publiceret De små vilde
Svensk succesinklusion – nu på dansk I Essunga i Sverige har de succes med inklusion. Det har de skrevet en bog om, og den er nu blevet oversat til dansk. »Inklusion og målopfyldelse« hedder den, og den koster 310 kroner for 160 sider hos forlaget Dafolo. Om den svenske udgave skrev Folkeskolens anmelder: »Jeg er overbevist om, at vi med stor fordel kan skele til vores svenske naboer, for resultaterne fra forandringsarbejdet er – efter min mening – bemærkelsesværdige. Derfor kan jeg meget varmt anbefale bogen til alle med interesse for skoleudvikling og inklusion«. Læs hele anmeldelsen på folkeskolen.dk/531614
Rabat til medlemmer af Danmarks Lærerforening Du kan stadig nå at købe bogen »Den gode, den onde og den engagerede – 1000 år med den danske lærer« med rabat – hvis du altså er medlem af Danmarks Lærerforening. Normalprisen er 329,95 kroner, men medlemmer kan få den for 279,95 kroner inklusive porto. Send en mail med navn og adresse til salf@muusmann-forlag.dk. Skriv Danmarks Lærerforening i emnefeltet. Tilbuddet udløber 31. januar. Læs Folkeskolens anmeldelse af bogen her: folkeskolen.dk/536297
Mere skolehistorie Varm op til folkeskolens 200-års jubilæum næste år med andet bind af »Dansk skolehistorie«. Om bind 1 skrev Folkeskolens anmelder blandt andet: »… en gedigen indføring i idehistorie og politisk historie med fokus på skiftende og ofte stridende idealer og praksis i forbindelse med undervisning af børn i tidligere tider. Det er en tidsrejse, vi kan se frem til at fortsætte …«. Læs Læs hele anmeldelsen på folkeskolen.dk/533826
36 /
FOLKESKOLEN / 22 / 2013
125 kroner »De små vilde« kan ses på Filmcentralen (kræver abonnement) Wake Film
På folkeskolen.dk er der altid nye spændende anmeldelser. Vi har blandt andet anmeldt »Matematikvanskeligheder« om tidlig indsats over for de elever, der ikke har det så let med tallene – og vores anmelder er glad for initiativet. Dansklæreren, som leder efter en god ungdomsbog til sin undervisning, kan med fordel kigge på anmeldelsen af »Dig og mig ved daggry«, som ifølge anmelderen er en sand pageturner. Og så har vi anmeldt »Alle sammen«, en ny bog, der giver et bud på at lette inklusionen af ADHD-børn ved at se på det fællesskab, de indgår i. Hvis du på vores hjemmeside finder en anmeldelse, der sætter tanker i gang eller er særligt brugbar i forhold til at afgøre, om din skole skal indkøbe et materiale, så anbefal den med et klik på musen. På den måde er det lettere for dine fagfæller også at blive opmærksomme på den. Du finder anmeldelserne på folkeskolen.dk/anmeldelser
Få anmeldelser direkte i din mailboks.
Anmeldelserne afspejler anmeldernes personlige og faglige mening og er ikke udtryk for redaktionens holdninger.
Natur/teknik
På opdagelse lige uden for døren »De små vilde« er en serie med fire pragtfulde film, der har børnenes nysgerrighed på naturen som omdrejningspunkt. Filmene er som sendt fra himlen til natur/teknikundervisningen i indskolingen. ○ ANMELDT AF: OLE HAUBO CHRISTENSEN
»Jeg bor på landet på en bakke med en lille skov. I dag kommer min skolekommarat Lara. Jeg har noget, jeg godt vil vise hende oppe ved fyrretræet«, fortæller Tobias på otte, mens han sidder og tegner mus som en anden Jørgen Clevin ved spisebordet derhjemme. I denne film om efteråret er hovedpersonen en lille skovmus. Tobias og veninden Lara bygger en by til musene af græs, grene og kogler. Inde i selve huset er der også mus – blandt andet i kagedåsen. Katten blander sig, og udendørs har uglen efterladt sit visitkort i musenes by. Tobias og Lara dissekerer uglegylpet og finder knogler og pels fra mus. I »De små vilde« filmes børnenes oplevelser i øjenhøjde med børnene. Filmene beretter om børnenes nære omverden og kommer tæt på den danske natur, når den er allerbedst. Børnene er i filmene tæt på hverdagens små vilde dyr. Helt almindeligt og dagligdags, men filmet og fortalt med personlighed, så den danske natur lige uden for døren opleves som fantastisk og eksotisk, som var vi på rejse med Jacques Cousteau under fjerne himmelstrøg. Alle de fire film, en for hver årstid, indledes med, at Tobias tegner og beretter om de dyr, som han går ud og finder sammen med sine venner. Filmene varer cirka ti minutter og vil blive vist på DR Ramasjang og er på vej på filmcentralen.dk. Filmene kan envidere købes på dvd hos frejasfokus.dk I afsnittet om forår fisker børnene efter haletudser, men fanger også salamandre, vandkalve og frøer. I »De små vilde - Sommer« fanger børnene krabber fra en tømmerflåde og undersøger dem. Tobias dykker, og under vandet ser han søstjerner og vand- og brandmænd. I filmen »De små vilde – Vinter« går Tobias og hans kammerat på jagt efter trolde og den onde heks. I sneen gør de uhyggelige fund af dyrekranier og -knogler. Rovfugle farer skrigende op fra trækronerne. Filmene er helt oplagte at benytte i natur/teknik-undervisningen i indskolingen. De viser, hvad børn af egen drift finder på ude i naturen, og lægger op til selv at gå på opdagelse. Den nære omverden og naturen lige uden for klasselokalet er centralt i natur/teknik-undervisningen. Filmene giver rigtig god inspiration til selv at tage på opdagelsesrejse lige uden for døren.