Folkeskolen nr. 22, 2013

Page 9

Lærerne i Zieglers kommune vil arbejde på skolen »En stor kulturændring for lærerne i Høje-Taastrup«, siger kredsformand Vibeke Lynge, så derfor har kreds 16 holdt ekstraordinær generalforsamling. Et klart flertal ønsker fuld tilstedeværelse. TEKST

MARIA BECHER TRIER

FOTO

THOMAS ARNBO

Lærerne i Høje-Taastrup ønsker at være på skolen i hele arbejdstiden. Det var flertallets beslutning på en ekstraordinær generalforsamling i kreds 16. 87 af lærerne ønskede, at formand for DLF’s kreds 16, Vibeke Lynge, går efter fuld tilstedeværelse på skolen, mens 32 var mere stemt for, at hun forsøger at forhandle en aftale hjem med kommunen, som betyder, at nogle arbejdstimer kan lægges hjemme. »Det er en stor kulturændring, at det er os, der skal kræve fuld tilstedeværelse, og derfor blev jeg nødt til at indkalde til en ekstraordinær generalforsamling«, forklarer kredsformand Vibeke Lynge. I Høje-Taastrup afsøger administrationen sammen med kreds 16, FOA og BUPL lige nu mulighederne for at indgå en lokal arbejdstidsaftale i kommunen. Det sker, efter at et flertal i byrådet i september besluttede, at det var den rigtige vej at gå. En beslutning, der var til nogen irritation for Høje-Taastrups borgmester, Michael Ziegler, som stod i spidsen for kommunerne ved overenskomstforhandlingerne og lockout i foråret.

Ønsker fast arbejdsplads på skolen Høje-Taastrup har meldt ud, at hver lærer skal undervise 50 timer svarende til 66 lektioner mere om året fra næste skoleår. Besparelsen spillede en stor rolle på generalforsamlingen, hvor lærerne diskuterede, om de skal prøve at få en pulje forberedelsestimer hver, som de selv kan disponere over, eller om de hellere bare skal have fast arbejdstid på skolen og så have fri, når de går hjem. Pernille Kepler er lærer på Hedehusene Skole. Hun stemte for fuld tilstedeværelse:

Lærerne vil ikke levere forberedelsen i deres fritid. Det kan formand for lærerkredsen i Høje-Taastrup godt forstå.

»Hvis vi får en pulje timer, så vil den ikke dække den forberedelse, der er behov for, og ledelsen kan hele tiden putte flere opgaver ind«. Pernille Kepler vil gerne have en arbejdsplads på skolen og spurgte allerede i sommer, om det var muligt at få én. Hun har endnu ikke fået svar. »Lige nu leder arbejdsgiverne med lys og lygte efter en grund til ikke at give os faste arbejdspladser«. Hendes håb er, at det på sigt bliver muligt at have en fleksibel fuld tilstedeværelse på skolen.

Frygter flere arbejdstimer Lærer på Torstorp Skole Birgitte Westfall stemte mod fuld tilstedeværelse. »Folk er så engagerede, at de ikke bare sætter skoletasken klokken 16 og ikke arbejder mere. Fuld tilstedeværelse vil betyde, at vi kommer til at arbejde meget mere. For

det er svært at være kreativ og innovativ fra klokken 14.30 til 16 efter en hel dag med konfrontationstimer«, siger Birgitte Westfall, som hellere så, at der var afsat tid til det arbejde, som lærerne gør hjemme. En anden ting, hun vil savne i en tilværelse med fuld tilstedeværelse, er fleksibiliteten. »Jeg er mor til to børn og gift med en skolelærer. Jeg kan godt se, at det kan blive hårdt. Det er det selvfølgelig i mange familier, men fleksibiliteten i arbejdslivet har været en af forcerne ved at være lærer«. Lærernes arbejdstid og folkeskolereformens påvirkning af arbejdsdagen bliver lige nu diskuteret på skoler over hele landet. Kredse og tillidsrepræsentanter inviterer alle lærerne til møder i faglig klub for at diskutere udfordringerne. mbt@dlf.org

Folkeskolen fulgte et møde i Vejle. Læs med på side 22.

FOLKESKOLEN / 22 / 2013 /

9


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.