D E B AT
Ingen børn og unge er umotiverede Tre fagprofessionelle inden for hvert deres felt om, hvordan man bruger sit sprog til at realisere sin positive hensigt: at tilgodese de børn og unge, der har behov for lidt ekstra støtte til også at leve deres liv og samtidig opnå læring – stort set uden at bruge mere tid.
KRONIK AF TANJA ANDERSEN, LÆRER OG KONSULENT, UNGEKONSULENT.COM,
PETER BROLUND, SOCIALRÅDGIVER OG INDEHAVER AF MICENTER.DK,
MARIANNE PETER, SUNDHEDSFAGLIG KONSULENT OG INDEHAVER AF MICENTERFYN.DK
Læreren til Nicole fra 8. klasse: »Nu har du igen været ude at ryge. Du ved godt, du ikke må ryge i skoletiden. Du har fået to advarsler, og det ærgrer mig, at du ikke forstår at følge skolens regler. Efter sidste møde med dine forældre er aftalen, at hvis du fortsat bryder rygereglen, så ryger du hjem på en uges tænkepause. Jeg forstår ikke, hvorfor du ikke bare gør, som vi siger, når du ved, hvor meget ballade der kommer ud af det. Mange lærere kan af og til høre sig selv sige noget tilsvarende i mange forskellige situationer. Vi professionelle, der arbejder med mennesker, har et instinkt for at hjælpe. Vi har en veludviklet ordnerefleks, der bliver aktiveret i situationer, hvor mennesker er på vej i en forkert retning. Vi får en trang til at sige: Stop, stop, du går den forkerte vej. Det er meget bedre for dig, hvis du går den anden vej. Kan du ikke se det? Og vi gør det i den bedste hensigt, fordi vi vil det bedste for den anden. 30 /
FOLKESKOLEN / 16 / 2018
Men der synes at være en slags naturlov, der siger, at vi mennesker vil have en fornemmelse af, at vi selv bestemmer over vores liv og de valg, vi træffer. Og i valgsituationer er der en ambivalens, der kan tale både for og imod. Når vi fagprofessionelle med vores ordnerefleks forsøger at få de unge til at vælge »den rigtige vej«, ser det ud til, at det automatisk aktiverer den anden side af den ambivalens. Forskningen har vist, at hvis vi nedtoner denne ordnerefleks, så har vi større muligheder for at få held med vore gode hensigter. Lige så banalt det lyder, lige så svært er det at tilegne sig. Men det kan lade sig gøre, og tilsyneladende umotiverede børn og unge bliver motiverede og samarbejdsparate.
Risiko for stigmatisering »Man kan sætte et stort spørgsmålstegn ved, hvorvidt alle de tiltag, der tjener det ædle formål at fremme motivationen, rent faktisk gør de unge, som mangler motivation, mere motiverede, eller om de snarere opleves som noget, der skaber et yderligere pres: Nu skal … Derved glider motivation væk fra det lystbetonede over mod det tvangsbetonede, og så kan man vist begynde at tale om et paradoks«, siger professor Ove Kaj Pedersen i bogen »Unges motivation og læring«. Der er et udbredt fokus på elevernes motivation for læring, og vi kigger ofte på, hvordan vi kan tilrettelægge undervisningen for
Lærer til Nicole: »Tak, fordi du kommer til endnu en snak med en voksen. Det må godt nok være lidt svært at være i din situation lige nu …«.
