Folkeskolen nr. 20, 2022.pdf

elever og kolleger i gang

Kodning i alle fag: PLC-medarbejder får både

uden grund I DINE FAG SIDE 12 NR20 24 | 11 | 2022

med programmering. SIDE 38

Skal du tage imod børn på flugt?

Vi har samlet vores viden og erfaring – ét sted

Vi lancerer nu sitet Tag godtimod

Her finder du viden og gode råd til, når du skal tage godt imod børn, der kommer hertil – måske med tunge oplevelser i bagagen. Det er også her, du finder undervisningsmateriale, éndagskursus og gratis faglig rådgivning.

Se mere på: taggodtimod.dk

Ødelagte lærerliv

Lærerforeningen oplever i stigende grad, at kommuner griber til bortvisning af lærere, hvis forældre eller elever klager over en lærers adfærd. Og der skal gribes ind, men aldrig dømmes, før sagen er undersøgt.

“Nultolerance” hedder det i mange kommuner. Er der mistanke om noget som helst i nærheden af “overgreb mod børn”, så er det øjeblikkelig hjemsendelse. Og det er der jo desværre grunde til. Der har været sager, hvor kommunale ledelser har været alt for længe om at reagere på tegn på, at børn blev udsat for svigt eller overgreb. Selvfølgelig skal man som skoleleder reagere og tage børns oplevelser alvorligt og undersøge sagen. Men man behøver ikke at ty til den hårdest mulige sanktion i bogen, nem lig bortvisning af medarbejder uden løn med dertilhørende evig plet på et menneskes ry.

I dette blad kan du læse om en erfaren lærer, der nu ikke længere er i faget. En forældretråd på Aula om børn, der havde oplevet, at han har nevet dem selv eller andre elever i armen og hevet piger i håret, førte til bortvisning. Sagen blev aldrig poli tianmeldt, og først nu to år senere har han fået voldgiftsrettens ord for, at nok har han været lidt fysisk i sin daglige omgang med eleverne, men at det må ingen måde var berettiget at bort vise ham. I retten kom det frem, at børnene godt vidste, at det bare var hans omgangsform at give et dask på skulderen eller et hiv i hestehalen for sjov. Og at han ville være stoppet med det, hvis bare han havde fået at vide, at de ikke brød sig om det.

Denne og flere lignende fortællinger, som du kan læse på folkeskolen.dk og i fagbladet Folkeskolen i den kommende tid, er ikke et forsøg på at påstå, at lærere ikke kan agere forkert over for børn, eller at skoleledelser ikke skal prioritere børns tarv. Det er derimod en appel til, at alle skoleledelser får klare retningslinjer for, hvordan de skal agere for at undersøge og op klare sager på en måde, så ingen lider unødig overlast.

For ligesom børnene har krav på at blive hørt, har lærerne det også. Det er et spørgsmål om retssikkerhed.

Karen Ravn konst. chefredaktør

Sådan får du juleånd i madkundskab og andre tip til jul i dine fag.

Livet på kanten er farligt

Undervis dine elever i sikre omgivelser

Tag sikkerheden ind i klasseværelset med DSB Safety i Minecraft Education, der henvender sig til mellemtrinnet.

Find forløbet gratis på forstå.dk

VIGTIGE

”Den venstreorienterede skævvrid ning” er noget, som lærer og nyvalgt folketingskandidat, 26-årige Mikkel Bjørn Sørensen, er bekymret for i folkeskolen. ”Ikke at der er noget galt med at være venstreorienteret, men for eleverne tror jeg, at det er sundt at have lærere med alle mulige politiske holdninger”, sagde han, da han overtog posten som UNDERVISNINGSORDFØRER i Nye Borgerlige efter sin forgænger, lærer Mette Thiesen. Hun forlod partiet efter en sag om chikane.

Man kan ikke altid påvirke strukturel le udfordringer. Det er i hvert fald budskabet fra lektor ved DPU, Aar hus Universitet, Rune Müller Kristen sen. Han har været med til at under søge, hvad der motiverer lærere til at blive i folkeskolen.

”Verden bliver aldrig perfekt, og måske især på folkeskoleområdet vil der altid være elementer, man ikke kan påvirke. Selv om det lyder hårdt, skal man være god til at trykke på PYTKNAPPEN og glædes over det, man opnåede i undervisningen, i stedet for at sige: 'Havde jeg haft mere tid, havde jeg gjort det og det'”, siger Rune Müller Kristensen.

Lærerne havde i særdeleshed svært ved at nå at lære eleverne alt det, de ville, sidste år. Da Børne- og Under visningsministeriet offentliggjorde de årlige tal for elevfravær, viste det sig, at det gennemsnitlige FRAVÆR var på otte procent sidste år og dermed markant højere end tidligere. Ifølge lektor i matematisk epidemio logi ved Roskilde Universitet Viggo Andreasen er det slet ikke mærke ligt, for i begyndelsen af 2022 blev cirka 70 procent af den danske befolkning smittet med covid-19.

Mest læste: Kommunal konsulent: Nationale overgangstest skaber usikkerhed på flere fronter

Mest

debatterede: Lærer er ny skoleordfører i Nye Borgerlige: Lærerværelset er for rødt

Lærerkreds får stående applaus

Vejen Lærerkreds fik stående bifald på Danmarks Lærerforenings kongres. De delegerede ville vise, at de bakker op om kredsens kamp for, at computere ikke kan erstatte lærere. “Så kan man mærke, at der er noget større end bare os i Vejen”, sagde kredsformand Sabine Lolk Vibild.

Foto: Jesper Knudsen

Greve har færrest læreruddannede

”Jeg vidste godt, at det stod slemt til, men at vi var den kommune i landet med flest ikkelæreruddannede nyansatte, det er jeg overrasket over”, siger formand for Greve Lærerforening Tina Beck-Nilsson på baggrund af en undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Rasmus Vogel

Lærer på specialskolen

Langagerskolen i Aarhus

Selv om eleverne skal bygge med Lego, er det ikke det bare leg, når lærer Ras mus Vogel og pædagog Kristian Søn dergaard Hansen om tirsdagen tropper op med hver en dreng fra 3. klasse i et lille lokale på Langagerskolen i Aarhus. De to normalt begavede drenge har autisme og har derfor brug for hjælp til at udvikle deres sociale sider, og det gør de, mens de bygger. Det sker

efter metoden CollaboLearn, som støtter elever i at være i sociale læringsfællesskaber.

”Legen med Lego giver eleverne redskaber, som de kan bruge, når de møder andre på legepladsen: Hvordan agerer jeg med andre? Hvordan snak ker vi sammen? Hvordan bliver vi eni ge? Hvad kræver det af mig?” fortæller Rasmus Vogel.

”Det er fantastisk at møde et andet menneske fra en anden kultur og hjælpe hende med at blive bedre til dansk”, siger pensioneret lærer Erna Stensbjerg. Hun er frivillig i virksomheden Elderlearn, som matcher seniorer med tilflyttere til Danmark, og en gang om ugen mødes hun med 32-årige Segen fra Eritrea.

Foto: Henrik Stanek

Foto: Erna Stensbjerg

”Når vi får nye elever i indskolingen, har de svært ved at være sammen med andre, fordi de har så mange nederlag med sig”

Kemikalier kan måles i skolen

Der findes mere end 450 forskellige kemikalier i luften i danske klasselokaler, viser ny kortlægning. De fleste er harmløse, men samlet skaber de et dårligt miljø for lærere og

Det har længe været kendt, at det halter med indeklimaet i danske skoler. Nu viser en undersøgelse, at elever og lærere befinder sig i en hidtil ukendt cocktail af kemiske stoffer i klassen.

I en ny kortlægning af kemien i luften i klasselokaler blev der fundet over 450 forskellige flygtige organiske forbindelser i luften, såkaldte Voc’er.

Det er første gang, at det så omfattende undersøges, hvor meget og hvilken kemi i luften børn og unge bliver udsat for i de danske klasselokaler. Både de stoffer, der lugter og giver ubehag, og de stoffer, man sjældent bemærker.

Flere af dem bidrager til en dårlig luft i lokalerne, og et par håndfulde mistænkes endda for at være potentielt sundhedsskadelige. De sidste er dog kun fundet i mængder under de tilladte grænseværdier.

Overordnet er der dog begrænset viden om betydningen af de mange kemikalier i de danske klasselokaler, fortæller forskeren bag undersøgelsen, adjunkt Kasper Vita Kristensen fra Institut for Bioog Kemiteknologi ved Aarhus Universitet.

Foto: Tor Birk Trads/Masseeksperimentet

”Vi har meget lidt data, der kan sige noget om, hvordan de kemikalier, vi finder i luften, påvirker vores helbred”, siger han. Undersøgelsen ”Kemi i luften” er en del af sidste års Masseeksperiment. sga@folkeskolen.dk

Danske skoler døjer med dårligt indeklima. Det er med til at skabe tung luft, give hovedpine og koncentrationsbesvær. Men som lærer kan du afhjælpe problemet, fortæller adjunkt ved Institut for Bio- og Kemiteknologi ved Aarhus Universitet Kasper Vita Kristensen, som står for undersøgelsen ”Kemi i luften”.

1. Luft ud! Udskiftning af luften er den hurtigste vej til bedre luftkvalitet.

2. Luft ud, også selv om dit klasselokale har en form for fungerende mekanisk ventilation. Undersøgelsen viser, at kombinationen af mekanisk ventilation og åbne vinduer i klassen mest effektivt forhindrer høje koncentrationer af kemi.

3. Luft ud, især efter frokost og også kort, når eleverne vender tilbage fra fysisk udfoldelse i frikvarteret.

4. Hvis det er muligt, så send eleverne ud af klasselokalet, når madpakken spises.

5. Hvis det er muligt, bør lokalet stå tomt i frikvarteret.

6. Alt, hvad der bliver opbevaret i klasselokalet, bidrager til den kemi, der er i luften. Hvis det er muligt, så lad tasker, jakker, bøger med videre blive på gangen.

7. Placer håndsprit uden for klasselokalet. Målinger viser, at håndsprit er en betydelig kilde til kemikalier i luften.

8. Er skolen plaget af dårlig luft, så oplys det, når der skal udarbejdes arbejdspladsvurdering (APV). Det øger sandsynligheden for, at Arbejdstilsynet vil undersøge luftkvaliteten.

elever.

Eleverne, som deltog i sidste års Masseeksperiment, har fundet over 450 kemikalier i luften i deres klasseværelser. Der er ingen grund til alarm, siger forsker bag undersøgelsen, som dog er bekymret for både den såkaldte cocktaileffekt og luftkvaliteten i al almindelighed.

Det kan du gøre ved kemi i luften

SKAL DIN SKOLE HAVE BESØG AF EN FORFATTER?

Du kan søge tilskud til et forfatterbesøg via Statens Kunstfond og få et levende litteraturarrangement ud til din skole.

Skal dine elever være forfattere for en dag eller opleve en illustrator i aktion? Find inspiration i et katalog med mere end 60 litteraturarrangementer for børn og unge eller tilrettelæg dit eget.

Søg inden 17. januar eller 15. august 2023:

Arkivfoto: Ritzau Scanpix

Skolerne skal også denne vinter være opmærksomme på håndhygiejnen, men der er p.t. ingen egentlige covid-19-retningslinjer.

Lærere topper på listen over coronaarbejdsskader

ORD Jesper Knudsen

Ansatte i folkeskoler ligger på en uskøn tredjeplads, når det kommer til antallet af anmeldte arbejdsskader relateret til covid-19, viser en opgørelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Mistet lugtesans, hovedpine, tør hoste og træthed.

Masser af lærere blev ramt af de klassiske symptomer fra covid-19, da virussen fejede hen over landet, men hvor mange døjer stadig med senfølger af sygdommen?

Det kan en ny optælling fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring måske give et fingerpeg om. 1.399 personer, som er ansat under branche koden “folkeskoler og lignende”, har per 7. november i år anmeldt en covid-19-relateret arbejdsskade. Det tal bliver lige knap overgået af ansatte på plejehjem, mens ansatte på hospi taler tager en trist føring med 3.385 oprettede covid-19-arbejdsskadesager.

Lærerne er altså placeret på en trist tredjeplads.

Ifølge formand for arbejdsmiljø- og organisa tionsudvalget i Danmarks Lærerforening (DLF) Thomas Andreasen er det ikke underligt, at lærer ne ligger højt på listen over coronaarbejdsskader.

“Det er bekymrende, men det er desværre ikke overraskende. Lærerne har stået i front og har ikke haft værnemidler. Der har været under visningssituationer, hvor man jo ikke har kunnet holde afstand, og der har været begrænset med værnemidler”.

Alligevel mener han, at de 1.399 oprettede sager er et temmelig højt tal. Til sammenligning er der for alle brancher i hele landet oprettet 17.507 sager.

“Vi har hele vejen igennem anbefalet med lemmerne at få registreret de her sager, og vi vil selvfølgelig gøre, hvad vi kan, for at hjælpe dem godt videre og få den erstatning, som de

forhåbentlig kan få, hvis de har senfølger, der gør, at de ikke er fuldt arbejdsdygtige som lærere”, siger Thomas Andreasen.

SOM AT HAVE SLÅET HOVEDET

Indtil videre er cirka 100 sager om senfølger landet på skrivebordene hos Lærerforeningens arbejdsskadeteam, fortæller konsulent Alan Frank Hansen. Han forventer, at afdelingen vil få omkring 20 sager mere, inden året er omme. Sagerne handler om lærere, der lider af senfølger i en sådan grad, at det blivende går ud over deres evne til at arbejde, og de derfor kan søge om erstatning.

“Ofte er det kognitive gener, hovedpine, hu kommelses- og koncentrationsbesvær, som folk lider under. Det er et symptombillede, der min der om dét, der følger, hvis man har slået hove det”, siger Alan Frank Hansen og tilføjer: “Du kan jo ikke holde styr på en hel klasse, hvis du har hovedpine og koncentrationsbesvær”.

Der er meget stor forskel på erstatningens størrelse, og det afhænger blandt andet af,

hvilke følger man døjer med. Mister du for eksempel lugtesans, er der tale om en mén grad på ti procent. Afhængigt af alder og lønindkomst udløser det en erstatning på cirka 85.000 kroner, hvis skaden bliver anerkendt, vurderer arbejdsskadekonsulenten. Men får man både varige mén og mister erhvervsev nen, kan der være tale om erstatning på man ge hundrede tusinde og i nogle tilfælde flere millioner, fortæller Alan Frank Hansen.

Erstatningssager af denne art tager ofte lang tid at behandle. Alene ventetiden, før man kan afgøre, om der er tale om varige mén, er ofte længere end tolv måneder, og derefter skal der udmåles størrelsen på en erstatningssum, forklarer Alan Frank Hansen. Derfor er det endnu for tidligt at sige noget om, hvor mange lærere der faktisk får anerkendt deres arbejds skader og kan få erstatning.

“Til maj næste år kan vi sige lidt mere om, hvordan erstatningssagerne er endt”, siger Alan Frank Hansen.

jke@folkeskolen.dk

Åben for akti·vitet!

COVID-19 LIGE NU

Som led i overvågningen af covid-19 udarbejder sundhedsmyndighederne en såkaldt risikovurdering på en skala fra 1 til 5. Den er for øjeblikket på niveau 1 i hele landet, hvilket er udtryk for en meget lav sygdomsbyrde.

Der er p.t. ingen særlige retningslinjer for grundskolerne ud over de seks generelle smitteforebyggende råd fra Sundhedsstyrelsen:

1. Bliv vaccineret.

2. Bliv hjemme, hvis du er syg.

3. Hold afstand.

4. Luft ud, og skab gennemtræk.

5. Vask hænder tit, eller brug håndsprit.

6. Gør rent, særligt overflader, som mange rører ved.

Kilde: coronasmitte.dk

JUL I FAGENE

ORD Caroline Schrøder ILLUSTRATION Ditte Lander Ahlgren

UD MED KLIPPE-KLISTRE OG IND MED BLACKOUT POETRY

BILLEDKUNST Med en indscannet side fra en julebog skal Sarah Uhrgaards elever skrive dystre juledigte og lave digitale kollager i faget billedkunst.

“Jeg er fan af jul, men jeg er ikke fan af klippe-klistre i mine billedkunsttimer. Derfor har jeg gjort mig selv og dig en tjeneste, så vi igen i år kan undgå at samle guirlander og klippe juletræer i vores sjældne billedkunsttimer”, skriver hun.

Du kan downloade forløbet fra Sarah Uhrgaards blog, hvis du også har lyst til at arbejde med blackout poetry, der har “en snert af Scrooges antijulehumør”.

På folkeskolen.dk har vi tolv folkeskolelærere, der med stor erfaring skriver om deres fag i folkeskolen. Vi kalder dem for vores faglige rådgivere. Nu har de hver især skrevet et blogindlæg med inspiration til juleaktiviteter i deres fag. Læs et udpluk af ideerne her.

ER DER ET ENGLEHOP I ADVENTSKALENDEREN?

IDRÆT I Trine Hemmer-Hansens adventskalender til idrætsundervisningen får eleverne fire lektioner i løbet af december, hvor de bestemmer indholdet.

“Adventsøvelsen fungerer godt, da eleverne kommer på banen. De føler som regel ejerskab, fordi de selv må vælge aktiviteten, men under det hele ligger en masse krav om indhold, som jeg udstikker. Dermed sikrer vi forhåbentlig en god proces for planlægningsgruppen og veltilrettelagt undervisning for resten af klassen samt en glædelig jul for læreren, der stolt står tilbage og betragter skuet”, skriver hun.

STOMP OG FEDE RYTMER MED GRØDSKEER

MUSIK “Det er tid til en ny favorit, når det kommer til musik med usædvanlige instrumenter. Denne gang: grødskeen!” Musiklærer Arne Widding har planlagt, at eleverne skal spille seje rytmer til sangen “Det er risengrød” fra DR-julekalenderen “Nissebanden”.

“Det er perfekt til en rytmeleg i musik, og der er ovenikøbet en god mulighed for skabende arbejde: Hvorfor ikke lade eleverne selv finde på, hvordan der skal spilles i versene?” skriver han og har på sin blog gavmildt delt en illustration, der kan hjælpe dig og dine elever i gang med rytmerne.

HOW TO GET INTO THE CHRISTMAS SPIRIT

ENGELSK I Karin Keller Albrechtsens engelsktimer skal eleverne i december lave små video-tutorials under emnet how to get into the Christmas spirit. “Måske vil nogle grupper lave en tutorial med overskriften “10 ways to get into the Christmas spirit”, hvor de viser, hvordan de laver vaniljekranse, mens de hører julesange og drikker varm kakao med skumfiduser”, skriver hun.

Karin Keller Albrechtsen håber også at finde en venskabsklasse i udlandet, der gerne vil udveksle juletraditioner med hendes elever. “Det vil give opgaven endnu mere værdi og autenticitet. Det vil også give anledning til netop at se og lære, hvor forskelligt vi glædes i december og fejrer juleaften i andre kulturer”.

NIKOLAUS SMIDER MANDARINER I STØVLERNE

AKTANTMODELLEN BAG KALENDERLÅGEN

DANSK Trine Hemmer-Hansen har købt en tom julekalender med små skuffer i. Den skal fyldes op med gevinster eller små danskopgaver, der repeterer danskundervisningen.

“Da jeg præsenterede ideen for mine elever, kom der allerede gode forslag til indholdet”, fortæller hun. Blandt andet har eleverne foreslået, at en låge kan gemme på opgaven “tegn og forklar aktantmodellen” eller “vælg en klassekammerat, der skal give dig en snack i morgen”.

TYSK Kender du den tyske juletradition Nikolausabend? “Man pudser en støvle, som man om aftenen stiller i vindueskarmen. I løbet af natten, mens man sover, kommer Nikolaus på besøg og lægger en lille gave, slik, mandariner eller lignende i støvlen. Dette finder man, når man vågner om morgenen, og bliver glad”, skriver vores faglige rådgiver i tysk, Bjarne Czeloth.

Hvis du vil fejre Nikolausabend med dine elever, kan I synge julesangen “Lasst uns froh und munter sein” Det skulle øge chancen for, at Nikolaus kommer forbi og putter en gave i støvlen.

ET PAR JULEEVENTYRLIGE ÆBLESKIVER

MADKUNDSKAB Christian Svane har omdigtet “Et juleeventyr” af Charles Dickens og taget historien med ind i køkkenet. “Den danske julemadkultur indtager rollen som Ebenezer Scrooge. Jeg, madkundskabslærer Christian Svane, indtager rollen som de tre ånder, der hjemsøger den danske julemadkultur med forskellige æbleskiveopskrifter, som kan være med til at bringe julen ind i elevernes madhjerter”, fortæller han.

Du kan læse mere om de tre typer æbleskiver – og om ånden fra fremtidens helt særlige sifonflaskeæbleskive – på Christian Svanes blog.

Savner du en ide til jul i dit fag, kig ind på folkeskolen.dk/tag/julifagene

JEG TROR MIN LÆRER HAR EN GOD CHEF

Gode og glade lærere kommer ikke af sig selv. Desværre er det heller ikke altid nok, at eleverne er verdens sødeste.

Gode lærere kommer først og fremmest af gode ledere. Sidste års lærerrekrutteringsanalyse* viser med al tydelighed, at ledelsen er afgørende for, om lærere overvejer at søge nyt job eller ej.

Hvis I er på udkig efter dygtige lærere, der er på udkig efter dygtige ledere, kan vi varmt anbefale lærerjob.dk. Det er nemlig her de bedste og fleste kandidater kigger efter nye udfordringer.

Du kan også besøge lærerrekruttering.dk og blive meget klogere på, hvor, hvornår, hvordan og hvorfor lærere kigger efter nyt job.

Undgå dyre lærepenge

*se den på lærerrekruttering.dk

Påstande om vold mod elever fik skoleledelse til at gå i panik og bortvise lærer, inden sagen var undersøgt. To år senere har læreren nu fået erstatning og en faglig voldgiftsrets ord for, at bortvisningen var uberettiget.

I denne artikel kan du læse om hændelserne, der førte til bortvisningen, og om voldgiftsrettens behandling af sagen.

Lærer bortvist for at tage fat i elever

ORD Maria Becher Trier

ILLUSTRATION Nino Bulling

Det er få uger før sommerferien. Souschefen spørger læreren, om han vil overtage 4.b. Klassen har været uden lærer siden april, fordi den daværende lærer blev sygemeldt – blandt andet på grund af de udfordrende arbejdsbe tingelser i 4.b.

Souschefen forklarer læreren, at han vil

være god i netop denne klasse, fordi han tidli gere har vist, at han kan skabe ro og struktur. Læreren skal have klassen i idræt, tysk og matematik, men ikke være klasselærer.

Da 4.b bliver til 5.b, er det tydeligt for lære ren, at flere af eleverne ikke er på det niveau, som kan forventes. Andre er omvendt meget

langt fremme fagligt, og der er derfor en me get stor faglig spredning. Læreren fornemmer hurtigt, at der er et stærkt hierarki i klassen, og specielt to elever styrer stemningen i klas sen. Læreren oplever, at netop de to elever skaber historier og dramatik for at ødelægge undervisningen.

Læreren henvender sig til souschefen flere gange for at få hjælp til særligt den ene elev, men souschefen siger, at det ikke kan lade sig gøre, da forældrene ikke ønsker særlige tiltag. Ledelsen forventer, at læreren stiller krav til eleverne, og han kræver blandt andet, at eleverne i undervisningen skal sidde på deres pladser, at de ikke må småsnakke sammen og ikke kigge på deres mobiltelefoner.

Fredag den 23. oktober begynder en foræl der til en elev en beskedtråd på Aula. I løbet af weekenden vokser den og fører til syv forældreklager over læreren. Om mandagen den 26. oktober bliver læreren uventet hjem sendt fra sit arbejde om formiddagen. Dagen efter får han en indkaldelse til en tjenstlig samtale hos skolelederen. Ugen efter, den 4. november, bliver han bortvist fra skolen for grænseoverskridende adfærd over for elever. En bortvisning betyder, at læreren fyres på stedet uden at modtage mere løn.

VOLDGIFTSRETTEN

Halvandet år efter bortvisningen fører Dan marks Lærerforening lærerens sag i en faglig voldgiftsret. Selve voldgiften bliver afholdt i et mødelokale i KL’s bygning på Islands Brygge. Sagen bliver ført over to dage. Læ rerens advokat, Camilla Bengtson, fortæller i den faglige voldgiftsret, hvordan læreren har været ansat i kommunen i 18 år. I sagen bliver flere kollegaer ført som vidner. Kolle gaerne fortæller, at de aldrig har set læreren have fysisk grænseoverskridende adfærd over for nogen elever. I sagen bliver også fremlagt en tidligere skoleleders flotte anbefaling af læreren. Læreren har ikke modtaget en eneste klage over hverken sit lærerarbejde eller sin relation til eleverne i sin tid som lærer. Ad vokaten peger på, at ingen kollega er hørt i sagen, at kommunen ikke har set på, hvordan klagerne er opstået, og at børnene er afhørt af skolelederen, som ikke har særlige forud sætninger for at afhøre børn.

Camilla Bengtson peger på, hvordan kom munen i løbet af sagen er gået fra at kalde lærerens forseelse grænseoverskridende til "vold mod børn", og hun fremhæver det såkaldte officialprincip, der betyder, at før en kommune skrider til en så indgribende sanktion som en bortvisning med en så alvorlig beskyldning som vold mod børn, må der stilles store krav til, at kommunen undersøger sagen.

ANLEDNINGEN

Læreren skal ind til idræt. En dreng fra 5.b står og sparker til en låst dør. Læreren for søger at lave sjov med drengen ved at tage i døren tre gange, og hver gang konstaterer han, at den er låst. Til sidst låser han døren

BAG OM BESKYLDNINGER

Skoler handler i panik, når lærere beskyldes for "grænseoverskridende adfærd" , mener DLF.

Folkeskolen undersøger, hvorfor det kommer så vidt – og hvordan vi sikrer både lærere og elevers retsstilling.

op og puffer drengen ind for at få ham i bad. Drengen oplever selv, at han har fået et “pænt” nakkeslag. Drengen ved ikke, hvorfor han har fået slaget, men det gjorde ondt og fremkaldte rødme, lyder hans forklaring. Forældrene skriver til souschefen på

skolen og læreren, lige efter at drengen er kommet hjem fra skole. Læreren skriver til souschefen: “Jeg har aldrig dasket til dren gen! Må sige, at jeg er rystet over anklagen”. Han fortæller, at han har snakket med moren, og skoleledelsen vælger at lukke sagen.

Men 17 dage senere sent eftermiddagen fre dag den 23. oktober klokken 17.06 sender en mor en Aula-besked til 5.b’s klasselærer og til skolelederen. Her fremgår det tydeligt, at en anden forælder har sendt en besked, som har fået flere forældre til at reagere. Det er begyn delsen på en mailstorm til skolens ledelse.

Moren anklager i beskeden læreren for at have “nevet/taget hårdt fat” i armen på hendes søn.

Samme fredag klokken 18.36 sender en anden mor i klassen en besked til souschefen og skolelederen, hvor hun beskylder læreren for at være grænseoverskridende “over for alle børn i klassen. At hive pigerne i håret eller nive eleverne er i hans forstand humor”, skriver hun. Klokken 22.30 samme aften kommer den næste besked fra en mor. Hun skriver, at hendes søn fortæller, at læreren niver elever i armen og skulderen.

Søndag kommer endnu en besked fra en anden mor. Hun fortæller, at hendes datter har fortalt, at læreren har hevet hende i håret og har nevet hende bevidst i armen. En anden mor skriver tre timer senere, at hendes datter har fortalt, at læreren har revet nogle piger i håret og taget fat i andre i klassen. Læreren har ikke rørt moderens datter, står der også i beskeden. Ti minutter senere sender for ældrene til en anden elev en klage, hvor de fortæller, at de i forbindelse med tråden på Aula er blevet gjort opmærksom på lærerens adfærd. “I den forbindelse har vi spurgt vores datter om hendes oplevelse”, skriver de. “Hun fortalte om to specifikke episoder, hvor hun har oplevet at blive nevet i armen og dunket hårdt i ryggen”. Forældrene til drengen, som har oplevet at få et nakkedrag, melder sig.

Det ender med syv forældreklager i løbet af en weekend. Mandag den 26. oktober ringer

skolelederen til flere forældre og taler også med elever, før han kontakter læreren og be der ham forlade skolen.

FAGLIG VOLDGIFTSRET

Baggrunden for bortvisningen er udløst af en besked på Aula fra en mor, lyder det fra advokat Camilla Bengtson i voldgiftsretten. Moren startede nemlig en forældretråd, som advokaten eller voldgiftsretten ikke har set. Men de andre forældres beskeder henviser til den oprindelige besked. Advokaten beskriver, hvordan kommunen ikke har undersøgt, om forældrene har koordineret deres klager –eller måske ligefrem opfordret hinanden til at klage.

”Der er dermed ikke tale om forældre, der uopfordret over en længere periode og af egen drift hver især har rettet henvendelse til ledelsen om noget, deres barn hver især er kommet hjem og har fortalt”, siger advokaten i proceduren i voldgiftssagen.

Hun peger også på, at skolelederen afhørte eleverne, efter at de var blevet påvirket af mailtråden og havde haft mulighed for at snakke sammen. Afhøringen skete, inden sko lelederen havde talt med læreren.

Hun undrer sig over, at når kommunen mener, at læreren har begået vold mod flere børn, at kommunen så ikke har fulgt Social styrelsens beredskabsplan for kommunalt beredskab eller kommunens egen beredskabs plan vedrørende overgreb mod børn. Sagen er heller ikke anmeldt til politiet. Der er ikke taget hensyn til, at læreren har overtaget en svær klasse.

”Vi hører flere af vidnerne (...), der begge har haft 5.b, forklare, at det var en klasse, der var præget af børnemagt, og at flere af elever ne højlydt flere gange har sagt, at de bare kan få en lærer fyret”, siger advokaten. Hun peger også på, at der mangler et tidspunkt og nærme re beskrivelse af, hvornår overgrebene skulle have fundet sted. Noget, som bliver tydeligt, da hun afhører eleverne, som kommunens advokat har indkaldt som vidner i voldgiftsretten.

LÆREREN

Samme dag som læreren bliver bortvist, bliver han bedt om at beskrive sin version af sagen i en såkaldt partshøring. Læreren peger på, at sagen sættes i gang, da en mor til en elev, han har et anstrengt forhold til i klassen, skriver ud til klassens forældre.

“Det fremgår af forældrehenvendelserne på

Aula, at forældrene, kun som følge af hen vendelse fra N’s mor, har adspurgt deres barn om deres relation til mig. Først derefter har nogle børn – og langtfra alle – udtalt, at jeg har klemt/hevet dem eller rykket i hestehalen. Men ingen børn har følt trang til at omtale mig problematisk før denne tråd på Aula”, skriver læreren i partshøringen.

“Jeg er meget berørt af denne sag. Jeg har

ikke bevidst overtrådt børnenes grænser og har ikke haft intention om det. Eleverne har ikke gjort mig opmærksom på det, og hvis jeg har givet dem et klem eller et kærligt ryk i hestehalen, så har det været som led i min omgangsform for sjov – og på ingen måde en konfliktsituation”.

“Jeg fastholder, at børnenes udsagn og beskyldninger er forkerte, og at det i bund

og grund handler om en pige, N, som føler sig uretfærdigt behandlet af mig i rent faglig sammenhæng, og som nu har sat en lavine af konsekvenser i gang blandt sine klassekam merater, som hun nok ikke engang selv kender de reelle konsekvenser af”.

Læreren slutter partshøringen med at skrive: “Men at det skulle ende ud med, at de vil af med mig på denne facon – det synes jeg er uværdigt og uproportionalt efter 18 års an sættelse i kommunen uden en eneste tidligere klage i min personalesag”.

VOLDGIFTSRETTEN

Advokaten understreger i voldgiftsretten, at læreren på ingen måde forsætligt har forsøgt at skade elever. Hun henviser til, at eleverne i deres forklaringer siger, at læreren har rykket i hestehalen efter at have rost dem for en indsats, at læreren niver i armen ”for sjov”, og at eleverne fortæller, at de ikke forstår sammenhængen.

”Eleverne beskriver det altså som humor, for sjov, og at de ikke forstod sammenhæn gen”, opsummerer hun i sin procedure.

Hun understreger, at afgørelsen af sagen er vigtig for alle lærere. Hvis lærere ikke kan give et opmuntrende klap på skulderen eller et klem i armen uden at blive bortvist for vold, hvad gør det så for skolen fremadrettet?” spørger hun. ”Dette vil betyde, at lærere ikke tør have fysisk berøring med eleverne af frygt for beskyldninger”.

”Det kan ikke siges nok, men det er eks tremt vigtigt for lærernes fremadrettede

retssikkerhed, at en undersøgelse vedrørende anklager om vold og fysisk grænseoverskri dende adfærd mod elever og børn undersøges grundigt og samtidig undersøges af personer, der er uddannet til det”, slutter advokaten sin procedure.

GODTGØRELSEN

Kendelsen i afskedigelsesnævnssagen mod læreren blev afsagt den 7. juni i år. Her står, at læreren “kan alene have gjort sig skyldig i en række mindre alvorlige overskridelser af det til ladelige, men at der under alle omstændigheder er tale om overtrædelser, som hverken hver for sig eller samlet kan begrunde en bortvisning”.

Kendelsen konkluderer, at hvis læreren hav de fået en advarsel, ville han have indrettet sin omgangsform efter det.

“Læreren får seks måneders løn inklusive pension for manglende opsigelsesvarsel og en godtgørelse på seks måneders løn inklusive pension for usaglig bortvisning, hvilket be tyder, at kommunen skal betale over en halv million kroner til læreren.

Læreren arbejder i dag ikke som lærer.

mbt@folkeskolen.dk

Sådan gjorde vi Artiklen er anonymiseret. Den er baseret på interview med advokat i Danmarks Lærerfor ening Camilla Bengtson, sagsakter og kendel sen i afskedigelsesnævnssagen 7. juni 2022. Den faglige voldgiftsret blev afholdt i KL’s hovedsæde på Islands Brygge i København.

OM FAGLIG VOLDGIFTSRET

Den faglige voldgiftsret behandler sager om forståelsen af kollektive overenskomster.

En faglig voldgiftsret består af en opmand – som oftest en dommer, der udpeges af Arbejdsrettens formand, og fire andre medlemmer, hvoraf to udpe ges af lønmodtager- og to af arbejds giverparter. I praksis betyder det, at det er dommeren, der afsiger kendelsen efter at have lyttet til de fire udpege de medlemmer.

I denne sag om bortvisningen af 5.b’s lærer var pensioneret højeste retsdommer og tidligere formand for Arbejdsretten Lene Pagter Kristensen udpeget som opmand.

Når elever anklager en lærer for vold eller grænseoverskridende adfærd, oplever Danmarks Lærerforening stadigt oftere, at kommuner skrider til bortvisning eller andre ansættelsesretlige sanktioner, inden sagen er undersøgt ordentligt.

Læreres retssikkerhed er truet

ORD Maria Becher Trier

Skoleledelser og kommuner skrider hurtigere end tidligere til øjeblikkelig bortvisning eller andre ansættelsesretlige sanktioner, når lærere bliver anklaget for vold eller anden grænse overskridende adfærd over for elever. Det oplever Danmarks Lærerforening (DLF), som er bekymret over udviklingen.

Advokat i Lærerforeningen Camilla Bengt son ser flere og flere sager, hvor hun mener, at kommunerne slet ikke har undersøgt sagen grundigt nok og fulgt det såkaldte official princip, før de for eksempel skrider til bort visning.

En skole kan bortvise en lærer, hvis læreren groft misligholder sit job. En bortvisning er den alvorligste reaktion, som en arbejdsgiver kan komme med. Bortvisning betyder, at der

ikke er noget opsigelsesvarsel, læreren får der for ikke løn, fra den dag bortvisningen sker.

“Vi ser arbejdsgivere, der går i panik, når de får klager over lærere. Så lægger de alene børnenes oplevelser til grund for, at anklager ne er sande. Det er tydeligt, at der er sket en udvikling, hvor kommunerne ikke formår at standse op og undersøge sagen”, siger Camilla Bengtson.

Senest har hun på vegne af et medlem vundet en sag ved en faglig voldgift, hvor kommunen måtte betale løn og godtgørelse for usaglig bortvisning på 560.000 kroner til læreren (læs sagen side 16). Dommeren men te ikke, at opmuntrende dunk i ryggen, hiv i hestehaler og en hånd på et hoved var grund nok til bortvisning af læreren. Og sagen er

desværre ikke enestående, fortæller Camilla Bengtson.

“Det er vigtigt at beskytte eleverne mod grænseoverskridende handlinger, men arbejds giverne glemmer, at de har en oplysningsfor pligtelse. Det har de særligt i så indgribende sager som dem her”, siger hun og peger på, at flere kommuner hverken hører kollegaer, lytter til den pågældende lærers forklaring eller ser på, hvordan anklagen er opstået, før de skrider til bortvisning.

I DLF oplever man, at skoleledelsernes iver efter at sikre, at børn ikke bliver krænket, går ud over lærernes retssikkerhed. Kommuner og skoleledelser glemmer simpelthen, at der er krav om, at ledelsen har særlig pligt til at un dersøge sagen, når der opstår beskyldninger.

Ifølge oplysningsforpligtelsen skal ledelserne oplyse sagerne, herunder også lytte til lærer nes forklaringer grundigt, før de træffer en afgørelse, forklarer hun.

“Det er vigtigt, at de sager bliver undersøgt til bunds, før man skrider til alvorlige sankti oner. Men der mangler procedurer på mange skoler. Man ved simpelthen ikke, hvad man skal gøre, og så kommer automatreaktioner ne”, siger Camilla Bengtson.

SKOLELEDERE: ANKLAGER UNDERSØGES

Skolelederforeningens næstformand, Dorte Andreas, mener dog ikke, at skolelederne for falder til automatreaktioner, der truer lærernes retssikkerhed:

“Min første reaktion er, at en skoleleder ikke skrider til handling, før sagen er grundigt undersøgt. Som skoleledere kan vi ikke bare afskedige uden at have foretaget en foregående undersøgelse, og man vil også få kommunens HR-afdeling indover”, siger hun, som dog godt forstår skoleledelser, der reagerer hurtigt:

“Kommer der alvorlige anklager, bliver man nødt til at agere. Man behøver ikke at afskedige læreren, men man må tage det seriøst og finde ud af, hvad det handler om, af hensyn til både eleven og læreren selv”.

Hun peger dog på, at Skolelederforeningen oplever, at kommuner har fået større opmærk somhed på, at der skal handles hurtigt, når lærere bliver anklaget for vold eller grænse overskridende adfærd.

“Vi ser en mindre tolerance. Vi har oplevet, at enkelte skoleledere er blevet afskediget for ikke at have handlet over for en lærer eller en pæda gog – også selv om det kan handle om episoder, der ligger flere år tilbage – men der er tale om sager, hvor det har handlet om krænkende adfærd, og hvor medarbejderen er blevet dømt ved en retssag. Der har været en række sager på landsplan, som gør, at der er mindre tolerance i forhold til krænkelser. Men der bliver ikke besluttet en afskedigelse, uden at anklagen er grundigt undersøgt”, siger Dorte Andreas.

FLERE LÆRERE

BLIVER ANKLAGET

Bortvisningssagerne er blot toppen af en ten dens, hvor lærere kommer i klemme, når elever anklager dem for grænseoverskridende adfærd.

I 2020 begyndte DLF at registrere antallet af medlemshenvendelser, der drejer sig om

Camilla Bengtson, advokat i Danmarks Lærerforening

lærere, der bliver anklaget for vold, trusler, ulovlig magtanvendelse, krænkende sprogbrug eller seksuelt grænseoverskridende adfærd over for elever. Det første år registrerede DLF ti henvendelser til foreningens telefonrådgiv ning fra lærere, der var blevet anklaget for vold eller krænkende adfærd. Året efter steg tallet til 13. Indtil 30. juni i år er der allerede registreret 18 henvendelser.

Konsulent Lars Lidsmoes er en af dem, der tager imod henvendelser fra medlemmer i DLF’s rådgivning, og han mener, at stigningen er kraftig. “Hvis vi fremskriver det seneste tal, så det gælder hele 2022, så taler vi om noget, der ligner en firedobling af henvendelser. Det er meget”, siger han.

Lars Lidsmoes fortæller, at det er meget skamfuldt for medlemmer, der bliver anklaget for grænseoverskridende adfærd.

“De, der ringer, har brug for at få hjælp til at håndtere den belastning, det er at blive beskyldt for noget, som man ikke mener at have gjort. De ønsker vejledning til, hvordan de fortsat skal undervise de elever, som er kommet med beskyldningerne, og hvordan dialogen med lederen skal tages”.

mbt@folkeskolen.dk

LEDELSENS PLIGT TIL AT UNDERSØGE

• Inden en ledelse på en offentlig arbejdsplads kan træffe en afgørelse i en sag, har den pligt til at forberede og oplyse – det vil sige undersøge – sa gen. Ledelsen skal finde rets principper og de beviser, som er nødvendige for at træffe en afgørelse.

• Hvad der helt konkret skal oplyses og undersøges, afhænger af det enkelte tilfælde.

Kilde: Officialprincippet

”Vi ser arbejdsgivere, der går i panik, når de får klager over lærere”.

Advokat i DLF Camilla Bengtson fører oftere og oftere sager, hvor eleveller forældrebeskyldninger mod lærere fører til, at skolelederen bortviser lærere.

Advokat: Skoler bortviser i panik

Trier

Kommuner skal undersøge sager til bunds, før de skrider til bortvisning af lærere. Det er essensen af det forvaltningsretlige officialprincip. Allige vel oplever advokat i Danmarks Lærerforening Camilla Bengtson, at kommuner bortviser lærere øjeblikkeligt, hvis elever anklager dem for vold eller grænseoverskridende adfærd. Den udvikling bør stoppes, siger advokaten.

Hvad har ændret sig, når elever beskylder lærere for overgreb?

“Vi ser børn eller forældre, der kommer og klager over noget. Så går arbejdsgiveren i panik. Så læg ger man alene børnenes oplevelser til grund for, at anklagerne er sande. Det er tydeligt, at der er sket en udvikling, hvor kommunerne ikke formår at standse op og undersøge sagen og samtidig tillæg ge lærerens forklaring værdi”.

“Det er blevet nemmere at kommunikere på sociale medier og Aula, og det betyder, at børnene lettere kan opbygge en historie. Både elever og forældre kan hurtigt kommunikere sammen og støtte hinanden i, at en handling er grænseoverskri dende. Men ingen hører lærerens version. Desvær re er der ledelser, der ikke står imod og trækker vejret og undersøger til bunds, hvad der er op og ned i anklagerne, samt lytter til den ansatte”.

Hvad skal man gøre for at ændre udviklingen?

“Det gælder om at få italesat udviklingen og få iværksat procedurer på skoler om, hvordan man håndterer forældre- og elevklager. Det er vigtigt, at de bliver undersøgt til bunds, før man skrider til alvorlige sanktioner. Men sådanne procedurer mangler på mange skoler. Man ved simpelthen ikke, hvad man skal gøre, og så kommer auto matreaktionerne. Man begynder med at involvere kommunens personaleafdeling, og så kommer der jurister på, før man har sat sig ned med elever, for ældre og lærer og talt episoden igennem”.

Hvordan bør skolerne håndtere disse sager?

“Jeg forstår ikke, hvorfor man ikke indkalder til et møde. Jeg ser meget få sager, hvor man faktisk

har sat sig sammen, hvor forældre og elever kan sige, hvad de opfatter, og læreren kan forklare sig. Man skal tage børns oplevelser alvorligt, men hvis man forklarer situationen over for for ældre og elever, så tror jeg, mange sager kunne blive løst ved det”.

“Vi har lige været efter en kommune, der skri ver, at den har nultolerance. Det er lige meget, om læreren benytter nødvendig magtanvendelse eller ej. Der er ikke en proportionalitetsvurde ring. En sanktion skal stå mål med det, som er sket. Lærere har en tilsynsforpligtelse, der gør, at de skal reagere, hvis nogen er til fare for andre eller sig selv. Min oplevelse er, at det er de fær reste lærere, der tager fat, hvis de ikke oplever, at der er en tvingende grund til at gøre det”.

Hvad er de menneskelige konsekvenser?

“Vi har for nylig ført to sager i faglig voldgift og en sag i tjenstligt forhør, hvor ingen af dem bliver lærere igen. De tør ikke være lærere mere. Det at blive beskyldt for vold mod elever og må ske endnu værre seksuelle krænkelser mod elever er noget af det værste, du som lærer kan blive beskyldt for. Bliver du bortvist, mister du fra den ene dag til den anden dit forsørgelsesgrundlag og hele din læreridentitet, og så skal du kæmpe mod et rygte som voldsmand”.

“Vi forsøger at ende de her sager med et forlig, fordi det er meget nedbrydende at køre en sag i afskedigelsesnævnet til ende. Det tager ofte et til to år. De to sager, vi har ført i faglig voldgift, har vi vundet med tilkendelse af en stor godtgørelse til medlemmet. Der er ingen tvivl om med stør relserne på de tilkendte godtgørelser, at domme ren mener, at arbejdsgiveren har fejlet”.

“Det har ofte også store konsekvenser blandt kollegaerne, der er tilbage på skolen. Mange tænker: Det kunne lige så godt være sket for mig. Derfor er mit råd til skoleledelser og kommuner, der oplever, at elever og forældre kommer med beskyldninger mod lærere: Lad være med at gå i panik, lyt til lærerne, og gå i dialog med lærer, forældre og elever”.

FOTO Marine Gastineau

ORD Maria Becher

Kortere skoledagehellere i går end i dag

formand for overenskomstudvalget i DLF

Det bliver ikke ved med at hænge sammen, og én af de alvorligste konsekvenser kan nu aflæses i antallet af børn og unge i mistrivsel, der efterhånden har nået et eksorbitant højt niveau.

Lærer-MF’er ser rødt på lærerværelset

”Når man står yderst ude til højre, er alt per definition venstreorienteret”.

KARSTEN BRÄUNER

I disse år kan man godt få en ubehagelig for nemmelse af at være vidne til et trafikuheld i slowmotion: Halvdelen af kommunerne sparer – igen-igen – på næste års folkesko lebudgetter. Fra 2011 til 2021 er andelen af elever uden for folkeskolen steget støt fra 14,7 til 19,1 procent. Ansatte i folkeskolen uden en læreruddannelse udgør for nuværende 18,1 procent. Ifølge den seneste medlemsundersø gelse er der i 94 procent af klasserne elever, der mistrives. Det gennemsnitlige elevfravær er med otte procent det højeste nogensinde. Og folkeskolen har som institution været nær mest fraværende i folketingsvalgkampen.

Hvor svært kan det egentlig være at forstå, at samfundet ikke bliver stærkere og rigere end den folkeskole, vi byder vores børn og unge?

Man kunne sådan ønske, at etiske og pæda gogiske argumenter i sig selv havde tilstræk kelig gennemslagskraft, og de bærer da også et stykke i samfundsdebatten og i Sammen om skolen. Jævnfør ovenstående udvikling er det imidlertid tydeligt, at der ikke for alvor tages fat om nældens rod politisk, hvorfor vi fortsat lider under et eklatant misforhold mellem krav og resurser.

Sagen er, at vi har indrettet et samfund, hvor vi er afhængige af konstant at øge vores vækstambitioner og tempo og levere mere for mindre blot for at opretholde levestandarden.

Vi er nødt til at genskabe en folkeskole, hvor flere børn og unge både kan være og lære, og det skal ske ved på én og samme tid at investere i folkeskolens brede faglighedsog dannelsessigte og bringe krav og resurser i bedre balance. Hellere i går end i dag. Lad os starte med at gøre det åbenlyst rigtige, som med et snuptag vil skabe større kvalitet, over skud og trivsel hos elever, lærere og skolele dere: Nedjuster antallet af undervisningstimer til OECD-gennemsnittet, og bevar samtidig de frigivne resurser i folkeskolen.

Vores børn og unge fortjener, at vi, der kan, handler og tager ansvar for dem og for sam fundsudviklingen – ikke mindst for landets vigtigste kultur- og uddannelsesinstitution: folkeskolen.

”Jeg er nok en del af rød blok og har da tidligere elever, der har været opstillet for både Venstre og Socialistisk Folkeparti ved folketingsvalget 2019 og 2022. Så min indoktrinering har åbenbart ikke helt virket, som den skulle”.

JENS RASCH

”Den grundlæggende misforståelse er jo nok, at nogle politikere har fået den opfattelse, at skolen er et instrument til politisk styring og opdragelse, hvor der ovenfra skal ske en formning af børn til de fremtidsborgere, man måtte ønske sig”.

JENS HOUGAARD NIELSEN

Uddrag af kommentarer til artiklen: “Lærer er ny skoleordfører i Nye Borgerlige: Lærerværelset er for rødt” bragt på folkeskolen.dk

“Hvor svært kan det egentlig være at forstå, at samfundet ikke bliver stærkere og rigere end den folkeskole, vi byder vores børn og unge?”

DLF MENER AF MORTEN REFSKOV

Illustration: Hayley Wells

Du kan deltage i debatten i bladet ved at sende et læserbrev (højst 1.800 tegn inklusive mellemrum) til folkeskolen@folkeskolen.dk, skriv læserbrev i emnefeltet. Vi optager også indlæg på folkeskolen.dk. Send til debat@folkeskolen.dk. Tilsendte læserbreve og debat fra folkeskolen.dk optages i bladet, i det omfang der er plads.

Vores pensionsopsparing er stadig investeret i kul

Hver enkelt lærer har i gennemsnit 11.560 kroner investeret i fossile selskaber via vores pensionsselskab.

Lærernes Pension har et mål om, at vores investeringer skal være CO2-neutrale i 2050. På baggrund af et ønske fra os medlemmer har vores pensionsselskab også en politik om at frasælge investeringer i selskaber, hvor mere end fem procent af omsætningen kom mer fra udvinding og afbrænding af kul, olie og gas, medmindre det pågældende selskab har en troværdig plan for at være med til at begrænse temperaturstigningerne.

Vi har dog stadig investeringer i firmaer, som ikke lever op til de vedtagne politikker. Listen er lang, men her kan nævnes Taqa Morocco, som råder over kulkraftværker i Mellemøsten og Nordafrika. Over 90 procent af Taqas omsætning stammer fra energipro duktion med kul. Vi investerer også i Banpu Public, hvor 85 procent af omsætningen stammer fra drift af kulkraftværker. Ingen

andre danske pensionsselskaber investerer i Banpu, og flere har ekskluderet selskabet. Lærernes Pension siger, at der mangler “ro buste data” for, at selskabet kan ekskluderes, men selskaber med så stor involvering i ud vinding og afbrænding af kul, der ikke kan redegøre for, hvordan de vil omstille sig, bør vi hurtigst muligt skille os af med.

Manglende gennemsigtighed bør føre til frasalg.

Klimakrisen er vor tids største udfordring og vil påvirke vores liv og i særdeleshed vores elevers. Derfor bør Lærernes Pen sion gå forrest i ekskluderingen af fossile selskaber. De er i gang, men tempoet er altafgørende.

Vi lærere har tilsammen cirka 130 milli arder kroner investeret ude i verden. Hvis man ønsker at gøre en forskel, er de et stærkt forandringsværktøj. Hver investering er med til at forme vores samfund. Lad os komme hurtigst muligt ud af de fossile selskaber.

Skolerejser med tryghed

PETER KIRKEGAARD, aktiv i Lærernes Pensions Medlemsforum Øst FRANK BORNAKKE, aktiv i Lærernes Pensions Medlemsforum Vest

Af Rikke Skovgaard Nielsen, seniorforsker ved Build, Aalborg Universitet

Sidse Grangaard, seniorforsker ved Build, Aalborg Universitet

Corona som springbræt til fremtidens skole

KRONIKKEN

Hvis du gerne vil skrive en kronik, beder vi dig sende en kort synopsis med kronikkens hovedpointe og hovedargumentation til folkeskolen@ folkeskolen.dk og anføre kronik i emnefeltet. Så tager vi stilling til dit forslag.

Illustration: Adrià Fruitós

Udefra ligner Stengård Skole enhver anden skole. Men et besøg på skolen under vores feltarbejde afslører en skole, der har gen tænkt hverdagen og holdt fast i nogle af de nye vaner, som coronapandemien tvang os ud i.

Skolen i Gladsaxe Kommune er en af flere skoler, vi har besøgt som led i vores studie af, hvordan corona har påvirket hverdagens praksis og brugen af de fysiske rammer i skolerne. Studiet er første skridt i vores bidrag til forskningsprojektet ”Respond –rammerne for den nye hverdag”.

Coronakrisen var en voldsom omvæltning for landets folkeskoler. For os, der forsker i det byggede miljø, blev pandemien også et vigtigt indblik i, hvordan vi kan bruge vores skoler og institutioner anderledes og må ske endda bedre. Vi ser tendenser til en fremtidig skole præget af mere udeliv, øget fokus på årgangstankegangen og en bevæ gelse væk fra dogmet om én klasse, ét lokale, én lærer.

I denne kronik trækker vi nogle første resultater frem som indspark til en diskus sion om, hvad vi kan lære af erfaringerne fra corona.

EN SKOLE VENDT PÅ VRANGEN

Under corona var det nødvendigt at sektio nere skolens fysiske rum for at adskille ele verne i grupper. Fællesrum blev delt ind i zoner, indgangsveje blev gennemtænkt og ændret, så alle ikke skulle ind via samme hoveddør – et greb, der i Realdanias udgivel se ”Pandemiens arkitektur” er blevet kaldt at ”vende skolen på vrangen’, fordi den pri

mære indgang blev dørene fra det fri til de enkelte klasser og ikke den traditionelle hoveddør.

På Stengård Skole og Buddinge Skole var det muligt at ”vende skolen på vrangen”, fordi skolerne er bygget og indrettet, som de er: Der er havedøre ind til næsten alle klas selokaler, som også har deres egne toiletter og håndvaske til klassen eller årgangen. Samtidig er skolernes etplansbyggeri let at dele op i sektioner på grund af indretning og arkitektur. Selv om etplansbyggeri af plads mæssige hensyn ikke altid vil være muligt, giver pandemien anledning til at overveje, om vi kan indtænke muligheden for sektio nering i langt højere grad, når vi bygger sko ler fremover. Ikke kun for at tage hensyn til sygdomsbekæmpelse, men også for at ska be mindre årgangsfællesskaber i skolens store fællesskab.

UDELIV ÅBNER FOR NYE LÆRINGSZONER

Vores pilotstudie viser tegn på, at skoler begynder at gå væk fra det gamle princip om, at det meste af dagen foregår inde. Både som læring fra coronatiden, og fordi det ligger godt i forlængelse af folkeskolere formens ide om den åbne skole og ønsket om at udvikle uderum, så de kan danne rammen om og indgå som en del af under visningen. Corona blev dermed et skub til en eksisterende dagsorden.

Under corona blev lærerne udfordret til at tænke meget mere udeliv ind i hverdagen og læringen, og skoler blev tvunget til at sætte en bedre udnyttelse af arealerne i system. Denne ændrede tankegang, hvor læringen

fordeles på hele skolens areal frem for ude lukkende i klasselokalerne, kan hjælpe sko lerne til at undgå halvdøde kvadratmeter, der står øde hen uden for frikvartererne.

FORÆLDRE FORBUDT

Mens truslen om corona var størst, skulle forældre aflevere de mindre børn udenfor ved skolens indgang. På de skoler, vi har undersøgt, var det til en start en udfordring for forældrene, mens børn og lærere hurtigt vænnede sig til den ændrede praksis. Det viste sig, at når forældrene ikke kom ind på skolerne om morgenen, gav det mere ro omkring afleveringen og øget fokus på bør nenes gode ankomst til skoledagen. Dog oplevede forældrene, at de manglede de uformelle samtaler med lærerne, som er med til at skabe en god relation til skolen.

Stengård Skole overvejede derfor, om man skulle holde fast i at holde forældrene uden for skolen om morgenen – men valgte det fra. I stedet prioriterede skolen forældrenes ønske om at komme ind på skolen under afleveringen og have mulighed for en snak, der er mere uformel end ved forældremøder og skole-hjem-samtaler. For at strukturere morgenerne på skolen bedre har ledelsen dog opfordret forældrene til at tænke over, om de skal med ind, og forklaret, at det ikke er om morgenen, at man skal tale med læ rerne om eventuelle spørgsmål og udfordrin ger. Det har givet lærerne opbakning til at sige fra, hvis forældre påbegynder en dialog om morgenen, og i stedet henvise til kontakt via telefon, mail eller møde.

Forældrenes gang på skolen mindskes desuden automatisk af, at indskolingen er skofri – det får de fleste forældre til at blive ude. Men for dem, der ønsker det, og hvis børn har et behov, er der mulighed for at følge børnene til klassedøren. Således har man forsøgt at tage erfaringerne fra corona med sig for at sikre roligere morgener med mere fokus på eleverne, men uden at holde forældrene helt ude af skolen ved aflevering.

ÅRGANGSTANKEGANG VINDER FREM

Pandemien skubbede også til årgangstanke gangen som en læringspraksis, der kan vinde mere indpas fremover. På Stengård Skole og Buddinge Skole havde man allere de inden pandemien taget første skridt i retning af at arbejde årgangsbaseret. Med midler fra et praksisforsøg har Stengård Skole tidligere ombygget indskolingen, så den fysiske opdeling mellem klasserne er

corona blev lærerne udfordret til at tænke meget mere udeliv ind i hverdagen og læringen, og skoler blev tvunget til at sætte en bedre udnyttelse af arealerne i system”.

væk. De oprindelige klasselokaler er indret tet til ét sammenhængende læringsrum med forskellige funktioner og zoner, der gør det let at dele eleverne op i mindre grupper. Der er afsat midler til at overføre modellen til resten af skolen.

Selv om corona ikke ændrede ved skolens fysiske udformning, var det skolelederens oplevelse, at fordelene ved årgangstanke gangen blev tydeligere under pandemien – også for politikere. Det blev mere klart, at kontinuitet i lærer- og elevgrupper har be tydning for trivslen. Og det blev klart, at kortere skoledage kan være en fordel. På Stengård Skole har man indført én kort dag om ugen for indskolingen. Det har givet kontinuitet i lærer- og elevgrupperne, frigjort lærertimer og haft positiv indflydelse på trivslen. Og så har det givet bedre mulighed

for, at skolefritidsordningen kan afholde aktiviteter, der varer længere tid. Også år gangstankegangen understøtter en bevæ gelse væk fra én klasse, ét lokale, én lærer.

Corona har vist os, at det kan lade sig gøre at lære af en krise. De erfaringer, vi gjorde os under corona, kan bruges til at ruste os mod endnu en pandemi, men de kan også bruges til at skabe endnu bedre skoler, der er designet, indrettet og bruges anderledes, end vi har været vant til. Det kan understøtte en bevægelse væk fra dog met om én klasse, ét lokale, én lærer – i retning af en mere fleksibel brug af skolens fysiske rum. Det er der brug for.

Forskningsprojektet ”Respond – rammerne for den nye hverdag” er støttet af den filantropiske forening Realdania.

”Under

NATURFAG ”Velkommen til The Lemon Lab” står der på en plakat på det laboratorium, hvor der er undervisningsloka le, på fabrikken CP Kelco i Lille Skensved tæt ved Køge.

Fabrikken har netop åbnet en skoletjeneste, hvor elever kan arbejde med problemstil linger, som de ansatte møder i hverdagen.

Foreløbig er der udarbejdet ét undervisningsforløb til 7. klasse, men planen er, at der skal komme flere.

Forløbet hedder ”The Lemon Tale” og beskriver pektinens vej fra råvare til det færdige produkt. Pektin kan udvindes af skaller fra citrusfrugter og bruges eksempelvis i marme lade. Det er det, som eleverne skal afprøve.

Anette Møller er til daglig

kemilærer på Søndre Skole i Køge.

Én dag om ugen skal hun være fast underviser i BioTech Education Center, hvor hun var laborant, inden hun læste til lærer.

Sammen med naturfagslæ rer på Sct. Nicolai Skole og naturfagskoordinator i Køge Kommune Camilla Olsen har Anette Møller været med til at udvikle undervisningsforløbet sammen med ansatte. Forlø bet har fokus på undersøgel seskompetence, som kan være svært for eleverne.

”Når der er laboratoriefacili teter til rådighed herude, har det været oplagt at fokusere på den”, siger Anette Møller.

folkeskolen.dk/ naturfag

Elever: Google Translate er ikke snyd

FRANSK Størstedelen af ele ver, der har fransk, bruger Google Translate i undervisnin gen. Og de ser det ikke som snyd. I stedet mener de, at det hjælper dem i forhold til at slå ord op, lytte til udtalelsen og tjekke grammatikken. Det viser en undersøgelse blandt knap 700 elever, som CFU-konsulent Danièle Eychenne har gennem ført som en del af sit speciale om franskelevers holdning til oversættelsesprogrammer.

”Jeg har været lidt provoke ret af retorikken omkring, at eleverne snyder, når de bruger Google Translate. Derfor vil jeg gerne være med til at nuance re debatten og give eleverne en stemme”, siger hun.

Specialet viser, at 70 pro cent af eleverne ofte bruger oversættelsesprogrammer i undervisningen.

Indholdslæsning

udfordrer flersprogede

elever

DANSK SOM ANDETSPROG

Det er én ting at lære at læse og noget andet at forstå, hvad man læser. Det kan lærere overse i forhold til flersprogede og sprogligt udfor drede elever, fortæller konsu lent og master i globalisering og integration Maria Neumann Larsen. Især på mellemtrinet kan det udfordre.

”Vi ved fra international forskning, at når børnene når 4. klasse, hvor man læser for at få noget at vide, så begyn der de sprogligt udfordrede elever at få svært ved at følge med”, fortæller hun.

”For sprogligt udfordrede elever er det ekstra vigtigt, at man også har fokus på forstå else og indholdslæsning og arbejder med kendskab til teksters begrebsunivers og formål”.

folkeskolen.dk/ tyskfransk

folkeskolen.dk/dsa

Flere idrætstimer øger aktiviteten i fritiden

IDRÆT I ti uger har 8. årgang på Havdrup Skole i Solrød Kommu ne haft tre lektioner idræt om ugen med fokus på højintensiv bevægelse som led i et forsk ningsprojekt.

Idrætslærer Janne Juhl Prip har presset elevernes puls op for at undersøge, om flere idrætsti mer kan give elever større glæde ved at bevæge sig, både i idrætstimerne i skolen og i friti den. Før og efter de ti uger får

eleverne målt deres blodtryk, vægt, fedtprocent og muskel masse.

Resultaterne af de afsluttende fysiske test er ikke klar endnu. Men læreren kan se, at eleverne har større lyst til at bevæge sig både i undervisningen og uden for: ”Der er flere, der har meldt sig ind i et fitnesscenter”.

folkeskolen.dk/ idræt

Fabrik åbner elevlaboratorium

Naturfagslærere udvikler undervisning til fabrik

“Find nu for pokker de penge”

Et flertal på Lærerforeningens kongres insisterede på at tale med store bogstaver til politikerne på Christiansborg om deres ansvar for inklusionsudfordringen. Og så blev det heller ikke denne gang, at kongressen samlede stemmer nok til at skære ned på antallet af kongresser.

“Mange af vores elever falder igennem nettet og bliver ikke samlet ordentligt op. Hvad kan vi som lærere gøre, når det eneste saliggø rende er at få den næste åndssvage legopokal med hjem til trofæskabet?”

Den ene efter den anden gik de på taler stolen. Frustrerede over på én gang at skulle præstere lidt bedre end sidste år og lidt bedre end naboskolen i pokalkonkurrencer, ved eksamensbordet og i de nationale test og sam tidig håndtere afmægtige og udadreagerende børn med metoder fra psykologiens verden som low arousal og emotion coaching.

For flertallet på Lærerforeningens kongres den 8. og 9. november i København var det ikke nok at debattere inklusionsudfordringerne og aftale, hvordan Danmarks Lærerforening (DLF) vil arbejde for at få tilført flere resurser til opgaven. De delegerede følte, at foreningen skylder medlemmerne at tale med meget store bogstaver til politikerne på Christiansborg. Og stik imod rådet fra Lærerforeningens hoved styrelse og formand, Gordon Ørskov Madsen, vedtog flertallet en resolution rettet direkte til det nyvalgte folketing.

“Se nu at tage det ansvar, som I er blevet gi

vet. Find nu for pokker de penge til folkesko len, så vi ikke skal blive ved med at se på den her udsultning af både almen- og specialom rådet”, som formand for Århus Lærerforening Dorthe Ryom Fisker opsummerede budskabet i resolutionen.

SAMARBEJDE

OG SPIDSE ORD

Gordon Ørskov syntes, tonen var lovlig ag gressiv, men formanden for hans egen kreds hjemme i Aarhus påpegede, at hun sagtens

ORD Karen Ravn

FOTO Marine Gastineau

kan have et godt samarbejde med politikerne i byrådet, selv om hun indimellem må være lidt spids over for dem.

“Det var en fantastisk god debat, som har skærpet vores fokus på, hvor vigtig inklusi onsopgaven er – ikke bare for eleverne i fol keskolen, men også for lærerne”, konstaterer DLF’s formand over for Folkeskolen efter kongressen. “Det er en kæmpe opgave for de fagprofessionelle og en stor samfundsopgave – men også en hovednøgle til at forbedre vil kårene for at være lærer”.

Lærerformanden tager nu både det store

inspirationsmateriale til det lokale samarbejde om inklusion, som han selv tog initiativ til på sidste års kongres, og de kongresdelegeredes frustrationer med ind i samarbejdet i Sammen om skolen.

“Jeg er enig i, at man godt kan have et godt samarbejde, samtidig med at man taler med sto re bogstaver. Og jeg udtaler mig bestemt også på en direkte måde i Sammen om skolen. Og nu er det min forpligtelse at gøre alt, hvad jeg kan for at gennemføre alt det, vi har vedtaget på kongressen”, understreger Gordon Ørskov.

Han vil tage fat på arbejdet ad to spor:

For det første i Sammen om skolen – det partnerskab, som den afgående undervisnings minister Pernille Rosenkrantz-Theil (Socialde mokratiet) har etableret med Lærerforeningen, Skolelederforeningen, KL, Børne- og Kultur chefforeningen, Danske Skoleelever, BUPL og alle folkeskoleforligspartierne – og som alle partier er så begejstrede for, at det forven tes at fortsætte, når en ny regering er trådt til.

“Vi er i gang med et grundigt arbejde med problemerne og har blandt andet konstateret, at Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i kommunerne bruger masser af tid på pæda

Kongressen er DLF's højeste myndighed. På dette års kongres var der endnu en gang forslag om kun

at holde kongres hvert andet år, men blandt andre Lærerstuderendes Landskreds’ Caroline Holdflod

Nørgaard argumenterede imod, og forslaget fik ikke de nødvendige to tredjedeles flertal.

gogisk psykologiske vurderinger af børn, som siger, hvad de børn har brug for – og så bliver det ikke sat i værk! Så nu skal der fokus på handlingsdelen – for pokker, vi opfylder jo ikke engang folkeskoleloven og giver elever ne det tilbud, de har retskrav på!”

INVESTERING I

BØRN OG UNGE

Når elever med særlige behov ikke får den støt te, de har brug for og krav på, handler det selv følgelig om penge. Og det er det andet spor:

“Man skal ikke betragte udgifterne til in klusionsopgaven, altså til at sikre, at alle børn bliver mødt af et undervisende fællesskab, som ‘udgifter’. Det er investeringer”, lyder det fra lærerformanden. “Det er vigtigt, at vi får vist sammenhængen mellem det, der sker i børns og unges liv nu, og det, der sker på den lange bane – regningen kan jo blive enorm, hvis flere skal på offentlig forsørgelse resten af deres liv”.

Gordon Ørskov Madsen nægter at anerken de præmissen om, at pengene ikke er der.

“Det er præcis som den grønne omstilling. Der bliver investeret milliarder, som man først forventer at få afkast af om 20-30 år. Men det er klart, at det kræver, at vi kan dokumentere, at investeringen kan betale sig”.

Dét sprogbrug medførte også lange dis kussioner i kongressalen på Tivoli Congress Center. Et forlag til en kongresvedtagelse, der satte økonomiordet “investering” i samme

sætning som det humanistiske ord “dannelse”, var mere, end mange af de delegerede kunne leve med.

“Jamen, det forstår jeg godt, for det lyder jo, som om børn og unge ikke er værdifulde i sig selv, som om de bare skal ses som produk tionsapparater. For os handler det om at skabe et bedre liv og en følelse af at høre til i et fællesskab. Men også om at få en uddannelse, så de ikke får en selvopfattelse af, at de ikke duer til noget. Det er jo definitionen på dumt at spare på”, siger Gordon Ørskov Madsen.

“Men vi kan ikke nøjes med en humanistisk tilgang, for fokus hos politikere og økonomer er hele tiden på arbejdsudbud. Vi kan ikke bare sidde og vente på, at alle forstår vores argumentation”.

Kompromiset på kongressen blev, at Lærerforeningen vil arbejde for “at øge in vesteringerne i de samfundsinstitutioner og på de arbejdspladser, der er fundamentet for dannelsen og uddannelsen af børn og unge, og derigennem styrke folkeskolen som ‘det na turlige førstevalg’ og forbedre medlemmernes arbejdsvilkår”.

RET TIL EFTERUDDANNELSE

Endnu en gang blev det også til et opgør mellem Lærerforeningens daglige ledelse og så den højeste politiske myndighed, kon gressen, om lærernes efteruddannelse. Op til adskillige overenskomstforhandlinger har

FORTSAT LANDSVALG TIL HOVEDSTYRELSEN

En gruppe lærerkredse på Sjælland lovede på sidste års kongres at stille forslag om en ny måde at vælge hovedstyrelsen i Danmarks Lærerforening på. Og det gjorde de med et forslag om et geografisk opdelt valg, hvor man fører valg kamp lokalt, i stedet for at lokal kredsene går sammen om at forsø ge at få en kandidat valgt lokalt.

Men på kongressen gav flere udtryk for, at en geografisk valgt hoved styrelse i alt for høj grad vil repræsentere landsdelene, og debatten endte med, at forslagsstil lerne trak deres forslag tilbage.

"Nu har vi givet det et forsøg, og vi håber, andre vil tage det op, så vi kan finde en løsning", sagde formand for Greve Lærerforening Tina Beck-Nilsson.

Adgang for medlemmerne til løbende kompetenceudvikling var et af de emner, der gav stor diskussion, da de knap 300 delegerede fra hele landet var samlet i København.

hovedstyrelsen ønsket at stille krav om en ret til kompetenceudvikling til lærerne, og lige så mange gange har kongressen afvist ideen, med den begrundelse at det er arbejdsgiverens pligt at vedligeholde medarbejdernes kompetencer og ikke noget, lærerne selv skal medfinansiere med overenskomstmidler.

På kongressen i denne måned var det på forhånd gjort klart, at overenskomstkrav slet ikke var på dagsordenen – de skal nemlig først vedtages næste år. Men i sammenhæng med diskussionen om, hvordan Lærerforeningens forskellige led kan arbejde for at forbedre rammerne om et godt arbejdsliv, lagde hoved styrelsen op til “at afsøge alle muligheder for at fremme alle medlemsgruppers adgang til kompetenceudvikling og efteruddannelse”.

“Kompetenceudvikling er ikke alene et øn ske fra medlemmerne. Det er ikke bare noget, vi godt kunne tænke os. Det er et samfundsbe hov”, sagde Gordon Ørskov Madsen fra taler stolen, og sammen med formand for overens komstudvalget Morten Refskov påpegede han, hvor mange lærere der selv lægger både tid og penge i efteruddannelse, fordi kommunerne ikke prioriterer det.

Alligevel mente flere delegerede ikke, at det er et problem, som DLF skal bruge kræfter på at løse. Formand for Gladsaxe Lærerforening Thomas Agerskov påpegede, at lærere og tillidsrepræsentanter i dag skal forhandle med deres skoleleder lokalt på skolen om, hvor mange timer de skal undervise, og hvor meget tid de har til at forberede undervisningen.

“Det bliver svært for medlemmerne at for stå, at det lige præcis er kompetenceudvikling, man skal sørge for at sikre centralt”, sagde Thomas Agerskov.

Hovedstyrelsens formulering blev vedtaget. Men om ret til efteruddannelse så bliver et egentligt overenskomstkrav i 2024, bliver først afgjort på næste års kongres.

SUGER POLITISK ENERGI

Og der bliver kongres igen næste år. Og næste år igen. For der var ikke medvind nok til end nu en genganger på kongressens dagsorden, nemlig forslaget om at skære ned til kun at holde kongres hvert andet år. Denne gang kom forslaget ikke fra hovedstyrelsen, men fra en række kredse med formand for Aalborg Lærer forening Karsten Lynge Simonsen i spidsen. En afstemning ved håndsoprækning gjorde det klart, at selv om en stor del af de delege

rede er med på ideen, er man ikke i nærheden af de krævede to tredjedeles flertal.

Dét ærgrer Gordon Ørskov Madsen. For den årlige kongres er ikke kun en økonomisk be lastning og opslidende for både politikere og DLF’s sekretariat. For ham er problemet først og fremmest, at planlægning af og fokus på næste kongres suger politisk energi, som han hellere vil bruge på nytænkning af måder at engagere lærerne på over hele landet:

“Vi har et stort behov for at udvikle den måde,

vi arbejder på. Hele arbejdet med arbejdstidsafta lerne viser betydningen af en stærk lærerorgani sering på hver eneste skole og arbejdsplads. Der skal være plads og energi til at diskutere pædago giske prioriteringer, så lærerne kan give ledelsen input. Det gælder for eksempel også i arbejdet med et nyt evaluerings- og bedømmelsessystem, hvor elevplanerne skal erstattes af meddelelses bøger, man lokalt skal tage stilling til”. kra@folkeskolen.dk

”Man skal ikke betragte udgifterne til inklusionsopgaven, altså til at sikre, at alle børn bliver mødt af et undervisende fællesskab, som ’udgifter’. Det er investeringer”, fastslår DLF-formand Gordon Ørskov Madsen.

MEDLEMSKONFERENCER

Grib chancen og nyd en weekend på et af foreningens dejlige konferencecentre når vi afholder medlemskonferencer i foråret 2023. Bliv inspireret, reflekter, debattér, gå en tur, og tag det bedste med hjem.

Vi har igen fundet nogle fantastiske oplægsholdere i Lotte Hedegaard Sørensen, Ander Fogh Jensen og Mads Strarup.

Med de oplægsholdere kommer vi omkring det altid aktuelle inklusionstema med fokus på inklusion i fagundervisningen. Filosoffen forsøger at give os svaret på, hvordan vi bevarer meningen i en tid i forandring. Søndag handler om bæredygtighed, dannelse, natursyn og folkeskolens muligheder.

Oplæggene kan bl.a. danne baggrund for drøftelser med værterne fra foreningens

DANMARKS LÆRERFORENING dlf.org

hovedstyrelse om den kulturforandring, der følger i kølvandet på arbejdstidsaftalen A20.

Du kan læse mere om oplægsholderne og deres oplæg på vores hjemmeside.

Det er gratis at deltage, og foreningen dækker dine rejseudgifter efter gældende regler.

Få mere at vide hos din tillidsrepræsentant og på www.dlf.org, hvor du kan tilmelde dig og se hele programmet.

11. - 12. marts 2023, Sinatur Gl. Avernæs

25. - 26. marts 2023, Sinatur Hotel Skarrildhus

22. – 23. april 2023, Sinatur Hotel Skarrildhus

Ansøgningsfristen er 16. december 2022.

Hvorfor er stress noget, jeg selv skal finde ud af?

Jeg var sygemeldt med stress sidste år. Det var ikke noget, jeg havde regnet med, at jeg skulle have, men hvem har det?

Der var mange, der skulle kigge mig dybt i øjnene og spørge, om jeg var okay. Rigtig mange. Om jeg kunne holde til det. Om jeg havde brug for hjælp. Til hvad? spurgte jeg. Jeg havde jo styr på det. Selv om alt ramlede om ørerne på mig.

Hjemme var der en langtidssygemelding og et dødsfald i familien. På jobbet var der kaos omkring eleverne, og jeg fik konstateret ast ma, efter at jeg pludselig ikke kunne få vejret, når jeg cyklede på arbejde. Jeg var i orkanens øje og holdt fast med det yderste af neglene, men nej-nej, jeg havde ikke brug for hjælp. Jeg havde styr på det. Lige indtil jeg ikke hav de styr på det længere.

Da jeg sygemeldte mig, var jeg så ked af det. Jeg var ked af ikke at kunne slå til. At jeg ikke kunne løse min opgave. At jeg var en kæmpe fiasko. Jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle gøre, og jeg manglede en, der kunne guide mig. Det var der bare ikke.

Stress er der ingen procedure for, og der er ingen tjekliste. Jeg havde sådan brug for en tjekliste. Eller en, der sagde: Nu går du hjem,

og du kommer ikke igen, før du har set alle hundevideoer på YouTube. Men det var der ingen, der sagde. Jeg skulle til samtale for at finde ud af, hvornår jeg kunne komme tilbage. Hvor mange timer jeg kunne holde til. Hvilke opgaver jeg magtede. Og jeg kunne ikke sige nej. Jeg kunne ikke finde det i mig at sige, at jeg ikke var klar. Men set i bakspejlet var jeg det nok ikke.

Jeg fik nu ellers hjælp nok. Jeg var på stresshåndteringskursus og gik til psykolog. Men jeg gik også på arbejde og prøvede sta dig at holde trådene samlet hjemme. Jeg følte mig alene og mødt på samme tid. Hver gang jeg skulle tale om det, blev jeg ked af det

og syntes ikke, at jeg slog til. Jeg svigtede jo også eleverne og kollegaerne. Men det sagde jeg ikke.

Jeg ville sådan ønske, at nogen tog ansvaret fra mig. At det ikke var mig, der skulle beslut te, om jeg var klar til at komme på arbejde. At der var en, der fortalte mig, hvordan jeg kunne bruge tiden uden at føle, at jeg spildte den. Men det var der ingen, der gjorde. Det var alt sammen noget, jeg selv skulle mærke efter. Men når man har stress, kan man ikke mærke en skid – eller man kan mærke det hele på en gang.

Efterfølgende har jeg lært, at stress er no get, jeg må bære med mig, og noget, jeg hele tiden skal tage mig i agt for. Det kan vende tilbage. For hvad gør man, når der ikke er fle re opgaver, der kan fjernes, ikke mere ansvar, der kan flyttes, og ikke flere timer, der kan justeres? Hvordan hjælper man sig selv bedst, når det hele igen er ved at flyde over, og util strækkeligheden banker på?

Jeg vender mig mod kollegaerne og krydser fingre for, at de griber mig – for nu.

Af Heidi Macdams, folkeskolelærer, Møn Skole Foto: Privat

“Jeg ville sådan ønske, at nogen tog ansvaret fra mig”.

FISK KAN KODES OG FODRES PÅ PLC’ET

Der er konstant liv på biblioteket på Munke kærskolen. Det pædagogiske læringscenter (PLC) er kæmpestort og rummer bøger, store planter, lydisoleret boks, undervisningsom råde med storskærm, kreative udstillinger og teknologiske vidundere i et helt nyindrettet makerspace.

Lige nu bryder en 1. klasse sammen i fnis og klapper, fordi PLC-medarbejderen Kirsten Dam Pedersen har kodet en frø til at lave kol bøtter på storskærmen. De sidder ved runde borde i undervisningsafdelingen i PLC’et, og sammen med deres natur/teknologi-lærer, Frederik Troulsen, har de hele formiddagen sat af til at lære om dyrefamilier ved hjælp af programmet ScratchJr.

“Igen!” lyder det prompte fra en dreng. Han får besked på at række hånden op, hvis han vil sige noget. Men Kirsten Dam Pedersen lover

Munkekærskolens PLC er kæmpestort og indeholder blandt andet et akvarium, hvor eleverne kan prøve at fodre fisk.

Alle elever på Munkekærskolen lærer at kode. På PLC’et har de Kirsten Dam Pedersen, som lærer dem ScratchJr fra børnehaveklassen. Hun arbejder tæt sammen med lærere og medievejleder om teknologiforståelsen.

ORD Pernille Aisinger FOTO Thomas Arnbo

ham, at om et øjeblik vil han selv kunne finde ud af at få frøen til at hoppe og snurre.

“Kan den også hoppe i vandet?” spørger en anden elev.

Frøen, de taler om, er en af de mange grundfigurer, man kan vælge i kodeprogram met ScratchJr og få til at bevæge sig omkring på forskellige scener.

Kirsten Dam Pedersen har fortalt dem om den svenske botaniker og zoolog Carl von Lin né, som elskede naturen og udarbejdede et sy stem for gruppering af planter og dyr, der var så godt, at vi stadig bruger det i dag 300 år senere.

“Måske er det en af jer, der skal opfinde et nyt system en dag”, siger hun. Hun har også fortalt dem, at dyr hører sam men i seks familier med særlige kendetegn, og ladet dem gætte på, hvilke dyr de kender fra hver familie, og hvor de bor.

“Firben bor hjemme hos Enes i en kasse”, fortæller en pige. “Det hedder et terrarium”, supplerer Enes med det samme.

Eleverne skal arbejde sammen to og to om en iPad, vælge en dyrefamilie, et dyr og en baggrund, og så guider Kirsten Dam Pedersen dem til, hvordan de kan få dyrene til at bevæ ge sig ved hjælp af små kodningsbrikker.

“Du skal starte med det grønne flag”, hu sker en af drengene fra sidste år. Så er det bare spørgsmålet, om han kan finde en akva riumbaggrund til den fisk, han og makkeren har valgt.

FLERE MED IT-INTERESSE

Det er nemlig ikke første gang, 1.-klasserne møder ScratchJr. På Munkekærskolen i Solrød Kommune laver Kirsten Dam Pedersen forløb

Eleverne arbejder sammen to og to om en iPad. Det handler nemlig også om at samarbejde.

med programmering på PLC hvert år fra 0. til 5. årgang. Hun anbefaler ScratchJr til 0.-2. årgang og Scratch fra 3. årgang og opefter. Inden forløbene bliver lærerne klædt på til at kunne følge med. Det betyder også, at de kan bruge det gratis kodningsværktøj løbende, hvis de har lyst, og det passer ind.

“Jeg har 30 timer om ugen her på PLC’et og til undervisning. Jeg disponerer selv over min tid, så nogle uger er der meget undervis ning og andre ikke”, fortæller Kirsten Dam Pedersen.

Hun er uddannet folkebibliotekar, og kod ningen har hun lært sig selv. Da hun søgte stil lingen for to og et halvt år siden, var det bare til PLC’et – men det var, indtil de fandt ud af, hvad hun kunne. Munkekærskolen var med i pilotforsøget om teknologiforståelse som fag eller fagområde i skolen, og der er stor opbak ning fra ledelsen til at få den dimension ind i undervisningen. Hun er da heller ikke alene om interessen på skolen.

Joan Jensen er medievejleder, og hun el sker, at Kirsten Dam Pedersen er kommet til skolen.

“Det er så fedt, at man ikke er alene med sin interesse. Det er jo ikke alle lærere, der er lige interesserede i at bruge ny teknologi i under visningen, og jeg har da tit været i tvivl om, hvorvidt jeg gik den rigtige vej, for det er jo et kæmpe område at have styr på. Så betyder det meget, at Kirsten tager sig af alt med Scratch og sparrer med mig om en masse andet”.

Frederik Troulsen, som underviser i mate matik og natur/teknologi, er også meget inte

resseret i ny teknologi, og han ville have brugt det i sin undervisning uanset.

“Men det betyder meget, at vi er flere, der har interessen. Og det giver jo mig andre mu ligheder, når eleverne kommer herned og får undervisning i kodning, som jeg så kan bygge videre på”, siger han.

NOGET FOR DE HURTIGE

Undervejs kommer eleverne på dyr, som de bliver i tvivl om hvor hører til. For en hval, er det en fisk eller et pattedyr? Og en flagermus? Og hvad med næbdyr?

“Der er altid nogle, der er lidt specielle. Men det er der også i vores familier”, siger Kirsten Dam Pedersen.

Hendes undervisning er nem for eleverne af følge med i, og den største udfordring for eleverne er faktisk at blive enige om, hvem der skal styre iPad’en. Efterhånden som de får dyrene i programmet til at bevæge sig, breder latterudbruddene sig som små eksplosioner fra bord til bord. Det bliver sværere at kalde eleverne til samling med de traditionelle klap, men løfter om, at de kan lære flere tricks, hvis de hører efter, virker.

“Nu lærer jeg jer lige noget, som nogle af jer måske kan bruge. Hvis frøen skal hoppe ned i åen, skal I vide, hvor langt den skal be væge sig. Hvis I trykker her, får I et gitter ind på scenen, og hver firkant svarer til et punkt, når I koder. Så kan I faktisk tælle, hvor man ge skridt der er hen til åen. Det må I gerne prøve, hvis I har lyst. Men når man koder,

HVIS DU VIL PRØVE AT KODE

MED

SCRATCH

Programmerne Scratch og ScratchJr er visuelle programmeringssprog, der er udviklet for at lære børn fra fem år og opefter at kode deres egne interaktive historier og spil. Scratch er designet og udviklet af nonprofitorganisationen Scratch Foundation baseret på viden fra MiT (Massachusetts Institute of Technology).

Scratch er verdens største open source-kodningsnetværk for børn, hvor de kan dele de ting, de skaber, og lære af hinanden. Læs mere på scratchjr.org og scratch.mit.edu eller på Kirsten Dam Pedersens egen hjemmeside, hvor hun giver tips til undervisning med Scratch i indskolingen: scratch-paa-dansk.nu

Kirsten Dam Pedersens store entusiasme og viden om kodning kommer også lærer Frederik Troulsen til gode i hans naturfagsundervisning.

må man også gerne bare prøve sig frem og gætte”, siger hun.

En del elever står af på gitteret, men et par stykker kigger opmærksomt og begynder at tælle.

KAN BRUGES I ALLE FAG

Kirsten Dam Pedersen afholder også kurser i Scratch og ScratchJr i sin fritid og på mange niveauer. Så hun er vant til også at lade højde springerne få noget at arbejde med.

“Som jeg ser det, kan man bruge Scratch i alle fag. Og vores ledelse ser det på samme måde, så jeg har tid til at samarbejde med lærer ne om, hvordan jeg kan understøtte deres arbej de, og hvad der kan passe ind i deres forløb”.

Senere på året skal hun lave forløb med kodning i billedkunst, og endnu senere skal hun lave noget til musik. Ved at koble Scratch sammen med et lille udbygnings sæt af ledninger og en printplade – Makey Makey hedder det – kan man lave instrumen ter af gulerødder og kartofler eller tegne tan genter med blyant på papir og spille på dem ved hjælp af kodning og simpel elektronik. Som afslutning på skoleåret skal 4.-klasser ne igennem et særligt forløb i dansk, som kombinerer læsning, skrivning og program mering, og hvor forældrene også bliver intro duceret til Scratch.

Kirsten Dam Pedersen er klar, når lærerne får en ide:

“Jeg er lige blevet booket til at lave et for

FAGLIGE NETVÆRK

Vær med i fællesskabet for skolernes pædagogi ske læringscentre på folkeskolen.dk/plc

Eleverne får brugt det nye, de lige har lært om dyrefamilier, når de skal vælge dyr og levesteder og få dem til at bevæge sig i ScratchJr.

løb med julequiz og julespil til 7.-klasserne, hvor de kombinerer læsning, skrivning, pro grammering og digital dannelse. For mig at se går fagene og kodningen så fint hånd i hånd”.

Og så er det tid til en pause fra skærmene. Hun tager eleverne med over til et 750-liters akvarium – det ene af to i PLC’et. Her svøm mer fisk i alle farver og striber på størrelse med elevernes hænder omkring. Hun viser eleverne to slags fiskefoder og lader dem hjælpe med at fodre. Begejstringen vil ingen ende tage, da fiskene vælter omkring og pi sker vandet og elevernes stemmer op.

“I er velkomne hernede, når som helst I har lyst”, siger Kirsten Dam Pedersen.

pai@folkeskolen.dk

Ikke din skyld – ikke dit ansvar

Stress er et samfundsproblem, der rammer omsorgsfagene hårdt. Ny bog kortlægger hvorfor, kommer med bud på indsatser og slår fast, at stress aldrig er et individuelt ansvar.

Stress i professionsfagene – Hvorfor rammer det så mange så hårdt, og hvad kan vi gøre ved det?

STRESS + PSYKISK ARBEJDSMILJØ Bo Netterstrøm og Thomas Milsted 256 sider 250 kroner Pressto

Læs hele anmeldelsen på folkeskolen.dk/4682900

BOG

tager udgangspunkt i lærere, pædagoger, socialrådgivere, sygeplejersker og socialog sundhedsassistenters hverdag og ar bejdsmiljø. Alle faggrupper, hvor der ar bejdes med mennesker, og hvor der ofte kan opleves følelsesmæssige belastninger i arbejdet. Det er netop også denne form for belastning, der adskiller faggrupperne fra det øvrige arbejdsmarked.

ANMELDT AF CHRISTINA HOSTRUP

Ifølge Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø oplever skolelærere en større grad af stress end gennem snitligt for andre jobgrupper, og de ligger således blandt de mest stressede. Har man sin gang på skolerne i Dan mark, er det et genkendeligt billede.

Så sent som i går var jeg på besøg i et team, hvor den første kommentar fra en af lærerne var: “Det er første gang, jeg sidder ned i dag – jeg har lige brug for fem minutter”.

Bo Netterstrøm og Thomas Milsted, to af Danmarks største kapaciteter på om rådet, har skrevet en vigtig og relevant bog om stress i professionsfagene. Bogen

Bogens første del består af en grun dig gennemgang af stress, og hvordan det kan blive en alvorlig trussel mod vores helbred. Herefter beskrives cases fra blandt andet lærer- og pædagog faget. Der bliver på baggrund heraf gennemgået et typisk stressforløb. Den sidste del af bogen handler om, hvor dan man som arbejdsplads kan arbejde forebyggende for at mindske stressbe lastning, hvordan man som kolleger kan hjælpe hinanden, og ikke mindst hvad man selv kan gøre.

ET ALVORLIGT

SAMFUNDSPROBLEM

Bogen introducerer læseren til en grundlæggende fysiologisk forståelse

af stress og giver indblik i, hvordan både fysiske og psykiske symptomer viser sig. Vores evne til at håndtere en fysisk eller psykisk belastning og dermed stress afhænger af både genetiske, tillærte og fysiologiske forhold. Samtidig er vi som mennesker skabt forskelligt, og det vil derfor være forskelligt, hvad vi oplever som stressende, og hvor meget det på virker os.

Både kort- og længerevarende stress øger risikoen for at udvikle psykisk belastningstilstand, åreforkalknings sygdomme og formentlig diabetes og demens. Der er desuden en lang række af sygdomme, der påvirkes og forværres af en stresstilstand.

Det kan næppe siges mere tydeligt, hvor alvorligt et samfundsproblem det er, at vi har et markant stigende antal sygemeldinger forbundet med stress i netop velfærdsfagene. Heldigvis kom mer de to forfattere med rigtig gode og brugbare bud på, hvordan man kan ar bejde forebyggende med arbejdsmiljøet, så det bliver muligt at styrke og forbed re de vilkår, der er for vores arbejde.

Forfatterne kommer med blandt andet seks guldkorn, som er beskyttende og forebyggende arbejdsmiljøfaktorer, og som derfor er vigtige at implementere som byggesten for et sundt arbejdsmiljø. Som medarbejder skal man opleve at have indflydelse og medinddragelse i arbejdet. Opleve en forudsigelighed og en mening i arbejdet. Opleve, at der er social støtte på arbejdspladsen, og at der er både anerkendelse og belønning. Der skal desuden være en balance mellem krav og resurser.

Bogen henvender sig til professions højskoler med henblik på at gøre de studerende mere opmærksomme på og vidende om de stressudfordringer, de måske kan komme ud i. Jeg vil dog på det varmeste også anbefale bogen som et vigtigt input til arbejdet med arbejdsmil jøet på skolerne i Danmark, da den byder på en grundig og letforståelig gennem gang af selve stressens væsen samt viser en brugbar vej til i fællesskab at arbejde mere målrettet med forebyggelse.

Stress må aldrig være den enkeltes ansvar.

Et godt afsæt

Som læser får du viden om centrale temaer, praksisfortællinger og øvelser til voksne og børn med henblik på trivsel og fællesskab i en lettilgængelig og forskningsbaseret bog.

ANMELDT AF CHRISTINA KROLMER

Baggrunden for udgivelsen af “Trivsel og fællesskab” er praksiserfaringer med læ ringsforløb for pædagoger, lærere og ledere med henblik på at styrke børn og unges trivsel, livsmestring og fællesskab i Aarhus Kommune.

I det indledende kapitel defineres og bely ses livsmestring. Herefter følger fem kapitler om de delelementer, der ifølge forfatterne tilsammen udgør livsmestring, konkretiseret i temaerne regulering, mentalisering, op mærksomhed, kroppen og nærvær og mind fulness. Hvert af disse kapitler indledes med forskellige vinkler på temaet. Herefter følger praksisfortællinger, øvelser til voksne, øvel ser til børn/unge og afslutningsvist forslag til faglige refleksioner og oversættelse af temaet til egen praksis.

“Trivsel og fællesskab” er baseret på læ ringsforløb for professionelle, der arbejder med børn og unge, og henvender sig til pædagoger, lærere og forældre. Som læser får du ikke en manual til læringsforløb for børn, unge og voksne, men skal selv tilpasse øvelserne til eksempelvis aldersgruppen. Til gengæld får du en lettilgængelig og forskningsbaseret indføring i de forskellige temaer, praksisfortællinger og øvelser til umiddelbar anvendelse i praksis. De fleste af øvelserne er for mig velkendte fra mit eget

Trivsel og fællesskab – Sådan styrker du børn i hverdagen

TRIVSEL

Lis Fenger og Stine Clasen 160 sider 250 kroner Dansk Psykologisk Forlag BOG

professionelle virke, velvalgte i forhold til bogens temaer og velfungerende i praksis.

Personligt vil jeg gerne fremhæve kapitlet om mentalisering med nogle gode modeller og også nævne bogens referenceliste, der ud over fine præsentationer af de anvendte teoretikere giver gode forslag til videre læs ning og fordybelse i de forskellige emner og temaer.

Forfatterne håber, at bogen her vil inspi rere til en øget opmærksomhed på børn og unges mentale sundhed – og de fagprofessi onelles oversættelse af temaerne i deres egen praksis. Det tænker jeg, at “Trivsel og fælles skab” kan være et relevant afsæt for.

Er du klog på køn?

Hvad vil det sige at være kønsklog? Hvordan kan man arbejde med køn i skolen, så børnene ikke begrænses af myter om pigeog drengefag?

Dorthe Staunæs, professor ved DPU, Aarhus Universitet, har sammen med en gruppe kolleger undersøgt de seneste 20 års indsatser for at ændre kønsskævheder i skolen. En ny folder og podcast, der henven

der sig direkte til pædagoger, lærere, skoleledelse og fagprofessionelle i grundsko len, opsummerer undersøgelsen og peger på nye muligheder i arbejdet med at fremme diversitet og give eleverne lige chancer, særligt i de naturvidenskabelige fag.

Læs mere: dpu.au.dk/viden/ temaer/koensklog-skole

Forebyg ludomani

Tag en billig tur i biffen

FORBRUGSLÅN

MED LAV RENTE

uden gebyrer og omkostninger

FORBRUGSLÅN

TIL 4,9% P.A.

– uden gebyrer og omkostninger

I dag kan man sjældent opleve kortfilm i biografen, men nu tilbyder Cinemateket i København lærere og elever i grundskolens ældste klasser og gymnasiet at se udvalgte kortfilm på det store lærred. Tilbuddet omfatter en kort introduktion til kortfilm genren og til hver enkelt film i programmet, der indeholder såvel fiktions- som doku mentarfilm, og sætter fokus på forskellige "genrer" som drama, komedie og oplys ningsfilm. Billetter koster 20 kroner stykket.

Se datoer, program med mere her: dfi.dk/cinemateket. Søg på: med danskklassen i cinemateket

”Spil for Livet” er en ny ludomani forebyggelsesindsats, som skal åbne op for dialog om pengespil og spilleproblemer hos unge i udskolin gen og på videregående uddannel ser. Projektet er bygget op om en kort fiktionsfilm, der følger den unge MMA-fighter David i et intenst drama, hvor ludomanien udfordrer hans kamp for at komme til VM. Pengespil har store konsekvenser for David, og undervejs berører filmen flere sider ved ludomani. Filmen bliver suppleret af undervis ningsmateriale til brug i udskolingen og på gymnasier.

Find film og undervisningsmateriale på spilforlivet.dk

LÅN TIL DINE ØNSKER

HVAD DRØMMER DU OM?

LÅN TIL DINE ØNSKER

Drømme er unikke. De kan dreje sig om at renovere hjemmet eller forsøde tilværelsen.

Siden 1907 har Tjenestemændenes Låneforening formidlet forbrugslån på billigst mulige vilkår.

Gennem årene har vi tildelt lån til mange forskellige typer af ønsker og behov til de tilsluttede organisationers medlemmer.

Siden 1907 har Tjenestemændenes Låneforening formidlet forbrugslån på billigst mulige vilkår til de tilsluttede organisationers medlemmer. Gennem årene har vi tildelt lån til mange forskellige typer af behov og drømme. Måske kan vi også hjælpe dig.

Måske kan vi også hjælpe dig.

Hvis du er låneberettiget, kan du optage lån op til 50% af din faste årsløn. Lånet er uden om kostninger og gebyrer, og renten er blandt markedets laveste på forbrugslån.

Hvis du er låneberettiget, kan du optage lån op til 50% af din faste årsløn. Lånet er uden omkostninger og gebyrer, og renten er blandt markedets laveste på forbrugslån.

Få mere information og beregn dit lån på tjlaan.dk

Få mere information og beregn dit lån på tjlaan.dk

Foto fra kortfilmen

Korte meddelelser

Første november begyndte Emilie Palm Olesen som journalist på redaktionen. Hun er en gammel kending for Folkeskolens læsere, da hun som led i sin uddannelse på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole også var ansat på redaktionen i 2016-2017. Hun har glædet sig til at vende tilbage:

”Der er et enormt stort pres på folkeskolen og lærerne, fordi de skal lære eleverne dansk og matematik og alle de andre fag, men det forventes også, at lærerne opdrager og danner og udvikler børnene til at kunne begå sig i verden. Det synes jeg er en enormt spændende udvikling, hvor der er en bundløs brønd af spændende historier og konflikter”.

Emilie Palm Olesen kommer fra et job hos Danmarks Natur fredningsforening, hvor hun som digital redaktør havde ansvaret for kommunikationen af foreningens mærkesager og for at formidle vigtigt nyt inden for natur, miljø og klima til medlemmer og følgere på forskellige kanaler.

På Folkeskolens redaktion har Emilie Palm Olesen en ambition om at komme tæt på skolen og lærerne:

”Jeg vil især gerne følge op på konsekvenserne af de love og beslutninger, der bliver taget for folkeskolen. Derudover synes jeg, det er sjovt at lave noget snacky journalistik – quizzer, videoer og lister, som er lige til at gå til for lærerne i slutningen af en arbejdsdag”.

Redaktionen

Tidligere lærer på Holmegårdskolen i Hjørring Else Vittrup Baggesen er død, 85 år.

Else Vittrup Baggesen var en engageret debattør i fagbladet Folkeskolens spalter og blev fast bidragyder til bladets "Kom mentar"-side. I 1996 beskrev hun for eksempel sin beslutning om at få installeret en telefonsvarer:

”Forinden havde et ophobet lager af telefonoplevelser passeret revy baseret på 34 år som klasselærer i folkets skole. Forældre på tråden i lyst og nød – mest det sidste. Krænkelser af privatlivets fred med telefonopkald spektret rundt fra det ufrivilligt komiske til det smertefuldt alvorlige, det dødtrælse, det høfligt forespør gende. Igen og igen har jeg stået der til forældremøder og sagt: 'I kan bare ringe, hvis der bliver noget'”, fortalte hun i sin klumme.

Pointen om tiltagende mangel på respekt for lærerfaget var dødsensalvorlig, men som altid krydrede hun den med humor, som da hun for eksempel berettede om sin egen fødselsdags middag med gæster, hvor hun fik følgende henstilling per telefon: ”Kan du ikke lige i morgen se efter under Ronnys fødder, om det er eksem eller fodvorter, for hvis det er fodvorter, skal han jo ikke bade efter gymnastik ...”.

Efter pensioneringen fik hun den faste klumme "Eftertanker" og senere "Frikvarter" med udvalgte citater – også med den karakteristiske blanding af det kritiske og erfarne blik på lærerli vet og godt humør.

Else Vittrup Baggesen efterlader sig sin mand, Finn Baggesen, børn, svigerbørn og børnebørn. kra@folkeskolen.dk

Foto: Maria Becher Trier

Jobannoncer

Gå ind på lærerjob.dk og indtast kviknummeret, så kommer du direkte til annoncen.

De farvede blokke henviser til tre kategorier.

Naviger til den region, der er relevant for dig, og find dit næste drømmejob.

Kvik-nr. 84175370

Røde Kors, 2100 København Ø

Elsker du at undervise voksne, og har du et stort socialt hjerte, så læs med her

• Ansøgningsfristen er den 05. jan. 2023

Kvik-nr. 84186196

Johannesskolen, 2000 Frederiksberg

Lærer til matematik, biologi og idræt

• Ansøgningsfristen er den 30. nov. 2022

Kvik-nr. 84190375

Tømmerup Fri- og Efterskole, 4400 Kalundborg Dansk til indskolingen – og meget gerne tysk

• Ansøgningsfristen er den 24. nov. 2022

Kvik-nr. 84202366

Kvik-nr. 84220441

Den

Den Danske Skole i Beijing søger en dansk faglærer

• Ansøgningsfristen er den 04. dec. 2022

JYLLAND

Kvik-nr. 84247342

Kvik-nr. 84238180

Vindinge Skole, 4000 Roskilde

Relationskompetent lærer til Vindinge Skole

• Ansøgningsfristen er den 24. nov. 2022

Fjordbakkeskolen, 7000 Fredericia Afdelingsleder til Fjordbakkeskolen, afdeling Taulov, indskoling

• Ansøgningsfristen er den 08. dec. 2022

Kvik-nr. 84234260

Kvik-nr. 84238405

Ringsted Kommune, 4100 Ringsted Campusskolen søger lærere til barselsvikariater

• Ansøgningsfristen er den 25. nov. 2022

Th. Langs Skole, 8600 Silkeborg Sæt dit fodaftryk, når du som en af vores lærere er med til at udfordre nutidens normer

• Ansøgningsfristen er den 01. dec. 2022

Kvik-nr. 84165615

Kvik-nr. 84238646

Skolen ved Nordens Plads, 2000 Frederiksberg Vil du arbejde som lærer på en fantastisk specialskole i hjertet af Frederiksberg?

• Ansøgningsfristen er den 25. nov. 2022

Nordstjerneskolen, 3200 Helsinge

Afdelingsleder til Nordstjerneskolen

• Ansøgningsfristen er den 25. nov. 2022

Kvik-nr. 84199268

Kvik-nr. 84194805

Skolen på Grundtvigsvej, 1864 Frederiksberg Brænder du for projektbaseret læring og naturfagsvejledning? Så vil vi gerne høre fra dig!

• Ansøgningsfristen er den 25. nov. 2022

Engelsborgskolen, 2800 Kgs. Lyngby

Børnehaveklasseleder, Engelsborgskolen

• Ansøgningsfristen er den 09. dec. 2022

Kvik-nr. 84234593

Kvik-nr. 84199314

Rygaards Skole, 2900 Hellerup Lærer i matematik, musik og natur/teknik

• Ansøgningsfristen er den 02. dec. 2022

Ingrid Jespersens Gymnasieskole, 2100 København Ø

Viceafdelingsinspektør til grundskolen

• Ansøgningsfristen er den 30. nov. 2022

Ishøj Kommune, 2635 Ishøj Positiv og fællesskabsorienteret sproglærer

• Ansøgningsfristen er den 24. nov. 2022

LEDERSTILLINGER LÆRERSTILLINGER ØVRIGE JOB

Danske Skole, Beijing, 100102 Beijing

KINA

SJÆLLAND & ØER

Kvik-nr. 84202466

Kvik-nr. 84175353

Holbæk Lilleskole, 4300 Holbæk

Holbæk Lilleskole søger en engageret engelsklærer, som kan inspirere de ældste elever

• Ansøgningsfristen er den 25. nov. 2022

Kvik-nr. 84202424

Kvik-nr. 84238648

Sigerslevøster Privatskole, 3600 Frederikssund Erfaren skolesekretær søges til privatskole

• Ansøgningsfristen er den 26. nov. 2022

Søndermarkskolen, 2000 Frederiksberg

Søndermarkskolen søger tre dansklærere til almen- og specialområdet

• Ansøgningsfristen er den 25. nov. 2022

Kvik-nr. 84202425

Kvik-nr. 84247737

Danmarks Lærerforening, 1467 København K Arbejdsmiljøkonsulent

• Ansøgningsfristen er den 28. nov. 2022

Gentofte Kommune, 2920 Gentofte Hellerup Skole søger fransklærer til udskolingen

• Ansøgningsfristen er den 24. nov. 2022

Kvik-nr. 84220497

Kvik-nr. 84247740

Hundige Lille Skole, 2670 Greve

Hundige Lille Skole søger en skolepædagog

• Ansøgningsfristen er den 02. jan. 2023

Skolen på Grundtvigsvej, 1864 Frederiksberg Vil du være med til at udvikle overbygningen i morgendagens skole på Grundtvigsvej ?

• Ansøgningsfristen er den 24. nov. 2022

Kvik-nr. 84234247

Kvik-nr. 84251700

Høje-Taastrup Kommune, 2630 Taastrup Bliv uddannelsesvejleder på grundskoleområdet, og vær med til at skabe skole til alle unge

• Ansøgningsfristen er den 24. nov. 2022

Magleblik Skole, 3300 Frederiksværk Lærere søges til ind- og udskolingen på Magleblik Skole

• Ansøgningsfristen er den 28. nov. 2022

Kvik-nr. 84238179

Skovboskolen, 4632 Bjæverskov Skovboskolen søger uddannet lærer til mellemtrinnet

• Ansøgningsfristen er den 25. nov. 2022

Udviklingscenter Skiftesporet, 2610 Rødovre Gør en forskel – bliv lærer på Rødovres Dagbehandlingsskole

• Ansøgningsfristen er den 14. dec. 2022

Gå ind på lærerjob.dk, indtast netnummeret og læs annoncen

til Danmarks Lærerforening

Lærernes Centralorganisation – og dermed Danmarks Lærerforening - har indledt blokade mod alle afdelinger – herunder dagbehandlingsafdelinger, skoleafdelinger og STU- & EUA-afdelinger – af følgende fem dagbehandlingstilbud/-skoler:

Blokaden betyder, at foreningens medlemmer fra onsdag den 1. april 2020 ikke må søge job eller lade sig ansætte ved disse skoler. Der har i over et år været ført forhandlinger med Dansk Erhverv Arbejdsgiver, der repræsenterer dagbehandlingstilbuddene, om overenskomst til dækning af undervisningsarbejdet på dagbehandlingstilbuddene. Desværre har forhandlingerne endnu ikke ført til et resultat. Derfor er det besluttet at udvide blokaden, som hidtil kun har dækket Sputnik. Brud på blokaden kan medføre eksklusion af Danmarks Lærerforening, ligesom man kan miste retten til senere at blive medlem af Danmarks Lærerforening.

DANMARKS

LÆRERFORENING

Vandkunsten 12 1467 København K Telefon 3369 6300

dlf@dlf.org www.dlf.org

FORMAND

Lærer Gordon Ørskov Madsen træffes i foreningens sekretariat efter aftale.

SEKRETARIATSCHEF

Magne Vilshammer

SEKRETARIATET

Sekretariatet har telefontid mandag-torsdag kl. 9.00-15.30 og fredag klokken 9.00-14.30. Der er åbent for personlige henvendelser mandag-torsdag kl. 9.00-15.30. Fredag kl. 9.00-14.30.

SERVICELINJEN, telefon 3369 6300

Er du i tvivl om, hvor og hvornår du kan henvende dig med et problem, kan du ringe til servicelinjen. Her kan du få oplyst, om du skal henvende dig til kredsen, dlf/a, Lærernes Pension mv., om kredskontorets åbningstid, adresser og telefonnumre.

Servicelinjen er åben mandag-torsdag fra klokken 9.00 til 15.30, fredag fra klokken 9.00 til 14.30.

MEDLEMSHENVENDELSER

Henvendelser om pædagogiske, økonomiske og tjenstlige forhold skal ske til den lokale kreds. Til sekretariatet i København kan man henvende sig om konkrete sager om arbejdsskader og psykisk arbejdsmiljø, om medlems administration, låneafdeling, understøttelseskasse og udlejning af foreningens sommerhuse.

KONTINGENTNEDSÆTTELSE

ELLER -FRITAGELSE

kan søges af medlemmer, der er ledige, har orlov eller er på barsel, og som modtager dagpenge. Reglerne er beskrevet på www.dlf.org

LÅN

Henvendelse om lån kan ske på telefon 33 69 63 00, eller der kan ansø ges direkte på vores hjemmeside www.dlf-laan.dk

Du kan se den aktuelle rente og beregne dit lån på: www.dlf-laan.dk

Snaregade 10 A, 1205 København K • Tlf. 70 25 10 08 skolelederne@skolelederne.org • www.skolelederne.org Åbent for medlemshenvendelser mandag, onsdag og torsdag 9.00-15.30, tirsdag 10.00-15.30 og fredag 9.00-14.00

Formand Claus Hjortdal • Næstformand Dorte Andreas Kontakt til de lokale afdelinger af Skolelederforeningen: Se hjemmesiden Skolelederforeningenerdenforhandlingsberettigedeorganisationforlandetsskoleledere. Sommedlemkanduhenvendedigforrådgivningomtjenstligeproblemstillinger,lønogarbejdsforholdmv.LæsogsåbladetPlenumognyhedsbrevetPlenum+.

Fagbladet Folkeskolen og folkeskolen.dk udgives af udgiverselskabet Fagbladet Folkeskolen ApS, som ejes af Stibo Complete og Danmarks Lærerforening.

Mediet redigeres efter journalistiske væsentlighedskriterier. Chefredaktøren har ansvar for alt indhold.

Følg Folkeskolen facebook.dk/folkeskolendk @folkeskolendk @folkeskolendk

WWW.LP PEN SION. DK

Cvr-nummer: 36968559

Tryk Stibo Complete, der er mil jøcertificeret af Det Norske Ver itas efter ISO 14001 og EMAS. 139. årgang, ISSN 0015-5837

Grafisk produktion Boy & Son ApS

Kontrolleret oplag 70.685 – 1. halvår 2022 (Danske Mediers Oplagskontrol)

Læsertal 138.000 i 2021 (Index Danmark/Gallup)

Abonnement/levering folkeskolen.dk/abonnement

Udebliver dit blad kan du klikke på ”Klag over bladleveringen” nederst på folkeskolen.dk.

Ved adresseændring send en e-mail til medlemsservice@dlf. org eller ring til 33 69 63 00

Kontakt folkeskolen@folkeskolen.dk Tlf: 33 69 63 00

Fagbladet Folkeskolen, Kompagnistræde 34, 3. sal, 1208 København K (postboks 2139 1015 København K)

Lærerprofession.dk De bedste professionsbachelorog diplomprojekter fra læreruddannelsen og skoleområdet. I samarbejde med Danske Professionshøjskoler.

Redaktionen

Hanne Birgitte Jørgensen ansvarshavende chefredaktør

Karen Ravn konstitueret chefredaktør kra@folkeskolen.dk

Mette Schmidt bladredaktør msc@folkeskolen.dk

Sebastian Bjerril webredaktør bje@folkeskolen.dk

Stine Grynberg Andersen redaktør af anmeldelser sga@folkeskolen.dk

Stine Kull-Heerwagen PA for chefredaktøren skh@folkeskolen.dk

Jesper Knudsen jkn@folkeskolen.dk

Emilie Palm Olesen emo@folkeskolen.dk

Maria Becher Trier mbt@folkeskolen.dk

Faglige netværk Jennifer Jensen engagementsredaktør jje@folkeskolen.dk

Pernille Aisinger pai@folkeskolen.dk

Andreas Brøns Riise abr@folkeskolen.dk

Caroline Schrøder csc@folkeskolen.dk

Forretningsudvikling/annoncer Peter Leegaard ansvarlig for forretningsudvikling ple@folkeskolen.dk

Mads Levinsen Berg digital marketingspecialist mbe@folkeskolen.dk

Jens Høy Ilsøe Sjöblom salgskonsulent jhs@folkeskolen.dk

10 ting, dine elever ville overraskes over at opdage om dig

1) Du bor ikke på lærerværelset. 2) Du ved ikke alt. 3) Du har et liv, måske endda familie. 4) Da du selv var på deres alder, kunne du heller ikke sidde stille. 5) Du har også andre klasser. Dem er du faktisk også ret glad for.

6) Det var nærmest totalt tilfældigt, at du i sin tid endte med at søge ind på læreruddannelsen.

7) Du talte måske ikke 100 procent sandt ved de seneste skole-hjem-samtaler.

8) Det står heller ikke lysende klart for dig, hvorfor de skal lære alle de ting.

9) Egentlig synes du også, det lyder meget godt med lidt rundbold eller en film i dag.

10) Du kom vist til at falde en lille smule i søvn ude på toiletgulvet ved sidste lærerfest.

Uskolet er Folkeskolen s bagside med satire, som ikke umiddelbart går meget op i fakta. Skulle enkelte navne, hændelser eller undervisningsministre alligevel føles bekendte, er man velkommen til at tro, hvad man vil.

Der er tilbageholdt åndedræt på landets skoler i denne tid, mens vi afventer udpegningen af en ny børne- og undervisningsminister. Snakken går om parti og ideer, personlighed og forandringslyst. Bliver det mon en gammel kending eller måske en ny og uprøvet?

”Den nye på posten vil utvivlsomt starte med at bedyre, at lærerne gør det supergodt”, forudser en lærer, ”og at vi har en fantastisk folkeskole” – men ”at det er det vigtigste område overhovedet, fordi børn er vores fremtid og så videre, og derfor er der også behov for, at vi laver en hel masse om”.

Læreren forestiller sig, at den kommende minister vil have sin egen skoletid som primær reference.

”Uanset hvem det bliver, vil vedkommende have en klar forestilling om, at lærere er et helt specielt og meget besværligt folkefærd, selv om de fleste egentlig bare ønsker fred og ro. I det mindste vil der være lidt forandring i at blive talt ned til på en ny og frisk måde”.

Illustration: Oliver Seppo

Lærere spændte på at blive talt ned til af ny minister

Lærere spændte på at blive talt ned til af ny minister

Find materialet på www.veterancentret.dk/undervisning ”Skal du så i krig? Lover du at passe på dig selv og komme hjem til os igen?” Det kan være spørgsmålene fra et barn, der lige har hørt, at deres forælder skal udsendes som soldat. Herefter følger en lang periode med usikkerhed, bekymring og savn - men også en stolthed og udvikling. Særligt hvis dem omkring barnet forstår, hvad det betyder at være den, der bliver efterladt herhjemme, når soldaten rejser ud.

Et helt nyt undervisnings- og dialogmateriale fra Forsvaret, skal lære børn om soldaters arbejde, og hvordan det påvirker deres nærmeste. Materialet giver desuden lærere konkrete redskaber og vejledning til at støtte det enkelte barn og forældrepar.

Der er matieriale til både indskoling, mellemtrin og udskoling i mange forskellige fag, og materialet består af bl.a. bøger, film, spil og fysiske aktiviteter.