

Pensionsalderen burde ikke betragtes som en målstreg, vi kæmper for at nå frem til. Det skulle derimod gerne – i alle livets faser – være givende og overkommeligt at gå på arbejde. Forudsætningen herfor er et opgør med den kategoriske arbejdsgiverholdning, at enhver umiddelbar begrænsning af arbejdsudbuddet må bekæmpes. Skal lærere i den sene fase kunne holde til arbejdet, fordrer det nemlig bedre og mere fleksible arbejdsvilkår, og forebyggelsesinitiativerne skal igangsættes langt tidligere. Det var sådan set også den forståelse, der lå til grund i 2006, men det synes politikere og arbejdsgivere at have glemt. Forberedelserne til Overenskomst 24 er så småt i gang, og vi vil fra foreningens side gøre vores for, at temaet igen får en central plads i forhandlingerne.

.DK

Opdelt matematik på læreruddannelsen ”(…) eleverne ikke mindst i indskolingen har brug for kompetente (læs: uddannede) lærere, der kan sørge for, at eleverne får et godt fundament i matematik, da det er den tidlige erfaring med faget, som danner fundamentet også for matematik på de ældre klassetrin”. JAN THRANE

”Jeg tror, man snart skal være heldig, hvis matematiklæreren i indskolingen overhovedet har en læreruddannelse. Da jeg for tre år siden var på linjefagskursus som konsekvens af reformens krav, var vi 22 på holdet for ’yngstespecialiseringen’ heraf var der fire ’rigtige’ lærerstuderende, to under Fredericiauddannelsen og to uddannede lærere. Af resten havde de otte en form for pædagogisk uddannelse, de sidste ingen eller helt andre erhvervsuddannelser”. JENS RASCH

”Tanken om, at nogle (lærerstuderende, redaktionen) skulle tænke, at man ’ikke behøver at kunne så meget matematik’, virker ikke betryggende. Det peger ikke på fagligt engagement”.

“Skal lærere i den sene fase kunne holde til arbejdet, fordrer det bedre og mere fleksible arbejdsvilkår, og forebyggelsesinitiativerne skal igangsættes langt tidligere”.

JENS HOUGAARD NIELSEN

Uddrag af kommentarer til blogindlægget ”Skal undervisningsfaget matematik fortsat være aldersspecialiseret?” af læreruddanner Pernille Bjarnøe Andersen om overvejelser vedrørende matematik som et samlet eller et aldersspecialiseret undervisningsfag på en ny læreruddannelse.

Du kan deltage i debatten i bladet ved at sende et læserbrev (højst 1.800 tegn inklusive mellemrum) til folkeskolen@folkeskolen.dk, skriv debat i emnefeltet. Vi optager også indlæg på folkeskolen.dk. Send til debat@folkeskolen.dk. Tilsendte læserbreve og debat fra folkeskolen.dk optages i bladet, i det omfang der er plads.

Folkeskolen bør rumme B-mennesker langt bedre AF EMIL SLOTH ANDERSEN, børne- og ungdomsordfører for Radikale Venstre, Københavns Kommune

Th. Langs Skole i Silkeborg har besluttet at rykke mødetiden for 7.-10.-klasseeleverne. Nu får eleverne lov til at sove til klokken 9.00. Det er tilmed sket på en måde, hvor skoledagen ikke bliver markant kortere, men hvor man faktisk blot forlænger skoledagen med en time ekstra hver fredag. Det er i min optik en rigtig god udvikling, for uddannelsessystemets mødetider passer ikke godt nok til de unge i dag. Det gælder også udskolingstrinets mødetider i folkeskolen og 10. klasse. Gevinsterne ved senere mødetider er overordentligt mærkbare. I et studie fra “Journal of Developmental & Behavioral Pediatrics” fandt man frem til, at en omlægning af mødetiderne i uddannelsessystemet var associeret med, at mængden af personer, der fik over gennemsnitlig otte timers søvn per nat, steg

fra 18 til 44 procent. Målgruppen i studiet var børn med en gennemsnitsalder på 15,6 år, altså hvad der svarer til alderen, når du går ud af folkeskolen, og når du går i 10. klasse. I studiet så man også målbart lavere koffeinforbrug og bedre humør blandt de unge. I det hele taget er ændrede mødetider i uddannelsessystemet et meget simpelt værktøj til at rette markant op på det problem, der ligger i, at unge i dag sover en time mindre per dag end for 30 år siden, samtidig med at vi kan styrke den mentale trivsel markant. Hvad forhindrer så, at mødetiderne bliver ændret? Jo, dels hænger fordomme fast. Dels må vi erkende helt åbent fra politisk hold, at den længere skoledag med folkeskolereformen fra 2014 i hvert fald før i tiden har betydet, at skoledagen nødvendigvis måtte strække sig

en del ud på eftermiddagen, hvis mødetiderne blev rykket om morgenen. Men med de nye frihedsgrader, som er kommet til skolerne, kan skolerne som regel omlægge den understøttende undervisning til tolærerordninger i udskolingsdelen, så skoledagen ikke bliver længere end før, hvis mødetiderne om morgenen rykker frem. Det korte af det lange er, at mødetiderne som regel godt kan rykkes frem, uden at udskolingseleverne skal alt for sent hjem. Mit håb er, at alle i det skolepolitiske miljø – både eleverne, forældrene, skolelederne, forskerne og politikerne – fremover vil gøre en endnu større fælles indsats for at rykke normerne og mødetiden, så de unges trivsel øges. Forkortet af redaktionen. Se det fulde debatindlæg på folkeskolen.dk/4634306

BALLE KURSUS & LÆRING

TILBYDER FAGKURSER OG PÆDAGOGISKE KURSER PÅ TVÆRS AF FAG. Vores instruktører er alle nøglepersoner inden for deres fag eller pædagogiske område, og har mange års erfaring med faglig og pædagogisk formidling

SÅ HA R HV IS DU HA R BE HO VE T –

VI KU RS ET

Kontakt / Tel. 61 65 62 43 / kursus@balle-mail.dk

Scan og find de nyeste kurser her

Folkeskolen

2022

MISSION

ORD FOTO

TOR BI R K T R ADS

H EN R IK STAN EK

INKLUSION

Trods ti års inklusionsarbejde, et eftersyn og en række anbefalinger er inklusionsopgaven fortsat en alt for stor mundfuld for folkeskolen. Fagbladet Folkeskolen undersøger, hvad god inklusion kræver, og vi besøger skoler, som har fundet lokale løsninger på en national udfordring.

Strukturer og støttesystemer gør godt Lone Tøttrup Christensen tog linjefag i specialpædagogik på læreruddannelsen, og her lærte hun blandt andet at hjælpe elever med særlige behov til at skabe positive narrativer om sig selv. Det nyder eleverne i hendes 1. klasse godt af i dag. Nu står specialpædagogik til igen at blive et selvstændigt fag i læreruddannelsen.

Eleverne ved, hvem der er gode til at spille fodbold, og hvem der har svært ved at læse, så man kan lige så godt være åben om det, anbefaler Lone Tøttrup Christensen. “I min klasse taler vi om, hvad vi er gode til, og hvad vi har svært ved. Vi gør det på en respektfuld måde, så børnene lærer, at selv om man har svært ved noget, kan man være god til noget andet”, siger klasselæreren i 1.a på Gl. Rye Skole vest for Skanderborg. Hun oplever sjældent, at eleverne bruger svaghederne mod hinanden. Tværtimod. “Vi har lige arbejdet med læseteater. Her var jeg åben om, at Søren kun fik tre replikker, fordi han øver sig i at læse, så da han læste replikkerne op, begyndte en pige at klappe. Det er vigtigt, at børnene anerkender hinanden”, siger Lone Tøttrup. Hun blev uddannet i 2011 og nåede at tage linjefag i specialpædagogik, inden det to år senere blev afskaffet. Nu lig-

ger det i oplægget til en ny læreruddannelse, at faget genindføres. Lone Tøttrup har blandt andet med sig, hvad elevernes narrativer om sig selv betyder for deres selvopfattelse. “Bliver selvopfattelsen, at jeg er dårlig til at læse, eller bliver den, at jeg er god til at finde på lege i frikvartererne? Jeg forsøger at styrke børnene ved at gøre dem bevidste om det, de godt kan, og når en urolig elev ikke kan være stille i de fem minutter, vi har fuldstændig madro, siger jeg: ‘Vi ved godt, det er svært for dig at være stille, men du gør det, så godt du kan’. Så bliver det tydeligt, at han øver sig”. Som nyuddannet fik Lone Tøttrup job i en specialklasse, men efter syv år følte hun behov for at prøve almenområdet af. Blandt andet fordi hun ville være bedre til at vejlede kolleger. “I specialklassen arbejdede vi på at få eleverne ind i almenundervisningen, men det var ikke nemt for lærerne at

Lone Tøttrup fik som en af de sidste en linjefagsuddannelse i specialpædagogik på læreruddannelsen. Den specialviden bruger hun dagligt i sit arbejde som lærer for en 1. klasse.

følge mine råd om, hvordan de kunne inkludere en elev. Det er betydeligt lettere at etablere belønningssystemer, være konsekvent og give positiv respons, når man er to lærere til blot otte elever, så jeg havde brug for at opleve, hvor presset man er i en almenklasse”. SØRGER FOR AT SIGE HEJ FØRST

På linjefaget lærte Lone Tøttrup om ADHD og autisme, og hvilke typer børn i vanskeligheder man ellers kan møde i skolen. “Vi lærte også om strukturer, og hvordan man etablerer dem, så jeg fik en viden om, hvad børn med særlige behov har brug for. Men i min fjerdeårspraktik gik det op for mig, at børn med ADHD ikke er ens. Det er ikke sikkert, at visu-

elle støttesystemer virker på alle”, siger Lone Tøttrup, som var i praktik i den specialklasse, hun senere fik job i. Hun kalder praktikken uundværlig. “Jeg fandt hurtigt ud af, hvor vigtigt relationsarbejdet er. Hvis du vinder elevernes tillid, kan du nå så meget mere, men børn med særlige behov er ikke altid stødt på voksne, som vil dem det godt, så jeg var nysgerrig efter, hvordan jeg kunne blive bedre til at vinde deres tillid”. Det er først nu, at eleverne i 1.a er trygge ved deres klasselærer. “Det tager tid at lære børn at kende, og med nogle tager det længere tid end med andre. Jeg prøver at være oprigtig interesseret i det, eleverne fortæller mig, også selv om det måske ikke er det mest spændende at høre om, at deres kanin er syg. Jeg sørger også for at sige hej først, når jeg møder den opmærksomhedskrævende elev på gangen, og jeg giver Folkeskolen

2022

Serie/Mission inklusion et kram og holder i hånd, når en elev har brug for omsorg. Men mine grænser er stadig tydelige, så når jeg siger nej, ved eleverne, at jeg mener nej. Men jeg ser dem, og de oplever, at jeg kan lide dem”. TYDELIGHED ER VIGTIGT FOR ALLE

Efter ti år som lærer er det svært for Lone Tøttrup at skelne mellem, hvilke redskaber hun bruger fra linjefaget, og hvilke der bygger på hendes syvårige erfaring som speciallærer. “Linjefaget var en god uddannelse, men i dag trækker jeg klart på min erfaring. For eksempel om, hvor vigtigt det er at være ekstremt tydelig om, hvad eleverne skal. Da jeg begyndte i almenområdet, var jeg optaget af at finde et støttesystem til den enkelte elev i vanskeligheder. Nu breder jeg støttesystemet ud til hele klassen, så alle ved, hvad de skal lave, hvorfor de skal lave det, i hvor lang tid de skal lave det, hvem de skal være sammen med, og hvad de skal, når de er færdige”. Lone Tøttrup er også tydelig over for forældrene om, hvad der går godt, og hvad der udfordrer. For eksempel hvis en elev er udadreagerende og er ved at blive udredt. “Så aftaler jeg med elevens forældre, at jeg må skrive det ud til de andre forældre i klassen, for det giver mindre mistro og mindre ‘Jeg har også hørt ...’. De andre forældre accepterer, at eleven skal være i klassen, når man fortæller, at man arbejder på at klare de udfordringer, det giver”. Det er en god ide igen at gøre specialpædagogik til et fag på læreruddannelsen, mener Lone Tøttrup. “De studerende vil komme ud med en teoretisk viden og forståelse for børn med særlige behov, som vil gøre dem bedre kvalificerede til at arbejde med inklusion. Men hvis det virkelig skal batte, skal de først arbejde i specialundervisning. Jeg havde i hvert fald ikke brugt min viden fra linjefaget lige så godt i dag, hvis jeg alene havde undervist almenklasser”, vurderer hun og advokerer for, at det bliver obligatorisk for alle lærerstuderende at komme i praktik i specialundervisning. “Der er elever med særlige behov i alle klasser, men det er endnu tydeligere i en specialklasse, at de har brug for strukturer og støttesystemer”, siger Lone Tøttrup. folkeskolen@folkeskolen.dk

“Det tager tid at lære børn at kende, og med nogle tager det længere tid end med andre”.

Vigtigheden af at skabe relationer til eleverne, være konsekvent og give positiv respons er noget af det, som Lone Tøttrup har taget med sig fra specialområdet ind i almenklassen.

SPECIALPÆDAGOGIK I LÆRERUDDANNELSEN Specialpædagogik indgik i læreruddannelsen som linjefag fra 2008 til 2013 og blev altså afskaffet, året efter at inklusionsloven trådte i kraft. Faget havde stor søgning, og et af problemerne var, at det kunne blive svært at skaffe lærere til alle skolens fag, hvis for mange tog linjefag i specialpædagogik. I stedet blev specialpædagogik et obligatorisk modul for alle studerende. Nu anbefaler udviklingsgruppen bag forslaget til en ny læreruddannelse: – at alle studerende fortsat skal gennemføre det nuværende modul i specialpædagogik på ti ECTS-point som led i lærernes grundfaglighed. – at specialpædagogik genindføres som undervisningsfag, da der i dag er stor efterspørgsel efter lærere til folkeskolen med mere specialiserede kompetencer i faget. Et undervisningsfag svarer til et linjefag. – at faget dimensioneres, så man undgår, at et meget stort antal studerende læser til specialpædagog.

I sin første tid som almenlærer gjorde Lone Tøttrup meget ud af at finde støttesystemer til enkeltelever. Nu gør hun det tydeligt for alle i 1.a, hvad de skal lave.

Folkeskolen

2022

ORD

H EN R IK STAN EK

Serie/Mission inklusion

Organisationer bakker op om specialpædagogik LL og DLF ser frem til, at lærerstuderende igen kan specialisere sig i specialpædagogik, så de kan bidrage til styrket inklusion gennem for eksempel co-teaching.

Alt tyder på, at specialpædagogik igen bliver et selvstændigt fag på læreruddannelsen, da forslaget har mødt politisk opbakning, også fra regeringen. Det er udviklingsgruppen bag oplægget til en ny læreruddannelse, som foreslår et undervisningsfag i specialpædagogik svarende til det, der tidligere hed linjefag. DLF og Lærerstuderendes Landskreds (LL) har deltaget i udviklingsarbejdet og ser frem til, at politikerne fører planen ud i livet. “Lærere møder en mangfoldighed af børn med alle mulige behov, så vi har brug for kolleger med specialpædagogisk viden. Det kan både være til inspiration for kolleger og til at være med i forløb med co-teaching, så man kollektivt når flere børn med undervisningen”, siger Regitze Flannov, formand for undervisningsudvalget i DLF. Det har været LL’s politik at få specialpædagogik genindført som et fag i læreruddannelsen, lige siden det blev afskaffet som linjefag i 2013. “Det var paradoksalt, at man afskaffede linjefaget, et år efter at vi fik inklusionsloven”, siger forperson Caroline Holdflod Nørgaard og fortsætter: “Vi oplever en enorm efterspørgsel blandt studerende efter viden og redskaber, som kan klæde dem på til at styrke inklusionen”. Ifølge oplægget skal specialpædagogik stadig være et modul i lærernes grundfaglighed, så alle vil fortsat få kendskab til specialpædagogik. Men der mangler et fag i specialpædagogik, pointerer Regitze Flannov. “Det er en god ide, at alle får en basisviden, og at nogle specialiserer sig. Vi har brug for dygtige lærere både i specialundervisningen og til blandt andet co-teaching på almenområdet, så jeg håber, de vil søge mangfoldigt”, siger hun. Et undervisningsfag gør det ikke alene, tilføjer Caroline Holdflod Nørgaard.

“Når undervisningsministeren taler om specialpædagogik som et nyt fag på læreruddannelsen, får hun det til at lyde som et quickfix. Det tror jeg ikke på, for inklusion kræver ikke kun lærere med viden. Rammerne skal også være til stede, så undervisningsfaget skal bakkes op af for eksempel co-teaching og mellemformer, hvor lærere med specialpædagogiske kompetencer og lærere med kompetencer i fagfaglige fag supplerer hinanden”, siger LL’s forperson. FAGET BLIVER IKKE FOR ALLE

Specialpædagogik blev blandt andet afskaffet som linjefag, fordi det blev et tilløbsstykke, som kunne gøre det svært for skolerne at skaffe lærere med de øvrige linjefag. Derfor vil udviklingsgruppen bag forslaget til en ny læreruddannelse sætte en grænse på, hvor mange der kan tage faget. Altså en såkaldt dimensionering. Det bliver med andre ord ikke alle kommende lærere, som kan få dyb indsigt i specialpædagogik. “Der skal være dygtige lærere til alle fag, og alle fag har brug for fornuftige fagmiljøer, så hvis alle studerende vælger specialpædagogik, kan dimensionering være et greb, man kan blive nødt til at bruge. Men lad os nu se, om det bliver nødvendigt”, siger Regitze Flannov. At specialpædagogik var rasende populært, understreger, at lærerstuderende ser inklusion som en vigtig opgave, mener Caroline Holdflod Nørgaard. “Det har været et generelt problem, at nogle fag har fyldt mere på læreruddannelsen end i skolerne. Derfor bakker vi op om en dimensionering. Vi siger blot, at det ikke alene skal være karakterer, som afgør, om en studerende kan få undervisningsfaget. Mange har arbejdet i fri-

folkeskolen@folkeskolen.dk

Foto: Peter Helles Eriksen

villige rådgivninger eller har på anden vis været i kontakt med sårbare grupper, så vi forestiller os en form for kvote 2-ordning”, siger hun. I Finland kan man uddanne sig til specialundervisningslærer ved en etårig overbygning til læreruddannelsen eller som en selvstændig femårig uddannelse. Den sidste kvalificerer til at undervise både i almenundervisningen og i specialklasser. Bør vi kopiere finnerne? “Vores langsigtede politik er stadig, at læreruddannelsen skal være en femårig kandidat i didaktik, og her ser vi blandt andet efter inspiration i Finland. Vi skal også sikre lærere mulighed for livslang efteruddannelse til gavn for eleverne, og her er det oplagt med en specialpædagogisk diplomuddannelse”, siger Regitze Flannov. Caroline Holdflod Nørgaard hæfter sig ved, at udviklingsgruppen opererer med et livslangt læringsperspektiv: “Det vil være interessant at se på særskilte overbygningsuddannelser, for eksempel i specialpædagogik. En psykologfaglig overbygning vil også være oplagt for lærere, som har haft specialpædagogik på læreruddannelsen”. De politiske forhandlinger om en ny læreruddannelse ventes at gå i gang inden sommerferien.

“Vi oplever en enorm efterspørgsel blandt studerende efter viden og redskaber, som kan klæde dem på til at styrke inklusionen”. Caroline Holdflod Nørgaard, forperson i Lærerstuderendes Landskreds

MODIGE ELEVER

REDDER LIV HVAD GØR DU, NÅR DET VIRKELIG GÆLDER? Helt ny serie med tre interaktive film drager dine elever ind i livstruende situationer og giver dem mod til at handle og udøve førstehjælp. Brug filmene gratis på MODTILATHANDLE.DK

Røde Kors

Folkeskolen

2022

ORD

H EN R IK STAN EK

Serie/Mission inklusion

Et redskab til at styrke inklusionen Det vil styrke inklusionen, at specialpædagogik bliver genindført som et selvstændigt fag på læreruddannelsen, vurderer lektor på læreruddannelsen i Aarhus. En inkluderende skole kræver, at lærerne har kompetencer til at varetage opgaven. Derfor er det en god ide at genindføre specialpædagogik som et undervisningsfag på læreruddannelsen ved siden af det modul om specialpædagogik, der allerede indgår i lærernes grundfaglighed, lyder det fra lektor Else Skibsted fra læreruddannelsen på Via University i Aarhus. “Et modul på bare ti ECTS-point giver kun en intro til børn i komplekse læringssituationer, hvor de studerende i et undervisningsfag tilegner sig både teoretisk-analytiske og praktisk-pædagogiske kompetencer og samtidig opnår en undersøgende kritisk tilgang til normalitet og afvigelser. Det sætter dem i stand til at vurdere, hvilken hjælp børn i vanskeligheder har brug for”, siger Else Skibsted. Hun underviste i specialpædagogik, da det var et linjefag fra 2008 til 2013, og underviser også i det nuværende modul i lærernes grundfaglighed. For Else Skibsted retter undervisningen sig ikke primært mod at uddanne lærere til segregerede tilbud, men mod at kvalificere dem til god og differentieret undervisning i deres fag. Derfor er det vigtigt at arbejde med deres forståelse, så de ikke ser eleven som en problembærer, der skal skilles ud til kompenserende undervisning. “Præmissen i inkluderende læringsfællesskaber er, at børn har forskellige forudsætninger. Derfor er det lærernes opgave at tilrettelægge undervisningen, så alle bliver en del af fællesskabet. At tage udgangspunkt i børnenes behov kræver konkrete didaktiske

færdigheder, men det snuser de studerende kun til i dag”, siger hun. På det gamle linjefag fik de studerende indsigt i forskellige måder at lede klassen på og i digitale værktøjer og undervisningsmidler, som retter sig mod børn med særlige behov. De fik også styrket deres kompetencer i at iagttage undervisning og samarbejde med andre aktører, både forældre, der ofte er sårbare, og resursepersoner som AKT-lærere (adfærd, kontakt, trivsel), faglige vejledere og Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. De lærte også om ordblindhed og børn i matematikvanskeligheder. “De fik en vifte af didaktiske kompetencer og observationsmetoder, som har gjort dem i stand til at analysere, hvori et problem består, så de kan iværksætte tiltag i undervisningen på et begrundet grundlag. Det er ikke et quickfix, men sammensatte redskaber, som kan gavne barnet”, siger Else Skibsted. Hun peger samtidig på, at faget skal udvikles, for skolen har udviklet sig, siden linjefaget faldt bort i 2013. “I dag er der fokus på co-teaching og mellemformer, så vi skal kvalificere de studerende til at deltage i et flerfagligt samarbejde mellem lærere med specialpædagogiske kompetencer og lærere med fagfaglige kompetencer. Samtidig skal skolelederne give plads og resurser til, at samarbejdet og sparringen kan finde sted, for det kræver arbejde på mange niveauer at realisere den inkluderende skole”, siger hun. folkeskolen@folkeskolen.dk

Blogs

Janne Skovbjerg, lærer på Brårup Skole ved Skive og faglig rådgiver for religionsnetværket på folkeskolen.dk Foto: Lars Just

Er målene for ambitiøse til tidsrammen? I år kan jeg ikke nå det, jeg har planlagt i 8. klasse. Er det, fordi jeg er for ambitiøs, eller er der et misforhold mellem Fælles Mål og tidsrammen? I dag sad jeg og så lidt småfortvivlet på min årsplan. Ikke fordi der i sig selv umiddelbart er noget galt med årsplanen. Den ser ud, som det kan forventes i 8. klasse. Et forløb om, hvad religion er, et om jødedom, islam, kristendom, buddhisme og et om kristendommens historie og retninger. Det er heller ikke de tilknyttede kilder eller måder at arbejde og evaluere på, der giver mig kvaler. Nej, det, der gør mig småfortvivlet, er, at jeg kan konstatere, at jeg kun er ved det fjerde forløb ud af seks. Og jeg har to lektioner tilbage. To! Den skarpe læser vil her indvende, at der er mere end to uger tilbage af dette skoleår. Det er korrekt. Men der er lige en lejrskole, en projektuge, en fremlæggelse og en praktik, der tager resten af gangene. Men er det så hele forklaringen på, at jeg ikke kommer i mål? Har jeg været for ambitiøs, for dårlig til at planlægge – eller?

“Fælles Mål er udarbejdet efter, at vi har 40 lektioner på et skoleår. Enhver lærer ved, at sådan er virkeligheden ikke”.

Sandt at sige skulle jeg have haft en fagdag, hvor jeg skulle nå et af emnerne – der var jeg syg. Men der var også coronanedlukning, mad-

kundskabsprøve, projektuge og en fremlæggelse dertil, der snuppede fem-seks uger. Nu er der helt sikkert en eller to derude, der tænker, at det da ikke er anderledes, end det plejer at være. Og det er faktisk det, der udfordrer mig for alvor. Fælles Mål er udarbejdet efter, at vi har 40 lektioner på et skoleår. Enhver lærer ved, at sådan er virkeligheden ikke. Men hvad skal ændre sig? Skal jeg én gang for alle skrue ned for ambitionerne og nøjes med at arbejde med to religioner ud over kristendom? Skal jeg droppe at arbejde med forskellige evalueringstyper, hvor vi øver diverse kulturteknikker? Skal jeg skøjte mere på overfladen og skippe fordybelsen? Eller er timetallet for lille? Er kravene for store? Fylder kravene til teknikker og kildetyper så meget til prøven, at det tager for meget tid ud af undervisningen? Når du det hele? Og hvordan når du det? Folkeskolen

2022

EN GLAD LÆRER SMITTER Humør smitter. Er man glad for sit job, kan omgivelserne mærke det. Og det gælder måske især, når man er lærer. Men lærerjobglæde kommer ikke af sig selv. Først og fremmest kræver det, det helt rigtige job-match. Og vi ved også, fra sidste års lærerrekrutteringsanalyse*, at ledelse og kollegaer er det vigtigste. Dygtige chefer og søde kollegaer er altafgørende for lærerjobglæde. Ligesom det modsatte er den primære årsag, når lærere kigger sig om efter nye græsgange. Du finder de fleste og bedste lærerjobs på lærerjob.dk - ligesom det er her, de dygtige kandidater kigger. Vi kan ikke garantere lærerjobglæde - men vi ved med sikkerhed, at det er det bedste sted at starte.

Undgå dyre lærepenge

*se den på lærerrekruttering.dk

SKYD IKKE BUDBRINGEREN

ILLUSTRATION Anna Ravn Bjørn ORD Stine Grynberg

Vejen til at undgå fejl og blive bedre til jobbet går gennem psykologisk tryghed på arbejdspladsen, og det er ledelsens ansvar at skabe et lærende miljø, hvor alles ideer bliver hørt. Sådan lyder budskabet fra en af verdens førende forskere i ledelse. “Vi har udtrykket: ‘Ingen er nogensinde blevet fyret for at tie stille’. Men i et vidensintensivt, hurtigtarbejdende arbejdsmiljø er det en problematisk tilgang til jobbet, som betyder, dels at vi kommer til at begå flere fejl, dels at vi ikke får alle de gode, innovative ideer frem i lyset”. Sådan siger Harvard-professor Amy C. Edmondson, en af verdens førende forskere i ledelse. Hun er især kendt for sin forskning i det, hun kalder psykologisk tryghed på arbejdspladsen. For alle arbejdspladser vil have gavn af høj psykologisk tryghed, mener professoren, men netop fordi det skaber et lærende miljø, er det særligt relevant for skole- og uddannelsesområdet. “Vi har brug for at kunne tale åbent om problemer og få ideer på bordet for at kunne innovere, forbedre eller bare udføre vores arbejde med kvalitet. Vi har brug for, at medarbejderne er opmærksomme og ærlige. Så ledere skal skabe et miljø, hvor man kan tale højt også om fejl eller om det, der kan gøres bedre”, siger Amy C. Edmondson og kalder selv sine pointer for nærmest banale. Men det er stadig ikke normen, at vores arbejdspladser tilbyder psykologisk tryghed. I mange organisationer er udgangspunktet for

medarbejderne en vent og se-holdning, og det er et problem, for i vidensarbejde er alles stemmer vigtige, understreger hun: “Enhver kan gøre sig en observation eller få en ide, som kan være det, der skal til, for at organisationen kan blive bedre eller undgå fejl – også fatale fejl”. KOM KONFLIKTSKYHEDEN TIL LIVS

Budskabet om psykologisk tryghed er vigtigt også på danske skoler, mener Peter Andersen, chef for UC Nordjyllands efter- og videreuddannelser og forfatter til blandt andet bogen “Psykologisk tryghed og kollektiv mestring – vejen til en kollaborativ kultur”. “I den danske folkeskole skal vi turde udfordre hinanden på kerneopgaven. Det kan virke, som om et team – og det kan både være et ledelsesteam og et lærerteam – har god psykologisk tryghed, men i virkeligheden taler de ikke om det, der er svært”, siger Peter Andersen. Han peger på, at berøringsangsten kan være en konsekvens af vores flade struktur og uformelle, skandinaviske ledelsesstil, hvor der ikke synes langt til lederen. “Man skal være opmærksom på, at den konfliktskyhed hurtigt kan virke, som om der er et godt teamsamarbejde, uden at det er tilfældet. Og vi ved, at lærerteam, hvor medlemmerne er fagligt dygtige, men dårlige til at arbejde sammen, skaber dårligere resultater end de lærerteam, hvor medlemmerne er lidt mindre fagligt dygtige, men til gengæld gode til at samarbejde. Deres elever har både bedre trivsel og et større fagligt udbytte”, siger Peter Andersen. TIL LEDERENS FORDEL AT VÆRE ÅBEN

Både Peter Andersen og Amy C. Edmondson understreger, at det primært er ledelsens opgave at skabe psykologisk tryghed på arbejdspladsen. “Lederne skal forstå, at det for medarbejderne næsten altid er lettere at holde igen – at vente og se. Fordelene ved at sige det højt, hvis man som medarbejder ser et problem på arbejdspladsen, er utydelige og kommer med en forsinkelse, hvorimod for-

delene ved at forblive tavs er umiddelbare”, siger Amy C. Edmondson. Forestillingen om, at chefen ved alt, og at medarbejderne skal være loyale over for lederens ønsker, stammer fra industrisamfundet, påpeger Amy C. Edmondson. Men en sådan top-down-ledelse fungerer ikke længere. I dag er det i høj grad til lederens fordel at være oprigtigt interesseret i sine medarbejderes input. “Lederen bør tænke, at denne her flok kan redde mig fra et forudsigeligt nederlag. At lytte oprigtigt til sine medarbejderes kritik og ideer er ikke en uselvisk handling, man kun gør, fordi man er et godt menneske. Man skal lytte, fordi man er en klog leder, som ved, at der er en helt reel chance for, at en i teamet har set noget, man selv har overset”, understreger Harvard-professoren. Peter Andersen er enig i, at skolen – og ledelsen – ikke kan klare sig uden alles input: “De opgaver, som skolen skal løse i dag, for eksempel inklusion, er så komplekse, at de under ingen omstændigheder kan løses af én person. Lederen er nødt til at inddrage alle og være åben omkring sin sårbarhed – at der er noget, han eller hun ikke ved”. Lederen skal selvfølgelig ikke blive i sårbarheden, forklarer Peter Andersen, men beslutte sig for en vej at gå, når der er samlet input. Men først skal man som leder være åben for, at alle kan bidrage med noget. “Det vigtigste, ledere kan gøre for at skabe en arbejdsplads med høj psykologisk tryghed, er at skabe rum, hvor medarbejderne bliver inviteret til at komme med deres input – også dem, der ikke naturligt tager ordet på et personalemøde eller lige stikker hovedet ind på lederens kontor med deres ideer”. Og selv om der i sidste ende bliver besluttet noget andet end det, man selv har foreslået, er processen omkring at skabe psykologisk tryghed i sig selv inddragende, pointerer Peter Andersen: “Jeg tror, at de danske lærere har brug for igen at føle medejerskab over skolens projekter efter år, hvor mange ting er blevet besluttet af andre, og hvor lærerne ikke har følt, at de blev hørt”.

3 TIP TIL LEDEREN Professor Amy C. Edmondson har tre med hendes egne ord ”hverdagsagtige ting”, som skolelederen kan gøre for at skabe psykologiske tryghed: 1. MIND OM DEN FÆLLES AMBITION For eksempel: Vi vil gerne være en god skole, give vores elever det bedste udgangspunkt, og hvis vi skal have succes med det, er alles bidrag vigtige. 2. HVAD TÆNKER DU? Man skal som leder eksplicit bede sine medarbejdere om at byde ind: Her er et nyt initiativ, vi overvejer. Er det noget, du lægger mærke til? Hvordan kan vi forbedre det? Lederen skal spørge den enkelte og ikke bare ud i rummet eller i en mail til alle. Vær især opmærksom på at spørge dem, der normalt ikke selv tager ordet. På den måde fjerner man den lille risiko, som mange føler, der er ved at byde ind. 3. OPTRÆN DIT PRODUKTIVE SVAR Man er nødt til at træne sig selv til ikke at vise det, hvis en af medarbejderne – eller en kollega – siger noget, man synes er skørt eller irriterende. Som leder må man gøre det til en nogenlunde positiv oplevelse for medarbejderne at byde ind, ellers gør de det måske ikke en anden gang.

sga@folkeskolen.dk

Folkeskolen

2022

”Gå ud fra, at dine kollegers intentioner er gode. Også når de er irriterende” Psykologisk tryghed på arbejdspladsen er først og fremmest ledelsens ansvar, men menige medarbejdere kan også bidrage ved at have fokus på teamet. ORD

Stine Grynberg Anna Ravn Bjørn

ILLUSTRATION

“I princippet skal alle medarbejdere gøre det samme som lederen – minde kolleger om den fælles ambition, lytte oprigtigt og ikke skyde ideer eller kritik ned”. Sådan siger Harvard-professor Amy C. Edmondson på spørgsmålet om, hvordan man som medarbejder kan bidrage til psykologisk tryghed. “Alle kan stille et godt oprigtigt spørgsmål, hvor man virkelig ønsker at lære af svaret. Når man gør det, viser man med respekt, at man sætter pris på sin kollegas viden med sit spørgsmål.” Danske lærere arbejder ofte i team af ligemænd, for eksempel årgangsteam, hvor der ikke er en leder, som blander sig i det daglige arbejde. Det kan der være store fordele ved, men det har også sine egne udfordringer, siger Amy C. Edmondson. “Når et team fungerer godt, er der ikke alene psykologisk tryghed, der er også et gensidigt ansvar: ‘Vi svigter ikke hinanden. Vi supplerer hinanden’. Team uden en formel leder fungerer til gengæld dårligt, hvis der er flere problematiske personligheder med. Med problematisk mener jeg for eksempel en, som tager al taletiden eller er overbevist om, at han eller hun er den klogeste, som de andre bør rette ind efter. Hvis det er tilfældet, kan det være en hjælp at få en udenforstående til at hive vedkommende til side og tage en snak om det”, siger Amy C. Edmondson. Ofte er de såkaldte problematiske personligheder ikke klar over, at deres adfærd skaber en dårlig gruppedynamik. De oplever sig selv som hjælpsomme og har de bedste

intentioner. Så det er næsten ondt ikke at hjælpe dem med at forstå den effekt, de har, argumenterer Amy C. Edmondson. “Det kan være en svær konfrontation at tage, og det er lettere ikke at tage den. Men så må man gå tilbage til den fælles ambition, for eksempel at give eleverne de bedste forudsætninger for at klare sig godt i livet. Er den ambition vigtig nok for dig til, at du vil gøre det hårde arbejde? Svaret er meget ofte ‘ja’”. TEAMWORK ER OGSÅ HÅRDT

Hvis det ikke lyder let at skabe psykologisk tryghed i sit team, er det, fordi det ikke er let, understreger professoren. “Vi har det med at tænke, at teamwork er sjovt. Men vi skal huske på, at teamwork også er hårdt! Det er det bare! Man arbejder uden et manuskript med mennesker, hvis behov og ideer er nogle andre end dine. Det skal vi være ærlige omkring. Det er en olympisk bedrift at blive et godt hold, og det er ikke noget, der sker af sig selv”. Hendes bedste råd er at have som udgangspunkt, at ens teamkollegers intentioner er gode, og så at have et miks af spørgsmål og udsagn, når man kommunikerer. “Vi har det alle sammen med at forfalde til bare at tale, men man kan træne sig selv til at blande udsagn og oprigtige spørgsmål. Og vær opmærksom på, at du har blinde pletter, og at dine teamkolleger kan se noget, du ikke ser. Det er givet, at du bidrager med en masse, og det er givet, at du overser noget. Altid”.

Følg os på Instagram

@folkeskolendk

sga@folkeskolen.dk

Folkeskolen

2022

Korte meddelelser FØDSELSDAG

Lars Busk fylder 60 Lars Busk Hansen har en lang fagforeningskarriere – siden 1998 som kredsformand for Lærerkreds Nord, der dækker Hjørring, Frederikshavn og Læsø kommuner, og siden 2004 også som medlem af hovedstyrelsen i Danmarks Lærerforening (DLF). Som kredsformand har Lars Busk blandt andet stået i spidsen for to kredssammenlægninger, og i 2011 stillede han op til posten som næstformand i Lærerforeningen, men tabte til Dorte Lange. Siden har han flere gange været topscorer ved valg til hovedstyrelsen. Lars Busk er uddannet fra Hjørring Seminarium, og inden det fagpolitiske arbejde tog til, var han lærer, først på den lille landskole Skallerup Skole, og senere flyttede han til Lundergårdskolen. I DLF's hovedstyrelse er Lars Busk medlem af overenskomstudvalget, og en af hans mærkesager er, at lærere skal have bedre muligheder for kompetenceudvikling, for det, mener han, giver et bedre lærerliv og dermed også en bedre skole. Så det er nok ikke tilfældigt, at han selv har været en tur på skolebænken flere gange som voksen og efteruddannet sig inden for ledelse. Selv om han 26. maj runder et skarpt hjørne, har Lars Busk ingen planer om at stoppe eller skrue ned. ”Når man er politisk valgt, er det ikke op til en selv, hvor længe man kan fortsætte med at gøre det, man gør”, siger han. ”Men jeg planlægger ikke at stoppe, bare fordi jeg er blevet lidt ældre”, siger 60års fødselaren. Privat er Lars Busk gift med Karin på 37. år og far til to drenge, der er så store, at de er flyttet hjemmefra. sga@folkeskolen.dk

Lærerjob Ambitiøse lærere søges til to fuldtidsstillinger Jinnah Skole i Vanløse er en veletableret friskole med en meget sund og stabil økonomi. Vi er en traditionsrig skole, der er i konstant udvikling, og som nu søger to uddannede lærere til ansættelse den 1. august 2022. De rette kandidater skal have linjefag i et eller flere fag, og vi laver et skema ud fra dine kompetencer. Stilling: dansk i indskoling, madkundskab, engelsk Stilling: tysk, historie, samfundsfag, idræt, musik Vi opfordrer dig til at søge, selvom du ikke har hele fagkombinationen for de enkelte stillinger. Jinnah Skole er en dansk-pakistansk friskole med 200 skoleglade elever. Vi vægter et trygt, nærværende og anerkendende undervisningsmiljø kombineret med disciplin, respekt og stor faglighed. Det er vigtigt for os at gøre vores elever klar til livet efter Jinnah Skole, så de kan tage aktiv del i det danske samfund med frihed, lighed og folkestyre. Lærerkollegiet brænder for at gøre en forskel for vores elever og har et konstruktivt skole-hjem-samarbejde, hvor der altid er en positiv dialog med forældrene om det enkelte barn. Vi har et socialt og fagligt udviklende fællesskab med stor fokus på at skabe glæde i hverdagen. Lyder ovenstående noget for dig, så se hele opslaget på www.lærerjob.dk og send meget gerne en ansøgning pr. mail til skoleleder Anette Spang Frandsen, info@ jinnahskole.dk senest 5. juni 2022. Ansættelsessamtaler finder sted snarest derefter. Stillingerne er fastansættelse på fuld tid. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Jinnah Skole Skjulhøj Alle 59 • 2720 Vanløse Tlf.: 38742100 • info@jinnahskole.dk

Lærerjob.dk

Tør du satse? I Lejre Kommunes nye skolevision har vi en ambition om at lære vores børn og unge at turde satse, deltage og bidrage. At lære dem at turde stille spørgsmål for at blive klogere. At turde tænke ud af boksen, selv om man kan fejle. At turde gå mod strømmen. Folkeskolerne i Lejre Kommune giver børn, unge og skolens medarbejdere mulighed for at lære på mange forskellige steder og gennem alsidige aktiviteter, præget af kreativitet og innovation. Vi skaber stærke fællesskaber, som giver plads til alle og rum til at udfolde sig, så vores børn og unge har et solidt, fagligt fundament at stå på. Det gør folkeskolen til et af de vigtigste steder i Lejre Kommune. Vores Sted er Lejre Kommunes vision. Det er en kernefortælling om alt det, borgerne værdsætter mest ved livet i Lejre Kommune: Frirum, fællesskaber og natur. Vi stræber efter, at hvert enkelt barn og ung trives og lærer så meget, som han eller hun kan. Ansvaret for alle børn og unges trivsel og læring ligger i et tæt samarbejde mellem forældre, fagprofessionelle og børnene selv. I lokalaftalen mellem Lejre Kommune og Lejre Lærerforening, er der fokus på vores fælles målsætning om at skabe størst mulig kvalitet i undervisningen, understøtte et godt arbejdsmiljø og styrke den professionelle kapital. Det gør vi blandt andet ved, at skolens medarbejdere arbejder tæt sammen i selvstyrende team. Vi stræber efter, at medarbejdernes professionelle råderum udvides og styrkes i kraft af det selvstyrende teamsamarbejde.

Der er aftalt en fast forberedelsesfaktor på 0,5 af undervisningstiden. Desuden er der aftalt, at nyuddannede lærere maksimalt har 750 timers undervisning. Du kan læse mere om Lejre Kommune på Lejre.dk - og finde mere information om skolerne på Lejre.dk/skoler. Her finder du blandt andet vores skolevision At turde satse. Ønsker du at sende en uopfordret ansøgning, finder du alle kontaktoplysninger samme sted. Til næste skoleår søger vi følgende stillinger Allerslev Skole: Bispegårdsvej 2, 4320 Lejre Allerslev Skole søger 2 lærere Dansk, matematik og øvrige fag i indskolingen. Dansk, tysk og øvrige fag på mellemtrinnet. Hvalsø Skole: Skolevej 5, 4330 Hvalsø Hvalsø Skole søger 1 børnehaveklasseleder Osted Skole: Langetoften 25,4320 Lejre Osted Skole søger 1 børnehaveklasseleder Du kan læse mere om stillingerne, og søge din stilling, på lejre.dk/job under Skoler og SFO.

Folkeskolen

2022

KOM TIL SØNDERBORG Vi søger lige nu 3 skoleledere �l 3 meget forskellige skoler.

Kløver-Skolen - specialskole, Sønderskov-Skolen og Lysabild Børneunivers. Har du lyst �l at blive en del af et stærkt og ambi�øst skolevæsen, der samarbejder på tværs af skoler og distrikter og i det hele taget har et godt sammenhold? I Sønderborg er der plads �l forskellighed, men opbakning �l fælles retning. Den fælles retning for vores skolevæsen er et særligt fokus på elevinddragelse og anvendelsesorienteret og praksisnær undervisning. Sønderborg Kommune er værd at rejse �l. Der sker mange spændende �ltag og indsatser på skoleområdet, der understø�es af VidensBy Sønderborg, som er et lærings- og kompetencecenter, der udvikler og kvaliﬁcerer læringsmiljøer i dag�lbud og folkeskoler. I Sønderborg Kommune ønsker vi at give børn og unge de bedste forudsætninger for at udvikle sig �l robuste, selvstændige og inkluderende mennesker, hvilket understø�es af kommunens forpligtelse som UNESCO Learning City. Sønderborg rummer alle storbyens karakteris�ka. Universitetets campus er landets mest interna�onale med studerende fra over 50 lande, og snakken på alverdens sprog summer i byens mange restauranter og caféer. Det er også i Sønderborg, at du ﬁnder ligeså mange kulturoplevelser og events, som der er dage i året.

Jobannoncer fra Gå ind på lærerjob.dk og indtast kviknummeret, så kommer du direkte til annoncen. De farvede blokke henviser til tre kategorier. Naviger til den region, der er relevant for dig, og find dit næste drømmejob.

LEDERSTILLINGER

ØVRIGE JOB

JYLLAND Kvik-nr. 83597244 Ryomgaard Realskole, 8550 Ryomgaard

Viceskoleleder søges til Ryomgaard Realskole • Ansøgningsfristen er den 31. maj 2022 Kvik-nr. 83600392 Langagerskolen, 8260 Viby J

Pædagogisk leder til Langagerskolen • Ansøgningsfristen er den 29. maj 2022 Kvik-nr. 83621381 Børn, Uddannelse og Sundhed, 6400 Sønderborg

Kom til Sønderborg • Ansøgningsfristen er den 05. jun. 2022 Kvik-nr. 83511983 Aabæk Efterskole, 6200 Aabenraa

1 musik- og dramalærer og 1 design- og medielærer søges til specialefterskole

Er du nysgerrig e�er at høre mere om s�llingerne, er du velkommen �l at ringe �l Skole- og Uddannelseschef, Birgi�e Nørrelund: 2149 9007. Se de tre s�llinger her: www.sonderborgkommune.dk/ledige-s�llinger

LÆRERSTILLINGER

• Ansøgningsfristen er den 03. jun. 2022 Kvik-nr. 83582411 Th. Langs Skole, 8600 Silkeborg

Th. Langs Skole, Silkeborg, søger 1 lærer til en fast stilling pr. 1.8.2022 • Ansøgningsfristen er den 03. jun. 2022 Kvik-nr. 83597299 Hørby Efterskole, 9300 Sæby

To årsvikarer, lærere, til Hørby Efterskole • Ansøgningsfristen er den 29. maj 2022

Lærerjob.dk TYSKLAND Kvik-nr. 83584531

Kvik-nr. 83621389 Dansk Skoleforening for Sydslesvig, D-24937 Flensborg

Ingrid Jespersens Gymnasieskole, 2100 København Ø

Hyggelig skole i grænselandet søger leder med barnet i centrum

Leder til grundskolen

• Ansøgningsfristen er den 06. jun. 2022

• Ansøgningsfristen er den 29. maj 2022

GRØNLAND Kvik-nr. 83584535

Kvik-nr. 83617925 Qeqqata Kommunia, Grønland

UCN10, 10.-klasseskolen i Brøndby, 2605 Brøndby

Qinnguata Atuarfia søger to lærere

Viceskoleleder

• Ansøgningsfristen er den 23. jun. 2022

• Ansøgningsfristen er den 03. jun. 2022

FYN & ØERNE Kvik-nr. 83584534

Kvik-nr. 83605614 Ærø Kommune, 5970 Ærøskøbing

Københavns Kommune, Bellahøj Skole, 2700 Brønshøj

Genopslag: Ny afdelingsleder søges til Marstal Skole på Ærø

To ambitiøse afdelingsledere til Bellahøj Skole

• Ansøgningsfristen er den 11. jun. 2022

• Ansøgningsfristen er den 27. maj 2022 Kvik-nr. 83588774

Kvik-nr. 83621388 Lærerkredsen Faaborg-Midtfyn, Kerteminde og Nyborg, 5800 Nyborg

Husum Skole, 2700 Brønshøj

Lærerkredsen Faaborg-Midtfyn, Kerteminde og Nyborg søger en faglig sagsbehandler

Afdelingsleder for indskolingen på Husum Skole

• Ansøgningsfristen er den 08. jun. 2022

• Ansøgningsfristen er den 27. maj 2022

SJÆLLAND & ØER Kvik-nr. 83571401

Kvik-nr. 83589156 Øresundsskolen, 2100 København Ø

Skolen på Grundtvigsvej, 1864 Frederiksberg

Erfaren skoleleder med faglige visioner, strategisk overblik og hjertet på rette sted søges

Vil du som pædagogisk afdelingsleder være med til at række mod stjernerne?

• Ansøgningsfristen er den 28. maj 2022

• Ansøgningsfristen er den 29. maj 2022

Kvik-nr. 83580271

Kvik-nr. 83597313 Ishøj Kommune, 2635 Ishøj

Danmarks Lærerforening, 1467 København K

Afdelingsleder

Administrativ medarbejder til arbejdsskadeteamet i Danmarks Lærerforening

• Ansøgningsfristen er den 08. jun. 2022

• Ansøgningsfristen er den 07. jun. 2022

Kvik-nr. 83582228

Kvik-nr. 83618334 Danmarks Lærerforening, 1467 København K

Nørre Fælled Skole, 2100 København Ø

Danmarks Lærerforening søger sekretariatschef

Vi søger en engageret og nærværende afdelingsleder for vores udskoling og idrætslinje

• Ansøgningsfristen er den 29. maj 2022

• Ansøgningsfristen er den 31. maj 2022 Kvik-nr. 83618365

Kvik-nr. 83582388 Næstved Kommune (CDS), 4700 Næstved

Københavns Kommune, Kildevældsskolen, 2100 København Ø

Teamleder til Pædagogik, Læring og Udvikling i Center for Dagtilbud og Skole

Erfaren skoleleder, der kan omstille visioner og ideer til virkelighed, søges til Kildevældsskolen

• Ansøgningsfristen er den 01. jun. 2022

• Ansøgningsfristen er den 07. jun. 2022 Kvik-nr. 83621385

Kvik-nr. 83584526 Syvstjerneskolen, 3500 Værløse

Københavns Kommune, 2720 Vanløse

Syvstjerneskolen søger børnehaveklasseleder

Souschef søges til Kirkebjerg Skole i Vanløse

• Ansøgningsfristen er den 03. jun. 2022

• Ansøgningsfristen er den 09. jun. 2022

Folkeskolen

2022

Lærerjob.dk

Kvik-nr. 83586831

Kvik-nr. 83485855 Frederiksværk Skole, 3300 Frederiksværk

Danners Børn, 3630 Jægerspris

Vi søger en lærer til indskolingen på Frederiksværk Skole

2 uddannede lærere søges til Slotsskolen

• Ansøgningsfristen er den 29. maj 2022

• Ansøgningsfristen er den 03. jun. 2022 Kvik-nr. 83595230

Kvik-nr. 83527515 Allerød Kommune, 3450 Allerød

Vindinge Skole, 4000 Roskilde

Lillevang Skole søger lærere og socialpædagog til at skabe trygge og motiverende læringsmiljøer

Relationskompetente lærere søges til Vindinge Skole

• Ansøgningsfristen er den 10. jun. 2022

• Ansøgningsfristen er den 29. maj 2022 Kvik-nr. 83595244

Kvik-nr. 83565330 Landsbyskolen, 2300 København S

Amager Lilleskole, 2300 København S

Landsbyskolen søger en fuldtidslærer til fastansættelse pr. 1. august 2022

Dansklærer til udskolingen på Amager Lilleskole

• Ansøgningsfristen er den 30. maj 2022

• Ansøgningsfristen er den 29. maj 2022 Kvik-nr. 83595284

Kvik-nr. 83567300 Freinetskolen, 2500 Valby

Skolen ved Havet, 3390 Hundested

Dansklærer på Freinetskolen

Får matematik dit hjerte til at banke? Eller kan du dansk og krea?

• Ansøgningsfristen er den 26. maj 2022

• Ansøgningsfristen er den 05. jun. 2022 Kvik-nr. 83595166

Kvik-nr. 83569358 Trongårdsskolen, 2800 Kgs. Lyngby

Strandgårdskolen, 2635 Ishøj

Ordblindelærer til Lyngby-Taarbæks kommunale læsecenter

Folkeskolelærer, speciallærer, specialpædagog, børnehaveklasseleder

• Ansøgningsfristen er den 26. maj 2022

• Ansøgningsfristen er den 06. jun. 2022 Kvik-nr. 83597281

Kvik-nr. 83569215 Hørsholm Kommune, 2960 Rungsted Kyst

Nordstjerneskolen, 3200 Helsinge

Rungsted Skole søger matematiklærer til udskolingen

Dansklærer til udskolingen på Nordstjerneskolen

• Ansøgningsfristen er den 27. maj 2022

• Ansøgningsfristen er den 30. maj 2022 Kvik-nr. 83597266

Kvik-nr. 83580232 UCN10, 10.-klasseskolen i Brøndby, 2605 Brøndby

Halsnæs Kommune, 3370 Melby

Måske landets bedste lærerjob?

Melby Skole søger dansklærer til udskolingen med lyst til vores PLC

• Ansøgningsfristen er den 01. jun. 2022

• Ansøgningsfristen er den 02. jun. 2022 Kvik-nr. 83597301

Kvik-nr. 83584527 Syvstjerneskolen, 3500 Værløse

N. Zahles Seminarieskole, 1361 København K

Syvstjerneskolen i Furesø Kommune søger nye lærere

N. Zahles Seminarieskole søger engageret og dedikeret lærer

• Ansøgningsfristen er den 30. maj 2022

• Ansøgningsfristen er den 29. maj 2022

Kvik-nr. 83584529

Kvik-nr. 83597317 Nordstjerneskolen, 3200 Helsinge

Peder Lykke Skolen, 2300 København S

Lærer til Nordstjerneskolens indskoling i Gribskov Kommune

Koordinator/dansklærer til ressourcecenteret på Peder Lykke Skolen

• Ansøgningsfristen er den 27. maj 2022

• Ansøgningsfristen er den 29. maj 2022

Lærerjob.dk

Kvik-nr. 83600232

Kvik-nr. 83621387 Odsherred Kommune, Herrestrup Skole, 4571 Grevinge

Stenløse Privatskole, 3660 Stenløse

Tysklærer, 10 timer, til Herrestrup Skole

Dansklærer pr. 1. august 2022

• Ansøgningsfristen er den 01. jun. 2022

• Ansøgningsfristen er den 06. jun. 2022 Kvik-nr. 83620813

Kvik-nr. 83600428 Skolen på Grundtvigsvej, 1864 Frederiksberg

Halsnæs Kommune, 3370 Melby

Brænder du for naturfag og projektbaseret læring? Så vil vi rigtig gerne høre fra dig!

Melby Skole søger lærer til kommende 2.a

• Ansøgningsfristen er den 05. jun. 2022

• Ansøgningsfristen er den 16. jun. 2022 Kvik-nr. 83620869

Kvik-nr. 83600769 Køge Kommune, PPR, 4600 Køge

Busses Skole, 2820 Gentofte

Psykolog til vikariat i PPR Køge Kommune

Dansk- og engelsklærer søges til Busses Skole

• Ansøgningsfristen er den 01. jun. 2022

• Ansøgningsfristen er den 29. maj 2022 Kvik-nr. 83620952

Kvik-nr. 83605303 Peder Lykke Skolen, 2300 København S

Tove Ditlevsens Skole, Københavns Kommune, 1670 København V

Matematik- og idrætslærer til indskoling på Peder Lykke Skolen

En uddannet lærer med erfaring inden for specialundervisningsområdet søges

• Ansøgningsfristen er den 29. maj 2022

• Ansøgningsfristen er den 13. jun. 2022 Kvik-nr. 83625184

Kvik-nr. 83606049 Byskovskolen, afdeling Asgård, 4100 Ringsted

Lindholm Dagskole, 4200 Slagelse

Byskovskolen søger matematik- og dansklærer til afd. Asgårds center- og distriktsklasser

Lindholm Dagskole søger en dansklærer til vores team

• Ansøgningsfristen er den 09. jun. 2022

• Ansøgningsfristen er den 15. jun. 2022 Kvik-nr. 83625073

Kvik-nr. 83606053 Byskovskolen, afd. Benløse, 4100 Ringsted

Hørsholm Kommune, Lundevejsskolen, 2970 Hørsholm

Byskovskolen søger dansk- og inklusionslærere til indskoling og udskoling på afd. Benløse

Lærer søges til ny 0. klasse på Lundevejsskolen

• Ansøgningsfristen er den 09. jun. 2022

• Ansøgningsfristen er den 03. jun. 2022

Kvik-nr. 83616032

Kvik-nr. 83625186 Roskilde Lille Skole, 4000 Roskilde

Hørsholm Kommune, Lundevejsskolen, 2970 Hørsholm

Roskilde Lille Skole søger snarest dansk- og matematiklærer til indskolingen

Lærer til indskoling/mellemtrin søges til Lundevejsskolen

• Ansøgningsfristen er den 14. jun. 2022

• Ansøgningsfristen er den 31. maj 2022

Kvik-nr. 83617915

Kvik-nr. 83625182 Johannesskolen, 2000 Frederiksberg

Hørsholm Kommune, Lundevejsskolen, 2970 Hørsholm

Barselsvikar til børnehaveklasse og SFO på Johannesskolen

Lærer søges til udskolingen på Hørsholm Kommunes specialskole, Lundevejsskolen

• Ansøgningsfristen er den 08. jun. 2022

• Ansøgningsfristen er den 10. jun. 2022

Kvik-nr. 83620947

Kvik-nr. 83582387 Engelsborgskolen, 2800 Kgs. Lyngby

Lille Værløse Skole, 3500 Værløse

Dansk- og naturfagslærer på 3. årgang, Engelsborgskolen

Lærere til Lille Værløse Skole i Furesø Kommune

• Ansøgningsfristen er den 10. jun. 2022

• Ansøgningsfristen er den 30. maj 2022

Folkeskolen

2022

Lærerjob.dk Kvik-nr. 83620949

Kvik-nr. 83625207 Jinnah Skole, 2720 Vanløse

Danmarks Lærerforening, 1467 København K

Ambitiøse to lærere søges til fuldtidsstillinger

Konsulent med juridiske kompetencer søges til Danmarks Lærerforening

• Ansøgningsfristen er den 5. jun. 2022

• Ansøgningsfristen er den 14. jun. 2022

Kvik-nr. 83606046

Kvik-nr. 83621375 Danmarks Lærerforening, 1467 København K

Professionshøjskolen Absalon, 4200 Slagelse

Konsulent til organisationsudvikling til 1-årig stilling i Danmarks Lærerforening

Pædagogisk didaktisk konsulent til Center for Undervisningsmidler

• Ansøgningsfristen er den 10. jun. 2022

• Ansøgningsfristen er den 07. jun. 2022

Kvik-nr. 83606065 Danmarks Lærerforening, 1467 København K

Danmarks Lærerforening søger to konsulenter til uddannelsespolitik

Gå ind på lærerjob.dk, indtast netnummeret, og læs hele annoncen

• Ansøgningsfristen er den 09. jun. 2022

Kvik-nr. 83600236 Danmarks Lærerforening, 1467 København K

Forhandling i Danmarks Lærerforening søger konsulent til overenskomstområdet • Ansøgningsfristen er den 30. maj 2022

Blokade af skolerne Sputnik, Basen, Isbryderen, Vikasku og Skolen ved Sorte Hest Lærernes Centralorganisation – og dermed Danmarks Lærerforening - har indledt blokade mod alle afdelinger – herunder dagbehandlingsafdelinger, skoleafdelinger og STU- & EUA-afdelinger – af følgende fem dagbehandlingstilbud/-skoler:

Sputnik, Skolen ved Sorte Hest, Isbryderen, Vikasku , Basen Blokaden betyder, at foreningens medlemmer fra onsdag den 1. april 2020 ikke må søge job eller lade sig ansætte ved disse skoler. Der har i over et år været ført forhandlinger med Dansk Erhverv Arbejdsgiver, der repræsenterer dagbehandlingstilbuddene, om overenskomst til dækning af undervisningsarbejdet på dagbehandlingstilbuddene. Desværre har forhandlingerne endnu ikke ført til et resultat. Derfor er det besluttet at udvide blokaden, som hidtil kun har dækket Sputnik. Brud på blokaden kan medføre eksklusion af Danmarks Lærerforening, ligesom man kan miste retten til senere at blive medlem af Danmarks Lærerforening.

INFO TIL ANNONCØRER

Rubrikannoncer

For annoncering i fagbladet Folkeskolen kontakt Media-Partners på telefon eller e-mail. TELEFON: +45 2967 1436 eller +45 2967 1446

Sommerhus på Limfjordsøen FUR

FORRETNINGSANNONCER: annoncer@media-partners.dk

www.sommerferie.nu/3635

www.eurotourist.dk

STILLINGS- OG RUBRIKANNONCER: stillinger@media-partners.dk

Vi er eksperter i skolerejser!

DEADLINES FOR ANNONCER 2021

98 12 70 22

Nummer:

Udgivelse:

Deadline forretningsannonce

Deadline stillingsrubrikannonce

Blad nr. 11/12

16. juni

31. maj

Lejrskole i Sønderjylland

07. juni

Blad nr. 13

18. august

02. august

09. august

Universe, 1864 og Tyskland

Blad nr. 14

01. september

16. august

23. august

www.6401.dk

Ring på

Snaregade 10 A, 1205 København K • Tlf. 70 25 10 08 skolelederne@skolelederne.org • www.skolelederne.org SIDE 28

Skolelederforeningen er den forhandlingsberettigede organisation for landets skoleledere. Som medlem kan du henvende dig for rådgivning om tjenstlige problemstillinger, lønog arbejdsforhold mv. Læs også bladet Plenum og nyhedsbrevet Plenum+.

Formand Lærer Gordon Ørskov Madsen træffes i foreningens sekretariat efter aftale.

Vandkunsten 3 3. sal, 1467 København K. Telefon 3393 9424, ll@llnet.dk • www.llnet.dk

KONSTITUERET SEKRETARIATSCHEF Jesper Støier SEKRETARIATET Sekretariatet har telefontid mandag-torsdag kl. 9.00-15.30 og fredag klokken 9.00-14.30. Der er åbent for personlige henvendelser mandag-torsdag kl. 9.00-15.30. Fredag kl. 9.00-14.30.

MEDLEMSHENVENDELSER Henvendelser om pædagogiske, økonomiske og tjenstlige forhold skal ske til den lokale kreds. Til sekretariatet i København kan man henvende sig om konkrete sager om arbejdsskader og psykisk arbejdsmiljø, om medlems administration, låneafdeling, understøttelseskasse og udlejning af foreningens sommerhuse. KONTINGENTNEDSÆTTELSE ELLER -FRITAGELSE kan søges af medlemmer, der er ledige, har orlov eller er på barsel, og som modtager dagpenge. Reglerne er beskrevet på www.dlf.org

Forperson Caroline Holdflod Nørgaard +45 20 87 54 06, cahn@dlf.org Studerende kan søge rådgivning i Lærerstuderendes Landskreds, LL.

WWW.LPPENSION.DK

Kompagnistræde 32 · 1208 København K Tlf.: 70100018 · Email: via hjemmesiden www.laka.dk

Fagbladet Folkeskolen og folkeskolen.dk udgives af udgiverselskabet Fagbladet Folkeskolen ApS, som ejes af Stibo Complete og Danmarks Lærerforening.

Formand Morten Kvist Refskov Book en aftale Vi har åbent for personligt fremmøde efter aftale. Du kan altid booke en aftale med din konsulent på vores hjemmeside eller ved at ringe til os.

Vores kontorer Vi har fem kontorer rundt om i landet Odense Forskerparken 10D, 1. nr. 31 & 32 5230 Odense M Esbjerg Torvet 21, 1. sal 6700 Esbjerg Risskov Ravnsøvej 6 8240 Risskov Aalborg Tankedraget 7, 5. sal 9000 Aalborg København Hestemøllestræde 5 1464 København K

www.laka.dk tlf. 70100018

Telefontider og åbningstider i København Man - tors: 9.00-15.30 Fre: 9.00-14.30

Peter Leegaard ansvarlig for forretningsudvikling ple@folkeskolen.dk Karen Ravn webredaktør kra@folkeskolen.dk

Mediet redigeres efter journalistiske væsentlighedskriterier. Chefredaktøren har ansvar for alt indhold.

Mette Schmidt bladredaktør msc@folkeskolen.dk

Cvr-nummer: 36968559

Pernille Aisinger pai@folkeskolen.dk

Tryk Stibo Complete, der er miljøcertificeret af Det Norske Veritas efter ISO 14001 og EMAS.

Sebastian Bjerril bje@folkeskolen.dk

139. årgang, ISSN 0015-5837

Andreas Brøns Riise abr@folkeskolen.dk

Grafisk produktion Boy & Son ApS

Maria Becher Trier mbt@folkeskolen.dk

Kontrolleret oplag 2021: 72.692 (Danske Mediers Oplagskontrol)

Anmeldelser Stine Grynberg Andersen redaktør af anmeldelser sga@folkeskolen.dk

Læsertal 2021: 138.000 (Index Danmark/Gallup) Abonnement Se folkeskolen.dk/abonnement

LÅN Henvendelse om lån kan ske på telefon 33 69 63 00, eller der kan ansøges direkte på vores hjemmeside www.dlf-laan.dk Du kan se den aktuelle rente og beregne dit lån på: www.dlf-laan.dk

Anne-Christine Pihl chefsekretær acp@folkeskolen.dk

Forsidefoto: Tor Birk Trads

SERVICELINJEN, telefon 3369 6300 Er du i tvivl om, hvor og hvornår du kan henvende dig med et problem, kan du ringe til servicelinjen. Her kan du få oplyst, om du skal henvende dig til kredsen, dlf/a, Lærernes Pension mv., om kredskontorets åbningstid, adresser og telefonnumre. Servicelinjen er åben mandag-torsdag fra klokken 9.00 til 15.30, fredag fra klokken 9.00 til 14.30.

SIDE 18

Lærerstuderendes Landskreds

Redaktionen Hanne Birgitte Jørgensen ansvarshavende chefredaktør hjo@folkeskolen.dk

Pas på forråelsen

26 | 05 | 2022

NR10

dlf@dlf.org www.dlf.org

Følg Folkeskolen facebook.dk/folkeskolendk @folkeskolendk @folkeskolendk

Specialpædagogik gør en forskel

SIDE 10

Vandkunsten 12 1467 København K Telefon 3369 6300

Formand Claus Hjortdal • Næstformand Dorte Andreas Kontakt til de lokale afdelinger af Skolelederforeningen: Se hjemmesiden

Ukraine venter Lærerstuderende Lisa Chernenko underviser ukrainske børn i Lemvig.

DANMARKS LÆRERFORENING

Åbent for medlemshenvendelser mandag, onsdag og torsdag 9.00-15.30, tirsdag 10.00-15.30 og fredag 9.00-14.00

Faglige netværk Jennifer Jensen community udvikler jje@folkeskolen.dk

Udebliver dit blad Klik på ”Klag over bladleveringen” nederst på folkeskolen.dk.

Debat Caroline Schrøder community manager debat@folkeskolen.dk

Levering Ved adresseændring send en e-mail til medlemsservice@dlf. org eller ring til 33 69 63 00

Annoncesalg Jens Høy Ilsøe Sjöblom salgskonsulent jhs@folkeskolen.dk

Henvendelser til redaktionen

Lærerprofession.dk De bedste professionsbachelorog diplomprojekter fra læreruddannelsen og skoleområdet. I samarbejde med Danske Professionshøjskoler.

E-mail folkeskolen@folkeskolen.dk Telefon 33 69 63 00 Post Fagbladet Folkeskolen, postboks 2139 1015 København K Adresse Kompagnistræde 34, 3. sal, 1208 København K

138.000 LÆSERE Folkeskolen

2022

Illustration: Ditte Lander Ahlgren

USKOLET VED MORTEN RIEMANN

Der er brug for, at KL “tales op”, mener flere lærere Vi er nødt til at tale KL op. Sådan lyder det nu fra et stort antal lærere, og de ser det som en fælles mission at løfte bevidstheden om KL i befolkningen. “Vi må hjælpes ad med at flytte KL et sted hen, hvor der er mere respekt og anerkendelse”, forklarer en lærer. “Ellers jager vi kunderne ud af butikken”. Læreren understreger, at KL bør have frihed til at agere, men at der er tale om frihed under ansvar. “Vi må have tillid til, at de selv kan finde ud af at løse de opgaver, vi som samfund overlader til dem”, siger

læreren, som egentlig ikke forestiller sig, at den slags arbejde med kommunal forvaltning nødvendigvis er meget krævende. “Jeg er sikker på, at de garanteret er ret gode til det, de nu gør – men det skal vi altså også bare have befolkningen til at stole på. KL er jo en vigtig søjle i den offentlige opgaveportefølje”, slutter læreren, som beklager, hvis det kan virke nedladende på den måde som udenforstående at gøre sig til dommer over, hvorvidt andre institutioner skal tales op eller ned eller hen eller ud.

U s ko le t er Fo l ke s kol ens b ag s id e med s at ire, so m ik ke umiddelbar t går meget op i fakt a . S k u l l e e n ke l te n avn e, h æn d elser eller u n der v isningsministre alligevel fø le s b e ke n d te , e r m an velkommen t il at t ro, hvad man v il.

Elev overvejer at gå på nedsat tid efter sommerferien En elev nede i 4.b overvejer at gå på deltid fra næste skoleår. Baggrunden er de lange skoledage, og at eleven ikke føler, at hun har ordentlig tid til nogle af de ting ud over skolearbejdet, som hun også sætter pris på og har lyst til. Selv om beslutningen endnu ikke er endeligt truffet, er hun indstillet på, at noget i hvert fald er nødt til at blive ændret. ”Det ville være virkelig rart med noget mere tid til familien”, siger eleven, som vurderer, at hun nok godt vil kunne få det til at løbe rundt rent fagligt, selv om det selvfølgelig vil kunne mærkes med de færre timer. ”Der er også min ridning, som jeg synes, det har været svært at finde tid til, og så savner jeg bare at have lidt mere plads i hverdagen til at sidde og tegne og slappe af og nyde det lidt, inden jeg bliver voksen”.

MEDLEMSKONFERENCER Grib chancen og nyd en weekend på et af forenin gens dejlige konferencecentre, når vi afholder medlemskonferencer i efteråret 2022. Vi har igen fundet nogle fantastiske oplægs holdere: • • •

Anders Petersen (lektor Aalborg Universitet) Lotte Hedegaard Sørensen (lektor ved DPU, Aarhus Universitet) Mads Strarup (vicerektor på Københavns åbne gymnasium)

De 3 temaer: Den fagprofessionelle stemme under udvikling, inklusion og det bæredygtige oplæg om dannelse, natursyn og folkeskolens muligheder. Oplæggene vil danne baggrund for drøftelser med repræsentanter fra foreningens hovedstyrelse bl.a. om den kulturforandring, der følger i kølvandet på arbejdstidsaftalen A20.

Bliv inspireret, reflekter, debattér, gå en tur, og tag det bedste med hjem. Du kan læse mere om oplæggene på vores hjem meside. Det er gratis at deltage, og foreningen dækker dine rejseudgifter efter gældende regler. Få mere at vide hos din tillidsrepræsentant og på www.dlf.org, hvor du kan tilmelde dig og se hele programmet. 08. 10. okt. 2022, Sinatur Gl. Avernæs 29. 30. okt. 2022, Sinatur Hotel Skarrildhus 19. 20. nov. 2022, Sinatur Gl. Avernæs Ultimo juni sender vi besked ud om, hvorvidt man har fået en plads eller ej.

Ansøgningsfristen er 13. juni 2022. DANMARKS LÆRERFORENING dlf.org

OPDAG TUNESIEN ! ÅRETS FAGLIGE OPDAGELSESREJSE. Med det nye materiale kommer dine elever tæt på Tunesien: Et mødested for folkeslag gennem årtusinder – og rigt på traditioner, kultur og natur. Men samtidig et moderne land med et helt ungt demokrati, med skole til alle – og med kontraster og store forandringer. I oplever det grønne indland med fåreflokke, romerske ruiner og olivenlunde. I ser Saharas sandørken med palmeoaser og saltsøer. I møder det travle kystland, fiskernes ø, storbyen og den gamle medina. Undervejs lærer I om børnenes dagligliv, om medieklubber, om skorpioner og blåkrabber, om dadler, guldtøfler og arabiske dekorationer. I møder også Star Wars, eksperimenterer med salt og bygger en akvædukt. Materialet giver globalt udsyn i børnehøjde og passer også til arbejde med verdensmålene. 1.-5. KLASSE – NEMT, ENGAGERENDE OG MED MASSER AF KERNEFAGLIGHED: Årets bog: ’En farlig film’ af Kirsten Sonne Harild. Naim på 12 år får en mobiltelefon af sin bedstemor og kommer til at filme en hændelse, som kan få store konsekvenser. Bogen rummer også masser af faktastof i små bidder, flotte illustrationer og tre eventyrlige læs let-historier fra Tunesien. Årets film: Masser af små film om børn og dagligliv. Plus film fra DR Ultra og en Ramasjang-serie, hvor Motor Mille og Hr. Skæg får problemer i Tunesien. Kreativitet: Syng med på årets sang. Arbejd med tunesiske mønstre og symboler, med foldebøger, smykker og malerier. Masser af fagopgaver: Eleverne læser, undersøger, skriver, laver N/T-eksperimenter og formidler. Bevægelse: Brain breaks og sjove lege. Lærer-web med alle materialer klar til brug og nemme opgaveark. Kreative IT-værktøjer: Skab nye, flotte fotohistorier eller lav selv en interaktiv lågekalender om Tunesien til forældrene eller en venskabsklasse. Journalistik i børnehøjde: Kom tæt på børnereporterne fra Tunesien og opdag, hvorfor rigtige nyheder er så vigtige – også hjemme i ens egen by! Årets projekt: Den danske organisation IMS støtter demokratiet i Tunesien ved at uddanne børn og unge til at lave deres egne, uafhængige lokalmedier.

30 store elevbøger 2 lærervejledninger Omfattende web-materiale

Komplet klassesæt

279,-

Bestil på u-landskalender.dk

BESTIL NU

Lav pris før 1. juli

Lærerne siger: Fantastisk materiale • Både lærere og elever var begejstrede • Spændende og lige til at gå til • Megalækre bøger • Virkelig god variation og faglig spredning • Børnene var vildt, vildt optaget af det • Noget af det vigtigste, de lærer hele skoleåret • Altid en KÆMPESTOR succes

Folkeskolen nr. 10, 2022

Articles inside

Organisationer bakker op om specialpædagogik

Skyd ikke budbringeren

Skabende matematik

Et redskab til at styrke inklusionen

Er målene for ambitiøse til tidsrammen?

Kan du genkende følelsen?