Ruth finder et nyt hjem

No’omi var ensom. Hendes mand var død. Det var hendes sønner også. Og hun boede i et land langt væk fra sin hjemegn sammen med sønnernes enker, Orpa og Ruth.

”Nu rejser jeg hjem,” sagde No’omi til sine svigerdøtre en dag. ”Tilbage til mit eget land. Tilbage til Betlehem, hvor jeg hører til. I skal blive her. Jeg vil savne jer, men dette er jeres land, ikke mit.”

No’omi regnede med, at Orpa og Ruth ville kysse og kramme hende og vinke farvel. Og det var lige præcis, hvad Orpa gjorde, men Ruth gjorde noget andet.

Hun kyssede No’omi, og hun krammede No’omi, og så sagde hun: ”Jeg tager med dig.”

”Hvorfor?” spurgte No’omi. ”Hvorfor vil du forlade dit folk og dit hjem og rejse til et land, du ikke kender? Her kan du måske finde dig en ny mand, men jeg kan ikke finde en mand til dig.”

Men ligemeget hvad No’omi sagde, holdt Ruth fast. Hun holdt af No’omi og ville være sikker på, at hun kom trygt hjem.

”Jeg tager med dig,” sagde hun. ”Mere er der ikke at sige om den sag. Fra nu af er dit folk mit folk, og din Gud er min Gud.”

Derpå rejste No’omi og Ruth til Betlehem, og mens No’omi hilste på sine slægtninge, gik Ruth ud for at finde noget arbejde. Men det var svært, for Ruth kom fra et andet land, så hun endte med at samle aks på en kornmark; aks der lå tilbage, når arbejderne havde samlet kornet.

Marken tilhørte en mand, der hed Boaz. Boaz fik hurtigt øje på Ruth. Han havde hørt, hvad Ruth havde gjort for No’omi. Han beundrede hendes mod og hendes troskab, og han begyndte at synes rigtig godt om hende. Den næste dag bad han derfor sine ansatte om – med vilje – at efterlade flere aks. På den måde kunne Ruth få mere med sig hjem.

Ruth blev glad. Og da hun fortalte No’omi, hvad der var sket, og viste hende de mange aks, hun havde fundet, spurgte No’omi hende, hvem den mark tilhørte.

”Et mand med navnet Boaz,” svarede Ruth.

Og nu var No’omi også glad, for Boaz var en af hendes slægtninge! No’omi ville sørge for, at Ruth og Boaz kunne mødes.

”Tag din flotteste kjole på,” sagde hun til Ruth. ”Og også et pift parfume. Du skal besøg Boaz i aften!”

Så tog Ruth af sted. Og Boaz blev så forelsket i hende, at han straks ville giftes med hende.

Ruth var lykkelig. Og det var No’omi også. For Gud havde belønnet Ruth for hendes troskab og havde givet hende både en mand og et hjem.

Efter nogen tid fødte Ruth en søn, som fik navnet Obed. Og Obeds søn kom til at hedde Isaj. Og en af Isajs sønner var en hyrdedreng, David, som en dag mødte en kæmpe. Men det er en helt anden historie!