Den første jul

“Gode nyheder!” sagde englen til en pige, som hed Maria. “Gud vil sende et ganske særligt menneske til denne verden. Han bliver en stor konge. Han skal hedde Jesus. Og ved du hvad? Gud vil have, at du skal være hans mor!”

“Gode nyheder!” sagde englen til en tømrer, som hed Josef. “Gud vil sende et ganske særligt menneske til denne verden. Han skal frelse alle fra alt det onde, de har gjort. Han bliver Guds egen søn. Og ved du hvad? Gud vil have, at du skal gifte dig med hans mor, Maria, og at du skal opdrage lille Jesus, som om han var din egen søn.”

“Dårlige nyheder!” sukkede Josef til Maria. “Dem, der hersker i vores land, vil have, at vi skal tælles, for at de kan finde ud af, hvor mange vi er. Og for at gøre det nemmere for dem, skal vi rejse tilbage til den by, hvor vi blev født. Det betyder, at vi skal rejse hele vejen fra Nazaret til Betlehem. Og du er oven i købet højgravid...”

“Dårlige nyheder!” sukkede kroværten og rystede på hovedet. “Der er ikke et eneste ledigt værelse i hele Betlehem. Men da jeg jo godt kan se, at den unge dame venter sig, ja, hvorfor tilbringer I så ikke natten i min stald?”

“Gode nyheder!” smilede Josef og rakte babyen til Maria. “Det blev en dreng, ligesom Gud havde lovet. Guds egen søn – Jesus – der i dine arme.”

“Gode nyheder!” råbte englen til hyrderne på marken. “Gud har sendt et ganske særligt menneske til denne verden. Ham, som I har ventet på. Hvis I skynder jer til Betlehem, kan I selv se ham. Nu er han bare en baby, der er pakket ind i varmt tøj og ligger i en krybbe. Men en dag bliver det ham, der redder jer fra al ondskab. En dag vil han bringe jer fred!”

Så fyldte englene himlen med en sang om de gode nyheder. Hyrderne tog til Betlehem for selv at se de gode nyheder. Og på den allerførste juledag sad Maria bare og kikkede og vuggede sin baby og smilede over de gode nyheder!